28. december 2010

Har du ret til barnets første sygedag?

Snøften, ondt i halsen og feber. Det er højsæson for forkølelse og influenza. Ofte er det børnene, det går ud over.

Heldigvis har de fleste af os ret til at tage barnets 1. sygedag, så børnene har mulighed for at komme sig med mor eller far derhjemme. Men sådan er det ikke for alle lønmodtagere.

100.000 er uden rettigheder
41% af lønmodtagerne på det private arbejdsmarked har ikke nogen overenskomst. 100.000 af dem har ingen rettigheder overhovedet – heller ikke ret til at holde fri på barnets 1. sygedag.

Fokus på rettigheder
Det vil Kristelig Fagbevægelse gøre noget ved. I 2011 vil vi sætte særligt fokus på, at alle lønmodtagere i Danmark får de samme grundlæggende rettigheder. Blandt andet retten til
barnets 1. sygedag.

Mangler du grundlæggende rettigheder?
Er der grundlæggende rettigheder, du ikke har på din arbejdsplads? F.eks. retten til barns 1. sygedag, pension eller overarbejdsbetaling?

Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse
9 kommentarer » Læs mere…

22. december 2010

Hovedsponsor i AG København

Med 7500 tilskuere i en fyldt Ballerup Super Arena blev det tirsdag aften offentliggjort, at Kristelig Fagbevægelse er ny hovedsponsor i AG København.

AG København ligger i toppen af Dansk herrehåndbold. Og dermed er AG København et godt match for Kristelig Fagbevægelse, som også ligger i toppen med den største vækst blandt alle a-kasser i år.

AG København er en klub med ambitioner og evne til at gøre håndboldkampe til en særlig oplevelse, så også her går vi efter det samme, da vi i Kristelig Fagbevægelse lægger stor vægt på at give kunderne den bedste service.

Vi har stor respekt for AG Københavns resultater og ser dette som et fornuftigt samarbejde, som begge parter vil få noget ud af. Aftalen løber de næste 2½ år og skal være med til at give Kristelig Fagbevægelse en endnu stærkere position i København.

Jesper Wengel, adm. direktør, Kristelig Fagbevægelse
21 kommentarer » Læs mere…

21. december 2010

Danmarks første fagbevægelse med mobil app

Som den første a-kasse og fagforening tilbyder vi nu vores kunder app-tilgang. I første omgang til alle med en iPhone, men fra februar også til alle med Android-mobiler.

App'en giver bl.a. mulighed for at beregne dagpengesats, se udbetalingstidspunkter for dagpenge, finde adresser på det nærmeste afdelingskontor og læse blognyheder.

Men det er blot første skridt, og noget af det, der kommer senere, er mulighed for at se, hvad der er af ledige job i nærheden af, hvor man bor. Når vi videreudvikler vores app, kræver det ikke nye downloads for kunderne, for opdateringerne sker automatisk.

- Det vigtige for os er, at det skal være let for vores kunder at komme i kontakt med os og få den hjælp og de oplysninger, de har brug for. Vi vil derfor følge med tiden og gøre brug af de moderne kommunikationsmidler, som flere og flere alligevel bruger, siger webmaster i Kristelig Fagbevægelse Mark Stewart.

Du kan allerede nu downloade vores nye app i App-store. Scan 2D-koden med din mobil og download vores nye app. Du skal have en 2D-scanner på din iPhone.

Du kan se app’en på itunes: http://www.linktoapp.com/krifa

Stine Gregersen Søndergaard, marketingkoordinator, Kristelig Fagbevægelse
2 kommentarer » Læs mere…

16. december 2010

Jo flere ting du selv kan klare, jo bedre

Hvordan synes du det fungerer, at skemaerne ligger elektronisk?

Vi udvider hele tiden vores selvbetjeningssite. Vi vil gerne gøre det nemt for vores kunder at betjene sig selv, finde svar, oplysninger og udfylde forskellige blanketter på nettet. Et af de nye tiltag vi har lavet, er i forbindelse med indkaldelsen til møder hos os.

Bedre overblik
Når du bliver indkaldt til et møde hos os, så skal du klikke ind på selvbetjening. Vi har lavet en statuslinje, som giver dig et overblik over, hvad du skal gøre, inden du kommer til mødet:

1. Du skal læse om, hvilket møde du skal til
2. Du skal booke en tid
3. Du skal udfylde blanketter
4. Du skal komme til mødet

Nye skemaer online
Samtidig med de nye sider på selvbetjeningssitet, har vi fået to nye elektroniske skemaer. Plan for jobsøgning og Jobsøgningsskema.

• Plan for jobsøgning er en plan for, hvordan du hurtigst muligt kommer i job. Ved at planen nu ligger elektronisk, skal du kun udfylde den én gang. Hvis du er ledig i længere tid, så skal planen revideres. Hver 3 måned skal du til møde hos os, hvor vi sammen kigger på, hvilke nye tiltag du skal gøre, for at få bedre chancer for job.

