Kristelig Fagbevægelse er enig med regeringen om behov for ændringer

Regeringen har nedsat et bredt ministerudvalg, der skal sikre, at alle unge gennemfører en ungdoms-uddannelse. Målsætningen er, at i 2015 skal 95 procent af en ungdomsårgang have gennemført mindst en ungdomsuddannelse.
Det er Kristelig Fagbevægelse helt enig i. For bordenden sidder børne- og undervisningsminister Christine Antorini.
Ministeren udtaler, at det ikke er tilstrækkeligt at formulere en ambitiøs målsætning – målsætningen skal naturligvis bakkes op af initiativer, der understøtter den. Det skal et bredt sammensat ministerudvalg nu sikre. Udvalget skal i december 2012 komme med et sammenhængende forslag, der
kan understøtte, at flere unge får en ungdomsuddannelse. Kristelig Fagbevægelse har allerede udarbejdet klare bud på, hvad der skal gøres:

Der skal være en bedre sammenhæng mellem grundskole og ungdomsuddannelse

• Grundskolen og ungdomsuddannelserne skal tænkes ind i et sammenhængene læringsforløb, og 9. klasse kan være et kombinationsforløb mellem grundskole, erhvervsliv og uddannelsessteder.
• Der skal tidligt i skoleforløbet være en langt større integration mellem læring og anvendelse senere i livet, end der er i dag. I hele grundskolen skal en form for erhvervspraktik være en naturlig og integreret del af undervisningen. Forældre kan som gæstelærere fortælle om deres arbejde.
• Undervisningspligten skal udvides til et sammenhængende læringsforløb på 12-13 år.
• Skoletrætte elever skal opleve tryghed, og de uddannelsesstærke skal opleve at blive udfordret. Tidligt i grundskoleforløbet skal der tænkes i differentieret undervisning og niveaudeling på tværs af klasser i udvalgte centrale fag.
• Ungdomsuddannelserne kan være opdelt i retninger for bogligt stærke, erhvervsfaglige, praktisk stærke mv.

Har du flere  forslag?

Hvad vil du gøre for at påvirke debatten, så vores unge får en uddannelse?

Læs hele Kristelig Fagbevægelses kompetenceoplæg "Kompetenceløft - klar til fremtiden"

Erik Bertelsen, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse

Skriv kommentar » Læs mere…

Åbn op for den lukkede klub!

2 ud af 5 lønmodtagere kan blive holdt uden for indflydelse, når regeringen indkalder til trepartsforhandlinger. Det er udemokratisk ikke at lytte til 40 procent af en befolkningsgruppe.
Det lyder så smukt. Regeringen ønsker dialog med danske lønmodtagere og vil derfor invitere til såkaldte trepartsforhandlinger. Det er forhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Men de såkaldte arbejdsmarkedets parter bliver defineret som de faglige sammenslutninger, der kaldes hovedorganisationerne på arbejdsmarkedet. Det er bl.a. LO, AC (Akademikernes Centralorganisation) og Lederne.

2 ud af 5 holdes udenfor
Men hovedorganisationerne repræsenterer kun 6 ud af 10 lønmodtagere. Mange lønmodtagere er med i frie fagforeninger, som står uden for hovedorganisationerne, og mange er slet ikke med i en fagforening.
I den grad regeringen kun vil gå i dialog med hovedorganisationerne, holder den 2 ud af 5 lønmodtagere uden for indflydelse. Det er ikke rimeligt.

En spærregrænse på 7 procent
Kristelig Fagbevægelse er landets største frie fagbevægelse og har cirka 7 procent af de danske lønmodtagere som medlemmer. Bare det ikke at lytte til de lønmodtagere, vi repræsenterer, svarer til at gå ind for en politisk spærregrænse for at komme i Folketinget på mindst 7 procent. Det er udemokratisk.

Nye tider
Regeringen må indse, at det er nye tider og opgive den gamle struktur for trepartforhandlingerne. Ellers kan de ikke sige, at de er i dialog med danske lønmodtagere, kun at de er i dialog med udvalgte fagforeninger.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse

17 kommentarer » Læs mere…

Bland ikke fleksjob og a-kasse sammen

Regeringen blander tingene sammen, når de foreslår, at fleksjobbere uden for en a-kasse skal have mindre i tilskud end fleksjobbere, der er med i en a-kasse.

