25. marts 2008

Sådan plejer vi altså ikke at gøre!

Puha, jeg kan ikke li’ ost - det er en frygtelig ulækker sag for mig - ikke desto mindre er ost emnet for mit indlæg. Det er Spencer Johnson's skyld. Han har skrevet en fantastisk bog: "Hvem har flyttet min ost?".

Bogen foregår i en labyrint og handler om to små mennesker hr. Ha og hr. Hæm og to mus Snif og Smut. Livet for dem går ud på at finde ost i labyrinten. Efterhånden får menneskene deres faste rutiner og vælger den samme rute hen til en ostestation. Musene derimod får konstant skrammer, fordi de løber nye veje efter osten. En dag indtræffer katastrofen! Ostestationen er tømt for ost! Musene justerer sig lynhurtigt ind efter forandringen og løber på jagt efter ny ost. Værre ser det ud for de kære mennesker, der er frustrerede over forandringen, og at deres rettigheder til ost er frataget dem. Tanken om at skulle på jagt efter ny ost får dem til at ryste i bukserne af skræk.

Jeg er ansat som revolutionær – det må være Kristelig Fagbevægelses svar på Snif og Smut.
Min afdeling, RevoluZone, er sat i søen for at skabe forandring og udvikling.

Oste-universet giver mig ord for, hvad jeg oplever i mit arbejde her og alle vegne. Det er så let at glemme ostejagten i sit arbejdsliv. Det er meget naturligt at vælge de samme løsninger - i udgangspunktet virker det velkendte næsten altid som det mest rigtige at gøre. Jeg tror efterhånden, jeg var blevet millionær, hvis jeg havde fået en krone, hver gang jeg er blevet præsenteret for argumentet: "Sådan plejer vi altså ikke at gøre!"

Men helt ærligt, vil vi være mennesker, der lever af knastørre "plejer"-osteskorper?!
Prøv lige at tænke din dag igennem.
- Er du blevet vant til at finde "osten" det samme sted i dit arbejde?

Som jeg ser det, har vi brug for at blive udfordret, men mindst lige så meget brug for at blive opmuntret. Vi skal skamrose og fejre hinanden, når vi prøver at gå nye veje, ellers kan enhver ende som en hr. Hæm(-met).

Arbejdslivet skal være spændende, gi’ skrammer og gi’ pote.
Er I med derude - i jagten på frisk ost?

4 kommentarer:

31. marts 2008 kl. 13.22 John

Hej Kathrine,

jeg vil gerne finde nye veje sammen med dig. Faktisk tjener jeg mit levebrød ved at gøre netop sådan sammen med virksomheder.
Samtidig vil jeg dog sige, at jeg efterhånden har fået stor respekt for mennesker - især mellemledere og medarbejdere - der med stor ærlighed siger: Jeg har faktisk aldrig oplevet en forandring, der gjorde tingene bedre...
Værdifuld forandring er ikke en cliche - det er noget alle leder efter.
Problemet opstår når andre mennesker fortæller dig, hvad der er værdifuldt for dig - og så beder dig om at rette ind.
Alle mennesker er eksperter på deres egen ønskede fremtid - det er en ufravigelig pointe i al forandringsledelse.
Derfor er de halv-færdige idéer de bedste. De idéer, hvor du går ud og spørger alle dem som vil påvirkes af idéen: Hvad er vigtig for at denne idé kan gøre din hverdag mere værdifuld?
...så leder du nemlig efter nye veje sammen med dem, der skal gå dem hver dag.
Kh
John

9. april 2008 kl. 08.29 Kathrine Lodberg Iversen

Hej John,

Tak for din kommentar.

Jeg synes meget godt om din pointe omkring halv-færdige ideer. Hvor er det vigtigt, at vi alle hver især bliver udfordret til at retænke vores hverdag, og at vi i fællesskab er opfindere af nye løsninger. Halvfærdige ideer giver mulighed for at den enkelte kan give ideen sit eget personlige præg, og gøre slagplanen "do-able".

Tak for et fedt input.

Hvad siger I andre derude?
Hvordan skabes forandring?

