21. januar 2008

Uanset hvilke stressende vanskeligheder arbejdsdagen har budt...

... så er kunsten at øve sig i ikke at slæbe frustrationerne med hjem i familien efter fyraften. Det er værd at prøve at indarbejde nogle ”skylle jobbet af” metoder.

Prøv noget nyt
Eksempelvis kan transporten hjem bruges til at gennemgå jobbet. ”Hvilken andel havde jeg i konflikterne? Var det min egen manglende indsats, der gjorde, at jeg ikke nåede, det jeg skulle? Hvad kan jeg gøre for at få alle disse aber af min skulder i morgen? Hvad kan jeg gøre lige nu for at forhindre, at mine frustrationer rammer min familie?”

De fleste mennesker kan faktisk finde nogle opløftende svar ved denne gennemgang, og til det sidste spørgsmål kan jeg tilføje nogle fif.

Måske er du på de værste dage nødt til at gå hjem og finde roen hos dig selv først, måske gå en lille tur med hunden, også selvom du ikke har en. Måske løbe en lille tur. Det er selvfølgelig ikke nogen god idé at gøre dette hver dag, for så får barnet nogle alt for lange institutionsdage, og det giver bare nye frustrationer, så måske kan du tænke barnet ind i den lille gå/løbetur. Sådan et familievejlederhjerte, der brænder for familien Danmarks hverdag, bliver så utroligt glad, hver gang der kommer en forælder løbende med barnet i en løbeklapvogn. Energierne efter sådan en tur er helt i top for alle parter. Måske kan du ikke lige se dig selv stavre af sted sådan på landevejene, men så noget andet der passer til dit temperament, et eller andet der får den indre ro til at vokse.

Hvorfor har du behov for orden?
Det sidste er især væsentligt for mange kvinder, som let ved indre uro får behov for ydre orden, hvilket kan ramme hende selv og dermed hele familien allerede det sekund, hun står i bryggers eller entre. Allerede her er hun i stand til på de værste dage at scanne gennem væggene, hvad hun skal ind og brokke sig over/rette på. Kig på din egen hverdag, og fornem hvor mange mønstre med sofapuder på bestemte måder, det samme med lysestager, frugtfadet, håndklæder, urtepotterne etc., alt har meget faste pladser placeret korrekt i forhold til hinanden, netop fordi de indre frustrationer har øget hendes behov for ydre orden, for med ydre orden føles livet okay, i hvert fald umiddelbart gennem øjnene derhjemme.

Men dette sker på bekostning af, at der bliver mindre plads til mand og børn. ”Behøver I rode så meget legetøj ud nu? Maden er lige ved at være færdig, så skal du i bad og se børnetime. Kan du ikke tænde din computer de 20 minutter der er til maden er færdig, i stedet for at tage alt det legetøj frem?” Barnet skulle ellers have brugt legen til at sortere i alle dagens indtryk, så det kunne blive bearbejdet ind i de rigtige dannelsesfiler/opdragelsesfiler, således at det er lettere at gå i socialt spil med kammeraterne næste dag.

Beslut dig
Kære mor Danmark og nogle ganske få fædre, bestem dig for, når du kommer hjem, at du vil sætte dig ned med din familie ved køkkenbordet over en lille sund snack og tår at drikke, hvor I alle lige får en rolig stund sammen, så krop og sjæl kan rykke ind i huset igen, efter en travl dag for alle med mange gøremål og indtryk. Ligeså stille vil du opleve, at dine børn en for en rejser sig for at hente lidt legesager eller andre gøremål. Giv lov til at disse ting kan være lige for fødderne af dig, mens du laver mad, og dine børn vil nu låne af din ro til selv at skabe ro i hovedet til sortering af dagens oplevelser. Giv lov til at der gerne må bygges med Lego på stuebordet, som jo kun belastes af de to lysestager og frugtfadet 330 dage om året, og kun 35 dage til fødselsdag, fester og lignende begivenheder. Godt 2 kvadratmeter god legeplads efter at bordet er blevet udstyret med et beskyttende voksdug, og Lego klodserne får endda lov til at overnatte i stuen flere nætter, så det er muligt at komme ind næste dag og bygge videre, der hvor barnet slap igår. Dette blot et af mange små men sikre tiltag hen imod øget ro i familien.

