25. marts 2008

Sådan plejer vi altså ikke at gøre!

Puha, jeg kan ikke li’ ost - det er en frygtelig ulækker sag for mig - ikke desto mindre er ost emnet for mit indlæg. Det er Spencer Johnson's skyld. Han har skrevet en fantastisk bog: "Hvem har flyttet min ost?".

Bogen foregår i en labyrint og handler om to små mennesker hr. Ha og hr. Hæm og to mus Snif og Smut. Livet for dem går ud på at finde ost i labyrinten. Efterhånden får menneskene deres faste rutiner og vælger den samme rute hen til en ostestation. Musene derimod får konstant skrammer, fordi de løber nye veje efter osten. En dag indtræffer katastrofen! Ostestationen er tømt for ost! Musene justerer sig lynhurtigt ind efter forandringen og løber på jagt efter ny ost. Værre ser det ud for de kære mennesker, der er frustrerede over forandringen, og at deres rettigheder til ost er frataget dem. Tanken om at skulle på jagt efter ny ost får dem til at ryste i bukserne af skræk.

Jeg er ansat som revolutionær – det må være Kristelig Fagbevægelses svar på Snif og Smut.
Min afdeling, RevoluZone, er sat i søen for at skabe forandring og udvikling.

Oste-universet giver mig ord for, hvad jeg oplever i mit arbejde her og alle vegne. Det er så let at glemme ostejagten i sit arbejdsliv. Det er meget naturligt at vælge de samme løsninger - i udgangspunktet virker det velkendte næsten altid som det mest rigtige at gøre. Jeg tror efterhånden, jeg var blevet millionær, hvis jeg havde fået en krone, hver gang jeg er blevet præsenteret for argumentet: "Sådan plejer vi altså ikke at gøre!"

Men helt ærligt, vil vi være mennesker, der lever af knastørre "plejer"-osteskorper?!
Prøv lige at tænke din dag igennem.
- Er du blevet vant til at finde "osten" det samme sted i dit arbejde?

Som jeg ser det, har vi brug for at blive udfordret, men mindst lige så meget brug for at blive opmuntret. Vi skal skamrose og fejre hinanden, når vi prøver at gå nye veje, ellers kan enhver ende som en hr. Hæm(-met).

Arbejdslivet skal være spændende, gi’ skrammer og gi’ pote.
Er I med derude - i jagten på frisk ost?
4 kommentarer » Læs mere…

4. marts 2008

Tænk positivt!

Det er en dejlig fornemmelse, når noget falder i hak. Den der vidunderlige følelse af, at tingene går op i en højere enhed. Sådan har jeg det bl.a. med mit nye arbejde her hos Kristelig Fagbevægelse. Hvad jeg ønskede, fik jeg. Jeg har arbejdsmæssigt prøvet mangt og meget, og med efterhånden 24 års erhvervserfaring i bagagen har jeg et rimeligt sammenligningsgrundlag. Jeg havde en rigtig god fornemmelse i maven efter min jobsamtale og var slet ikke i tvivl om, at det var både et job, en chef og organisation for mig.

Nu er jeg ikke født under en speciel heldig stjerne, og jeg er ikke født med en sølvske i munden. Jeg er opvokset med, at ingenting kommer af sig selv, og at man skal arbejde hårdt her i livet. Faktisk har jeg haft en meget negativ indstilling til livet med hjemmefra. Det fandt jeg ud af ret sent i livet.

Jeg har altid været en glad og positiv pige, - troede jeg. Men efter at have gennemlevet flere svære ting i mit liv, måtte der ske en ændring. På et tidpunkt blev alle sten vendt og mit liv taget op til revision. Jeg opdagede, hvor besværligt jeg egentligt syntes, livet var. Jeg var meget negativ, og ingenting gik, som jeg ville. - Vejret var dårligt, hunden uopdragen, arbejdet for stressende, børnene for krævende, økonomien for elendig og manden for meget væk……

På det tidspunkt i mit liv, hvor jeg havde allermest brug for det, mødte jeg mennesker, som fik mig til at se verden og ikke mindst mig selv med nye øjne. Det var ikke en let opgave at vende alle de negative stemmer, som i årevis havde kørt i mit hoved, til positive udsagn. Det har været en sej proces, som nu har varet 5 år, og som jeg arbejder med hver eneste dag.

Men de ting jeg ønsker mig, er nu faktisk begyndt at vise sig i mit liv. Mine unger er fantastiske og velfungerende. Jeg har et dejligt hus, som jeg selv har bygget. Min privatøkonomi er god, og jeg mangler ikke noget. Jobbet er godt. Selv vejret er altid godt. Nu vil den meget nøgterne person begynde at finde ydre grunde til, at mit liv har taget en positiv drejning. Men jeg er ikke i tvivl om, at grunden skal findes i mit ændrede tankemønster.

Er det mon så let? Er det blot en tanke, der adskiller det gode liv fra det dårlige liv?? Det tror jeg på. Og jeg vil opfordre hele verden til at tænke positivt. Ryd ud i de gamle, støvede negative tankegange. Tænk positivt. Tænk stort. Ønsk og drøm vilde drømme. Vær taknemmelig. Lev i nuet og påskøn de små ting.

Jeg har et godt liv. Jeg har et godt arbejde. Jeg har en god chef og nogle formidable kolleger. Dans med livet og drop bekymringerne - de bliver alligevel sjældent til noget.
1 kommentar » Læs mere…