28. august 2009

Kontingentet stiger

For at fastholde en høj service trods flere ledige sætter Kristelig A-kasse kontingentet op.

Højere ledighed og dermed mere arbejde til a-kasserne medfører, at Kristelig A-kasse må sætte kontingentet op med 10 kroner om måneden fra 1. oktober. I forhold til sidste år gennemfører Kristelig A-kasse 50 procent flere samtaler med ledige. For at følge med er antallet af medarbejdere øget med ca. 60 personer.

Sikker på god service
Man skal være sikker på, at vi kan give en god og hurtig service. Dagpengene skal stå på kontoen til tiden, og vores ledige skal have effektiv hjælp til at komme hurtigt i arbejde. Derfor må vi desværre sætte kontingentet op.

Stadig billig
Kristelig A-kasse er stadig konkurrencedygtig på prisen. Tidligere på året satte vi prisen ned med 15 kroner om måneden, så samlet set er prisen faldet med 5 kroner om måneden i løbet af 2009. Samtidig har flere af vores konkurrenter sat prisen op hen over sommeren.

Landsformand for Kristelig Fagbevægelse Søren Fibiger Olesen.

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.