I min verden har aktivering langt hen ad vejen været forbundet med folk, der var seriøst tabt for systemet og virkelig ikke ville arbejde. Så da min jobkonsulent annoncerede, at aktivering var næste skridt for mig, var jeg målløs – men jeg blev heldigvis klogere!Jeg har stort set været ledig, siden jeg afsluttede min uddannelse i kommunikation fra Handelshøjskolen sidste år – med enkelte afbrud af projektansættelse og kursus. Som sagt var det var min jobkonsulent, som første gang nævnte aktivering for mig, og jeg fik et sug i maven, da jeg hørte ordet!
Jeg må indrømme, at jeg havde de klassiske fordomme om, at jeg skulle ud at gøre rent eller noget andet totalt irrelevant for min uddannelse. Jeg tror, at jobkonsulenten kunne læse mine tanker, for hun sagde med det samme, at det jo selvfølgelig skulle være i et job, som kunne give mig den fornødne erfaring til mit CV.
Min aktivering blev et offentligt løntilskudsjob som kommunikationsmedarbejder, og efter fem måneder har jeg et helt andet syn på aktivering. Løntilskudsjob er en rigtig god måde at få noget erfaring på. Det gør det også nemmere til jobsamtaler, at jeg har noget praktisk, jeg kan referere til.
Et ben i hver lejr
Når man er i aktivering, skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Jeg følte mig meget illoyal i starten ved at skrive ansøgninger og tage til samtaler. Men sådan er vilkårene, og man står med et ben i hver lejr. På den ene side har du arbejde, på den anden side er du ledig.
Der er stor mulighed for at have medindflydelse på sin aktivering, og det synes jeg, at man skal udnytte. Det sidste, man må gøre, er at læne sig tilbage og sige, at det hele også bare kan være lige meget. Jeg synes i hvert fald, det er rart, at jeg selv har haft en finger med i spillet.
Af Mette Juul Baunsgaard, Århus
Skriv kommentar