Uden søndagen bliver alt hverdag

Da jeg var barn, elskede jeg søndagen. Det var den dag, hvor familien var samlet, og hvor vi ofte havde besøg, eller hvor vi selv var på besøg hos f.eks. mine bedsteforældre. Samtidig var det også ofte den dag, hvor mine ældre søskende som regel var hjemme. I teenageårene syntes jeg søndagen var knap så spændende. Dengang var det mere lørdagen der appellerede til mig, og søndagen havde også den store fejl, at den lå lige op ad mandagen. I de senere år, har jeg igen lært at sætte stor pris på søndagen.

Ofte er det et tema i den offentlige debat, at tid er blevet en mangelvare i det danske samfund. Arbejdet skal passes, karrieren skal plejes, hunden skal luftes, familien og vennerne skal prioriteres og bilen skal poleres. Tiden er knap, og derfor er vi nødt til at prioritere, hvordan vi bruger den tid vi har.

Henover sommeren drejede den offentlige debat sig bl.a. om, hvorvidt det er godt, at et stigende antal lønmodtagere vælger at springe dele af sommerferien over, og i stedet holde ferien på et andet tidspunkt. Jeg tror bestemt det er vigtigt, at man holder fri, og gerne flere uger i træk. Men om ferien lige placeres i industriferien, synes jeg er mindre væsentligt.

Men tilbage til søndagen. Ligesom det er vigtigt at holde ferie nogle gange om året, tror jeg også det er vigtigt ugentligt at have stunder, hvor vi kan slappe af og tanke op. Derfor synes jeg vi skal værne om den ene ugentlige fridag, som de fleste af os stadig har tilbage. Jeg synes ikke samfundet skal blande sig i, hvorvidt butikkerne f.eks. holder åbent om søndagen eller ej, men jeg synes det er vigtigt at slå fast, at uden søndagen bliver alt hverdag. I princippet behøver den ugentlige fridag ikke at være en søndag. Men i det danske samfund er det nu engang en tradition, at langt de fleste af os holder fri netop om søndagen. Lad os derfor fortsat prioritere tid til fællesskab i familien og med vennerne, og lad os bevare søndagen som den naturlige fridag.

Jeg synes der skal være plads til, at den enkelte familie kan tilrettelægge balancen mellem arbejdsliv og familieliv på en sådan måde, at det bliver mest optimalt for den enkelte familie. Mennesker er forskellige og familier er forskellige, og derfor skal vi som samfund ikke opstille standardregler for, hvad der kendetegner den rette balance mellem familieliv og arbejdsliv. Men vi kan som samfund være med til at skabe rammerne for, at der også i fremtiden bliver tid til fritid, tid til familien og tid til stilhed og fordybelse. At værne om søndagen, er en rigtig god begyndelse.