12. november 2007

Det er hverdage, der er flest af

Af Mette Bock, prorektor, Aarhus Universitet

Da rødstrømpebevægelsen blomstrede i 1970´erne var et af de mere muntre slogans, at selv mænd får børn! Budskabet var naturligvis, at der skal to til at få et barn, og derfor må der også være to til at få familielivet til at fungere. Der gives naturligvis ingen opskrifter på, hvordan den slags gøres optimalt, for vi er alle forskellige. Men mærkeligt var – og er - det dog, at det næsten altid er kvinderne, der har slutansvaret på hjemmefronten.
For nogle år siden fik vi så med et bredt politisk flertal indført 1 års barselsorlov. Det er naturligvis dejligt at leve i et samfund, der som det danske prioriterer, at der skal være tid til de små i tiden efter fødslen.

Der er imidlertid flere problemer, der ikke bliver løst med 1 års barselsorlov i den nuværende udformning. For det første er det stort set kun kvinder, der tager orloven, og det sætter kvinderne tilbage på arbejdsmarkedet, både løn- og karrieremæssigt. For det andet er det hverdage, der er flest af. Skal der være tid til både far, mor og børn, skal der anderledes boller på suppen. Vi må se på, hvordan arbejdsmarkedet er gearet til, at mennesker får børn – og at samfundet har brug for det, og derfor må støtte bedre op om det.

Som et første punkt synes jeg vi skal se på barselsorlovens fordeling. Ja, selvfølgelig kan familierne selv bestemme. Men er vi villige til at betale den pris, der ligger i, at vi får større ulighed mellem kønnene igen? Det er gode erfaringer fra Norge og Sverige som viser, at de fleste mødre, fædre og børn - også selvom de skal have et lille puf – faktisk bliver rigtig glade for, at far tager en større del af orloven. Det giver bedre balance i familien i de efterfølgende år.

Dernæst må det, for mig at se, være målet at skabe et langt mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor det er muligt at skrue op og ned for arbejdstiden i takt med, at ens livssituation ændrer sig. Det er et paradoks, at vi i netop de år, hvor vi stifter familie og får børn, også skal etablere os på arbejdsmarkedet og bruge meget store mængder af tid uden for hjemmet. Når børnene så bliver større og ikke længere har behov for vores tilstedeværelse i samme grad, så mister vi tilsyneladende værdi på det selvsamme arbejdsmarked, selvom vi i den ændrede livssituation er langt mere fire til at bruge mere end 37 timer om ugen på jobbet.

Det er en klassisk kendsgerning, at vi kun har børnene til låns i meget få år. Deres opvækstbetingelser er afgørende for, hvordan de rustes til et godt voksenliv. Lad os vende bøtten engang og spørge, hvad der skal til for at skabe et mere familievenligt arbejdsmarked på den lange bane. Det kan godt lade sig gøre med ganske få justeringer.

Mette Bock, prorektor, Aarhus Universitet

1 kommentarer:

17. november 2007 kl. 15.06 Anonymous

Helt enig - det er utroligt hvor konservativt samfundet stadig er i dag når det gælder barsel og børneopdragelse.

Faktisk synes jeg, at det værste er, at al forskning - både fra psykologer (bl.a. Svend Aage Madsen) og kønsforskere - peger på, at børn får det bedre af at have flere end én primær omsorgsgiver - børn har det altså bedre hvis deres forældre i det første leveår deles om at passe barnet. Barnet lærer dermed at knytte sig tæt til flere personer.

Forskning viser også, at familier hvor både mor og far har min. 3 måneders barsel alene med barnet, har langt færre skilsmisser end familier, hvor moderen tager al barslen.

Undersøgelser viser samtidig, at en af hovedårsagerne til, at mænd ikke tager barsel, er arbejdspladsens holdning til mænd på barsel. Og at en løsning her vil være lovgivning, som kan give fædre nogle rettigheder.

Jeg kan ikke forstå, at vor tids politikere kan få lov til at sige, at "mænd skal jo ikke tvinges til at holde barsel", både set i lyset af forskning og set i lyset af, at mødre reelt "tvinges" til at holde 14 ugers barsel, som er øremærket til hende. Hvorfor er øremærkede uger på barsel tvang for fædre men ikke for mødre

Hvorfor er det, at når det gælder køn og ligestilling, så behøver man ikke bruge specialisters viden som udgangspunkt for handlinger? Ville der ikke være et dramaskrig, hvis regeringen planlagde vores næste finanslov uden brug af økonomer?

venlig hilsen

cand. mag. Sofie Jørgensen

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.