26. november 2007

Hvornår skal man have børn?

Af Mette Bock, prorektor, Aarhus Universitet

Min for længst afdøde Bedstemor kom fra en familie med 8 børn – og hun fik selv 5.
- Børn er en Guds gave og en Fandens plage, konstaterede hun ofte med et smil på læben.
Jeg tænker ofte på hendes ord, der også taler ind i et moderne samfund som det, vi lever i nu. For hvornår får vi egentlig tid til at få de ønskebørn, som de fleste af os gerne vil have? Eller rettere, hvornår tager vi os tid? Tid er en mangelvare. Og det er ikke blot noget man får, det er i høj grad noget man skal tage.

Det er mit indtryk, at mange unge har svære overvejelser angående familielivet. Børn kommer jo altid i vejen for et eller andet vigtigt, man lige har gang i.
Når man er først i 20´erne er man måske under uddannelse. Tiden er ikke så presset, men pengene er små og de færreste har fundet deres livsledsager så tidligt nu om stunder. Når uddannelsen er afsluttet og man lige er kommet ud på arbejdsmarkedet, synes de færreste man kan være bekendt allerede at skulle på orlov inden for de første par år. Herefter kommer der måske for alvor gang i arbejdslivet – og så er det ikke hensigtsmæssigt for karrieren pludselig at forsvinde fra arbejdsmarkedet i en periode. Og pludselig står man så der og er blevet sidst i 30´erne – og hvem ved, om det så overhovedet kan lykkes at blive gravid?

Der er ikke noget enkelt og almengyldigt svar på, hvornår man skal have sine børn, hvis man ønsker sig sådanne. Jeg har selv tre og fik dem meget tidligt, mens jeg endnu læste. Det passede godt ind i vores familie. Der var tid til rådighed og ingen dårlig samvittighed, hvis man skulle forsømme et par forelæsninger.
For andre kan det ”rigtige” tidspunkt ligge et helt andet sted.
Min pointe er egentlig blot at sige, at børn altså tager tid – og at vi selv skal tage os den. Ikke blot i perioden lige omkring fødslen, men også i børnenes første år i livet. Vi skal huske, at vi ikke kan planlægge alt efter en timemanager. Vi kan forhindre graviditeter, men vi kan altså ikke fremtvinge dem på dato! Det synes jeg, man skal huske, hvis man går rundt og tror, at børn kan man altid få – når alt andet er på plads – arbejdsliv, bolig, økonomi, fritidsaktiviteter og hvad der ellers optager os.

Det væsentligste i livet ligger ofte helt andre steder end der, hvor vi umiddelbart tror. Et af stederne er i det rum, der handler om familien - med eller uden børn.
Mit råd til mine egne børn er, at de kun skal få børn, hvis de ikke kan lade være! Til gengæld skal de sørge for, at børnene får tid og rum, når de først er der. Det er en god investering – for både den enkelte familie og for samfundet.
Skriv kommentar » Læs mere…

12. november 2007

Det er hverdage, der er flest af

Af Mette Bock, prorektor, Aarhus Universitet

Da rødstrømpebevægelsen blomstrede i 1970´erne var et af de mere muntre slogans, at selv mænd får børn! Budskabet var naturligvis, at der skal to til at få et barn, og derfor må der også være to til at få familielivet til at fungere. Der gives naturligvis ingen opskrifter på, hvordan den slags gøres optimalt, for vi er alle forskellige. Men mærkeligt var – og er - det dog, at det næsten altid er kvinderne, der har slutansvaret på hjemmefronten.
For nogle år siden fik vi så med et bredt politisk flertal indført 1 års barselsorlov. Det er naturligvis dejligt at leve i et samfund, der som det danske prioriterer, at der skal være tid til de små i tiden efter fødslen.

Der er imidlertid flere problemer, der ikke bliver løst med 1 års barselsorlov i den nuværende udformning. For det første er det stort set kun kvinder, der tager orloven, og det sætter kvinderne tilbage på arbejdsmarkedet, både løn- og karrieremæssigt. For det andet er det hverdage, der er flest af. Skal der være tid til både far, mor og børn, skal der anderledes boller på suppen. Vi må se på, hvordan arbejdsmarkedet er gearet til, at mennesker får børn – og at samfundet har brug for det, og derfor må støtte bedre op om det.