Træf fravalg
Træf også nogle valg for dine børn i en tid med alt for mange muligheder. I dag skal man ikke vælge til for sig selv og sine børn, nej man skal netop vælge fra: ”Du må gerne se TV, men kun de programmer jeg udpeger som okay for dig. Du må også gerne sidde ved din computer og Game Boy spil, men tilsammen må disse tre elementer kun fylde en time af din hverdag og så lidt mere i weekenden. Jeg vælger også for dig, at du max. går til to aktiviteter hver uge. Det er min opgave som forælder at sørge for, at du har plads til barndommen, at du har plads til at bearbejde dagens indtryk via legen, at du får ro i hovedet indimellem, at du også engang imellem keder dig, for det får ofte din egen kreativitet til at blomstre osv.”

Efter få uger sammen med familievejlederen ud fra ovennævnte tanker, så sætter alle børnene sig til måltidet med god appetit, og spiser som de aldrig har gjort det før. Hele putteritualet med vask, tandbørste, historie, sang afsluttende med godnat og sov godt, går meget lettere. Barnet giver lettere slip på dagen, og overgiver sig til søvnen, når der er kommet ro i krop og hovedet, ligesom selve søvnen bliver langt mere rolig, nu hvor nattens drømme ikke skal stå for bearbejdning af dagens indtryk, de faldt jo på plads allerede kl. 17 i den gode leg.

Med håb at min inspiration kan gøre en lille forskel for dig og din familie i hverdagen allerede i morgen. Det er mange steder til at mærke effekten lige med det samme ved små valg og forandringer.

God familievind fra Lola
2 kommentarer » Læs mere…

14. januar 2008

Job, familie og børn. Hvor svært kan det være?

- Rigtig svært for mange familier i hverdagen. Når jeg skriver mine indlæg, så er det med udgangspunkt i 23½ år som familievejleder, og jeg har mødt rigtig mange familier gennem tiden. Jeg giver det billede, som jeg ser allermest, nogle vil slet ikke genkende det fra egen hverdag, og jeg kan heller ikke få alle vinkler med, så bær over med mig, hvis jeg kommer til at generalisere.

Mænd/fædre er langt bedre til at være, lige der hvor de er. Er han hjemme, så er det sådan, ser han fodboldkamp, ja så kan verden ved siden af ham passere, en blenumse der trænger til skift, vil ikke finde vej til faderens næse. Er han på arbejde, så kan han godt komme videre trods en rigtig bøvlet morgenstund. Sådan ser det ikke ud for de fleste kvinder. De har alle tankerne med alle steder, hele tiden og i et rod af frustrationer, dårlig samvittighed, usikkerhed m.m. og deraf stress til følge.

Følelseslivet realiseres på job
For begge køn gælder det, at alle har brug for at føle succes og mærke anerkendelse i tilværelsen. For ikke så mange år siden var det i familien, at forældre især kvinder fandt deres identitet, deres betydning med livet, deres følelse af at være noget for andre, det var her det personlige og følelsesmæssige engagement blev lagt. I dag er familielivet, som ovenfor beskrevet, blevet ”skideballernes” holdeplads, og derfor er arbejdspladsen blevet det sted, hvor forældre (og også de der ikke har børn) lægger deres følelsesmæssige og personlige engagement. Og der inviteres også til det fra arbejdsgiver, læs blot stillingsannoncerne som lægger op til dette.

