22. oktober 2009

Medarbejdere er partnere - ikke modspillere

Lars Kolind er gæst på bloggen og skriver om den danske model.

Den såkaldt “danske model” betyder at arbejdsmarkedets parter, fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, aftaler løn og arbejdsvilkår kollektivt, altså uden ret megen indgriben fra regering og folketing. Dette opfatter vi som noget helt specielt dansk og som noget meget værdifuldt ved vores samfundsmodel.

Jeg mener at den tankegang er forældet, simpelt hen.

Den måde vi organiserer arbejdsmarkedet på, bygger på en helt fundamental forudsætning: At arbejdere (ansatte) og arbejdsgivere (ledelse) har modsatte interesser. Hvad skulle man ellers med overenskomstforhandlinger, strejkeret, lockout og hvad ved jeg? Vent bare til marts 2010 - så kører skuespillet igen. Men det holder ikke i 2009: Arbejdere og arbejdsgivere har en langt stærkere fælles fjende: Nemlig risikoen for at danske arbejdspladser flytter udenlands med tab af velfærd og arbejde som resultat.

Jeg foreslår simpelt hen at vi skrotter arbejdsmarkedets grundlov, septemberforliget 1899 i erkendelse af at partnerne har langt stærkere fælles interesser, og finder en ny ramme for samarbejdet mellem medarbejdere og virksomheder.

Hvad ville du foreslå at den nye ramme kom til at bestå af?

Af Lars Kolind, kolindkuren.dk

2 kommentarer:

22. oktober 2009 kl. 09.46 Landsformand for Kristelig Fagbevægelse Søren Fibiger Olesen

Kolind har 100 % ret i, at lønmodtagere og arbejdsgivere ikke er hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Den grundlæggende holdning har vi haft i Kristelig Fagbevægelse, siden vi blev stiftet i 1899. Og vi har den fortsat! Det betyder dog ikke, man så bare kan sige punktum- slut. Der er brug for aftaler imellem lønmodtagere og arbejdsgivere, dels for at sikre alle, dels for at imødegå de få arbejdsgivere, som ikke har forstået grundsætningen. Den danske model, som Kolind vil skrotte, er med til at sikre disse aftaler.

Den danske model skal ikke skrottes, den skal moderniseres. Den danske model spiller fallit i forhold til et globaliseret arbejdsmarked og i forhold til at sikre de lønmodtagere, der ikke er omfattet af en overenskomst. Det gælder ca. 40 % af lønmodtagere på det private arbejdsmarked. En modernisering af den danske model ser i mine øjne sådan ud:
1. En lønmodtagerlov, der gælder alle arbejdstagere på det danske arbejdsmarked, og som sikrer en række grundlæggende rettigheder.
2. Kollektive aftaler, som vi kender det i dag, der bygger oven på de grundlæggende rettigheder i en lønmodtagerlov.
3. Individuelle aftaler, som regulerer den enkeltes løn- og arbejdsforhold, og som er tilpasset den enkeltes arbejdssituation og kvalifikationer.

Det er positivt hver eneste gang, nogle sætter spørgsmålstegn ved den danske model, fordi vi har brug for en debat om, hvordan vi fornyer den danske model og tilpasser den til et moderne og globaliseret arbejdsmarked.

Landsformand for Kristelig Fagbevægelse Søren Fibiger Olesen.

20. februar 2010 kl. 16.06 Erik Søndergaard

!00% enig. Chefen er ikke din modstander, så bør du i al fald sige op.
Og lad os samtidig få fjernet det negativt ladede ord arbejdsGIVER.
Det stinker af den gamle indstilling, at arbejde nærmest var en almisse. (Lad os springe let hen over den kendsgerning, at det næsten også er tilfældet i dag!)
Lav en konkurrence om et nyt ord til erstatning, som bedre reflekterer den indstilling, at vi skal samarbejdet ligeværdigt og lige interesseret i at få arbejdspladsen til at køre bedst muligt til gavn for alle parter.
Måske: arbejdsUDBYDER?

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.