26. september 2007

Forestil dig, at det er din 75-års fødselsdag.

Du holder fest, og der holdes taler. Hvad vil du gerne have, at talerne siger om dig?

Hvad har kendetegnet dit liv? Hvad har været mest vigtigt for dig? Hvordan har du prioriteret din tid og opmærksomhed?

Her til morgen vækkede jeg endnu en gang min datter lidt over 6 for at gøre hende klar til at tilbringe de næste 9 timer i børnehaven. Gad vide, hvad hun vil sige til min 75-års fødselsdag om sin fars prioriteringer og opmærksomhed.

Vores drenge vågnede, lige da vi skulle af sted. Jeg nåede lige hurtigt at vinke farvel og sige, at vi ses i aften. De så ud, som om de kunne huske, at jeg som det sidste inden de skulle i seng sagde til dem, at vi leger videre i morgen. Jeg kan allerede se skuffelsen i deres ansigter, når de i aften opdager, at det ikke bliver til så meget leg, som far lovede.

Gad vide, hvad de siger til min 75-års fødselsdag om deres fars prioriteringer og opmærksomhed.

Hvorfor skal jeg gå rundt med den evindelige dårlige samvittighed over at prioritere forkert. Hvordan får jeg en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv. Og hvem har egentligt ansvaret for, at det lykkes?

Der er mange, at der kan gøre en indsats for, at det lykkes.

Samfundet kan gøre en indsats. Vi har en familieminister, som oprigtigt og godt sætter fokus på en god familiepolitik. Hun vil bl.a. afskaffe lukkedagene i institutionerne og give de små et ordentligt måltid mad hver dag - godt gået Carina Christensen.

Hun kan gøre meget mere. Fx sørge for en lovgivning, der gør det nemmere at være sammen med sit syge barn.

Fagforeningerne og arbejdsgiverne har et ansvar. Heldigvis er der allerede forhandlet mange gode overenskomster med gode familievenlige tiltag. Fx omsorgsdage, fleksibel arbejdstid (og de virksomheder, som ikke har den slags ordninger, må bare se at komme i gang!)

Der kan gøres meget mere. Blandt andet burde man forhandle en anstændig løn hjem til de mange pædagogerne og lærere, som vi har sat til at passe vores børn, når vi ikke selv har tid.

Men først og fremmest er det mit eget ansvar at få prioriteret og balanceret rigtigt. Det kan ikke nytte noget, at give samfundet eller andre skylden.

Jeg bestemmer selv, om jeg vil have et arbejde, der kræver alt af mig. Jeg bestemmer selv, hvor dyrt jeg vil sætte mig. Jeg bestemmer selv, hvordan jeg tilrettelægger mit liv. Det er mit eget ansvar, at skabe et godt familieliv og at træffe de rigtige valg.

Jeg ved selvfølgelig godt, at det kan være svært at få det hele til at gå op i højere enhed, og at jeg tit prioriterer forkert Derfor er det alle tiders, at Kristelig Fagbevægelse netop har lavet en hjemmeside, hvor jeg kan få gode råd og hjælp til mine prioriteringer.

Den gode idé om at forestille mig, hvad folk vil sige til min 75-års fødselsdag, for at få et fingerpeg om, hvordan jeg prioriterer, har jeg i øvrigt fundet på Kristelig Fagbevægelses nye hjemmeside om balance.

Skriv kommentar » Læs mere…

Af en tilfreds pendler

Danskerne vil spare tid
I 2006 kørte en gennemsnitsdansker 17,6 km for at komme på arbejde. Tallet er stigende, dog mest i Nordjylland og på Fyn. Antallet af pendlere er steget med 42 % de seneste 25 år. Vi er generelt enige om, at vi helst vil kunne komme på arbejde inden for ½ time. Antallet af km er ligegyldigt. Det er tiden der tæller.

Jeg har valgt at køre længere
De sidste 11 år har jeg haft 17 km til mit arbejde. Det tog mig ca. 20 minutter at komme derhen. For 3 måneder siden flyttede jeg med familien, så jeg nu har 48 km til arbejde. Det tager 30-35 minutter. Forskellen er motorvejen.
Folk omkring os - her i byen - tror ikke, vi er rigtig kloge. De forstår ikke, at vi har valgt at flytte længere væk fra vores arbejde, for hvor er fordelen? De kender jo ikke hele historien og alle de overvejelser, vi har været igennem.