Flere og flere kommer med udtalelsen: ”Godt det snart er mandag”, for få år siden lød det: ”Endelig er det fredag og weekend.” Dette har den store konsekvens for mange, at det ikke er så let i dag at sige sin ærlige mening på arbejdspladsen, da man jo gerne skal føle sig som en succes, mærke anerkendelse og få ros fra kollegaer, leder og brugere. Paradoksalt nok med en tanke på, at det netop nu er de årgange på arbejdsmarkedet, der har lært at sige til og fra i opdragelsen og dannelsen. Men som nævnt, behovet for ros og anerkendelse gør dem tavse i forhold til at ytre sig om urimelige arbejdsforhold. Oveni dette skal så tillægges, at der især i den offentlige sektor, hvor mange kvinder har deres arbejdsplads, stilles større og større krav, at der samtidig skæres ned, at mange oplever en mindre anerkendelse af deres fag, det har fået lavere status at være offentligt ansat, at der skal dokumenteres, at der er kontrol, at der kommer nye politiske mål, reformer m.m.

Indrøm hvis du kan li' at ha' fri
Der forventes som nævnt højt personligt engagement af medarbejderne samt evnen til at være omstillingsparat og fleksibel. Der kommer et konsulentfirma udefra til at foretage en effektiviseringsanalyse. Der kommer herefter ny struktur, ny organisation, ny ledelse, jobrotation, åbne kontormiljøer for at fremme den innovative medarbejder, men ikke alle kan trives i sådan et støj inferno. osv. osv. Samtidig er der egne høje forventninger til sig selv. Man vil gerne gå hjem hver dag med følelsen af at være fagligt stolt, hvilket ovennævnte kan forhindre. Så er der frygt for fyring. Det hele efterlader medarbejderen med en følelse af utryghed, alt skramlet fra egen opvækst banker på følelsen af ”hvad med lille mig”, bliver stor.

Janteloven og jalousien får et grimt tag i mange mennesker, når de føler sig i en presset situation, og det samme gør fejlfindingsmodellen samt fokus på bagateller. Ligeledes finder egoisme, sladder og mobning af hinanden lettere sted på arbejdspladsen ved ovennævnte faktorer, hvilket skaber øget uro i den enkelte. Det hele ender med en meget høj stress i den enkelte, men ingen siger noget, mange trækker den for længe, og det ender med en sygemelding. Tallet af folk på sygedagpenge er steget ca. 13 procent på få år, det er voldsomt. Når ingen vil sige noget af frygt for ikke at få den anerkendelse, de har så stort behov for i dag, hvor familielivet ikke kan give det til mange, så vil jeg gerne sige det højt:

Politiske handlinger - tak!
”Kære Fogh Rasmussen og co. Der er ude i marken en tikkende bombe af stressede folk, der er ved at gå ned med flaget. Måske nedsætter i blot en ny familie- og arbejdsmarkedskommision, der kan komme med 31 forslag, som så alligevel ikke bliver brugt. Vi har i Danmark den tendens, at hver gang vi har et problem, så søger vi at løse det ved at finde på noget nyt. STOP OP NU. Kig jer omkring, skab nogle rammer, der gør det attraktivt at være familie på arbejdsmarkedet samt attraktivt at være offentligt ansat. I modsat fald vil vi om ganske få år ikke være nok hænder til at passe alle dem, der går ned med flaget, børn, syge, handicappede og ældre…”

”Kære politikere og arbejdsgivere. Nogle af jer har som en del af jeres struktur i firmaet en flot sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv, fordi I ser på medarbejderen som det hele menneske, og det vil få jeres folk til at blive længere, holde længere samt faktisk øge arbejdsglæden og dermed jo også effektivisering. Til alle de politikere og arbejdsgivere, der ikke tænker det hele menneske om en medarbejder, og som ser en gravid kvinde som ulejlighed for arbejdspladsen, må jeg give den tanke, at der allerede nu og endnu mere i fremtiden er brug for en øget arbejdskraft, og det vil være de firmaer, der tager hånd om det hele menneske, der vil få arbejdskraften, ligesom det er værd at tænke, at den gravide jo kvinde bærer på fremtidens arbejdskraft."

Få mere inspiration
Jeg tillader mig at lægge en lille reklame med. I begyndelsen af marts vil min dvd, med titlen job, familie, børn - at få det til at hænge sammen, være færdig. Jeg bliver ikke rig på det projekt, og jeg har lavet filmen med det formål at give alt det tilbage, som jeg får af familierne hver dag ude i marken. Jeg giver familierne en følelse af medvind i tilværelsen igen. De giver mig den anden vej en stor glæde ved at være tilskuer til dette, samt et indblik i det, der rører sig i dagligdagen i småbørnsfamilier år 2008, og for den tillid og åbenhed jeg vises, skylder jeg at give tilbage, hvilket bliver gjort i form af de materialer, jeg får udarbejdet. Så kig forbi min hjemmeside http://www.lola.dk/ hvis du har interesse i øvrige emner.

Rigtig god familie- og arbejdsvind og må din dag i morgen give en følelse af overskud ønsker
Lola Jensen, familierådgiver
1 kommentar » Læs mere…

7. januar 2008

Sæt farten ned og skab plads til nærvær

Forældre har aldrig tidligere været så optaget af, at ville det allerbedste for barnet, med den konsekvens at de jager gennem hverdag og liv med 180km i timen for at opfylde alle disse behov for sig selv og barnet, med risiko for at følelserne kommer til at ligge i bagagerummet.

Må jeg foreslå, at familien Danmarks nytårsforsæt kommer til at handle om at sætte farten ned, skrue ned for gøremål og projekter og derefter skabe plads til mere nærvær. Måske begynde med et kig på morgenstunden, hvor rigtig mange familier lader barnet stå først op, og allerede i en alder af 2 år være i stand til at tænde for Cartoon Network, selvom motorikken slet ikke skulle tillade det. I hjernens bedste sendetid værdisættes barnet af Dragon Ball eller andre aktuelle TV figurer, og vænner desuden barnet til behov for et højt støjniveau i hovedet, og lyd på matematikstykkerne helt op i fjerde klasse, for ellers er der for ”kedeligt og stille” for barnet i hovedet, som jo har været vant til et højt støjniveau fra 2 års alderen og fra morgenstunden.

Må jeg foreslå, at forældre står først op, at de står op, når uret ringer første gang, og det er sat, så der er god tid til morgenstunden, så voksne og børn kan komme af sted med krop og sjæl samtidig. Skab en hyggelig ramme omkring morgenmaden med tid, stearinlys, et veldækket bord med et par valgmuligheder til morgenmaden, ro i lokalet med TV og radio slukket således at barn og voksen kan mærke sin appetit, og komme ud af døren med et godt fibermåltid i maven, der kan få barnets ”læringsmotor” til at køre i bedste gear helt frem til frokosten. Skru ned for sukkeret til barnet, da sukker er med til at give barnet hyperaktiv lignende tilstand den første tid på dagen, for så at få barnet til at gå totalt sukker kold, når sukkeret brænder af efter 1½ til 2 timer, hvor barnets hyperaktivitet vil afløses af en meget pirrelig tilstand, der ikke ret godt tåler kravsituationer. Derved bliver det så som så med læringen, hvilket ikke giver det bedste udfald for danske elever i PIZA undersøgelserne (der er dog kommet bedre resultater ved sidste PIZA undersøgelse, men mon det skyldes nedsat sukkermængde, det ser ikke sådan ud, når man kigger på det stigende antal børn med overvægtsproblemer).

En morgen med 4 faser
Tænk morgenen ind i fire faser, der alle skal have god tid, og det er for barnet ca. en time i alt, altså skal den voksne op ca. 1½ time før afgang, så det er muligt at gøre sig selv helt klar, før børnene vækkes.

1) Den første fase sammen med barnet, ca. et kvarter, er tiden til at vågne. De mindste sidder med dynen puttet om ryggen på forældreskødet i køkkenet med lavt blus på belysningen, så øjnene ikke ”misser”. Forestil dig som voksen at blive revet ud af en varm dyne, hen på puslebordet i fuldt blus fra loftlampen, hvorefter ALT nattøjet tages af, der skiftes ble osv. for så at få noget nyt tøj på. De lidt større børn kan der kaldes der blidt på: ”Godmorgen Mikkel. Dette er mit første kald. Bliv du lidt og put dig godt inde under dynen, så kalder jeg igen om 10 minutter, eller tag din dyne med her ud til os, så kan du ligge og vågne på den herude.”

2) Anden fase er morgenmaden, hvortil der også er afsat ca. et kvarter. Sig kun to gange til barnet: ”Nu er det tid at spise, så du kan have god tid til din mad.” Det siges en gang mere i det tilfælde, at barnet ikke hørte det første gang: ”Nu er det tid at spise.” Lad så barnet selv tage ansvar herefter, i stedet for hele tiden at sige: ”Kom nu, spis nu, lad nu være at sidde der og hænge over maden osv…”, da det er lige til at miste appetitten af. Den voksne skal tænke, at der er skabt en god spiseramme, og barnet tager nu selv ansvar for indholdet i denne.

3) Tredje fase er tøjet samt en klud i hovedet og en tandbørste i munden, og også kun sige det to gange her: ”Nu er det tid at tage tøj på, så du kan komme godt af sted til børnehave.” (Tøjet er i øvrigt lagt klar om aftenen, og det er igen de voksne, der bestemmer overordnet, da det er her evnen til at vurdere årstidsegnet tøj bedst er placeret. Barnet kan dog sagtens selv bestemme, om det skal være det røde eller grønne joggingtøj, men ikke om det skal være joggingtøj eller julebalkjolen. Tænderne og kluden i hovedet skal den voksne dog bare gøre i det aktuelle kvarter, da ansvaret herfor helt ligger hos den voksne et godt stykke tid endnu.) Lad igen barnet selv tage ansvar for selve påklædningen herfra. (I eksemplet tænker jeg børn i alderen 4 år plus. De andre kan man jo bare hjælpe, og prøv i denne fase at give barnet mere og mere ansvar selv via opmuntring og inspiration.)

4) Fjerde fase er klar til afgang med overtøj, madkasse osv., og her vil nogle børn i alderen 4 år plus hverken have fået morgenmad eller tøj på. ”Skal jeg så af sted uden mad og tøj?” Hertil svarer den voksne roligt: ”Du har heldigvis en madpakke med, men tøjet vil jeg rigtig gerne skynde mig at hjælpe dig med.” Husk – ingen bagud bemærkninger som: ”Du har haft masser af tid. Du kunne bare have hørt mig, så havde vi ikke stået i det her nu. Det er det samme cirkus med dig hver morgen. Hvorfor hører du ikke bare efter første gang osv.?”
Ro på den voksne, så skynder de fleste børn sig med hjælp fra den voksne at få tøj på. I alle årene som familievejleder har jeg kun mødt et eneste barn, der på dette tidspunkt ikke ønskede hjælp, og derfor kom af sted i nattøj. Husk lige at give personalet besked dagen før, om at dette måske vil ske i morgen, da en ny struktur er på vej, så vil de bakke op i deres blikke, når forældre står i børnehaven med et styk junior i nattøj.

Hold ud
Med denne ro på om morgenen, og gøremål delt ind i faser, så går der kun ganske få morgener, før barnet finder ro ved, og derfor samarbejdsviljen frem til at indgå i den nye struktur. Der vil dog være enkelte morgener, der kikser, men så hent energien til at klare disse fra tanken om alle de andre, der lykkedes. Lav en reformulering i hovedet: ”Hvor er vi blevet gode til at få det til at glide fire af fem dage om ugen.”

Med ovennævnte i tankerne er der gode betingelser for, at hele familien kommer bedre ud af døren, og at barnet bliver afleveret på en helt anden: ”Kan du have en dejlig dag, vi ses i eftermiddag,” frem for den skyldbetyngede forælder, der smitter sit barn i afleveringen med: ”Lille skat mor elsker dig, selvom vi har haft sådan en rædselsfuld morgen, og mor skal på arbejde nu. Vi ses i eftermiddag…” De vinke- og kysseritualer man kan være tilskuer til i dag i daginstitution og skole, de er taget til med voldsom fart gennem de sidste år, i takt med forældres usikkerhed og frustrationer efter en morgenstund, hvor intet lykkedes.

For de læsere der allerede har en rolig morgen, vil jeg ønske tillykke med dette, og fasthold endelig det I gør, uanset det matcher mine forslag, når bare det er godt for børn og voksne. De jeg evt. har inspireret til omlægning af morgenrytmen, vil jeg ønske held og lykke med at få etableret en morgenstund, hvor krop og sjæl kommer af sted samtidig, hvilket giver en langt mere brugbar arbejdsdag både for børn og voksne. Det sker ikke på to dage, men hold fast alligevel pludselig vender de gamle sure tilstande til en bedre start på dagen.

Lola Jensen, familierådgiver
4 kommentarer » Læs mere…

4. januar 2008

Nytårsforsætter

Så gik året, og min absolutte allerbedste måned på året er forsvundet. December i sin helhed og julen i særdeleshed er min favorittid på året. Nu skal vi igen i gang med den travle januar og alle nytårsforsætterne, som så ofte bliver til nytårsfortsætter.

Anders Fogh Rasmussen sagde engang, at der er ingen grund til at vente til nytår med at føre gode ideer ud i livet. På netop dette punkt må jeg erklære mig 100% enig med statsministeren.

Faktisk er nytårsforsætter ikke noget jeg gør ret meget i. I hvert fald ikke de, som indbefatter obligatoriske slankekure, nye løbesko, rygestop og andet, som man så let kører sur i i løbet af få uger eller få dage. Så hellere en plan over hvad jeg ønsker at bidrage med og til i 2008. Hvad jeg ønsker at være med til at præge, og hvor jeg ønsker at sætte mit fingeraftryk. Men også hvem jeg ønsker at være noget for i det nye år. Jeg er ikke færdig med min plan endnu, men 2008 er jo også lige begyndt.

En enkelt ting
Et enkelt forsæt har jeg dog. Det er blevet en fast tradition, at jeg hvert nytår beslutter mig for 2 ting, som jeg i løbet af året skal vænne mig til at spise - og helst komme til at kunne lide. Jeg fortæller dog ikke, hvilke ting der er på min 2008-liste. Den holder jeg helt for mig selv.


Hvordan bliver mon 2008
Midt i alle nytårstalerne kan jeg ikke undlade at tænke på, hvordan alle politikernes nytårsplaner og ønsker for 2008 får betydning for danskerne og vores arbejde. Det giver anledning til en del spørgsmål.



  • Bliver det nye år et år med store reformer?

  • Hvilken betydning får eventuelle skattelettelser for arbejdsmarkedet?

  • Får vi strejke til foråret? Hvem bliver hårdest ramt af strejken? Og hvor længe kan vi holde til det?

  • Slår vi igen rekord i lave ledighedstal, eller vender situationen?

  • Kan vi finde kvalificeret arbejdskraft til vores ledige jobs?

  • Skal vi løse flere opgaver hurtigere? Og hvilken betydning får det for danskernes sygefravær?

Vi hører fra mange sider, at der vil blive strejke i foråret. De offentlig ansatte vil have mere i løn, og får de ikke det, så strejker de. Personligt forstår jeg dem godt. Nogle af dem har et stort ansvar, og det belønnes ikke nok. Dog synes jeg, det er forkert at strejke. Når der strejkes, kan det ikke undgås, at uskyldige bliver gidsler i opgøret... Danskerne er på mange måder moderne mennesker, men netop her vælger vi at gøre brug af utidssvarende metoder. Det må kunne lade sig gøre at finde frem til en løsning uden brug af strejkevåbnet. Hvis det står til mig, bør vi finde nye forhandlingsmetoder - gerne i år.



Jeg har ikke svaret på alle spørgsmålene. De fleste får jeg nok besvaret i løbet af året. En ting er sikkert, der bliver ikke tale om status quo, forandringerne er kommet for at blive.

Skriv kommentar » Læs mere…