• Jobsøgningsskemaet er også blevet elektronisk. Selvfølgelig skal skemaet bruges som dokumentation over for os, men samtidig giver det også dig et overblik over, om du gør noget ved din jobsøgning. Søger du alsidigt nok? Får du søgt job? Søger du de stillinger, som du har skrevet i din Plan for jobsøgning? osv.

Alt forenkles
Der er mange fordele ved de elektroniske blanketter. Papir-skemaer har en tendens til at blive væk, det tager tid og det koster dig penge at sende dem med posten. Alt det undgår du med de elektroniske skemaer. Det unikke ved de 2 nye skemaer er, at du kun skal udfylde Plan for jobsøgning én gang, og at du kan opdatere Jobsøgningsskemaet løbende.

Sabina Kærlet-Christensen, udviklingskonsulent, Kristelig Fagbevægelse
7 kommentarer » Læs mere…

15. december 2010

Bedre lønforhold - Ny Løn

Ny Løn skal ændres, så den bliver retfærdig og motiverende.

Offentligt ansatte skal have mere indflydelse på deres egen løn. I forbindelse med de overenskomstforhandlinger, der er i gang på det offentlige område, bør der ændres på den måde, Ny Løn administreres på.

Ikke retfærdig og motiverende
Mange oplever nemlig, at Ny Løn hverken er retfærdig eller motiverende, viser en Megafon-analyse, vi har fået lavet. 41 procent af de offentligt ansatte har "slet ikke" eller "i mindre grad" tillid til, at Ny Løn er retfærdig. 39 procent føler sig "slet ikke" eller i "mindre grad" motiveret til at gøre en ekstra indsats på grund af Ny Løn.

En sag mellem chef og ansat
Vores Megafon-analyse viser også, hvad der skal til for at forbedre Ny Løn: Direkte lønforhandlinger mellem chef og ansat, uden at en tillidsrepræsentant skal godkende, hvad chefen mener, de enkelte ansatte skal have i Ny Løn. 32 procent af de offentligt ansatte mener, at direkte forhandlinger vil være "meget bedre" eller "bedre".

Flere penge
Desuden mener vi, at Ny Løn skal udgøre en større del af lønnen end de nu ca. syv procent. Det vil være til gavn for både de ansatte og arbejdsgiverne. De ansatte får mere indflydelse på deres egen løn, og arbejdsgiverne kan i højere grad bruge Ny Løn som et ledelsesinstrument.

Sammenhæng mellem indsats og løn
Kristelig Fagbevægelse er overbevist om, at det er ændringer, som vil gøre Ny Løn mere retfærdig, fordi Ny Løn bliver fri af fagforeningspolitiske interesser. Og det vil gøre Ny Løn mere motiverende, fordi der bliver en mere entydig sammenhæng mellem indsats og løn, og fordi Ny Løn kommer til at dreje sig om en større del af lønnen.

Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse
3 kommentarer » Læs mere…

2. december 2010

Respekt i hverdagen

Jeg hedder Nuriye Safran Akar, er 27 år og stammer fra Tyrkiet.

Jeg var blot to år, da jeg med mine forældre kom til Danmark. Min muslimske baggrund betyder meget for mig, og jeg læser i Koranen, der også er udgangspunktet for de værdier, jeg har.

Venner blev overrasket
Til dagligt arbejder jeg som kundekonsulent i Kristelig Fagbevægelse. At jeg arbejder her, har overrasket mange af mine venner. De havde ikke set det som en arbejdsplads, hvor der er medarbejdere med muslimsk baggrund. Jeg søgte jobbet i forbindelse med, at jeg i 2009 var blevet ledig som kontorassistent.

I Kristelig Fagbevægelse har vi en helt unik måde at møde kunderne på. Jeg tror, at det skyldes, at vi som arbejdsplads tager udgangspunkt i det kristne livssyn. Og det har jeg ikke svært ved som muslim. Den måde, jeg ønsker at behandle andre på ud fra min tro, adskiller sig ikke fra den måde, det kristne livssyn udfolder sig på. Tværtimod har jeg oplevet, at mine kolleger spørger ind til, hvilke ligheder og forskelle der er mellem de to religioner. Jeg er blevet mødt med respekt, så jeg har følt mig hjemme fra dag 1.

Også på tyrkisk
Meget af motivationen i mit arbejde får jeg gennem mine kolleger. Jeg glæder mig hver dag til at skulle mødes med dem. Og jeg træder også gerne til, hvis der er en kunde, der alene taler tyrkisk. En service der for mig er med til at give et mere nuanceret billede af Kristelig Fagbevægelse. Og det har min omgangskreds også fundet ud af nu.

Nuriye Safran Akar, Kristelig Fagbevægelse
1 kommentar » Læs mere…

1. december 2010

Årets Projekt-organisation

Kristelig Fagbevægelse har vundet prisen som Årets Projektorganisation, som PS4 House of Leadership står bag.

Samarbejde i særklasse
I begrundelserne for, at Kristelig Fagbevægelse får prisen, fremhæver PS4 House of Leadership samarbejdet i Kristelig Fagbevægelses projekter. De skriver, at samarbejdet er præget af "et højt engagement, en høj grad af tillid og endelig en respektfuld holdning til hinanden". Derudover fremhæves, at "projektdeltagerne i meget høj grad finder, at de kender visionen for deres projekter".

