9. december 2008

Hvad ønsker du dig?

Hvad glæder børnene sig mest til ved julen? Julegaverne. Sådan tror jeg, svaret vil være fra 10 ud af 10. Vi voksne vil nok svare mere nuanceret.

Men hvem har ikke nogen ønsker? Kristelig Fagbevægelse har ønsker til det danske arbejdsmarked:

- Vi ønsker os danske arbejdspladser, hvor ingen presser eller mobber hinanden til at være med i en bestemt fagforening.
- Vi ønsker at andre fagforeninger holder fingrene væk der, hvor vi har en overenskomst.
- Vi ønsker at alle danske lønmodtagere skal have en række basisrettigheder. Derfor skal der indføres en lønmodtagerlov i Danmark.
- Vi ønsker også at udviske forskelsbehandlingen af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

Hvad ønsker du dig?

Vi ønsker at være i overensstemmelse med vore kunders ønsker. Vi vil derfor gerne høre, hvad du ønsker dig af os. Hvad skal vi som fagforening og A-kasse gøre for dig, og hvad ønsker du, at vi skal forsøge at ændre på det danske arbejdsmarked? Skriv dine ønsker her på bloggen!
4 kommentarer » Læs mere…

25. november 2008

LO-selvtægt

Flere gange på det seneste har LO-fagforeninger begået overgreb på medlemmer af Kristelig Fagbevægelse. De tiltager sig retten til at forhandle og indgå aftaler på vegne af Kristelig Fagbevægelses medlemmer - uden de har bedt dem om det.

Både overgreb og tvang
I nogle af tilfældene har LO-fagforeningen kombineret overgrebet med fagforeningstvang. I en af sagerne satte LO-fagforeningen sig på de penge, arbejdsgiveren skyldte de ansatte, og ville kun lade dem komme til udbetaling til Kristelig Fagbevægelses medlem, hvis vedkommende skiftede over til LO.

100.000 kroner dårligere
I en anden sag går LO-fagforeningen ind og laver en aftale med arbejdsgiveren på vegne af Kristelig Fagbevægelses medlem, selvom vedkommende overhovedet ikke ønskede at have med NNF at gøre. Desuden er det forlig, NNF har aftalt med arbejdsgiveren, næsten 100.000 kroner under, hvad Kristelig Fagbevægelse vurderer, medlemmet har ret til.

Professor sætter LO på plads
Netop dette overgreb har været omtalt i Jyllands-Posten 22. november 2008. I artiklen bliver LO sat på plads af professor i erhvervsret på Handelshøjskolen/Aarhus Universitet Ole Hasselbalch, som udtaler: "Man kan ikke indgå forlig for en person, som ikke er medlem af ens organisation. En fagforening, man ikke er medlem af, tegner ikke én."
Skriv kommentar » Læs mere…

7. august 2008

Den første dag på jobbet efter ferien

For mig er overgangen mellem sommerferiens afslutning og den første arbejdsdag ikke en årlig tilbagevendende krise. For hvad var der overhovedet ved at holde ferie 365 dage om året? Nej. For så havde jeg jo aldrig fri! Omvendt arbejder jeg ikke kun for at komme til at holde ferie. Sikke et fodslæbende liv jeg ville få ud af det.

Jeg har faktisk glædet mig til at komme på arbejde igen efter tre ugers ferie. Jeg fik lavet noget af det, jeg ikke får gjort til dagligt: Daset, besøgt familie og venner, ryddet op i baghaven og snuppet en god lang tur på motorcyklen. Det var dage, hvor uret ikke bestemte, men hvor tiden bare var der. Dejligt.

Ventet og værdsat
Nu sidder jeg så her på jobbet. Kollegerne møder mig med smil og et hej, velkommen tilbage fra ferie. Vi får udvekslet ferieminder i frokostpausen, og jeg mærker, at jeg er ventet og værdsat. De første har allerede været her med: "Kan du ikke lige ...". Opgaverne bliver tjekket op. Kollegerne, der tog over, da jeg gik på ferie, briefer mig, så jeg er på omdrejningshøjde med dagen i dag. Den første dag uden ferie. Ikke blot overlevet, men oplevet.

Ikke hårdt at komme på job, fordi:
Jeg har holdt fri. Helt fri - fra telefoner og mail fra jobbet.
Jeg har lavet det i min ferie, jeg havde lyst til.
Jeg har holdt en langsom ferie, det vil sige ingen stress og tidspres.
På mit job tager vi over for hinanden, når vi holder ferie. Derfor vidste jeg, at der ingen bunker lå på skrivebordet, når min ferie var slut.
Skriv kommentar » Læs mere…

4. august 2008

Chefen er problemet

Manglende anerkendelse fra ledelsen er danske lønmodtageres største problem. Hver femte lønmodtager oplever, at det i høj grad er et problem. Kun for 28 procent er det slet ikke et problem. Det fremgår af en analyse, Kristelig Fagbevægelse har fået foretaget af Zapera.

Mange problemer peger på chefen
Det fremgår også af analysen, at alle de største lønmodtagerproblemer har at gøre med forholdet til arbejdsgiveren eller med noget, arbejdsgiveren har ansvar for:
18 procent har i høj grad et problem med højt sygefravær pga. arbejdspres, stress eller fysisk belastende arbejde.
16 procent har i høj grad et problem med tidskontrol og krav til dokumentation af tidsforbrug, for eksempel i form af stregkodekontrol, timeregistrering eller handleplaner.
13 procent har i høj grad et problem med modsatrettede krav om, at medarbejderen skal arbejde selvstændigt, men alligevel bliver kontrolleret.
13 procent oplever, at der i høj grad er problemer med det psykiske arbejdsmiljø.

Må give arbejdsgiverne noget at tænke over
Kristelig Fagbevægelse mener, analysen bør give stof til eftertanke hos arbejdsgiverne.

- Det må få arbejdsgiverne til at tænke over, hvad de kan gøre, for at deres ansatte følger sig bedre tilpas. Tilfredse, raske og motiverede medarbejdere er også de mest effektive. Det er derfor i høj grad et problem for arbejdsgiverne, at så mange af deres ansatte ikke føler, at deres indsats bliver anerkendt.

- Jeg synes også, det er tankevækkende, at mere end hver 10. lønmodtager oplever et modsatrettet krav mellem at skulle arbejde selvstændigt og blive kontrolleret. Det kan tyde på, at værdiledelse med frihed under ansvar mere er fine ord end virkelighed, siger Kristelig Fagbevægelses landsformand Søren Fibiger Olesen.
Skriv kommentar » Læs mere…

1. juli 2008

Ud med strejke og lockout!

Kristelig Fagbevægelse har de sidste uger lagt ryg til mange beskyldninger fra LO.
Det skyldes, at vi efter konflikten har været ude at kritisere strejker og lockout.

Vi tror på dialog fremfor strejke og vi tror på, at en voldgift kan løse problemerne, hvis forhandlingerne bryder sammen.

Noget af det vi bliver beskyldt for er, at vi tager fejl, at vi ikke forholder os til virkeligheden, at vi stiller os uden for processen.

Men jeg synes netop, at Kristelig Fagbevægelse forholder sig til virkeligheden.

Virkeligheden er, at strejken har været skyld i:
- 400.000 aflyste operationer, indlæggelser og ambulante behandlinger
- at nybagte forældre ikke har kunne få ordentlig rådgivning og har været utrygge
- at frustrerede forældre i ugevis ikke har kunnet få deres børn passet.

Det er fuldstændigt uholdbart og uacceptabelt, at en strejke skal have så store konsekvenser for sagesløse mennesker.

Tiden er moden til, at dialog erstatter strejke og lockout.


Rolf Weber
politisk konsulent
9 kommentarer » Læs mere…

18. juni 2008

Lola Jensen - Ferie uden fnidder

Kristelig Fagbevægelse interview med Lola Jensen.
Ferie uden fnidder
Sådan overlever du tre uger med den pukkelryggede.

Kort om Lola Jensen:
- Familievejleder
- Kendt fra radio og tv
- Foredragsholder og blogger på krifa.dk

Skriv kommentar » Læs mere…

22. april 2008

Randers FC fest

Høj sol, kolde øl og vand, masser af feststemte Krifa/Randers FC fans samt meterlange pølser på grillen – og så lige en sejr på 2-1 over FC København. Det må være recepten på den fuldendte fodboldfest. Tjek billederne og skriv en lille hilsen på vores blog. Blandt jeres indlæg trækker vi lod om to originale grønne Krifa trøjer, så husk at oplyse dit fulde navn.
Tak for sidst – vi håber, at I havde en dejlig dag, vi synes, at det var sjovt at møde jer alle sammen…



























Der var virkelig feststemning på Randers stadion

4 kommentarer » Læs mere…

25. marts 2008

Sådan plejer vi altså ikke at gøre!

Puha, jeg kan ikke li’ ost - det er en frygtelig ulækker sag for mig - ikke desto mindre er ost emnet for mit indlæg. Det er Spencer Johnson's skyld. Han har skrevet en fantastisk bog: "Hvem har flyttet min ost?".

Bogen foregår i en labyrint og handler om to små mennesker hr. Ha og hr. Hæm og to mus Snif og Smut. Livet for dem går ud på at finde ost i labyrinten. Efterhånden får menneskene deres faste rutiner og vælger den samme rute hen til en ostestation. Musene derimod får konstant skrammer, fordi de løber nye veje efter osten. En dag indtræffer katastrofen! Ostestationen er tømt for ost! Musene justerer sig lynhurtigt ind efter forandringen og løber på jagt efter ny ost. Værre ser det ud for de kære mennesker, der er frustrerede over forandringen, og at deres rettigheder til ost er frataget dem. Tanken om at skulle på jagt efter ny ost får dem til at ryste i bukserne af skræk.

