26. september 2007

Forestil dig, at det er din 75-års fødselsdag.

Du holder fest, og der holdes taler. Hvad vil du gerne have, at talerne siger om dig?

Hvad har kendetegnet dit liv? Hvad har været mest vigtigt for dig? Hvordan har du prioriteret din tid og opmærksomhed?

Her til morgen vækkede jeg endnu en gang min datter lidt over 6 for at gøre hende klar til at tilbringe de næste 9 timer i børnehaven. Gad vide, hvad hun vil sige til min 75-års fødselsdag om sin fars prioriteringer og opmærksomhed.

Vores drenge vågnede, lige da vi skulle af sted. Jeg nåede lige hurtigt at vinke farvel og sige, at vi ses i aften. De så ud, som om de kunne huske, at jeg som det sidste inden de skulle i seng sagde til dem, at vi leger videre i morgen. Jeg kan allerede se skuffelsen i deres ansigter, når de i aften opdager, at det ikke bliver til så meget leg, som far lovede.

Gad vide, hvad de siger til min 75-års fødselsdag om deres fars prioriteringer og opmærksomhed.

Hvorfor skal jeg gå rundt med den evindelige dårlige samvittighed over at prioritere forkert. Hvordan får jeg en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv. Og hvem har egentligt ansvaret for, at det lykkes?

Der er mange, at der kan gøre en indsats for, at det lykkes.

Samfundet kan gøre en indsats. Vi har en familieminister, som oprigtigt og godt sætter fokus på en god familiepolitik. Hun vil bl.a. afskaffe lukkedagene i institutionerne og give de små et ordentligt måltid mad hver dag - godt gået Carina Christensen.

Hun kan gøre meget mere. Fx sørge for en lovgivning, der gør det nemmere at være sammen med sit syge barn.

Fagforeningerne og arbejdsgiverne har et ansvar. Heldigvis er der allerede forhandlet mange gode overenskomster med gode familievenlige tiltag. Fx omsorgsdage, fleksibel arbejdstid (og de virksomheder, som ikke har den slags ordninger, må bare se at komme i gang!)

Der kan gøres meget mere. Blandt andet burde man forhandle en anstændig løn hjem til de mange pædagogerne og lærere, som vi har sat til at passe vores børn, når vi ikke selv har tid.

Men først og fremmest er det mit eget ansvar at få prioriteret og balanceret rigtigt. Det kan ikke nytte noget, at give samfundet eller andre skylden.

Jeg bestemmer selv, om jeg vil have et arbejde, der kræver alt af mig. Jeg bestemmer selv, hvor dyrt jeg vil sætte mig. Jeg bestemmer selv, hvordan jeg tilrettelægger mit liv. Det er mit eget ansvar, at skabe et godt familieliv og at træffe de rigtige valg.

Jeg ved selvfølgelig godt, at det kan være svært at få det hele til at gå op i højere enhed, og at jeg tit prioriterer forkert Derfor er det alle tiders, at Kristelig Fagbevægelse netop har lavet en hjemmeside, hvor jeg kan få gode råd og hjælp til mine prioriteringer.

Den gode idé om at forestille mig, hvad folk vil sige til min 75-års fødselsdag, for at få et fingerpeg om, hvordan jeg prioriterer, har jeg i øvrigt fundet på Kristelig Fagbevægelses nye hjemmeside om balance.

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.