30. august 2007

Ingen kan løbe fra ansvaret

Regeringen har nedsat et ministerudvalg for personligt ansvar. De ønsker at gøre op med, hvad man kalder socialdemokratiske værdier, der har frataget den enkelte borger ansvaret for eget liv og egen situation.

Personligt ansvar
Jeg er meget enig i den grundholdning, at vi som personer har ansvar for vores eget liv. Sætningen "det er samfundets skyld" er for letkøbt. Så helt fint, at der sættes fokus på det personlige ansvar. Det må bare ikke blive ensbetydende med, at et rendyrket "noget for noget"-princip bliver det fremherskende. Det er ikke er nok at stille krav om personligt ansvar. Ansvaret går længere, både den enkeltes og regeringens.

Velfærdssamfundets grundlag
Den kristne kulturarv, som er grundlaget for velfærdssamfundet, har lært os at tage ansvar for flere end os selv. Det er primært beretningen fra Bibelen om den samaritanske mand, der på sin rejse finder en etnisk fremmed forladt og forslået. Han samler ham op og hjælper ham ved at bringe ham til det nærmeste hotel og betaler for hans ophold dér.

Ansvar for andre
Beretningen siger noget centralt om et kristent livs- og samfundssyn. At vores ansvar også skal omfatte den fattige, den svage, den fremmede og den ensomme. Du og jeg har ikke kun ansvar for vores eget liv. Vi har også ansvar for hinanden. Det samme har vi som samfund. Og det er et ansvar, hvor "noget for noget-princippet" tilsidesættes, og hvor vi som samfund må give uden umiddelbart at forvente noget igen.

Husk din næste
Jeg advarer mod, at kristendommens kernesætning om at tage sig af sin næste og gøre mod andre, som man vil, de skal gøre mod en selv, går i regerings glemmebog. Det er også en vigtig grundholdning at huske på i den værdidebat og værdiændring, som vi trænger til i det danske samfund.
Skriv kommentar » Læs mere…

24. august 2007

Optimistiske prioriteringer

Jeg er som absolut udgangspunkt en meget optimistisk og impulsiv mand, så da jeg lovede at skrive et indlæg på bloggen, var jeg overbevist om, at det kunne jeg da sagtens lige klare.

"Det tager ingen tid"; "tid er ikke noget man har, det er noget man ta'r" var de fremherskende fornemmelser i den del af min hjerne, der forgæves kæmper med foretage prioriteringer!

Men jeg har ikke tid, og det at skrive til en blog er ikke noget, jeg har prøvet før. Havde det så bare været en stævning, jeg skulle lave, så havde det ikke være noget problem.

Den manglende tid, det manglende overblik der for tiden rammer mig, skyldes, at optimismecenteret i min hjerne er større end prioriteringscenteret.

Jeg gik i begyndelsen af sommeren i gang med et lille ombygningsprojekt på vores hus, som jeg havde vurderet til at tage ca. 4 uger. Nu har håndværkerne været i gang i over 2 måneder, og der mangler stadig 4 måneders gør-det-selv arbejde... Mindst...
Og jeg havde glemt at bestille vinduer, så de bliver først leveret i slutningen af november...

Dertil kommer, at vi på Kristelig Fagbevægelses advokatkontor, mangler en advokat for tiden, så arbejdsmængden for os andre er blevet ca. 20 % større, og de nye opgaver, der også skal løses er, SÅ SPÆNDENDE!

Men jeg nægter at blive stresset. Jeg er så optimistisk at tro, at det et muligt valg.

Så når du ringer til mig, vil du høre mig sige følgende med et smil i stemmen: "Det er advokat Nikolaj Nikolajsen. Hvad kan jeg gøre for dig?"

...Og så må du undskylde, hvis det trækker lidt ud, for jeg er sikker på, at jeg får tid til at se på det først i næste uge!
Skriv kommentar » Læs mere…

15. august 2007

Søde ord var sexchikane

Kristelig Fagbevægelse har vundet en sag ved retten i Aalborg, som afgør, at "søde" kommentarer om at være morgensød, se godt ud, dufte dejligt og være charmerende, var sexchikane. Sagen var ført for to piger, som hver fik 10.000 kroner i erstatning.