Mormor inden for rækkevidde
Vi er ikke flyttet for at bo tættere på vores job. Vi er ikke flyttet, fordi vi kunne få et meget billigere hus ved at flytte længere væk. Vi er flyttet, fordi vi endelig har fundet et hus som svarede til vores behov. Fordi vi her har fundet en skole, som vi mener vil være god for vores børn, og som bonus har vi nu mormor inden for rækkevidde.
Faktisk er det ikke så ligetil i min alder at indrømme, at livet er lidt lettere, når jeg bor tæt på min mor og far. Men sådan er det faktisk. Når nu min mand og jeg begge arbejder fuldtid, og min mand i perioder rejser en del, kan det være lidt af et puslespil at få vores 3 drenges program til at gå op med vores eget. Det er ikke fordi, vi er involveret i ret meget ud over vores arbejde, men alligevel gav det af og til problemer.
Vi bor nu 3 km fra mine forældre, og mormor henter gerne - af eget valg - den yngste i børnehaven en gang om ugen. Hvem af dem, der hygger sig mest, kan jeg ikke sige, men det er synligt for enhver, at de nyder det begge to, og det er til stor hjælp for os andre. Det giver præcis den luft, som vi af og til har manglet.

Kvalitetstid med mig selv
Tiden i bilen - som faktisk ikke er ret meget længere end tidligere - bruger jeg de fleste dage på at blive klar. Jeg forbereder og planlægger min dag, når jeg kører på arbejde, og når jeg kører hjem afslutter jeg dagens arbejde eller planægger aftensmaden eller andre praktiske ting, så jeg er klar, når jeg kommer hjem. Men det ville være forkert ikke at indrømme, at jeg nogle dage blot fyrer op for musikken på min favoritradiokanal, som jeg vist ikke deler med ret mange andre, hvis man skal tro det, man hører! Men er det spild af tid? For mig er det kvalitetstid med mig selv!!
Skriv kommentar » Læs mere…

19. september 2007

At lede med kærlighed og konsekvens

Der findes mange chefer, men ikke alle er ledere. Det er muligt at jeg som chef er god til at opstille mål og give ordre i kraft af den titel, jeg er blevet givet, men det får nødvendigvis ikke medarbejderne til at flytte sig. At være en dygtig leder skal jeg gøre mig fortjent til blandt mine medarbejdere.

Den gode leder
Nogle af de bedste ledere finder vi i hjemmet. Ja, der findes
rigtig mange forældre, som ikke er chefer, men alligevel dygtige ledere fordi de formår at motivere deres børn således, at de trives og udvikles helt fantastisk. Jeg synes, det er et stort ansvar at være far, men glæden overstiger langt den vanskelige udfordring. Jeg må erkende, at i min opgave som administrerende direktør for mere end 700 medarbejdere i Kristelig Fagbevægelse bruger jeg mange af de samme grundliggende værdier, som jeg udviser over for mine børn.
Det er i øvrigt slet ikke, fordi jeg oplever mine medarbejdere som børn - tværtimod er de på alle områder langt mere voksne og modne, end jeg selv er. Men hvis jeg vil kunne forstå mine medarbejdere og flytte dem, må jeg elske dem.

Som leder for en stor organisation, der konstant skal udvikles og vokse, er der 3 ting, som jeg har fokus på:
1. At værdierne, der skaber rammen for vores handlinger og adfærd, er synlige, samt at vi formår at omsætte dem i hverdagen.
2. At vi har en stærk vision, som vi alle brænder for og løber efter.
3. At sætte det rigtige team der kan lede vores organisation

At lede med kærlighed
På en konference for 250 erhvervsledere blev jeg spurgt om, hvordan det kan lade sig gøre at holde af og lede medarbejdere, der ikke ønsker at yde en ordentlig indsats? Grundlæggende ønsker vi mennesker at bidrage og yde en god indsats over for hinanden. Men om potentialet i
os får lov at komme til udtryk og gøre glæde og gavn, afhænger af de betingelser og rammer, vi får givet. Forudsætningen for at elske mine medarbejdere er, at jeg engagerer mig i dem og deres arbejde. Den største udvikling både fagligt og personligt sker der, hvor relationer
mellem mennesker bygger på tillid og respekt, og hvor energien er drevet af motivation og respons på det arbejde, der udføres. Dette ansvar er ikke kun lederens, men også medarbejderens.

