24. oktober 2007

Syg regel

Hvad er det egentlig for et samfund, der giver alle arbejdstagere ret til at blive hjemme under dynen, når vi er syge - uden at vi behøver at have dårlig samvittighed, mens vi i bedste fald kan blive hejmme en dag, når børnene bliver syge, mens vi desperat forsøger at finde en løsning til de mange næste dage, som vi ved kommer. Det er såmænd det danske arbejdsmarked.Reglen om barns første sygedag er bestemt bedre end ingenting, men den siger desværre meget om prioriteringerne på det danske arbejdsmarked. Vi har skabt en regel og et system, der notorisk ikke hænger sammen i mange forældres liv. Og som derfor udgør et af de største problemer i at balancere arbejds- og familieliv, viser flere undersøgelser.

Vores samfund og vores arbejdsmarked ser i dag helt anderledes ud, end da barns første sygedag i sin tid stille og blev lempet ind i nogle af de kollektive aftaler på arbejdsmarkedet.For det første er langt flere kvinder i dag på arbejdsmarkedet med en karriere, der efterlader børns sygdom med den evige konflikt mellem mor og far, om hvis tur det nu er til at blive hjemme.For det andet er langt flere bedsteforældre i dag erhvervs- og fritidsaktive, hvilket betyder, at mange børnefamilier ikke har familie at trække på i den slags nødsituationer.Og for det tredje er vores arbejdsmarked i dag langt mere mobilt end tidligere, hvilket betyder, at mange bor og arbejder i områder, hvor de ikke har noget netværk af familie eller andre, der kan træde til på barnets følgende sygedage.

Konsekvensen er, at forældre snor sig. De sender måske halvsløje børn tidligere i institution og skole, end de burde, og skaber dermed større risiko for at smitte de andre børn, og det afføder uundgåeligt konflikter med pædagoger og lærere. Og i nogle tilfælde melder forældre sig selv syge eller tager barns første sygedag på skift, selv om det bryder med reglerne.Faktum er, at den 'syge' regel om barns første sygedag skaber forældre, der risikerer at skabe konflikter med personalet i instituionen og skolen, skaber konflikter på hjemmefronten eller med arbejdsgiveren. Og det udvikler hos mange en kronisk dårlig samvittighed for ikke at være hos sit syge barn, for at 'snyde' sin arbejdsgiver og for at efterlade halvsløje børn i institution.Derfor er vi nødt til at handle og skabe langt bedre muligheder for at forældre kan blive hjemme og passe syge børn. Det er fint med de såkaldte 'bedstemorordninger', der med delvis succes fungerer i nogle kommuner. Men det løser langt fra problemet for alle. Og det er ikke alle børn, der har det godt med at være sammen med en sød - men dog lidt fremmed - bedstemor, når de er syge.Derfor må og skal der helhedsløsninger til. Regeringens Familie- og arbejdslivskommission kom for nogle måbeder siden med forslag om at gøre barnets første sygedag til lov - det er det ikke i dag. Og derudover opforderede kommissionen til, at arbejdsmarkedets parter drøfter det her ved kommende forhandlinger. Det er sikkert i bedste mening, at komissionen foreslår den slags, men det er tydeligt, at komissionen har været stækket af et meget snævert kommissorium, så dens forslag hverken måtte mindske arbejdsudbuddet eller koste noget. Og det er jo svært, at se hvordan det kan lade sig gøre på det her felt. Og problemet med overenskomster er, at nogle kommer til at stå uden for.Derfor er der behov for en fælles politisk løsning, hvor forældre får ret til mindst 3-4 dage at blive hjemme og passe syge børn.

Jeg mener oplagt, at det må være en fælles opgave for samfundet at kompensere arbejdsmarkedet for de ekstra omkostninger, som det medfører - ellers risikerer vi, at det rammer skævt.Sådan et forslag skydes ofte ned med, at det er alt for dyrt for virksomhederne og for samfundsøkonomien. Men spørgsmålet er, hvor dyrt det egentlig er.

I stedet for at skyde det ned, burde vi måske få nogle kloge økonomer til at regne ud, hvor ofte forældre i forvejen blot tager egne sygedage i stedet for, hvor meget det gavner og sparer, at man ikke sender syge børn i daginstitution og skole, og hvor meget mere bundlinie det giver at have mere tilfredse medarbejdere, der ikke først og fremmest render rundt med dårlig samvittighed.Måske er besparelserne så mange, at det er tæt ved at kunne opveje en langt bedre ordning. Og hvis der mangler lidt i regnestykket, kunne det måske være at forældredanmark var indstillet på at betale prisen. Først og fremmest må vi have debatten, og ikke blot ved overenskomtsforhandlingerne.


Peter Albæk

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.