Men ellers er det gode ved regeringens nye pensionsreform, at den afspejler den holdning, at det er bedre for folk at kunne gøre nytte end at blive parkeret på en social forsørgelse.

Kunstigt åndedræt til et gispende LO
Men jeg må begynde med at tage afstand fra det konkrete forslag om at gøre størrelsen af fleksjobtilskuddet afhængig af, om man er med i en a-kasse eller ej. Det skaber et A-og et B-hold. De, der har pengepung til det og opfylder betingelserne for at være med i en a-kasse, kan købe sig til en højere ydelse end andre.

Forslaget om at favorisere a-kasse-medlemmer lugter langt væk af at være et forsøg på at give kunstigt åndedræt til et gispende LO ude af stand til selv at finde ud af, hvad de skal gøre for at vende det faldende medlemstal.

Skræmmende tankegang
Hvad bliver det næste? Skal adgangen til kontanthjælp, folkepension, sociale tilskud, og hvor meget man kan få, også til at være afhængig af, om man er med i en a-kasse? Er det overdrevet og et skræmmebillede?

Ja, måske, men det jo denne tankegang, der er i regeringens forslag om at stille fleksjobbere uden a-kasse-medlemskab ringere end dem, der er med i en a-kasse. Det er skræmmende. Alle borgere må have lige adgang til sociale ydelser og få det samme, uafhængigt af hvilke foreninger man er medlem af.

Det gode ved reformen
Denne kritik betyder ikke, at jeg ikke synes, reformforslaget på mange måder er godt. Det er godt at tænke i at få systemer, som betyder, at så mange som muligt kan bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, selvom de ikke kan yde en fuld arbejdskraft.

Det er positivt, at der lægges op til, at man kan komme på fleksjob på mindre end 12 timer om ugen, og det er positivt at gøre mere for, at personer under 40 kan bevare en vis tilknytning til arbejdsmarkedet i stedet for at give dem permanent førtidspension.

Den store udfordring bliver at udføre det i praksis.

Hvad mener du om chancerne for det, og om, at størrelsen på flekstilskud bliver gjort afhængig af, om man er medlem af en a-kasse?

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse

14 kommentarer » Læs mere…

Gode forslag fra undervisningsministeren

To gange inden for den sidste uge er jeg blevet glad for udmeldinger fra undervisningsminister Christine Antorini. Hun er nemlig kommet med to forslag, som svarer til, hvad Kristelig Fagbevægelse foreslår.

Det ene forslag var, at hun vil have tømrere og murere andre faguddannede ud at undervise i folkeskolen (Politiken 17. februar).

Forældre som gæstelærere
Det svarer til, at vi som en del af vores kompetencepolitik har foreslået at inddrage forældre i undervisningen for at fortælle om, hvad de laver, og hvordan de i deres arbejde bruger det, de har lært i skolen engang. Det kan dels give eleverne ideer til, hvad de kan blive, dels vise dem, at det, de lærer, kan bruges til noget.

Både gymnasial og erhvervsfaglig
En anden nyhed fra Christine Antorini er, at hun arbejder på at gøre det muligt med en fleksuddannelse, som kombinerer noget bogligt og praktisk (Ugebrevet A4 15. februar). Også det svarer til et forslag fra vores kompetencepolitik.

Vores forslag er, at en ungdomsuddannelse ikke behøver at være enten gymnasial eller erhvervsfaglig, men at det skal være muligt med en uddannelse, der kombinerer den traditionelle boglige gymnasieundervisning med praktisk erhvervsfaglig undervisning.

Et sådant uddannelsesforløb vil give flere mulighed for at blive så bogligt stærke, at de har en bedre basis for en videregående uddannelse, end hvis de alene havde taget en erhvervsfaglig uddannelse.

Flere gode forslag
Det var to forslag til, hvordan flere kan blive bedre uddannet i Danmark. Kristelig Fagbevægelse har flere forslag, som du kan læse om i vores kompetencepolitiske oplæg.

Vi vil også gerne høre, hvad du mener og måske har af helt andre forslag til, hvordan vi sikrer, at så mange som muligt tager en uddannelse og finder ud af, hvad der er den rigtige uddannelse for dem.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse

Skriv kommentar » Læs mere…

Er HK's nye lønforsikring bedre end Krifa’s?

