Den danske model har nærmest en kultagtig status. I virkeligheden er den danske model både udemokratisk og utidssvarende.Både politikere og forskere står nærmest på nakken af hinanden for at fortælle, hvor god den danske model er, og hvor meget godt den har bragt med sig.
Hvornår mon den første tør står frem og proklamere sandheden om den danske model ... "men han har jo ikke noget tøj på"?
Udemokratisk og utidssvarende
Skal man have indflydelse på modellen, er det som lønmodtager nødvendigt at være med i en fagforening, som er tilknyttet en hovedorganisation. De hundrede af tusinde af lønmodtagere, som ikke er med i en hovedorganisation, har ingen formel indflydelse på den danske model. Det er udemokratisk.
Antallet af danskere, der er kunder i en fagforening er faldende, hvilket betyder faldende opbakning til de organisationer, der styrer den danske model. Flere og flere arbejdsmarkedspolitiske initiativer fra EU bliver til lovgivning i Danmark, hvilket betyder. at færre ting bestemmes i overenskomsterne. Det er utidssvarende.
Vi skal have en lønmodtagerlov
I bedste fald trænger den danske model til en gennemgribende modernisering. Det gøres ved at indføre en
lønmodtagerlov og ved at lade alle faglige organisationer få indflydelse på den. En undersøgelse viser, at 41 % af lønmodtagerene på det private arbejdsmarked ikke har nogen overenskomst. De er derfor ikke omfattet af de kollektive overenskomster. Lønmodtagerloven skal give nogle basisrettigheder til alle lønmodtagere, uanset om man har en overenskomst eller ej. Det er fagforeningernes opgave, at bygge nogle gode overenskomster oven på lønmodtagerloven.
Af Rolf Weber, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse