14. januar 2008

Job, familie og børn. Hvor svært kan det være?

- Rigtig svært for mange familier i hverdagen. Når jeg skriver mine indlæg, så er det med udgangspunkt i 23½ år som familievejleder, og jeg har mødt rigtig mange familier gennem tiden. Jeg giver det billede, som jeg ser allermest, nogle vil slet ikke genkende det fra egen hverdag, og jeg kan heller ikke få alle vinkler med, så bær over med mig, hvis jeg kommer til at generalisere.

Mænd/fædre er langt bedre til at være, lige der hvor de er. Er han hjemme, så er det sådan, ser han fodboldkamp, ja så kan verden ved siden af ham passere, en blenumse der trænger til skift, vil ikke finde vej til faderens næse. Er han på arbejde, så kan han godt komme videre trods en rigtig bøvlet morgenstund. Sådan ser det ikke ud for de fleste kvinder. De har alle tankerne med alle steder, hele tiden og i et rod af frustrationer, dårlig samvittighed, usikkerhed m.m. og deraf stress til følge.

Følelseslivet realiseres på job
For begge køn gælder det, at alle har brug for at føle succes og mærke anerkendelse i tilværelsen. For ikke så mange år siden var det i familien, at forældre især kvinder fandt deres identitet, deres betydning med livet, deres følelse af at være noget for andre, det var her det personlige og følelsesmæssige engagement blev lagt. I dag er familielivet, som ovenfor beskrevet, blevet ”skideballernes” holdeplads, og derfor er arbejdspladsen blevet det sted, hvor forældre (og også de der ikke har børn) lægger deres følelsesmæssige og personlige engagement. Og der inviteres også til det fra arbejdsgiver, læs blot stillingsannoncerne som lægger op til dette.

Flere og flere kommer med udtalelsen: ”Godt det snart er mandag”, for få år siden lød det: ”Endelig er det fredag og weekend.” Dette har den store konsekvens for mange, at det ikke er så let i dag at sige sin ærlige mening på arbejdspladsen, da man jo gerne skal føle sig som en succes, mærke anerkendelse og få ros fra kollegaer, leder og brugere. Paradoksalt nok med en tanke på, at det netop nu er de årgange på arbejdsmarkedet, der har lært at sige til og fra i opdragelsen og dannelsen. Men som nævnt, behovet for ros og anerkendelse gør dem tavse i forhold til at ytre sig om urimelige arbejdsforhold. Oveni dette skal så tillægges, at der især i den offentlige sektor, hvor mange kvinder har deres arbejdsplads, stilles større og større krav, at der samtidig skæres ned, at mange oplever en mindre anerkendelse af deres fag, det har fået lavere status at være offentligt ansat, at der skal dokumenteres, at der er kontrol, at der kommer nye politiske mål, reformer m.m.

Indrøm hvis du kan li' at ha' fri
Der forventes som nævnt højt personligt engagement af medarbejderne samt evnen til at være omstillingsparat og fleksibel. Der kommer et konsulentfirma udefra til at foretage en effektiviseringsanalyse. Der kommer herefter ny struktur, ny organisation, ny ledelse, jobrotation, åbne kontormiljøer for at fremme den innovative medarbejder, men ikke alle kan trives i sådan et støj inferno. osv. osv. Samtidig er der egne høje forventninger til sig selv. Man vil gerne gå hjem hver dag med følelsen af at være fagligt stolt, hvilket ovennævnte kan forhindre. Så er der frygt for fyring. Det hele efterlader medarbejderen med en følelse af utryghed, alt skramlet fra egen opvækst banker på følelsen af ”hvad med lille mig”, bliver stor.

Janteloven og jalousien får et grimt tag i mange mennesker, når de føler sig i en presset situation, og det samme gør fejlfindingsmodellen samt fokus på bagateller. Ligeledes finder egoisme, sladder og mobning af hinanden lettere sted på arbejdspladsen ved ovennævnte faktorer, hvilket skaber øget uro i den enkelte. Det hele ender med en meget høj stress i den enkelte, men ingen siger noget, mange trækker den for længe, og det ender med en sygemelding. Tallet af folk på sygedagpenge er steget ca. 13 procent på få år, det er voldsomt. Når ingen vil sige noget af frygt for ikke at få den anerkendelse, de har så stort behov for i dag, hvor familielivet ikke kan give det til mange, så vil jeg gerne sige det højt:

Politiske handlinger - tak!
”Kære Fogh Rasmussen og co. Der er ude i marken en tikkende bombe af stressede folk, der er ved at gå ned med flaget. Måske nedsætter i blot en ny familie- og arbejdsmarkedskommision, der kan komme med 31 forslag, som så alligevel ikke bliver brugt. Vi har i Danmark den tendens, at hver gang vi har et problem, så søger vi at løse det ved at finde på noget nyt. STOP OP NU. Kig jer omkring, skab nogle rammer, der gør det attraktivt at være familie på arbejdsmarkedet samt attraktivt at være offentligt ansat. I modsat fald vil vi om ganske få år ikke være nok hænder til at passe alle dem, der går ned med flaget, børn, syge, handicappede og ældre…”

”Kære politikere og arbejdsgivere. Nogle af jer har som en del af jeres struktur i firmaet en flot sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv, fordi I ser på medarbejderen som det hele menneske, og det vil få jeres folk til at blive længere, holde længere samt faktisk øge arbejdsglæden og dermed jo også effektivisering. Til alle de politikere og arbejdsgivere, der ikke tænker det hele menneske om en medarbejder, og som ser en gravid kvinde som ulejlighed for arbejdspladsen, må jeg give den tanke, at der allerede nu og endnu mere i fremtiden er brug for en øget arbejdskraft, og det vil være de firmaer, der tager hånd om det hele menneske, der vil få arbejdskraften, ligesom det er værd at tænke, at den gravide jo kvinde bærer på fremtidens arbejdskraft."

Få mere inspiration
Jeg tillader mig at lægge en lille reklame med. I begyndelsen af marts vil min dvd, med titlen job, familie, børn - at få det til at hænge sammen, være færdig. Jeg bliver ikke rig på det projekt, og jeg har lavet filmen med det formål at give alt det tilbage, som jeg får af familierne hver dag ude i marken. Jeg giver familierne en følelse af medvind i tilværelsen igen. De giver mig den anden vej en stor glæde ved at være tilskuer til dette, samt et indblik i det, der rører sig i dagligdagen i småbørnsfamilier år 2008, og for den tillid og åbenhed jeg vises, skylder jeg at give tilbage, hvilket bliver gjort i form af de materialer, jeg får udarbejdet. Så kig forbi min hjemmeside http://www.lola.dk/ hvis du har interesse i øvrige emner.

Rigtig god familie- og arbejdsvind og må din dag i morgen give en følelse af overskud ønsker
Lola Jensen, familierådgiver

1 kommentarer:

17. december 2012 kl. 16.51 Mads

Godt indlæg! Jobbet spiller for mig en rigtig vigtigste rolle i min hverdag. Jeg bruger meget tid der, hvilket betyder weekenderne udelukkende bruges på familien. Dette ændre dog ikke på at arbejdet tager meget plads. At bede om hjælp er derfor ingen skam.

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.