HK Kommunal Sektor har foreslået at etablere en kollektiv lønforsikring for deres 45.000 medlemmer. Prisen for at få en dækning på 4000 kr. om måneden i seks måneder er 30 kr. ekstra.

Sammenligner vi Kristelig Fagbevægelses ordning med HK-ordningen, som endnu ikke er trådt i kraft, er prisen:

• HK:      879 kr. om måneden, da fagforening er obligatorisk (maks. 4000 kr. dækning i 6 måneder)
• Krifa:   833 kr. om måneden, hvis fagforening tilvælges!

Priserne dækker a-kasse, fagforening og lønsikring tilsammen for en heltidsforsikret uden efterløn.

Vi er billigere og dækker mere
Kristelig Fagbevægelses Extra Sikring er altså 46 kr. billigere om måneden. Og så dækker vi 4.500 kr./måned mod HK’s 4.000 kr./måned.

Samtidig dækker vi udbetaling op til 12 måneder, hvor HK kun dækker op til seks måneder.
HK Kommunals lønsikring er kollektiv og dermed obligatorisk. Kristelig Fagbevægelses Extra Sikring er individuel og mere fleksibel, da du køber, hvad du har behov for, og der er ingen fagforeningstvang.

Hos Krifa får du mere for mindre, og du bestemmer selv.

Af direktør Kurt Sørensen. Krifa Forsikring A/S

18 kommentarer » Læs mere…

Der er behov for en lov mod usaglige opsigelser

Mere end 100.000 på det danske arbejdsmarked har ikke ret til en erstatning, selvom de fyres uden saglig grund. Det vil sige af grunde, som ikke har at gøre med enten arbejdspladsens eller medarbejderens forhold såsom uegnethed til jobbet, omstruktureringer eller besparelser.

Kristelig Fagbevægelse mener, at alle skal have ret til erstatning, hvis de fyres usagligt. Derfor er det ikke godt nok at ville indføre retten gennem overenskomsterne, for mange har slet ikke en overenskomst.

Vi foreslår at indføre retten til en erstatning for en usaglig opsigelse gennem ansættelsesbevisloven, som gælder for alle, når de har været ansat i mere end en måned med en arbejdstid på mere end otte timer om ugen i gennemsnit.

Det er en forbedring i forhold til både overenskomster og funktionærlov. Som regel giver overenskomster ret til en erstatning for usaglige opsigelser efter 9 måneders ansættelse, mens det først er efter 1 år i funktionærloven.

Jyllands-Posten har skrevet om, at fagforeningen DJØF foreslår forbedringer gennem funktionærloven. De synes, at funktionærloven skal give ret til en erstatning for usaglige opsigelser fra den dag, man er ansat. Både Socialdemokraterne og de radikale er positive over for forslaget.

Det er fint, at der er politisk forståelse for vores forslag om at beskytte mod usaglige opsigelser gennem lovgivningen. Men en forbedring gennem funktionærloven er bare ikke nok, da den ikke hjælper de mange, der ikke er funktionæransatte.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse

21 kommentarer » Læs mere…

Senior-svigt

Regeringen svigter seniorerne, hvis ikke de lovgiver om, at alle arbejdspladser skal have en seniorpolitik.

Efterlønsreformen er vedtaget og betyder, at vi skal blive flere år på arbejdsmarkedet.  For nogle er det uproblematisk, men andre kan have problemer med at klare det.

På en række arbejdspladser er der mulighed for at aftale sig til seniorordninger om fx at få arbejdsopgaver, der tager hensyn til, at man måske ikke har de kræfter, man har haft, eller om, at man kan gå ned i tid eller få ekstra fridage.

Behovet for den slags ordninger må vi forudse bliver større, jo længere vi skal blive på arbejdsmarkedet. Derfor arbejder Kristelig Fagbevægelse for, at politikerne skal lovgive om, at alle arbejdspladser har pligt til at udforme en seniorpolitik, som beskriver seniorernes muligheder og rettigheder.

Hvad synes du, der skal være med i en seniorpolitik?
Erik Bertelsen, politisk konsulent i Kristelig Fagbevægelse

23 kommentarer » Læs mere…