24. oktober 2007

Tid er nøgleordet for børnene

Det moderne arbejds- og familieliv er på mange måder et paradoks. Vi har, hvad man kan kalde verdenshistoriens mest engagerede forældregeneration, der over en bred kam gerne vil bruge tid sammen med deres børn. Men samtidig har vi en situation, hvor ikke mindst mange småbørnsfamilier føler, at de arbejder rigtig meget, fordi det netop er i de år, at grundlaget for en arbejdsmæssig karriere formes. Det giver mange forældre kronisk dårlig samvittighed i begge lejre – i familien og i arbejdslivet.Derfor er sammenhængen mellem arbejdsliv, familieliv og børneliv ikke blot et individuelt problem - i hvert fald ikke hvis man spørger børnene.

Fra flere undersøgelser ved vi, at børn efterspørger tid - mere tid til det, som betyder noget i deres liv og opvækst. Det er tid sammen med forældrene. Det er tid til at lege med kammeraterne i skolen og SFO’en. Det er tid til at leve et aktivt fritidsliv. Det er tid sammen med de nære voksne i daginstitutioner, skoler og fritidshjem. Kort sagt mere tid.Naturligvis er der masser af familier, hvor spørgsmålet om mere tid til børnene kan løses ved blot at konvertere den enorme friværdi, bil nummer 2 eller udlandsrejse nummer 3 til mere tid til at være sammen med børnene. Og her er jeg meget enig med min navnebror Morten Albæk. Dele af middelklassedanmark 'parkerer' ikke blot en for stor del af opdragelsen, men i høj grad også nærværret og voksenkontakten i daginstitutionenerne, skolerne og i fritidsinstitutionerne.Men hver gang vi diskuterer den her problemstilling, glemmer vi desværre de 25-30 procent af befolkningen - eller rettere deres børn - for hvem valget ikke blot er deres eget. Og det er meget sjældent dem, der tager ordet i debatten. Så vi har en udpræget tendens til at lade debatten rotere om vores egen navle og vores egne ønsker om at prioritere bare lidt anderledes.

En nylig rapport fra regeringens Familie- og Arbejdslivskommission viser med al tydelighed, at blandt mange lavindkomstgrupper og enlige forsørgere med dårlig økonomi står det særligt galt til med at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen, for de har ikke noget alternativt til lang arbejdstid. Og på grund af massive prisstigninger på fast ejendom - særligt i byerne - er mange af de her familier og enlige forsørgere samtidig tvunget ud i situationer med lang transporttid til og fra arbejde. Det er ikke deres frie valg. De har ikke skabt de vandvittige prisstigninger i boligsektoren, og de har slet ikke profiteret af det. Eksempelvis er priserne på en mindre bolig med plads til et par børn i Københavnsområdet steget så meget, at unge familier med under 5-600.000 kr. i husstandsindkomst er tvunget til at flytte mindst 60-70 km væk og pendle i timevis hver dag. Ikke det bedste afsæt for mere tid i familien og med børnene.Derfor er det også sørgeligt, at det eneste Familie- og Arbejdslivskommissionen reelt tilbyder de laveste indkomstgrupper er et forslag om et større beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere. Det er voldsomt uambitiøst.

Situationen betyder, at Morten Albæk desværre kun fat i en del af udfordringen og løsningen med sin kollektive opsang til middelklasseforældrene. Vi er er også nødt til at have det politiske mod, som skal til for at give lavindkomstgrupperne samme frihed til at vælge tiden sammen med børnene - tid til nærvær, voksenkontakt og opdragelse.Jeg er tidligere kommet med forslag om gradueret børnecheck, lønkompensation til barsel og børneorlov for enlige forsøgere med svag økonomi, bedre mulighed for at blive hjemme med syge børn, tidsbank og meget andet.

Ifølge mange arbejdsgivere og politikere har nogle af de her forslag ingen gang på jord. Slet ikke i et samfund med mangel på arbejdskraft.Men det er sørgeligt, at vi som samfund ikke har modet til at tænke kollektivt, visionært og langsigtet. For resultatet er med al sandsynlighed, at dagens polarisering af vores voksensamfund i dem, der er med på vognen og selv kan prioritere og dem, hvor tiden sammen med børnene er en residualtid af de krav, som udviklingen på arbejdsmarkedet og i boligsektoren skaber, genskabes i morgendagens polarisering blandt vores børn og unge. Hvis ikke vi har det politiske mod og den individuelle vilje til at hjælpe de børn og deres familier, er visionen om større kollektiv sammenhængskraft og bedre balance for de enkelte familier kun at finde i festtalerne.


Peter Albæk

1 kommentarer:

24. august 2008 kl. 11.49 Eva Matjeka

Tid er nøgleordet for børnene!
Tak til Peter Ålbæk for en fin artikel om den evigt aktuelle TID!
Jeg får lyst til at præsentere dig for min nye bog Har du tid? der netop har focus på og filosoferer over den vigtige tid og hvad vi bruger den til!
Og at børn ønsker sig mere tid, nærvær og fordybelse er jeg ganske enig i!! Også tid til at lave ingenting og falde i staver- der er dér kreativiteten opstår!

Får du selv de største gaver
når du falder dybt i staver
og kan være musestille
li´som dengang du var lille!

læs mere på min hjemmeside www.ordpaalivet.dk
venlig hilsen Eva matjeka

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.