At lede med konsekvens
Når der er noget, der ikke fungerer, eller relationer der giver konflikter, er det din og min pligt at løse problemet, også selvom konsekvensen kan gøre
ondt. Men når jeg holder af mine medarbejdere og virkelig ønsker, at de skal trives og udvikles, er jeg også nødt til at lede med konsekvens, også selvom det måske rammer en enkelt, der kan være en hindring for at andre trives.

At lede med kærlighed og konsekvens er en vanskelig balance, men jeg mener, den er alt afgørende for, om vi har en spændende arbejdsplads.
Som medarbejdere skal vi udfordre hinanden på dette, og som ledere skal vi elske vores medarbejdere for at kunne lede dem - de fortjener det!
Skriv kommentar » Læs mere…

12. september 2007

Hvor fedt er det lige at være ansat i Kristelig Fagbevægelse?

Da jeg havde været ansat i Kristelig Fagbevægelse i et par uger, spurgte en af mine venner:
- Hva' så, er dine nye kollegaer normale mennesker?
- Nej, nej, slet ikke - det er derfor jeg passer så godt ind!

Værdien frihed
Nogle måneder inden havde jeg sendt en ansøgning. Det var der selvfølgelig flere grunde til, men den vigtigste grund var værdien frihed. Frihed betyder meget for mig, og jeg opfattede Kristelig Fagbevægelse som den fagforening, der stærkest havde arbejdet for frit valg af fagforening.

Jeg havde længe ment, at det skulle være en grundliggende ret for alle lønmodtagere, og at der skulle være helt fri konkurrence, hvor alle fagforeninger måtte sørge for at få medlemmer ved hjælp af argumenter i stedet for tvang. Det mål ville jeg gerne være med til at nå.

Nytænkende
Til jobsamtalen fik jeg en aha-oplevelse. Kristelig Fagbevægelse virkede nytænkende og fremme i skoene. Dengang havde organisationen lige skåret hele sin regionsstruktur væk og opbygget et call-center, så medlemmerne kunne ringe på alle hverdage mellem 8 og 22. Det syntes jeg var både modigt og en god ekstra valgfrihed til medlemmerne. Den dynamik kunne jeg godt se mig selv i.

Værdier
Kort efter ansættelsen kom den anden aha-oplevelse. Jeg blev introduceret til alle Kristelig Fagbevægelses værdier. Foruden frihed er det ærlighed, respekt og ansvar. I hverdagen oplevede jeg det slå igennem i en tillidskultur. Det var ikke, fordi jeg havde oplevet nogen særlig mistillidskultur på min tidligere arbejdsplads, men jeg oplevede det alligevel som et skifte.

Der var stor respekt for hinandens faglighed. Der var stor åbenhed og tendens til at søge sparring hos hinanden. Når der skete fejl eller ting, der ikke lykkedes, var der et stort fokus på at få rettet tingene op ved fælles hjælp og lære af fejlen i stedet for at flytte aben rundt og placere skyld. Og så kunne man have tillid til, at folk faktisk havde de motiver, som de gav udtryk for. Den tillidskultur kunne jeg også se mig selv i.

Så nej, mine kollegaer er ikke helt normale. Det er derfor de er mine kollegaer.
Skriv kommentar » Læs mere…

5. september 2007

Glæden er din egen skyld

"Hvis folk er glade, er det deres egen skyld - for der er nok at være ked af," sagde humoristen og melankolikeren Robert Storm P.

Dette dybt filosofiske og humoristiske citat siger noget væsentligt om menneskets vilkår. Men samtidig også noget om glædens trange kår. Glæden er vi selv "skyld" i. Vi er ikke blot magtesløse marionetter i et stort spil. Vi er selv med til at bestemme, om vi vil have glæde i vores liv. Det er afhængigt af vores grundindstilling til livet - og ikke mindst til den store del af vores tilværelse, som foregår i det daglige, mens vi er på arbejde.

Ser jeg mig selv som et passivt offer for livets tilskikkelser - eller ser jeg mig selv som medvirkende - som en aktiv deltager? For der er nok at være ked af. Der er grunde nok til at blive modløs. Vi kan alt for let komme til at fokusere på det negative.

Jeg har gennem årene - med skiftende held - prøvet at have fokus på denne indstilling i forhold til mit privatliv og mit arbejde i Kristelig Fagbevægelse og ikke mindst i forhold til mine kolleger, som er nogle af de bedste i branchen.

Byg bare drømme
Hver især har vi en - måske meget vag - forestilling om, hvad vi gerne vil udrette, før vi dør. Hvor tæt vi kommer på det mål, bliver bestemmende for vores livskvalitet. Det kender vi alle noget til fra vores egen daglige tilværelse.

Selv om man kun bygger luftkasteller, behøver ens arbejde ikke at være spildt. Sine drømme bygger man altid i den tomme luft. Bagefter gælder det om at give dem et fast fundament at stå på. "Mennesket realiserer kun sig selv i sin handling," siger Søren Kierkegaard.

At få et godt liv - og her tænker jeg i høj grad også på job og karriere - kræver en aktiv indsats og åbenhed over for verden og over for sig selv. Vi kan virkelig ikke vide, hvem vi selv er, før vi prøver at udfolde os i handling. Det er nemlig dit og mit ansvar at forholde os til de arbejdsopgaver, vi bliver stillet over for. Det samme gælder i forhold til de kolleger, vi er sat til at arbejde sammen med - og ikke mindst hele den utrolige verden, som omgiver os. At favne livet. At favne verden. At favne muligheden - og favne kærligheden. Det er en væsentlig del af livets mening!

Er vi lidt oppe i dag?
Følgende lille anekdote fortælles om Storm P.: Han kom en dag ud på Frederiksberg Kirkegård og så en gammel graver, der sad og hvilede sig på kanten af graven. Storm P. sagde med sin sjove stemme: "Nå, vi har nok fået lov til at være lidt oppe i dag?"

Det morsomme ved denne situation er, at vi netop alle har fået lov til "at være lidt oppe i dag."
Vi ved ikke hvor længe, hvor mange dage endnu - men vi ved, at vi engang skal ned i graven. Spørgsmålet er, om vi så vil være oppe, så længe vi får lov. Det er vores udfordring - og vores valg - i dag!
Skriv kommentar » Læs mere…

4. september 2007

Ny løn fungerer ikke

Ny Løn motiverer ikke og opleves ikke retfærdigt. Det fremgår af en analyse, Kristelig Fagbevægelse har fået lavet hos Zapera.

Næsten hver anden offentligt ansatte - 42 procent - føler sig slet ikke eller kun lidt motiveret af Ny Løn. Mere end hver tredje offentligt ansatte - 37 procent - har slet ikke eller kun ringe tillid til, at Ny Løn er retfærdig.

Ramt i centralnervesystemet
Det er selve centralnervesystemet i Ny Løn, der afsløres i ikke at fungere, mener Kristelig Fagbevægelse. For fidusen med Ny Løn er netop at kunne aflønne individuelt, så lønnen opleves motiverende og retfærdigt.

- Når det ikke er tilfældet, medfører det store problemer for det offentlige arbejdsmarked. De offentlige arbejdsgivere kan hverken tiltrække eller holde på deres medarbejdere, når en stor del af dem oplever deres lønsystem demotiverende og uretfærdigt, siger Kristelig Fagbevægelses landsformand Søren Fibiger Olesen.

Giv flere penge
Kristelig Fagbevægelse mener ikke, at Ny Løn skal skrottes, det skal saneres.

- Vi foreslår, at der kommer flere penge i spil. Desuden er der et sammenstød mellem, at løn er noget individuelt, men en offentlig arbejdsgiver kan ikke tildele sine medarbejdere de løntillæg, han eller hun vil, uden det bliver godkendt af den fagforening, der har overenskomsten med arbejdspladsen.
- Vi mener, Ny Løn skal forhandles direkte mellem arbejdsgiver og medarbejder. Men medarbejderen skal selvfølgelig have mulighed for at trække på sin fagforening, siger Søren Fibiger Olesen.

Mange vil hellere selv
Det er et forslag, den nye analyse bakker op. De offentligt ansatte er blevet spurgt, om de synes, det ville være værre eller bedre, hvis de selv skulle forhandle med deres chef. 42 procent svarer, at de mener, det ville være meget eller lidt bedre, kun 17 procent mener, det ville være værre eller lidt værre.
Skriv kommentar » Læs mere…