9. april 2008 kl. 14.50 Vibeke

Hej Kathrine,
Jeg synes, at det hele lyder interessant - at vi skal forsøge at forandre tingene til det bedre. Nogen gang lyder det bare nemmere end som så. Jeg har arbejdet i advokatbranchen i mange år og jeg må nok sige, at det er en af de mere fastlåste brancher, hvor fornyelse ikke ligefrem er Dagens Ret. Igennem de sidste flere år er det gået ned af bakke - min motivation, min interesse og min arbejdsglæde er helt forsvundet. Jeg forsøgte at ændre tingene og skiftede job flere gange - og fik flere dårlige oplevelser, bl.a. at blive opsagt i min barsel med min andet barn. Det hele endte med en depression sidste forår pga. mobning fra min chef - hvor Krifa var en fantastisk hjælp og støtte til at indse, at det ikke var mig, der var galt på den, men at jeg skulle ud af branchen og prøve "nye veje". Jeg fik psykologhjælp fra Krifa og var fast besluttet på, at nu skulle jeg prøve noget andet. Jeg har i mange år læst engelsk ved siden af og ville gå den sproglige vej i stedet. Jeg ville bare vente lidt, for de dårlige oplevelser var meget tæt på, så jeg søgte om forældreorlov, så jeg kunne rejse lidt og være sammen med mine børn. Det var helt fantastisk, og det bedste jeg har gjort længe. Men nu står jeg så her bagefter og skal ud og ændre mit liv igen. Jeg har en dyb angst for at gå tilbage til advokatbranchen, men samtidig ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har nemlig også altid fået at vide af mine nærmeste, at det lige netop var det, der var værdifuldt for mig - at blive i branchen. Jeg har i mange år villet ud, da jeg synes, at det er et meget hårdt miljø og kan se på mange af mine kolleger, hvordan de også har det dårligt og finder sig i mange utrolige ting.

Hvad gør man dog, når man står som 42-årig med 2 små børn og med ansvar for hus og hjem og vil prøve noget helt andet? Jo, jeg kan forsøge at finde arbejde inden for det sproglige, men de største chancer har jeg igen inden for advokatbranchen, da det er inden for det juridiske engelske, jeg har erfaringen. Jeg har masser af drømme og ønsker om forandring, men det kræver nogen gange det umulige.

De nye regler gør også, at jeg skal søge en del ledige stillinger hver uge, hvis jeg skal godkendes som ledig, og det sætter jo også et vist pres på tankeprocessen mht. forandringer. Jeg forsøger, men det er svært at undgå at blive presset tilbage til en branche igen, som efterhånden er blevet utrolig hård og kynisk med et menneskesyn, som jeg slet ikke forstår.
Hilsner Vibeke

10. april 2008 kl. 16.04 Kathrine Lodberg Iversen

Kære Vibeke,

Tak for et ærligt og ud af posen indlæg. Det blev jeg meget glad for.

Jeg er også glad for at høre, at vi (Krifa) har støttet dig i at gå nye veje - udlandsophold, læse engelsk ved siden af. Det lyder som to elementer der virkelig har givet dig energi. Jeg skal nok undlade at kloge mig i, hvilken vej du bør vælge. Jeg går selv som en hovedregel efter det, der giver mig energi og som jeg brænder for. Det lyder ikke just som om advokatbranchen giver dig energi eller som noget du brænder for ligenu, derimod virker du ret tændt på at skifte spor. Jeg kan ikke lade være med at håbe at brancheskiftet vil lykkes, og at du erhverver dig et job du brænder for.

To gode tilbud til dig..
I Krifa tilbyder vi ganske gratis karriererådgivning til vore medlemmer. Vore konsulenter er trænede i at se menneskers potentiale og kender arbejdsmarkedet ud og ind. Jeg har hørt om mange, der på baggrund af en karriererådgivningssamtale har fundet frem til drømmejobbet.
Bare ring på 7227 7227 og book en tid.

Derudover har vores lokale afdelinger et netværk af gode kontakter til arbejdsmarkedet og har tricks i ærmet mht. brancheskift.

Jeg ønsker dig alt det bedste! Gid du får et job, nogle kollegaer og en organisation som passer perfekt til dig.

Tanker fra Kathrine
PS: Skriv meget gerne igen, når jobbet dukker op.

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.