21. januar 2008

Uanset hvilke stressende vanskeligheder arbejdsdagen har budt...

... så er kunsten at øve sig i ikke at slæbe frustrationerne med hjem i familien efter fyraften. Det er værd at prøve at indarbejde nogle ”skylle jobbet af” metoder.

Prøv noget nyt
Eksempelvis kan transporten hjem bruges til at gennemgå jobbet. ”Hvilken andel havde jeg i konflikterne? Var det min egen manglende indsats, der gjorde, at jeg ikke nåede, det jeg skulle? Hvad kan jeg gøre for at få alle disse aber af min skulder i morgen? Hvad kan jeg gøre lige nu for at forhindre, at mine frustrationer rammer min familie?”

De fleste mennesker kan faktisk finde nogle opløftende svar ved denne gennemgang, og til det sidste spørgsmål kan jeg tilføje nogle fif.

Måske er du på de værste dage nødt til at gå hjem og finde roen hos dig selv først, måske gå en lille tur med hunden, også selvom du ikke har en. Måske løbe en lille tur. Det er selvfølgelig ikke nogen god idé at gøre dette hver dag, for så får barnet nogle alt for lange institutionsdage, og det giver bare nye frustrationer, så måske kan du tænke barnet ind i den lille gå/løbetur. Sådan et familievejlederhjerte, der brænder for familien Danmarks hverdag, bliver så utroligt glad, hver gang der kommer en forælder løbende med barnet i en løbeklapvogn. Energierne efter sådan en tur er helt i top for alle parter. Måske kan du ikke lige se dig selv stavre af sted sådan på landevejene, men så noget andet der passer til dit temperament, et eller andet der får den indre ro til at vokse.

Hvorfor har du behov for orden?
Det sidste er især væsentligt for mange kvinder, som let ved indre uro får behov for ydre orden, hvilket kan ramme hende selv og dermed hele familien allerede det sekund, hun står i bryggers eller entre. Allerede her er hun i stand til på de værste dage at scanne gennem væggene, hvad hun skal ind og brokke sig over/rette på. Kig på din egen hverdag, og fornem hvor mange mønstre med sofapuder på bestemte måder, det samme med lysestager, frugtfadet, håndklæder, urtepotterne etc., alt har meget faste pladser placeret korrekt i forhold til hinanden, netop fordi de indre frustrationer har øget hendes behov for ydre orden, for med ydre orden føles livet okay, i hvert fald umiddelbart gennem øjnene derhjemme.

Men dette sker på bekostning af, at der bliver mindre plads til mand og børn. ”Behøver I rode så meget legetøj ud nu? Maden er lige ved at være færdig, så skal du i bad og se børnetime. Kan du ikke tænde din computer de 20 minutter der er til maden er færdig, i stedet for at tage alt det legetøj frem?” Barnet skulle ellers have brugt legen til at sortere i alle dagens indtryk, så det kunne blive bearbejdet ind i de rigtige dannelsesfiler/opdragelsesfiler, således at det er lettere at gå i socialt spil med kammeraterne næste dag.

Beslut dig
Kære mor Danmark og nogle ganske få fædre, bestem dig for, når du kommer hjem, at du vil sætte dig ned med din familie ved køkkenbordet over en lille sund snack og tår at drikke, hvor I alle lige får en rolig stund sammen, så krop og sjæl kan rykke ind i huset igen, efter en travl dag for alle med mange gøremål og indtryk. Ligeså stille vil du opleve, at dine børn en for en rejser sig for at hente lidt legesager eller andre gøremål. Giv lov til at disse ting kan være lige for fødderne af dig, mens du laver mad, og dine børn vil nu låne af din ro til selv at skabe ro i hovedet til sortering af dagens oplevelser. Giv lov til at der gerne må bygges med Lego på stuebordet, som jo kun belastes af de to lysestager og frugtfadet 330 dage om året, og kun 35 dage til fødselsdag, fester og lignende begivenheder. Godt 2 kvadratmeter god legeplads efter at bordet er blevet udstyret med et beskyttende voksdug, og Lego klodserne får endda lov til at overnatte i stuen flere nætter, så det er muligt at komme ind næste dag og bygge videre, der hvor barnet slap igår. Dette blot et af mange små men sikre tiltag hen imod øget ro i familien.

