Krifa er en del af løsningen

Krifa er ikke med til trepartsforhandlingerne. Vi har for et stykke tid siden tilbudt vores deltagelse til statsminister Helle Thorning-Schmidt, men har desværre ikke fået noget svar.

Det synes vi er ærgerligt. Ikke for vores skyld, men for resultaternes skyld. Vi mener nemlig, at Danmark og lønmodtagerne kunne få en bedre samlet løsning, hvis landets 4. største fagforening og 3. største a-kasse også var med.
På vegne af vores 213.000 kunder ville vi have foreslået:

• Øget samlet arbejdstid ved at bekæmpe stress og sygefravær
• Ny beskæftigelsesindsats med fokus på muligheder i stedet for kontrol
• Uddannelse som drivkraft for vækst. Bedre sammenhæng og flere praktikpladser
• Bedre lønmodtagerrettigheder på det danske arbejdsmarked. For alle.

Øget samlet arbejdstid ved at bekæmpe stress og sygefravær
Regeringen skal holde fingrende væk fra helligdage og i stedet hente flere arbejdstimer ved at bekæmpe stress. Hver dag er der 35.000 danskere, som må melde sig syge på grund af stress. Stress koster samfundet 14 milliarder kroner om året på grund af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsenet.
Krifa forslår sundhedsledelse som en positiv vej ud af krisen. Vi skal fremme et strategisk fokus på sundhed på danske arbejdspladser.

Ny beskæftigelsesindsats med fokus på muligheder i stedet for kontrol
Vi har en beskæftigelsespolitik, der i høj grad bygger på kontrol, pligter, regler og tidsfrister, der skal overholdes. Kristelig Fagbevægelse foreslår en ny beskæftigelsespolitik med fokus på, hvad de jobsøgende kan gøre for at få et nyt job. De skal ikke mistænkeliggøres, men mødes med respekt og krav, der tager udgangspunkt i deres personlige erfaringer, kompetencer, uddannelse og uddannelsesbehov.

Uddannelse som drivkraft for vækst - bedre sammenhæng og flere praktikpladser
Kristelig Fagbevægelse foreslår, at en uvildig kommission kigger kritisk på, hvor der er brug for ændringer af
efteruddannelsessystemet, så det kan blive mere enkelt og overskueligt.
Dernæst skal der et uvildigt råd, som løbende skal rådgive regeringen om uddannelsesbehov med udgangspunkt i, hvilke former for job og uddannelser der er brug for i fremtiden.
Lige nu mangler ca.10.000 unge en praktikplads. Der er brug for de unge på fremtidens arbejdsmarked, og uanset krise eller ej er det nu, der skal investeres i de unges ressourcer og kompetencer. Det er for sent, når vi om nogle år helt sikkert kommer til at mangle deres arbejdskraft som faglærte.
For at få flere virksomheder til at tage praktikanter foreslår Kristelig Fagbevægelse:

• at virksomheder, der udfører opgaver for det offentlige, skal have et vist antal praktikpladser.
• at virksomheder over en vis størrelse skal have et fastsat antal praktikpladser.

Bedre lønmodtagerrettigheder på det danske arbejdsmarked - for alleAlle lønmodtagere skal have retten til grundlæggende rettigheder som fravær på barnets 1. sygedag, opsigelsesvarsler, arbejdsmarkedspension, fuld løn under barsel og retten til en skriftlig og saglig opsigelse.
Disse rettigheder har alle lønmodtagere ikke. 41 % af lønmodtagerne på det private arbejdsmarked har ingen overenskomst og dermed formelt ingen rettigheder. Derfor skal vi have en lønmodtagerlov. Den skal ikke erstatte overenskomster, men være et supplement, som sikrer alle dem, der ikke har en overenskomst. Desuden kan en lønmodtagerlov være et effektivt middel i bekæmpelsen af social dumping

Vi vil blive ved med at arbejde for disse ting på andre måder end ved trepartsforhandlingerne, hvor vi ikke kom med. I denne omgang.

Landformand Kristelig Fagbevægelse, Søren Fibiger Olesen

19 kommentarer » Læs mere…

Hold snitterne fra store bededag

Krifa er ikke med på nedgangsbølgen om, at vi skal skaffe mere arbejdskraft ved at skære og spare os ud af krisen, fx ved at fjerne ferie- eller helligdage. Vi foreslår, at vi udvikler og investerer os ud af krisen.