Jeg er ansat som revolutionær – det må være Kristelig Fagbevægelses svar på Snif og Smut.
Min afdeling, RevoluZone, er sat i søen for at skabe forandring og udvikling.

Oste-universet giver mig ord for, hvad jeg oplever i mit arbejde her og alle vegne. Det er så let at glemme ostejagten i sit arbejdsliv. Det er meget naturligt at vælge de samme løsninger - i udgangspunktet virker det velkendte næsten altid som det mest rigtige at gøre. Jeg tror efterhånden, jeg var blevet millionær, hvis jeg havde fået en krone, hver gang jeg er blevet præsenteret for argumentet: "Sådan plejer vi altså ikke at gøre!"

Men helt ærligt, vil vi være mennesker, der lever af knastørre "plejer"-osteskorper?!
Prøv lige at tænke din dag igennem.
- Er du blevet vant til at finde "osten" det samme sted i dit arbejde?

Som jeg ser det, har vi brug for at blive udfordret, men mindst lige så meget brug for at blive opmuntret. Vi skal skamrose og fejre hinanden, når vi prøver at gå nye veje, ellers kan enhver ende som en hr. Hæm(-met).

Arbejdslivet skal være spændende, gi’ skrammer og gi’ pote.
Er I med derude - i jagten på frisk ost?
4 kommentarer » Læs mere…

4. marts 2008

Tænk positivt!

Det er en dejlig fornemmelse, når noget falder i hak. Den der vidunderlige følelse af, at tingene går op i en højere enhed. Sådan har jeg det bl.a. med mit nye arbejde her hos Kristelig Fagbevægelse. Hvad jeg ønskede, fik jeg. Jeg har arbejdsmæssigt prøvet mangt og meget, og med efterhånden 24 års erhvervserfaring i bagagen har jeg et rimeligt sammenligningsgrundlag. Jeg havde en rigtig god fornemmelse i maven efter min jobsamtale og var slet ikke i tvivl om, at det var både et job, en chef og organisation for mig.

Nu er jeg ikke født under en speciel heldig stjerne, og jeg er ikke født med en sølvske i munden. Jeg er opvokset med, at ingenting kommer af sig selv, og at man skal arbejde hårdt her i livet. Faktisk har jeg haft en meget negativ indstilling til livet med hjemmefra. Det fandt jeg ud af ret sent i livet.

Jeg har altid været en glad og positiv pige, - troede jeg. Men efter at have gennemlevet flere svære ting i mit liv, måtte der ske en ændring. På et tidpunkt blev alle sten vendt og mit liv taget op til revision. Jeg opdagede, hvor besværligt jeg egentligt syntes, livet var. Jeg var meget negativ, og ingenting gik, som jeg ville. - Vejret var dårligt, hunden uopdragen, arbejdet for stressende, børnene for krævende, økonomien for elendig og manden for meget væk……

På det tidspunkt i mit liv, hvor jeg havde allermest brug for det, mødte jeg mennesker, som fik mig til at se verden og ikke mindst mig selv med nye øjne. Det var ikke en let opgave at vende alle de negative stemmer, som i årevis havde kørt i mit hoved, til positive udsagn. Det har været en sej proces, som nu har varet 5 år, og som jeg arbejder med hver eneste dag.

Men de ting jeg ønsker mig, er nu faktisk begyndt at vise sig i mit liv. Mine unger er fantastiske og velfungerende. Jeg har et dejligt hus, som jeg selv har bygget. Min privatøkonomi er god, og jeg mangler ikke noget. Jobbet er godt. Selv vejret er altid godt. Nu vil den meget nøgterne person begynde at finde ydre grunde til, at mit liv har taget en positiv drejning. Men jeg er ikke i tvivl om, at grunden skal findes i mit ændrede tankemønster.

Er det mon så let? Er det blot en tanke, der adskiller det gode liv fra det dårlige liv?? Det tror jeg på. Og jeg vil opfordre hele verden til at tænke positivt. Ryd ud i de gamle, støvede negative tankegange. Tænk positivt. Tænk stort. Ønsk og drøm vilde drømme. Vær taknemmelig. Lev i nuet og påskøn de små ting.

Jeg har et godt liv. Jeg har et godt arbejde. Jeg har en god chef og nogle formidable kolleger. Dans med livet og drop bekymringerne - de bliver alligevel sjældent til noget.
1 kommentar » Læs mere…

21. januar 2008

Uanset hvilke stressende vanskeligheder arbejdsdagen har budt...

... så er kunsten at øve sig i ikke at slæbe frustrationerne med hjem i familien efter fyraften. Det er værd at prøve at indarbejde nogle ”skylle jobbet af” metoder.

Prøv noget nyt
Eksempelvis kan transporten hjem bruges til at gennemgå jobbet. ”Hvilken andel havde jeg i konflikterne? Var det min egen manglende indsats, der gjorde, at jeg ikke nåede, det jeg skulle? Hvad kan jeg gøre for at få alle disse aber af min skulder i morgen? Hvad kan jeg gøre lige nu for at forhindre, at mine frustrationer rammer min familie?”

De fleste mennesker kan faktisk finde nogle opløftende svar ved denne gennemgang, og til det sidste spørgsmål kan jeg tilføje nogle fif.

Måske er du på de værste dage nødt til at gå hjem og finde roen hos dig selv først, måske gå en lille tur med hunden, også selvom du ikke har en. Måske løbe en lille tur. Det er selvfølgelig ikke nogen god idé at gøre dette hver dag, for så får barnet nogle alt for lange institutionsdage, og det giver bare nye frustrationer, så måske kan du tænke barnet ind i den lille gå/løbetur. Sådan et familievejlederhjerte, der brænder for familien Danmarks hverdag, bliver så utroligt glad, hver gang der kommer en forælder løbende med barnet i en løbeklapvogn. Energierne efter sådan en tur er helt i top for alle parter. Måske kan du ikke lige se dig selv stavre af sted sådan på landevejene, men så noget andet der passer til dit temperament, et eller andet der får den indre ro til at vokse.

Hvorfor har du behov for orden?
Det sidste er især væsentligt for mange kvinder, som let ved indre uro får behov for ydre orden, hvilket kan ramme hende selv og dermed hele familien allerede det sekund, hun står i bryggers eller entre. Allerede her er hun i stand til på de værste dage at scanne gennem væggene, hvad hun skal ind og brokke sig over/rette på. Kig på din egen hverdag, og fornem hvor mange mønstre med sofapuder på bestemte måder, det samme med lysestager, frugtfadet, håndklæder, urtepotterne etc., alt har meget faste pladser placeret korrekt i forhold til hinanden, netop fordi de indre frustrationer har øget hendes behov for ydre orden, for med ydre orden føles livet okay, i hvert fald umiddelbart gennem øjnene derhjemme.

Men dette sker på bekostning af, at der bliver mindre plads til mand og børn. ”Behøver I rode så meget legetøj ud nu? Maden er lige ved at være færdig, så skal du i bad og se børnetime. Kan du ikke tænde din computer de 20 minutter der er til maden er færdig, i stedet for at tage alt det legetøj frem?” Barnet skulle ellers have brugt legen til at sortere i alle dagens indtryk, så det kunne blive bearbejdet ind i de rigtige dannelsesfiler/opdragelsesfiler, således at det er lettere at gå i socialt spil med kammeraterne næste dag.

Beslut dig
Kære mor Danmark og nogle ganske få fædre, bestem dig for, når du kommer hjem, at du vil sætte dig ned med din familie ved køkkenbordet over en lille sund snack og tår at drikke, hvor I alle lige får en rolig stund sammen, så krop og sjæl kan rykke ind i huset igen, efter en travl dag for alle med mange gøremål og indtryk. Ligeså stille vil du opleve, at dine børn en for en rejser sig for at hente lidt legesager eller andre gøremål. Giv lov til at disse ting kan være lige for fødderne af dig, mens du laver mad, og dine børn vil nu låne af din ro til selv at skabe ro i hovedet til sortering af dagens oplevelser. Giv lov til at der gerne må bygges med Lego på stuebordet, som jo kun belastes af de to lysestager og frugtfadet 330 dage om året, og kun 35 dage til fødselsdag, fester og lignende begivenheder. Godt 2 kvadratmeter god legeplads efter at bordet er blevet udstyret med et beskyttende voksdug, og Lego klodserne får endda lov til at overnatte i stuen flere nætter, så det er muligt at komme ind næste dag og bygge videre, der hvor barnet slap igår. Dette blot et af mange små men sikre tiltag hen imod øget ro i familien.

Træf fravalg
Træf også nogle valg for dine børn i en tid med alt for mange muligheder. I dag skal man ikke vælge til for sig selv og sine børn, nej man skal netop vælge fra: ”Du må gerne se TV, men kun de programmer jeg udpeger som okay for dig. Du må også gerne sidde ved din computer og Game Boy spil, men tilsammen må disse tre elementer kun fylde en time af din hverdag og så lidt mere i weekenden. Jeg vælger også for dig, at du max. går til to aktiviteter hver uge. Det er min opgave som forælder at sørge for, at du har plads til barndommen, at du har plads til at bearbejde dagens indtryk via legen, at du får ro i hovedet indimellem, at du også engang imellem keder dig, for det får ofte din egen kreativitet til at blomstre osv.”

Efter få uger sammen med familievejlederen ud fra ovennævnte tanker, så sætter alle børnene sig til måltidet med god appetit, og spiser som de aldrig har gjort det før. Hele putteritualet med vask, tandbørste, historie, sang afsluttende med godnat og sov godt, går meget lettere. Barnet giver lettere slip på dagen, og overgiver sig til søvnen, når der er kommet ro i krop og hovedet, ligesom selve søvnen bliver langt mere rolig, nu hvor nattens drømme ikke skal stå for bearbejdning af dagens indtryk, de faldt jo på plads allerede kl. 17 i den gode leg.

Med håb at min inspiration kan gøre en lille forskel for dig og din familie i hverdagen allerede i morgen. Det er mange steder til at mærke effekten lige med det samme ved små valg og forandringer.

God familievind fra Lola
2 kommentarer » Læs mere…

14. januar 2008

Job, familie og børn. Hvor svært kan det være?

- Rigtig svært for mange familier i hverdagen. Når jeg skriver mine indlæg, så er det med udgangspunkt i 23½ år som familievejleder, og jeg har mødt rigtig mange familier gennem tiden. Jeg giver det billede, som jeg ser allermest, nogle vil slet ikke genkende det fra egen hverdag, og jeg kan heller ikke få alle vinkler med, så bær over med mig, hvis jeg kommer til at generalisere.

Mænd/fædre er langt bedre til at være, lige der hvor de er. Er han hjemme, så er det sådan, ser han fodboldkamp, ja så kan verden ved siden af ham passere, en blenumse der trænger til skift, vil ikke finde vej til faderens næse. Er han på arbejde, så kan han godt komme videre trods en rigtig bøvlet morgenstund. Sådan ser det ikke ud for de fleste kvinder. De har alle tankerne med alle steder, hele tiden og i et rod af frustrationer, dårlig samvittighed, usikkerhed m.m. og deraf stress til følge.

Følelseslivet realiseres på job
For begge køn gælder det, at alle har brug for at føle succes og mærke anerkendelse i tilværelsen. For ikke så mange år siden var det i familien, at forældre især kvinder fandt deres identitet, deres betydning med livet, deres følelse af at være noget for andre, det var her det personlige og følelsesmæssige engagement blev lagt. I dag er familielivet, som ovenfor beskrevet, blevet ”skideballernes” holdeplads, og derfor er arbejdspladsen blevet det sted, hvor forældre (og også de der ikke har børn) lægger deres følelsesmæssige og personlige engagement. Og der inviteres også til det fra arbejdsgiver, læs blot stillingsannoncerne som lægger op til dette.

Flere og flere kommer med udtalelsen: ”Godt det snart er mandag”, for få år siden lød det: ”Endelig er det fredag og weekend.” Dette har den store konsekvens for mange, at det ikke er så let i dag at sige sin ærlige mening på arbejdspladsen, da man jo gerne skal føle sig som en succes, mærke anerkendelse og få ros fra kollegaer, leder og brugere. Paradoksalt nok med en tanke på, at det netop nu er de årgange på arbejdsmarkedet, der har lært at sige til og fra i opdragelsen og dannelsen. Men som nævnt, behovet for ros og anerkendelse gør dem tavse i forhold til at ytre sig om urimelige arbejdsforhold. Oveni dette skal så tillægges, at der især i den offentlige sektor, hvor mange kvinder har deres arbejdsplads, stilles større og større krav, at der samtidig skæres ned, at mange oplever en mindre anerkendelse af deres fag, det har fået lavere status at være offentligt ansat, at der skal dokumenteres, at der er kontrol, at der kommer nye politiske mål, reformer m.m.

Indrøm hvis du kan li' at ha' fri
Der forventes som nævnt højt personligt engagement af medarbejderne samt evnen til at være omstillingsparat og fleksibel. Der kommer et konsulentfirma udefra til at foretage en effektiviseringsanalyse. Der kommer herefter ny struktur, ny organisation, ny ledelse, jobrotation, åbne kontormiljøer for at fremme den innovative medarbejder, men ikke alle kan trives i sådan et støj inferno. osv. osv. Samtidig er der egne høje forventninger til sig selv. Man vil gerne gå hjem hver dag med følelsen af at være fagligt stolt, hvilket ovennævnte kan forhindre. Så er der frygt for fyring. Det hele efterlader medarbejderen med en følelse af utryghed, alt skramlet fra egen opvækst banker på følelsen af ”hvad med lille mig”, bliver stor.

Janteloven og jalousien får et grimt tag i mange mennesker, når de føler sig i en presset situation, og det samme gør fejlfindingsmodellen samt fokus på bagateller. Ligeledes finder egoisme, sladder og mobning af hinanden lettere sted på arbejdspladsen ved ovennævnte faktorer, hvilket skaber øget uro i den enkelte. Det hele ender med en meget høj stress i den enkelte, men ingen siger noget, mange trækker den for længe, og det ender med en sygemelding. Tallet af folk på sygedagpenge er steget ca. 13 procent på få år, det er voldsomt. Når ingen vil sige noget af frygt for ikke at få den anerkendelse, de har så stort behov for i dag, hvor familielivet ikke kan give det til mange, så vil jeg gerne sige det højt:

Politiske handlinger - tak!
”Kære Fogh Rasmussen og co. Der er ude i marken en tikkende bombe af stressede folk, der er ved at gå ned med flaget. Måske nedsætter i blot en ny familie- og arbejdsmarkedskommision, der kan komme med 31 forslag, som så alligevel ikke bliver brugt. Vi har i Danmark den tendens, at hver gang vi har et problem, så søger vi at løse det ved at finde på noget nyt. STOP OP NU. Kig jer omkring, skab nogle rammer, der gør det attraktivt at være familie på arbejdsmarkedet samt attraktivt at være offentligt ansat. I modsat fald vil vi om ganske få år ikke være nok hænder til at passe alle dem, der går ned med flaget, børn, syge, handicappede og ældre…”

”Kære politikere og arbejdsgivere. Nogle af jer har som en del af jeres struktur i firmaet en flot sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv, fordi I ser på medarbejderen som det hele menneske, og det vil få jeres folk til at blive længere, holde længere samt faktisk øge arbejdsglæden og dermed jo også effektivisering. Til alle de politikere og arbejdsgivere, der ikke tænker det hele menneske om en medarbejder, og som ser en gravid kvinde som ulejlighed for arbejdspladsen, må jeg give den tanke, at der allerede nu og endnu mere i fremtiden er brug for en øget arbejdskraft, og det vil være de firmaer, der tager hånd om det hele menneske, der vil få arbejdskraften, ligesom det er værd at tænke, at den gravide jo kvinde bærer på fremtidens arbejdskraft."

Få mere inspiration
Jeg tillader mig at lægge en lille reklame med. I begyndelsen af marts vil min dvd, med titlen job, familie, børn - at få det til at hænge sammen, være færdig. Jeg bliver ikke rig på det projekt, og jeg har lavet filmen med det formål at give alt det tilbage, som jeg får af familierne hver dag ude i marken. Jeg giver familierne en følelse af medvind i tilværelsen igen. De giver mig den anden vej en stor glæde ved at være tilskuer til dette, samt et indblik i det, der rører sig i dagligdagen i småbørnsfamilier år 2008, og for den tillid og åbenhed jeg vises, skylder jeg at give tilbage, hvilket bliver gjort i form af de materialer, jeg får udarbejdet. Så kig forbi min hjemmeside http://www.lola.dk/ hvis du har interesse i øvrige emner.

Rigtig god familie- og arbejdsvind og må din dag i morgen give en følelse af overskud ønsker
Lola Jensen, familierådgiver
1 kommentar » Læs mere…

7. januar 2008

Sæt farten ned og skab plads til nærvær

Forældre har aldrig tidligere været så optaget af, at ville det allerbedste for barnet, med den konsekvens at de jager gennem hverdag og liv med 180km i timen for at opfylde alle disse behov for sig selv og barnet, med risiko for at følelserne kommer til at ligge i bagagerummet.

Må jeg foreslå, at familien Danmarks nytårsforsæt kommer til at handle om at sætte farten ned, skrue ned for gøremål og projekter og derefter skabe plads til mere nærvær. Måske begynde med et kig på morgenstunden, hvor rigtig mange familier lader barnet stå først op, og allerede i en alder af 2 år være i stand til at tænde for Cartoon Network, selvom motorikken slet ikke skulle tillade det. I hjernens bedste sendetid værdisættes barnet af Dragon Ball eller andre aktuelle TV figurer, og vænner desuden barnet til behov for et højt støjniveau i hovedet, og lyd på matematikstykkerne helt op i fjerde klasse, for ellers er der for ”kedeligt og stille” for barnet i hovedet, som jo har været vant til et højt støjniveau fra 2 års alderen og fra morgenstunden.

Må jeg foreslå, at forældre står først op, at de står op, når uret ringer første gang, og det er sat, så der er god tid til morgenstunden, så voksne og børn kan komme af sted med krop og sjæl samtidig. Skab en hyggelig ramme omkring morgenmaden med tid, stearinlys, et veldækket bord med et par valgmuligheder til morgenmaden, ro i lokalet med TV og radio slukket således at barn og voksen kan mærke sin appetit, og komme ud af døren med et godt fibermåltid i maven, der kan få barnets ”læringsmotor” til at køre i bedste gear helt frem til frokosten. Skru ned for sukkeret til barnet, da sukker er med til at give barnet hyperaktiv lignende tilstand den første tid på dagen, for så at få barnet til at gå totalt sukker kold, når sukkeret brænder af efter 1½ til 2 timer, hvor barnets hyperaktivitet vil afløses af en meget pirrelig tilstand, der ikke ret godt tåler kravsituationer. Derved bliver det så som så med læringen, hvilket ikke giver det bedste udfald for danske elever i PIZA undersøgelserne (der er dog kommet bedre resultater ved sidste PIZA undersøgelse, men mon det skyldes nedsat sukkermængde, det ser ikke sådan ud, når man kigger på det stigende antal børn med overvægtsproblemer).

En morgen med 4 faser
Tænk morgenen ind i fire faser, der alle skal have god tid, og det er for barnet ca. en time i alt, altså skal den voksne op ca. 1½ time før afgang, så det er muligt at gøre sig selv helt klar, før børnene vækkes.

1) Den første fase sammen med barnet, ca. et kvarter, er tiden til at vågne. De mindste sidder med dynen puttet om ryggen på forældreskødet i køkkenet med lavt blus på belysningen, så øjnene ikke ”misser”. Forestil dig som voksen at blive revet ud af en varm dyne, hen på puslebordet i fuldt blus fra loftlampen, hvorefter ALT nattøjet tages af, der skiftes ble osv. for så at få noget nyt tøj på. De lidt større børn kan der kaldes der blidt på: ”Godmorgen Mikkel. Dette er mit første kald. Bliv du lidt og put dig godt inde under dynen, så kalder jeg igen om 10 minutter, eller tag din dyne med her ud til os, så kan du ligge og vågne på den herude.”

2) Anden fase er morgenmaden, hvortil der også er afsat ca. et kvarter. Sig kun to gange til barnet: ”Nu er det tid at spise, så du kan have god tid til din mad.” Det siges en gang mere i det tilfælde, at barnet ikke hørte det første gang: ”Nu er det tid at spise.” Lad så barnet selv tage ansvar herefter, i stedet for hele tiden at sige: ”Kom nu, spis nu, lad nu være at sidde der og hænge over maden osv…”, da det er lige til at miste appetitten af. Den voksne skal tænke, at der er skabt en god spiseramme, og barnet tager nu selv ansvar for indholdet i denne.

3) Tredje fase er tøjet samt en klud i hovedet og en tandbørste i munden, og også kun sige det to gange her: ”Nu er det tid at tage tøj på, så du kan komme godt af sted til børnehave.” (Tøjet er i øvrigt lagt klar om aftenen, og det er igen de voksne, der bestemmer overordnet, da det er her evnen til at vurdere årstidsegnet tøj bedst er placeret. Barnet kan dog sagtens selv bestemme, om det skal være det røde eller grønne joggingtøj, men ikke om det skal være joggingtøj eller julebalkjolen. Tænderne og kluden i hovedet skal den voksne dog bare gøre i det aktuelle kvarter, da ansvaret herfor helt ligger hos den voksne et godt stykke tid endnu.) Lad igen barnet selv tage ansvar for selve påklædningen herfra. (I eksemplet tænker jeg børn i alderen 4 år plus. De andre kan man jo bare hjælpe, og prøv i denne fase at give barnet mere og mere ansvar selv via opmuntring og inspiration.)

4) Fjerde fase er klar til afgang med overtøj, madkasse osv., og her vil nogle børn i alderen 4 år plus hverken have fået morgenmad eller tøj på. ”Skal jeg så af sted uden mad og tøj?” Hertil svarer den voksne roligt: ”Du har heldigvis en madpakke med, men tøjet vil jeg rigtig gerne skynde mig at hjælpe dig med.” Husk – ingen bagud bemærkninger som: ”Du har haft masser af tid. Du kunne bare have hørt mig, så havde vi ikke stået i det her nu. Det er det samme cirkus med dig hver morgen. Hvorfor hører du ikke bare efter første gang osv.?”
Ro på den voksne, så skynder de fleste børn sig med hjælp fra den voksne at få tøj på. I alle årene som familievejleder har jeg kun mødt et eneste barn, der på dette tidspunkt ikke ønskede hjælp, og derfor kom af sted i nattøj. Husk lige at give personalet besked dagen før, om at dette måske vil ske i morgen, da en ny struktur er på vej, så vil de bakke op i deres blikke, når forældre står i børnehaven med et styk junior i nattøj.

Hold ud
Med denne ro på om morgenen, og gøremål delt ind i faser, så går der kun ganske få morgener, før barnet finder ro ved, og derfor samarbejdsviljen frem til at indgå i den nye struktur. Der vil dog være enkelte morgener, der kikser, men så hent energien til at klare disse fra tanken om alle de andre, der lykkedes. Lav en reformulering i hovedet: ”Hvor er vi blevet gode til at få det til at glide fire af fem dage om ugen.”

Med ovennævnte i tankerne er der gode betingelser for, at hele familien kommer bedre ud af døren, og at barnet bliver afleveret på en helt anden: ”Kan du have en dejlig dag, vi ses i eftermiddag,” frem for den skyldbetyngede forælder, der smitter sit barn i afleveringen med: ”Lille skat mor elsker dig, selvom vi har haft sådan en rædselsfuld morgen, og mor skal på arbejde nu. Vi ses i eftermiddag…” De vinke- og kysseritualer man kan være tilskuer til i dag i daginstitution og skole, de er taget til med voldsom fart gennem de sidste år, i takt med forældres usikkerhed og frustrationer efter en morgenstund, hvor intet lykkedes.

For de læsere der allerede har en rolig morgen, vil jeg ønske tillykke med dette, og fasthold endelig det I gør, uanset det matcher mine forslag, når bare det er godt for børn og voksne. De jeg evt. har inspireret til omlægning af morgenrytmen, vil jeg ønske held og lykke med at få etableret en morgenstund, hvor krop og sjæl kommer af sted samtidig, hvilket giver en langt mere brugbar arbejdsdag både for børn og voksne. Det sker ikke på to dage, men hold fast alligevel pludselig vender de gamle sure tilstande til en bedre start på dagen.

Lola Jensen, familierådgiver
4 kommentarer » Læs mere…

4. januar 2008

Nytårsforsætter

Så gik året, og min absolutte allerbedste måned på året er forsvundet. December i sin helhed og julen i særdeleshed er min favorittid på året. Nu skal vi igen i gang med den travle januar og alle nytårsforsætterne, som så ofte bliver til nytårsfortsætter.

Anders Fogh Rasmussen sagde engang, at der er ingen grund til at vente til nytår med at føre gode ideer ud i livet. På netop dette punkt må jeg erklære mig 100% enig med statsministeren.

Faktisk er nytårsforsætter ikke noget jeg gør ret meget i. I hvert fald ikke de, som indbefatter obligatoriske slankekure, nye løbesko, rygestop og andet, som man så let kører sur i i løbet af få uger eller få dage. Så hellere en plan over hvad jeg ønsker at bidrage med og til i 2008. Hvad jeg ønsker at være med til at præge, og hvor jeg ønsker at sætte mit fingeraftryk. Men også hvem jeg ønsker at være noget for i det nye år. Jeg er ikke færdig med min plan endnu, men 2008 er jo også lige begyndt.

En enkelt ting
Et enkelt forsæt har jeg dog. Det er blevet en fast tradition, at jeg hvert nytår beslutter mig for 2 ting, som jeg i løbet af året skal vænne mig til at spise - og helst komme til at kunne lide. Jeg fortæller dog ikke, hvilke ting der er på min 2008-liste. Den holder jeg helt for mig selv.


Hvordan bliver mon 2008
Midt i alle nytårstalerne kan jeg ikke undlade at tænke på, hvordan alle politikernes nytårsplaner og ønsker for 2008 får betydning for danskerne og vores arbejde. Det giver anledning til en del spørgsmål.



  • Bliver det nye år et år med store reformer?

  • Hvilken betydning får eventuelle skattelettelser for arbejdsmarkedet?

  • Får vi strejke til foråret? Hvem bliver hårdest ramt af strejken? Og hvor længe kan vi holde til det?

  • Slår vi igen rekord i lave ledighedstal, eller vender situationen?

  • Kan vi finde kvalificeret arbejdskraft til vores ledige jobs?

  • Skal vi løse flere opgaver hurtigere? Og hvilken betydning får det for danskernes sygefravær?

Vi hører fra mange sider, at der vil blive strejke i foråret. De offentlig ansatte vil have mere i løn, og får de ikke det, så strejker de. Personligt forstår jeg dem godt. Nogle af dem har et stort ansvar, og det belønnes ikke nok. Dog synes jeg, det er forkert at strejke. Når der strejkes, kan det ikke undgås, at uskyldige bliver gidsler i opgøret... Danskerne er på mange måder moderne mennesker, men netop her vælger vi at gøre brug af utidssvarende metoder. Det må kunne lade sig gøre at finde frem til en løsning uden brug af strejkevåbnet. Hvis det står til mig, bør vi finde nye forhandlingsmetoder - gerne i år.



Jeg har ikke svaret på alle spørgsmålene. De fleste får jeg nok besvaret i løbet af året. En ting er sikkert, der bliver ikke tale om status quo, forandringerne er kommet for at blive.

Skriv kommentar » Læs mere…