EU appel fra Krifa - Sats på uddannelse og opkvalificering

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) skal kæmpe for mere opkvalifisering og uddannelse under det danske EU formandskab.Så kontant lyder kravet fra Krifa.
”Vi har en helt klar forventning om, at den danske regering sætter opkvalifisering og uddannelse på dagsordenen”, siger Søren Fibiger Olesen, formand for Kristelig Fagbevægelse.
Konkurrencen fra f.eks. Kina bliver stadig større: I takt med at deres uddannelsesniveau hæves, er kravet til Europa det samme, hvis vi ikke skal miste yderligere arbejdspladser til østen. Vi vil aldrig kunne konkurrere med Kina på lønnen, derfor handler det om uddannelse.

Europa isolerer sig
Europa har en tendens til i disse år kun at fokusere på sig selv og egne problemer. Det er vigtigt at det
danske formandskab fokuserer på Europa som en del af en større verden og ikke bare en isoleret ø. Hvis
Europa ikke har øje for dette ender vi med at bliver overhalet indenom, bl.a. af et fremstormende supermagt
som Kina. Dette vil have negative konsekvenser for beskæftigelsen i Europa.

Sats på de unge
Søren Fibiger Olesen fremhæver først og fremmest de unge som et særligt indsatsområde. Det er bydende nødvendigt, at de får en uddannelse, siger han. Det kræver fremtidens arbejdsmarked. Allerede nu er der EU lande hvor op imod halvdelen af de unge er ledige. Det er en katastrofe.
Kristelig Fagbevægelse opfordrer det danske formandskab til at arbejde for, at de enkelte EU lande får udarbejdet rammevilkår, der sikre at alle unge i Europa får en uddannelse. Det skylder vi både de unge, Danmark og EU.

1 kommentar » Læs mere…

Dine rettigheder og nye overenskomster

Forårets overenskomstforhandlinger er i gang.

Er du kunde i Kristelig Fagforening, er du på den ene side ikke en del af dem, fordi det i denne omgang ikke er Krifa, der skal have sine overenskomster fornyet.

På den anden side kan de nye overenskomster komme til at gælde for dig, hvis du er på en arbejdsplads, hvor de i øvrigt gælder.

Overenskomster gælder alle på en arbejdsplads
På det danske arbejdsmarked omfatter overenskomster virksomheder og deres ansatte, uanset om de er med i den fagforening, der står bag overenskomsten. Det er altså ikke sådan, at man er omfattet af en overenskomst i kraft af at være med i en fagforening.

Det betyder, at man kan være med i én fagforening, men dækket af en anden fagforenings overenskomst. Og sådan er du stillet, hvis du som kunde hos os er ansat på en arbejdsplads med en af de overenskomster, der nu skal fornys.

Risiko for fagforeningstvang
I den situation kan du risikere, at den fagforening, som forhandler overenskomst på din arbejdsplads, vil presse dig til at blive medlem hos dem. Men alle i Danmark har ret til frit at vælge fagforening.

Enhver fagforening må selvfølgelig argumentere for, at man skal vælge dem. Men de må ikke tvinge nogen til at blive medlem. Det er derfor ulovligt, hvis de fagforeninger, der nu forhandler overenskomster, bruger den anledning til at tvinge dig til at blive medlem hos dem.

Det frie fagforeningsvalg må ikke sættes ud af kraft
Det vil måske argumentere med, at når de nu har udgiften til at forhandle en overenskomst, bør du også betale til det ved at være medlem hos dem. Men hvis det skulle være sådan, ville det jo sætte det frie fagforeningsvalg ud af kraft, og det er ulovligt og i strid med menneskerettighederne.

Balance i udgiftsregnskabet
På de arbejdspladser, hvor Kristelig Fagforening har udgiften til at forhandle overenskomst, og der er medlemmer fra andre fagforeninger, er det deres medlemmer, der får gavn af vores overenskomster. På den måde er der balance i regnskabet.

Dine rettigheder
Så hvis du er på en arbejdsplads, hvor der forhandles overenskomst nu, gælder følgende:

• Den fagforening, der forhandler overenskomsten, må ikke tvinge dig til at blive medlem hos dem. Kontakt os, hvis du bliver udsat for det, så vi kan sikre dig din ret til selv at vælge fagforening.
• Den nye overenskomst på din arbejdsplads gælder også for dig, fordi den gælder alle på en arbejdsplads, uanset om de er medlemmer af den fagforening, der står bag overenskomsten. Så kontakt os, hvis du oplever, at nogen påstår noget andet, så vi kan sikre dig dine rettigheder.

Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse

19 kommentarer » Læs mere…

Dobbeltmoralsk magtdemonstration

Et malerfirma i Hobro er blokeret af Malerforbundet. Hvorfor? Jo, Malerforbundet vil have en overenskomst med firmaet. Ja, men er det da ikke rimeligt? Nej, for firmaet har allerede en overenskomst med Kristelig Fagbevægelse. Malerforbundets blokade har ikke til formål at få indført ordnede løn- og arbejdsvilkår på arbejdspladsen, for det er der allerede. Blokaden er rent magtbegær.

Jobcentre lammes
En blokade medfører, at jobcenteret ikke må formidle job til den blokaderamte virksomhed. Kristelig Fagbevægelse har skrevet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg for at understrege det helt urimelige i, at private foreningers handlinger på den måde kan forhindre offentlige myndigheder i at udføre bestemte arbejdsopgaver. Det betyder, at jobcentrene er forhindret i at godkende, at de blokaderamte virksomheder kan have personer ansat i virksomhedspraktik, på løntilskud eller i arbejdsprøvning. I det konkrete tilfælde i Hobro har det fået den groteske konsekvens, at en langtidssygemeldt person, der har været i virksomheden på arbejdsprøvning, nu ikke længere kan være der på grund af blokaden, fordi den betyder, at jobcentret ikke kan godkende hans arbejdsprøvning.

Magtfordrejning af Malerforbundet
Desuden optræder Malerforbundet dobbeltmoralsk i denne blokade. En blokade indebærer, at medlemmer af den fagforening, der står for blokaden, ikke må arbejde i den blokaderamte virksomhed. Men der er et medlem af Malerforbundet i denne virksomhed, men Malerforbundet trækker ikke vedkommende ud af ansættelsen. Malerforbundet vil tilsyneladende kun chikaner virksomheden ved at forhindre at de offentlige kan samarbejde med virksomheden.

Kristelig Fagbevægelse mener
- Det burde være ulovligt at blokere virksomheder for at prøve at tvinge dem til en overenskomst, når de allerede har en overenskomst.
- Det er urimeligt, at private foreninger som fagforeninger blot ved at erklære en virksomhed blokaderamt, kan forhindre offentlige myndigheder som f. eks. jobcentret i at formidle arbejdskraft til virksomheden. Det er til skade både for ledige, som kan blive fastholdt i ledighed, for staten, som har udgiften til dagpenge, og for virksomhederne, som ikke kan få formidlet arbejdskraft.

Erik Bertelsen, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse

11 kommentarer » Læs mere…

EUs krise koster danske arbejdspladser

Det er ikke nemt for Danmarks statsminister Helle Thorning Schmidt at stå i spidsen for EU det næste halve år. Hun skal være formand for en union, der står overfor kolossale udfordringer: Vil euroen bryde sammen? Bider den økonomiske krise sig helt fast? Får de sydeuropæiske lande styr på deres økonomi? Mange danskere tænker, når de hører sådanne spørgsmål – Hvad kommer det os ved? Det er da ikke vores problem, at de ikke kan finde ud af det nede syd på!

Afhængig af EU
Problemet er, at Danmark er dybt afhængig af EU – også når det gælder arbejdsmarkedet. 66% af danske virksomheders eksport går til EU-lande. Det betyder, at en krise i EU kan aflæses direkte ved tab af danske arbejdspladser. Danmarks suværent største handelspartner er Tyskland. Her sælges mere end 17% af vores produkter. Får tyskerne færre penge mellem hænderne, køber de færre danske varer. Derfor har Helle Thorning Scmidt en stor interesse i at gøre alt, hvad hun kan for at hjælpe EU ud af krisen – både for EUs og Danmarks skyld.

Gode råd til Thorning Schmidt
Målet med EU’s social- og beskæftigelsespolitik er: ” at skabe en rimelig livskvalitet og levestandard for alle EU- borgere ved at øge beskæftigelsen og sikre et højt niveau af social beskyttelse. Social- og beskæftigelsespolitikken skal bidrage til at nå målene om at skabe vækst og velfærd i EU. ” Det er flotte ord der kan lyde som luftig snak. Har du forslag til, hvad Danmark konkret kan gøre for at opfylde denne målsætning?

Rolf Weber, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse

5 kommentarer » Læs mere…

Fyret uden grund

Hver fjerde opsigelse opfattes som usaglig. Og hver fjerde opsigelse er ikke skriftlig. Det fremgår af en analyse, YouGov har lavet for Kristelig Fagbevægelse.

23 procent af de lønmodtagere, der er blevet sagt op inden for de seneste fem år, mener, at opsigelsen har været usaglig. Før de svarede på spørgsmålet, fik de at vide, at en usaglig opsigelse er en opsigelse, som ikke er begrundet i enten medarbejderens eller arbejdspladsens forhold såsom uegnethed til jobbet, misbrug, omstruktureringer eller besparelser. Også 23 procent, som er blevet sagt op inden for de seneste fem år, er blevet det uden en skriftlig opsigelse.

