16. april 2009

Friheden kommer ikke af sig selv

Check Point Charlie - 1966Jeg sidder i Berlin og skriver denne blog. Når jeg er færdig, vil jeg endnu gang begive mig hen til Check Point Charlie. Et område med et vagtskur, museer og mindesmærker fra dengang Berlin var en delt by. Dengang der var en mur tværs gennem byen. Det var livsfarligt at passere den, hvis ikke papirerne var i orden, og kun enkelte fik lov til at komme om på den anden side. Og de mange mindesmærker vidner om, at mange måtte lade livet, når de søgte friheden.


John F. Kennedy, June 26, 1963Ich bin ein Berliner
Berlin er i dag en hel og fri by. Byen er i fuld gang med at gøre klar til at fejre 20 året for murens fald. Kun enkelte mindesmærker og en 160 kilometer lang række af brosten, hvor muren gik, minder om, at Berlin en gang var delt. Mindesmærkerne minder også om, at friheden ikke kom af sig selv. Der var nogle der kæmpede for friheden. Der var også nogle, der måtte dø i kampen for friheden. Uanset om det var John F. Kennedy, der i 60'erne på hele den frie verdens vegne proklamerede: "Ich bin ein Berliner", eller det var folk, der sad det meste af deres liv i et østtysk fængsel. Eller folk der blev skudt, når de forsøgte at passere muren, var det folk der kæmpede for retten til at tale og tænke frit. Sådan har det altid været, og sådan vil det altid være.


Der kæmpes overalt
I dag kæmpes der stadig for frihed overalt i verden.
- I Kina for retten til at tro og tænke som man vil.
- I muslimske lande mod kvinders undertrykkelse
- I utallige lande for retten til at være kristen
- I Danmark for retten til frit at vælge fagforening


Sådan kunne jeg blive ved i en uendelighed med eksempler på, at friheden undertrykkes overalt i verden.


Tilbage til Check Point Charlie
Jeg vil tilbage til Check Point Charlie for at hylde de mange, der kæmpede for friheden i Berlin og tænke på de mange, som i dag kæmper for frihed overalt i verden For friheden kommer ikke af sig selv. God kamp! Også til dig der kæmper for friheden i Danmark.

2 kommentarer:

13. juni 2009 kl. 17.14 Anonym

Friheden kommer ikke af sig selv.
Nej, der må kæmpes for den! Østtyskerne nøjede ikke med at appellere til ledernes gode vilje - de gjorde oprør, og vandt dermed friheden. De vandt med strejkevåbnet - og sådan er det også på arbejdsmarkedet. Det er ikke altid nok at appellere til arbejdsgivernes gode vilje - desværre.
Det er selvfølgelig billigst og mest bekvemt at lade andre kæmpe og betale, men det er ikke særligt sympatisk.
Jensen, Vanløse

17. juni 2009 kl. 13.16 Henri

Prøv at spørge de mange tusinde forældre, der blev holdt som gidsler, om strejken blandt pædagoger gavnede? Eller spørg de mange mange patienter og pårørende, der i bedste fald blev sat på standby og i værste fald blev sat tilbage, da sygeplejeskerne strejkede, om strejken var ok. Strejker giver ikke frihed. Den binder mange uskyldige til en konflikt.

Kristelig Fagbevægelse tror ikke bare, at alle problemer kan løses vha. samtale. Nogle gange er parterne for langt fra hinanden. Men i stedet for at inddrage en masse uskyldige mennesker i konflikten, gør vi det, man normalt gør, når man ikke kan blive enige i dette land: Inddrager en tredje part, med magt til at fælde dom.

At spille afgørelsen i hænderne på tredje part er ikke rart for nogle af de uenige partere. Derfor vil de strække sig langt for at undgå dette. Men er de for langt fra hinanden, bliver problemet løst UDEN at inddrage uskyldige ofre i konflikten.

Det er da mere civiliseret og moderne end gammeldags strejker ...

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.