Vi vil ikke tvinge nogen til at arbejde mere - heller ikke bare 12 minutter mere om dagen. Problemet er ikke, at danske lønmodtagere ikke arbejder nok. Snarere tværtimod. Mange arbejder så meget og under så stort pres, at de segner - går ned med stress og må melde sig syge. Så er de ude ud af arbejdsstyrken i kortere og måske længere tid. I den tid er de en udgift og ikke en indtægt for samfundsøkonomien.

Stress koster liv, penge og velfærd
Nu er regeringen kommet med en 2020-plan. Men jeg har ikke set, at de har forholdt sig til, at WHO vurderer, at stress og depression bliver en af de væsentligste årsager til sygdom i 2020.

Men allerede nu er det slemt. Hver dag er der 35.000 danskere, som må melde sig syge på grund af stress. Stress koster samfundet 14 milliarder kroner om året på grund af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsenet.

En positiv vej ud af krisen
Krifa forslår sundhedsledelse som en positiv vej ud af af krisen. Bare tallene over, hvor meget stress koster af penge og livskvalitet, viser, at der er meget at hente her.
Oveni kommer, at en ledelse med fokus på ansattes sundhed og velvære generelt giver færre sygedage, større velvære og mere arbejdsglæde. Og det betyder større menneskeligt overskud, øget effektivitet og luft til, at nye ideer får lov at blomstre og blive prøvet af.

Fra flokdyr til individualister
Krifa mener også, vi kan få meget mere ud af hinanden, hvis vi udnytter den fleksibiltet, videnssamfundet giver os.

Hvorfor skal alle møde tidligt om morgenen og bruge kostbar tid på at sidde i kø? Nogle kan lige så godt møde senere - måske efter at have haft tid til at få børnene i skole. Og de kan gå igen, så de kan være hjemme, når børnene kommer fra skole mod, mens de så tager et par arbejdstimer om aftenen, når børnene er lagt i seng. Det kan betyde, at deres dag hænger bedre sammen, og at de arbejder mere effektivt på de tidspunkter, hvor de arbejder.

Nogle er B-mennesker, så de arbejder bedst om eftermiddagen og aftenen. Hvorfor så ikke lade dem sove længe og møde sent, så de får lov at arbejde, når de kan gøre det mest effektivt.

8-16-samfundet er fortid
8-16-samfundet passer til industrisamfundets produktionsmåde. Nu lever vi i videns- og informationssamfundet, hvor vi faktisk kan arbejde, hvor og når vi vil. Ny teknik betyder også nye muligheder for at kommunikere sammen. En så enkelt ting som at holde flere videomøder frem for at ligge og rejse land og rige rundt for at mødes fysisk, kan spare en masse arbejdstid, der kan bruges til noget mere fornuftigt og produktivt.

Skru op for kreativiteten og de gode ideer
Som det fremgår, er der mange andre måder at skabe mere arbejdskraft på end ved at spare og skære ned. Krifas forslag til de kommende trepartsforhandlinger er at finde nye veje til ved at skrue op for kreativiteten og de gode ideer.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse

42 kommentarer » Læs mere…

Kært barn har ét navn

I Krifa holder vi meget af vores kunder. Ikke holde af, som i ”elsker inderligt over alt på jorden” – den slags er forbeholdt familie og venner. Men vi er bevidste om, at vi intet er uden jer. I har vist os den tillid at være jeres fagforening og a-kasse, og vi skylder jer derfor en hel masse.

Først og fremmest skylder vi jer, at levere en ordentlig service og kvalitet. Det er vi bevidste om, og det er også derfor, at vi kalder jer for ”kunder” og ikke ”medlemmer”. Kunder forventer højere service, og den vil vi gerne levere.

Ud over ”kunder” har vi også lyst til at være banebrydende på et andet område. De af jer, der modtager dagpenge, kaldes i samfundet for ledige. Vi vil gerne kalde jer for jobsøgende.

Hvorfor det?

Fordi:

• Vi tror, at det er sådan I opfatter jer selv. Som jobsøgende og ikke ledige
• Fordi betegnelsen jobsøgende er mere aktiv end ledig, og vi vil gerne stimulere den aktive jobsøgende adfærd
• Ordet ”ledig” er negativ ladet. Jobsøgende er mere positivt og noget, som vi mere eller mindre er alle sammen – nogle gange også selv om vi har et arbejde
• Ord skaber, hvad de nævner: Hvis vi hver dag får at vide, at vi er dejlige, lækre og har smukke øjne, så udstråler vi også mere skønhed end, hvis vi får det modsatte at vide

Kært barn har altså fremover kun ét navn i Krifa: Ledige bliver til jobsøgende.