Mere end 100.000 uden rettigheder
Med så mange usaglige og ikke-skriftlige opsigelser er det et problem, at over 100.000 lønmodtagere på det danske arbejdsmarked hverken har ret til en erstatning for en usaglig opsigelse eller til at kræve en skriftlig opsigelse. Så mange er nemlig hverken omfattet af en overenskomst eller beskyttet af funktionærloven.

Lovgiv mod usaglige opsigelser
Kristelig Fagbevægelse foreslår derfor, at retten til at kræve erstatning for en usaglig opsigelse og til at kræve en skriftlig opsigelse bliver en del af ansættelsesbevisloven. Den gælder for alle, der har haft en ansættelse på mere end en måned med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mere end otte timer.

Bedre end både funktionærlov og overenskomster
En sådan udvidelse af ansættelsesbevisloven vil endda også være en forbedring for funktionær- og overenskomstansatte. Funktionærloven giver nemlig først ret til at kræve en skriftlig begrundelse efter 3 måneders ansættelse og mulighed for en godtgørelse for en usaglig opsigelse efter 1 års ansættelse. Overenskomster giver typisk først ret til en skriftlig begrundelse og godtgørelse for en usaglig opsigelse efter 9 måneders ansættelse.

Bred opbakning til lov mod usaglige opsigelser
Blandt danske lønmodtagere er der opbakning til Kristelig Fagbevægelses forslag. I YouGov-analysen svarer 85 procent af danske lønmodtagere, at de synes, at alle på arbejdsmarkedet bør have ret til en skriftlig og sagligt begrundet opsigelse.

Konkrete eksempler på usaglige opsigelser
Vi hører gerne om konkrete eksempler på usaglige opsigelser, som kan understrege behovet for en lov om ret til en erstatning for usaglige opsigelser.


Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse

17 kommentarer » Læs mere…

Sådan kan vi få flere praktikpladser

Lige nu mangler ca.10.000 unge en praktikplads. Kristelig Fagbevægelse har et forslag til, hvordan der kan skaffes flere praktikpladser.

Der er brug for de unge på fremtidens arbejdsmarked, og uanset krise eller ej er det nu, der skal investeres i de unges ressourcer og kompetencer. Det er for sent, når vi om nogle år kommer til at mangle deres arbejdskraft som faglærte.

For at få flere virksomheder til at tage praktikanter foreslår Kristelig Fagbevægelse:

• at virksomheder, der udfører opgaver for det offentlige, skal have et vist antal praktikpladser.
• at virksomheder over en vis størrelse skal have et fastsat antal praktikpladser.

Vi foreslår også, at mindre virksomheder kan indgå alliancer og oprette kombinationspraktikpladser.
Desuden mener vi, at virksomheder, der har særlig mange elever, kan betragte det som en del af deres CSR-arbejde (virksomhedens sociale ansvar).

Det er dagens unge, der er fremtidens medarbejdere. Det er derfor i alles interesse, at der investeres i, at de uddanner sig. Ellers svigter vi både de unge og os selv som samfund.

Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse

Skriv kommentar » Læs mere…

Vi skal have et enklere efteruddannelsessystem

Mange har svært ved at finde vej gennem efteruddannelsessystemet. Derfor skal det gøres enklere og mere gennemskueligt.

Den faglige og teknologisk udvikling går stærk. Jobområder nedlægges, og nye kommer til. Der er brug for, at eksisterende viden og kunnen løbende bliver opdateret og udviklet.

Der er også utallige muligheder for efteruddannelse. Men mange har svært ved at få overblik over mulighederne og ved ikke, hvilke af dem de skal gøre brug af for at holde sig ajour og have de kompetencer, der er brug for i fremtiden.

Det er også relevant at overveje, hvordan arbejdsfri perioder kan bruges til efteruddannelse.

Kristelig Fagbevægelse foreslår, at en uvildig kommission kigger kritisk på, hvor der er brug for ændringer af efteruddannelsessystemet, så det kan blive mere enkelt og overskueligt.

Vi foreslår også, at der etableres et uvildigt råd, som skal rådgive regeringen om uddannelsesbehov med udgangspunkt i, hvilke former for job og uddannelser der er brug for i fremtiden.

Det, man skal kunne i dag, er ikke nødvendigvis nok i morgen. Det er vigtigt, at udgifterne til efteruddannelse bruges på at udvikle de kompetencer, der efterspørges i fremtiden. For på den måde bevarer den enkelte sin værdi på arbejdsmarkedet, og arbejdsgiverne får lønmodtagere, som det giver værdi at ansætte.

Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse

Skriv kommentar » Læs mere…