Træf fravalg
Træf også nogle valg for dine børn i en tid med alt for mange muligheder. I dag skal man ikke vælge til for sig selv og sine børn, nej man skal netop vælge fra: ”Du må gerne se TV, men kun de programmer jeg udpeger som okay for dig. Du må også gerne sidde ved din computer og Game Boy spil, men tilsammen må disse tre elementer kun fylde en time af din hverdag og så lidt mere i weekenden. Jeg vælger også for dig, at du max. går til to aktiviteter hver uge. Det er min opgave som forælder at sørge for, at du har plads til barndommen, at du har plads til at bearbejde dagens indtryk via legen, at du får ro i hovedet indimellem, at du også engang imellem keder dig, for det får ofte din egen kreativitet til at blomstre osv.”

Efter få uger sammen med familievejlederen ud fra ovennævnte tanker, så sætter alle børnene sig til måltidet med god appetit, og spiser som de aldrig har gjort det før. Hele putteritualet med vask, tandbørste, historie, sang afsluttende med godnat og sov godt, går meget lettere. Barnet giver lettere slip på dagen, og overgiver sig til søvnen, når der er kommet ro i krop og hovedet, ligesom selve søvnen bliver langt mere rolig, nu hvor nattens drømme ikke skal stå for bearbejdning af dagens indtryk, de faldt jo på plads allerede kl. 17 i den gode leg.

Med håb at min inspiration kan gøre en lille forskel for dig og din familie i hverdagen allerede i morgen. Det er mange steder til at mærke effekten lige med det samme ved små valg og forandringer.

God familievind fra Lola

2 kommentarer:

29. april 2008 kl. 10.09 Dorte Mosbæk Kjeldsen

Tak for de mange gode tanker. Jeg er helt enig i, at vi (kvinder!) skal give slip på vores æstetiske krav til hjemmet. Men sku vi ikke lige tage og give slip på den dårlige samvittighed over de lange institutionsdage også. Jeg er selv rigtig glad for min løbetur, der klarer tankerne og fordriver al frustration efter en arbejdsdag. Men jeg har brug for at løbe alene - helt alene. Det kan ikke nytte noget, at jeg tager min datter med. Jeg skal lade op i selskab med kun mig selv. Både hun og jeg får en bedre dag af, at hun leger med sine venner i børnehaven den ekstra time, det tager mig at lade op. Så kommer jeg ikke hjem og er sure mor, men kommer hjem og er rummelige anerkendende mor, der har gjort sig blind for rod og sengeredning, men hellere vil hoppe på trampolin med sine børn. Hver gang mødre hører ordene: "lange institutionsdage" går der en indre alarm igang, der vrænger" Dårlig mor! dårlige mor!". Og den har vi altså ingen glæde af. Vi er nødt til kollektivt at gøre den tavs.
Mange hilsner
Dorte Mosbæk Kjeldsen

31. juli 2008 kl. 17.49 Judith Andersen

Hej
Selvfølgelig skal man ikke overdrive det med institutionen, men børnene har godt af at være der, synes og fornemmer jeg. Min søn oplever alt muligt spændende, som han ikke gør hjemme, desuden lærer han noget omkring det at være social, han får kammerater, lærer at stå på egne ben osv. Desuden er hans hverdag lagt i faste rammer i institutionen, så han bør være tryg og glad :-) Det er han også!!
Jeg er en af de der mødre, som er på vej nedad med stress, heldigvis har jeg nu fået bremset op, og har stadig næsen ovenvande, men min krop er på nippet til at sige STOP. Jeg er ikke sygelig perfektionistisk, men elsker derimod at nusse rundt og lave noget, men det gør min krop åbenbart ikke. Jeg øver nu i, at slappe af, for det har jeg fundet ud af, at jeg har meget svært ved. Tankerne kører rundt i hovedet på mig om alt det andet jeg nu lige kunne lave, ikke at jeg føler at jeg BØR, men fordi jeg har lyst. Så sort/hvidt er det dog ikke, men alligevel.
Jeg synes problemer altid strander på penge. Jeg bliver nød til at arbejde fuld tid, for ellers har vi ikke råd til at bo i vores hus, betale institutionen, bilen, hesten osv osv. Arbejdet tager al for meget af min tid og energi, og når jeg kommer hjem, SKAL jeg slappe af, lige lave lidt mad osv, men ellers bare slappe af, ikke noget med at begynde at gøre rent over det hele eller vaske bil osv.
Jeg ved ikke om dette indlæg er noget værd for jer andre at læse, men måske... :-)
Mvh Judith

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.