26. juli 2007

Fyret for en mail chefen ikke kunne lide

Kan man blive fyret for at modtage en mail, chefen ikke kan lide, selvom det er en mail, man hverken har bedt om eller ønsket at få? Ja, det kan man, viser en sag, Kristelig Fagbevægelse har ført for et af sine medlemmer.

Chefen blev sur
En tidligere kollega havde mailet til vedkommende om at skifte job og havde sendt et mødereferat fra et strategimøde i et andet firma. Mailen med mødereferatet var også sendt til nogle, der ikke var ansat længere, og virksomhedens it-system omdirigerede derfor mailen til chefen.

Han tolkede mailen som udtryk for, at hans medarbejder var illoyal og bortviste vedkommende. Til trods for, at vedkommende ikke havde bedt om at få mailen og ikke var interesseret i at skifte job. Medarbejderen fik ikke mere end en time til at rydde sit skrivebord.

Tilliden tabt
Kristelig Fagbevægelse fik retten overbevist om, at medlemmet ikke havde gjort noget illoyalt, og at det derfor ikke var berettiget med en bortvisning. Men samtidig vurderede retten, at chefen kunne have opsagt vedkommende med henvisning til, at hans tillid til vedkommende var svækket. Medlemmet fik derfor ikke en godtgørelse for usaglig opsigelse, men kun løn i opsigelsesperioden.

Eksempel til advarsel
Sagen er ført af Kristelig Fagbevægelses advokat (H) Mette Lykkegaard, der ser den som et eksempel til advarsel.

- Den viser, hvor risikabelt det er at bruge en arbejdsmail til privat korrespondance. Ja, denne sag viser, at man endda skal tænke på, hvad man skriver til andre på deres arbejdsmail, da det kan bringe dem i vanskeligheder, hvis chefen læser med, siger Mette Lykkegaard.
Skriv kommentar » Læs mere…

18. juli 2007

Kvindelig direktør og familieliv



Ofte har jeg fået spørgsmålet: Hvordan kombinerer du som kvinde drømme om familieliv og karriere? Jeg ved ikke, om man stiller det samme spørgsmål til mænd?

For at bestride en direktørstilling kræver det, at ægtefællen bakker op. Jeg har lange arbejdsdage og mange udedage. Altså er vi nødt til at være enige om, at jeg har et direktørjob. Men min mand er sognepræst og har også et krævende job! Så jeg er glad for, jeg ikke har små børn længere, da det ville være svært for mig, som mit liv ser ud lige nu. I min situation er det vigtigt at prioritere. Fx er jeg benhård i prioriteringen af bestyrelsesposter og lignende.

Har du tømt skraldespanden, skat?
Det er nødvendigt at tale om forventninger med sin ægtefælle, så skuffelserne over hinandens indsats i hjemmet bliver så minimale som muligt. Det er vigtigt at vide, hvem der har ansvar for de daglige gøremål. Hvem har ansvaret for mad, økonomi, hus, have, kontakt til familie og venner osv.?

Vi har indrettet det sådan, at jeg aldrig laver mad i det daglige. Vi betaler os fra al rengøring og vinduespudsning. Opgaverne i haven har vi fordelt. Jeg passer blomsterne, og min mand slår græs og passer buskene.

Venner og familie skal i kalenderen
Familie og venner prioriterer vi højt. Jeg vil ikke miste familie og venner pga. mit job. Derfor holder vi ofte ferie med vores børn og børnebørn. Vi har traditioner i årets løb, hvor vi mødes med børnene. Vi har også mange kalenderaftaler med venner, som bor længere væk. Hvis ikke vi har aftalerne i kalenderen, kan der ofte komme noget i vejen, så vi ikke lige får inviteret familie og venner, eller vi får ikke inviteret os sig selv på besøg.

Lav noget sammen
Det er også vigtigt, at man i ægteskabet har noget, som man er fælles om. Min mand og jeg holder foredrag sammen rundt om i hele landet. Derved får vi mange timer i bilen, hvor der er god tid til at tale om ægteskab, interesser og bare hyggesnakke. Vi udvikler os også sammen, da vi forbereder foredragene i fællesskab.

Et plus med gode medarbejdere
At være direktør betyder, at der konstant er noget at tage stilling til, og at der konstant kommer noget ind fra sidelinien, som ikke er planlagt. Man kan planlægge meget, men ikke alt. Jeg er privilegeret, for jeg har en meget dygtig adm. direktør, og vi arbejder virkelig godt sammen. Jeg har nogle meget dygtige medarbejdere, som kender mig så godt, at de kan give input og hjælpe mig. Vi har i Kristelig Fagbevægelse mange dygtige ledere og medarbejdere, som gør et fantastisk arbejde. Det gør det meget nemmere at være direktør.
1 kommentar » Læs mere…

11. juli 2007

Hvorfor er der brug for Kristelig Fagbevægelse?

I den senere tid har jeg haft det store privilegium at være i kontakt med mange journalister. Kristelig Fagbevægelse har fået en størrelse og en position, som gør, at mange medier interesserer sig for os. De vil gerne ha' vores bud på den arbejdsmarkedspolitiske dagsorden. Mange gange stiller de også spørgsmålet: Hvorfor er der egentlig brug for jer?

Jeg har netop sagt farvel til en journalist, der er i gang med et fødselsdagsinterview (jeg runder et skarpt hjørne). Han stillede også dette spørgsmål, og det gav mig anledning til at fortælle, at der er to hovedgrunde til, at Kristelig Fagbevægelse har en eksistensberettigelse:

For det første har vi med udgangspunkt i vores værdigrundlag, som er det kristne livs- og menneskesyn, noget helt særligt at tilføre det danske arbejdsmarked. Det betyder, at den måde, vi møder andre mennesker på, skal være præget af respekt og ske med det udgangspunkt, at alle mennesker har forskellige behov, forskellige evner, forskellige muligheder, men lige stor værdi. Et sådant udgangspunkt får konsekvenser for sagsbehandlingen af kunder, de forslag vi stiller politisk og det er den grundlæggende årsag til, at der er brug for Kristelig Fagbevægelse på det danske arbejdsmarked.

En anden mere sekundær grund er, at konkurrence er sundt. Jeg er sikker på, at hvis ikke Kristelig Fagbevægelse var en realitet og havde vind i sejlene, så ville den danske lønmodtager betale et langt højere fagforenings- og a-kassekontingent og få en langt ringere service. Vores mix af en lav pris og en høj grad af service har præget udviklingen på markedet. Vi vil fortsat udvikle og tilpasse vores produkter og vores pris, så vi er en attraktiv fagbevægelse, der giver vore kunder en høj grad af sikkerhed ved ledighed, og når der er uoverensstemmelser med arbejdsgiveren.
Skriv kommentar » Læs mere…