Som et første punkt synes jeg vi skal se på barselsorlovens fordeling. Ja, selvfølgelig kan familierne selv bestemme. Men er vi villige til at betale den pris, der ligger i, at vi får større ulighed mellem kønnene igen? Det er gode erfaringer fra Norge og Sverige som viser, at de fleste mødre, fædre og børn - også selvom de skal have et lille puf – faktisk bliver rigtig glade for, at far tager en større del af orloven. Det giver bedre balance i familien i de efterfølgende år.

Dernæst må det, for mig at se, være målet at skabe et langt mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor det er muligt at skrue op og ned for arbejdstiden i takt med, at ens livssituation ændrer sig. Det er et paradoks, at vi i netop de år, hvor vi stifter familie og får børn, også skal etablere os på arbejdsmarkedet og bruge meget store mængder af tid uden for hjemmet. Når børnene så bliver større og ikke længere har behov for vores tilstedeværelse i samme grad, så mister vi tilsyneladende værdi på det selvsamme arbejdsmarked, selvom vi i den ændrede livssituation er langt mere fire til at bruge mere end 37 timer om ugen på jobbet.

Det er en klassisk kendsgerning, at vi kun har børnene til låns i meget få år. Deres opvækstbetingelser er afgørende for, hvordan de rustes til et godt voksenliv. Lad os vende bøtten engang og spørge, hvad der skal til for at skabe et mere familievenligt arbejdsmarked på den lange bane. Det kan godt lade sig gøre med ganske få justeringer.

Mette Bock, prorektor, Aarhus Universitet
1 kommentar » Læs mere…

6. november 2007

Uden søndagen bliver alt hverdag

Da jeg var barn, elskede jeg søndagen. Det var den dag, hvor familien var samlet, og hvor vi ofte havde besøg, eller hvor vi selv var på besøg hos f.eks. mine bedsteforældre. Samtidig var det også ofte den dag, hvor mine ældre søskende som regel var hjemme. I teenageårene syntes jeg søndagen var knap så spændende. Dengang var det mere lørdagen der appellerede til mig, og søndagen havde også den store fejl, at den lå lige op ad mandagen. I de senere år, har jeg igen lært at sætte stor pris på søndagen.

Ofte er det et tema i den offentlige debat, at tid er blevet en mangelvare i det danske samfund. Arbejdet skal passes, karrieren skal plejes, hunden skal luftes, familien og vennerne skal prioriteres og bilen skal poleres. Tiden er knap, og derfor er vi nødt til at prioritere, hvordan vi bruger den tid vi har.

Henover sommeren drejede den offentlige debat sig bl.a. om, hvorvidt det er godt, at et stigende antal lønmodtagere vælger at springe dele af sommerferien over, og i stedet holde ferien på et andet tidspunkt. Jeg tror bestemt det er vigtigt, at man holder fri, og gerne flere uger i træk. Men om ferien lige placeres i industriferien, synes jeg er mindre væsentligt.

Men tilbage til søndagen. Ligesom det er vigtigt at holde ferie nogle gange om året, tror jeg også det er vigtigt ugentligt at have stunder, hvor vi kan slappe af og tanke op. Derfor synes jeg vi skal værne om den ene ugentlige fridag, som de fleste af os stadig har tilbage. Jeg synes ikke samfundet skal blande sig i, hvorvidt butikkerne f.eks. holder åbent om søndagen eller ej, men jeg synes det er vigtigt at slå fast, at uden søndagen bliver alt hverdag. I princippet behøver den ugentlige fridag ikke at være en søndag. Men i det danske samfund er det nu engang en tradition, at langt de fleste af os holder fri netop om søndagen. Lad os derfor fortsat prioritere tid til fællesskab i familien og med vennerne, og lad os bevare søndagen som den naturlige fridag.

Jeg synes der skal være plads til, at den enkelte familie kan tilrettelægge balancen mellem arbejdsliv og familieliv på en sådan måde, at det bliver mest optimalt for den enkelte familie. Mennesker er forskellige og familier er forskellige, og derfor skal vi som samfund ikke opstille standardregler for, hvad der kendetegner den rette balance mellem familieliv og arbejdsliv. Men vi kan som samfund være med til at skabe rammerne for, at der også i fremtiden bliver tid til fritid, tid til familien og tid til stilhed og fordybelse. At værne om søndagen, er en rigtig god begyndelse.
1 kommentar » Læs mere…