Hvis vi glemmer det en gang i mellem, så mind os lige om det. Vi er 700 ansatte, der prøver at ændre en gammel vane. Tak om du vil hjælpe os!

 

Trine Puggaard, Kommunikationschef, Krifa

1 kommentar » Læs mere…

Krifa i overhalingsbanen

Kristelig Fagforening er rykket en plads frem, fra 5. største til 4. største fagforening.

Kristelig Fagforening er nu 4. største fagforening, viser nye tal fra Danmarks Statistik over antal medlemmer i fagforeninger for 2012. Det er en plads frem i klassementet i forhold til 2011. Kristelig A-kasse er som den har været i flere år 3. største a-kasse.

Kristelig Fagforenings avancement gør det endnu en gang tydeligt, at Kristelig Fagbevægelse er blandt de store og betydelige aktører på det danske arbejdsmarked. Vi er dem, de andre ikke kan komme uden om.

Vi er med helt i front og repræsenterer så mange lønmodtagere, at det bliver mere og mere udemokratisk, hvis vores kunders stemme ikke bliver hørt, for eksempel i de kommende trepartsforhandlinger.

Vores fremgang betyder selvfølgelig også, at vores synspunkter står med stadig større vægt, fordi vi taler på vegne af stadig flere og flere.

Vi er også klar over, at jo større rolle vi spiller på arbejdsmarkedet, jo større ansvar må vi påtage os. Det er vi også parat til. Og det gælder både i forhold til at sikre vores kunder deres individuelle rettigheder og i forhold til at arbejde for kollektivt bestemte rettigheder på arbejdsmarkedet.


Fakta om Kristelig Fagbevægelses antal kunder 1.1.2012
Det totale antal: 211.435
Kristelig A-kasse: 190.706
Kristelig Fagforening: 131.092

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse

33 kommentarer » Læs mere…

Efteruddannelse – straf eller af lyst

Ordet efteruddannelse, hvad får det dig til at tænke? Tænker du jubii, så har jeg mulighed for at lære noget nyt og blive dygtigere? Eller er det dårlige oplevelser fra den gamle skoletid, der kommer frem på tavlen? Eller måske lidt af begge dele?

I hvert fald er det et problem, hvis det generelt er sådan, at man tænker negativt om at efteruddanne sig. Men hvor ligger problemet egentlig? Hos dig eller skolen og efteruddannelsessystemet?

Det er skolens skyld
Jeg vil tage dit parti og sige, at skolen og dem, der tilbyder efteruddannelse først og fremmest må tage skylden på sig. Det er dem, der har givet dig en negativ oplevelse af undervisning og uddannelse.

Skolesystemet skal fornys

Det betyder, at uddannelsesansvarlige og undervisere på alle niveauer og politikere med ansvar for uddannelsesområdet må se på at få vores skole- og uddannelses- og efteruddannelsessystem skruet sammen på en ny måde.

Giv os en folkeskole med mening
Det begynder i folkeskolen. Her gælder det om, at undervisningen er på en måde, så eleverne kan se meningen med det, de skal lære. Kristelig Fagbevægelse mener, at det bl.a. kan ske ved at gøre det tydeligere for eleverne, hvad det, de lærer, kan bruges til.

Helt konkret foreslår vi, at forældre inddrages ved at komme til nogle timer og fortælle om det, de laver, og om hvordan de i deres arbejde bruger det, de har lært i skolen.

Hjælp de unge
Det fortsætter ved overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelserne. Her gælder det om, at de unge kommer i gang med en uddannelse, og at det bliver netop den, der er den rigtige for dem.

Til at hjælpe på det mener vi, at der, inden der vælges ungdomsuddannelse, kan være et kombinationsforløb mellem grundskole, erhvervsliv og uddannelsessteder.

Et mere enkelt system
Endelig er der behov for, at efteruddannelsessystemet bliver mere gennemskueligt, så det er til at finde ud af for den almindelige lønmodtager. Der er også behov for en forenkling af løn- og tilskudsmulighederne. Vi foreslår, at man skal have normal løn uanset efteruddannelse.

Hvad har du af oplevelser med efteruddannelse, og hvad er din holdning til efteruddannelse?

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse

17 kommentarer » Læs mere…

Søge eller få nyt job?

Hvordan får man et job? Det er et godt spørgsmål, som specielt jobsøgende gerne vil have svaret på. Men det er et spørgsmål, der egentlig har et forkert udgangspunkt. For et arbejde er ikke noget, man får – det er noget man søger.

