7. august 2008

Den første dag på jobbet efter ferien

For mig er overgangen mellem sommerferiens afslutning og den første arbejdsdag ikke en årlig tilbagevendende krise. For hvad var der overhovedet ved at holde ferie 365 dage om året? Nej. For så havde jeg jo aldrig fri! Omvendt arbejder jeg ikke kun for at komme til at holde ferie. Sikke et fodslæbende liv jeg ville få ud af det.

Jeg har faktisk glædet mig til at komme på arbejde igen efter tre ugers ferie. Jeg fik lavet noget af det, jeg ikke får gjort til dagligt: Daset, besøgt familie og venner, ryddet op i baghaven og snuppet en god lang tur på motorcyklen. Det var dage, hvor uret ikke bestemte, men hvor tiden bare var der. Dejligt.

Ventet og værdsat
Nu sidder jeg så her på jobbet. Kollegerne møder mig med smil og et hej, velkommen tilbage fra ferie. Vi får udvekslet ferieminder i frokostpausen, og jeg mærker, at jeg er ventet og værdsat. De første har allerede været her med: "Kan du ikke lige ...". Opgaverne bliver tjekket op. Kollegerne, der tog over, da jeg gik på ferie, briefer mig, så jeg er på omdrejningshøjde med dagen i dag. Den første dag uden ferie. Ikke blot overlevet, men oplevet.

Ikke hårdt at komme på job, fordi:
Jeg har holdt fri. Helt fri - fra telefoner og mail fra jobbet.
Jeg har lavet det i min ferie, jeg havde lyst til.
Jeg har holdt en langsom ferie, det vil sige ingen stress og tidspres.
På mit job tager vi over for hinanden, når vi holder ferie. Derfor vidste jeg, at der ingen bunker lå på skrivebordet, når min ferie var slut.

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.