Seksuelle undertoner
Pigerne var tjenere og følte sig seksuelt chikaneret af en direktørs friske kommentarer og opførsel. En aften havde den ene af pigerne serveret en pizza for ham og for sjov skrevet på regningen, at den kostede 1.000 kroner. Han kommenterede det ved at spørge, om der så ikke var noget "ekstra" tilbehør, og lagde samtidig en hånd på hendes skulder. En anden gang følte den ene af pigerne, at direktøren havde siddet og set på hende en hel aften.

Samlet vurdering: Sexchikane
I sin afgørelse skriver retten, at friske bemærkninger og en hånd på skulder, arm eller ryg "findes ikke i sig selv at være udtryk for en krænkelse". Men i betragtning af andre tilkendegivelser af seksuel islæt, og fordi pigerne følte sig seksuelt chikaneret og havde gjort opmærksom på det, er det "en samlet vurdering ... at de har været udsat for en uønsket adfærd med seksuelt islæt".

Selv små ting kan være sexchikane
- Direktørens advokat forsøgte at gøre hans bemærkninger og opførsel bagatelagtige, men dommen viser, at selv små ting kan være sexchikane, og den sætter nye grænser for, hvor lidt der skal til for, at det er sexchikane. Samtidig var det afgørende, at medarbejderne fra starten var gået til deres daglige leder og klaget over, at de følte sig udsat for sexchikane, siger Kristelig Fagbevægelses juridiske chef og advokat (H) i sagen Mette Lykkegaard.
Skriv kommentar » Læs mere…

2. august 2007

Pippis logik - om glæden ved at holde ferie

"Hvor er det dejligt at være hjemme igen", sukkede min søn på 3½ år, da vi efter tre ugers campingferie var kommet hjem. "Var det ikke også dejligt at være på ferie?", spurgte jeg ham, dog med risikoen for at han skulle svare nej. Men der kom lynhurtigt et "jo" tilbage, hvorefter han fortsatte med at lege med sine legoklodser.


Som sagt har vi lige haft tre ugers ferie. I år skulle vi bare hjemmefra. Sidste år havde vi en sommerferie med nogle dage i København, en tur i Legoland og Djurs sommerland, og så ellers bare alt for mange dage derhjemme, efter vores mening. Vi syntes ligesom ikke, at vi havde haft ferie, sådan rigtigt. Så i foråret købte vi os en campingvogn, for så kunne vi jo bare tage lige derhen, hvor vi ville og i lige så lang tid, som vi ville.

"Hvor skal I så hen?", spurgte mine kolleger mig. "Vi skal et sted hen, hvor der er 25 grader", var mit svar. Men eftersom det danske sommervejr ikke bød på mere end 17 grader og regnvejr, stoppede vi de tre børn ind i bilen, og så kørte vi ellers afsted. Og vi nåede længere end til Tønder, som faktisk stod på listen over ok-steder at holde ferie. For med tre børn på bagsæddet, hvor den mindste kun er et år, var det ikke til at vide, hvor langt vi ville nå, før skrig og skrål ville gøre ferien knap så hyggelig. Men med en tissepause i Vejle og nogle flere undervejs, nåede vi såmænd helt til Italien, hvor vi fik nogle gode uger sammen.

Nu skal denne blog ikke udvikle sig til en aften med lysbilleder fra min ferie i Italien. Men det, jeg sådan set gerne vil sige noget om, er glæden ved at kunne holde ferie. Og så er det underordnet, hvor man holder den, bare man laver noget andet, end det man plejer.

Min store helt Pippi Langstrømpe har en god pointe, når hun beklager sig til Tommy og Annika over, at de jo både kan holde juleferie, påskeferie og sommerferie, bare fordi de går i skole. Mens hun jo slet ingen ferie får, fordi hun ikke går i skole. Og når man sidder tilbage på sit arbejde, og første dag efter ferien spørger sig selv, hvorfor er det lige, at jeg sidder her, når jeg hellere vil ligge på stranden i Italien og få sol på maven? Så er svaret i følge Pippis logik, at det jo netop er, for at man kan holde ferie igen.

Min søns glæde over at være hjemme igen, deler jeg såmænd også. Især efter at græsplænen er blevet slået, og tre ugers vasketøj har været i maskinen.
2 kommentarer » Læs mere…