Ja, rigtig nok … I sidste ende får man jobbet tilbudt, men for at komme dertil, skal man først søge jobbet. Og er man ledig, skal man søge mange stillinger. De fleste skal faktisk søge rigtig mange stillinger, inden de bliver tilbudt et job. Og lige netop det med at blive ved med at søge mange stillinger, når afslagene tikker ind, og man går meget alene derhjemme, er meget svært. Faktisk så svært, at de fleste har brug for hjælp.

I Krifa vil vi hjælpe vores kunder med at holde både søgefrekvensen og humøret højt gennem hele ledighedsforløbet. Vi vil gerne være en seriøs træningspartner på vej mod næste job. Det kræver, at vi inspirerer og opmuntrer. Men det kræver også, at vi stiller krav og lægger en realistisk plan for vores kunders jobsøgning, som tager udgangspunkt i, hvad der skal til for at få et job.

Forestil dig, at du hyrer en træner for at komme i bedre form eller tabe sig. Hvis den træner laver en plan, der er let at gennemføre, men ikke hjælper dig med at nå dit ønskede mål, ville du så ikke være utilfreds? Du får godt nok ikke nogen sved på panden og ømme muskler. Du bliver ikke presset til din grænse. Du har det godt og er i din komfort-zone. Men du når heller ikke dine mål. Du får ikke den vare, som du har købt.

Omvendt, hvis træneren laver en hård plan for dig. En plan, som du skal strække dig an for at følge. En plan, hvor du bruger af de ressourcer, som du knap vidste du havde. Ville du så ikke føle, at du nok måtte slide for det, men samtidig kunne glæde dig over fremgang og over hver dag at nå tættere på dit mål? Over at få den vare, som du har købt.

Som kunde hos Krifa har du valgt os som din træner på vej mod næste job – i hvert fald, hvis du bliver ledig. Så skal du ind i vores afdeling med jævne mellemrum, og her skal vi sammen med dig lave en træningsplan, der virker. Altså en plan, der får dig i job. En sådan plan har som omdrejningspunkt, at der skal søges mange job. Rigtig mange job … for det er sådan, at man finder et arbejde.

Vi vil også inspirere, motivere og støtte dig på din vej. Vise dig, hvordan du søger jobbene på den bedste måde? Hvor de ledige stillinger er? Hvordan du brænder igennem til jobsamtalen. I det hele taget kan du som ledig i Krifa forvente at møde konsulenter, der fokuserer på, hvad der skal til, for at du kommer i arbejde, og ikke bare, hvad der skal til, for at du kan få dagpenge. Der er ingen mennesker, der har en drøm om en lang periode på dagpenge. Men næsten alle har en drøm og et godt arbejdsliv. Den drøm vil vi gerne hjælpe dig med at realisere!


Thomas Højen, a-kasse-chef, Kristelig Fagbevægelse

8 kommentarer » Læs mere…

Hvordan har du det i dag?

Fra på mandag og en uge frem bliver du måske spurgt om, hvordan du oplever arbejdsmiljøet på din arbejdsplads. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø sender et spørgeskema ud til 50.000 i arbejde for at høre deres mening.

Undersøgelsen skal give en kortlægning af arbejdsmiljøet på det danske arbejdsmarked og af danske lønmodtageres helbred. Det er udelukkende folk i arbejde, der bliver spurgt.

Den viden, analysen giver, skal bruges til at forebygge nedslidning, stress og andre arbejdsmiljøproblemer. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vil gennemføre en tilsvarende undersøgelse hvert andet år frem til og med 2020, og målet er, at den fysiske og psykiske nedslidning til den tid er 20 procent mindre end nu.

Unik mulighed
Direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Palle Ørbæk siger, at man ved at deltage i denne undersøgelse har en unik mulighed for at bidrage med viden, der kan forbedre arbejdsmiljøet:

- Alle svarene bliver analyseret og fordelt på jobgrupper, aldersgruppe og køn, og de bliver koblet med registerdata, så vi kan se, hvilken betydning arbejdsmiljøet i dag har for det langvarige sygefravær og nedslidning. Vi lægger resultaterne på vores hjemmeside, så alle interesserede kan bruge dem til at forbedre arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser.

Du kan også her på bloggen fortælle, hvad du mener, der skal til, for at et arbejde er sundt og sjovt.


Ove Klausen, kommunikationsmedarbejder, Kristelig Fagbevægelse

4 kommentarer » Læs mere…