30. august 2007

Ingen kan løbe fra ansvaret

Regeringen har nedsat et ministerudvalg for personligt ansvar. De ønsker at gøre op med, hvad man kalder socialdemokratiske værdier, der har frataget den enkelte borger ansvaret for eget liv og egen situation.

Personligt ansvar
Jeg er meget enig i den grundholdning, at vi som personer har ansvar for vores eget liv. Sætningen "det er samfundets skyld" er for letkøbt. Så helt fint, at der sættes fokus på det personlige ansvar. Det må bare ikke blive ensbetydende med, at et rendyrket "noget for noget"-princip bliver det fremherskende. Det er ikke er nok at stille krav om personligt ansvar. Ansvaret går længere, både den enkeltes og regeringens.

Velfærdssamfundets grundlag
Den kristne kulturarv, som er grundlaget for velfærdssamfundet, har lært os at tage ansvar for flere end os selv. Det er primært beretningen fra Bibelen om den samaritanske mand, der på sin rejse finder en etnisk fremmed forladt og forslået. Han samler ham op og hjælper ham ved at bringe ham til det nærmeste hotel og betaler for hans ophold dér.

Ansvar for andre
Beretningen siger noget centralt om et kristent livs- og samfundssyn. At vores ansvar også skal omfatte den fattige, den svage, den fremmede og den ensomme. Du og jeg har ikke kun ansvar for vores eget liv. Vi har også ansvar for hinanden. Det samme har vi som samfund. Og det er et ansvar, hvor "noget for noget-princippet" tilsidesættes, og hvor vi som samfund må give uden umiddelbart at forvente noget igen.

Husk din næste
Jeg advarer mod, at kristendommens kernesætning om at tage sig af sin næste og gøre mod andre, som man vil, de skal gøre mod en selv, går i regerings glemmebog. Det er også en vigtig grundholdning at huske på i den værdidebat og værdiændring, som vi trænger til i det danske samfund.

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.