Vil hele tiden være bedre
I øvrigt bliver Kristelig Fagbevægelse anerkendt for at være bevidst om:
- At mennesker er forskellige og derfor skal uddannes igen og igen for at blive bedre
- At være nysgerrige på, hvordan man kan blive endnu bedre til projekter for at opnå ekstraordinært gode resultater.

En rod fra Store Dyrehave
Vindertrofæet er en træskulptur. Den er lavet af en rod, som kunstneren Jan Christiansen har fundet i Store Dyrehave ved Hillerød. Han forklarer, at skulpturen er lavet af et stykke rodtræ for at symbolisere, at det kræver jordforbindelse, nærvær og indlevelse at være en god projektorganisation.

Holger Brøns Jensen og Kresten Kragh-Schmidt, Kristelig Fagbevægelse
1 kommentar » Læs mere…

30. november 2010

NemID – og hva’ så?

Der har været talt og skrevet meget om NemID på det seneste. Ikke alt har været lige positivt, og meget har måske også været en smule forvirrende.

NemID er den nye form for digital signatur, der blev lanceret 1. juli i år. NemID har til formål at gøre det endnu nemmere for borgere, virksomheder og myndigheder at færdes sikkert på nettet.

Set fra et brugersynspunkt er fordelene ved NemID bl.a. at du kan bruge samme digitale signatur til rigtig mange ting – og du kan gøre det fra enhver computer med internetadgang. Alt det kan du læse meget mere om på http://www.nemid.nu.

Selv om NemID har fået en lidt ublid medfart i den første levetid, er der ingen tvivl om at NemID i kraft af den massive opbakning fra banker, offentlige instanser og erhvervsliv er fremtidens digitale signatur.

Hvad gør bankerne og det offentlige?
Hvis du bruger netbank, har dit pengeinstitut sikkert allerede informeret dig om NemID. Alle danske banker skifter fra det gamle Net-ID til NemID inden 31. december i år.
Offentlige hjemmesider som http://www.borger.dk/ og http://www.skat.dk/ var allerede fra NemID-lanceringen 1. juli parat til login med NemID.
Det forventes at ca. 3 millioner danskere vil have NemID ved udgangen af 2010.

Hvad gør Kristelig Fagbevægelse?
Kristelig Fagbevægelse understøtter brugen af NemID ved login på selvbetjening. Flere tusinde kunder hos Kristelig Fagbevægelse er allerede begyndt at bruge NemID på http://www.krifa.dk/.
Indtil videre virker de andre loginmuligheder (Net-ID, Den Fælles Pinkode og den gamle digitale signatur) stadig, men disse udgår efter planen i løbet af 2011.

Hvad skal jeg gøre?
Kristelig Fagbevægelse anbefaler, at du begynder at bruge NemID hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål i relation til NemID er du velkommen til at stille dem her på bloggen.

Jakob Møller og Karsten Degn, Kristelig Fagbevægelse
77 kommentarer » Læs mere…

22. november 2010

Et sundt job?

Der tales meget om sundhed. Vi skal være sunde i vores fritidsliv, og vi skal være sunde på arbejdet.

- Men hvad gør egentlig arbejdspladsen til et sundt sted for os at være? Eller omvendt – hvad gør, at arbejdspladsen måske IKKE er et sundt sted?

Barrierer for et sundt job
I Kristelig Fagbevægelse vil vi arbejde med nogle af de problemer, som forhindrer, at jobbet er et sundt sted at være. Sundt er her meget bredt forstået – omfattende det hele menneske. Selv om man har en sund madordning på arbejdet, er jobbet ikke sundt, hvis man samtidig er hamrende stresset.

Der kan være problemer af forskellige slags. Det kan være psykiske som mobning eller dårlig ledelse, eller fysiske forhold som stillesiddende og ensidige arbejdsopgaver. Det kan også være problemer, der forhindrer en sund balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Eller noget helt andet.

Hvad oplever du?
Hvilke problemer oplever du som de største for et sundt arbejdsliv? Skriv det til os, så er du med til at præge, hvad vi sætter på dagsordenen.

Gitte Krogh Nørgaard, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

18. november 2010

Seniorjob – for dig, der er fyldt 55 år

Læs mere om ordningen her, og find ud af, om det kunne være noget for dig.

Den nye lov gælder for ledige, der er født fra 1953, og som er fyldt 55 år den dag dagpengeretten er opbrugt. Du skal desuden opfylde betingelserne for at kunne gå på efterløn, den dag du fylder 60 år. Du kan tidligst begynde i seniorjob den dag din ret til dagpenge udløber.

Ansat i seniorjob
I et seniorjob bliver du ansat i din kommune til overenskomstmæssig løn. Du kan kun siges op, hvis du ikke overholder aftaler, som er indgået med arbejdsgiveren. Du kan blive i dit seniorjob, indtil du går på efterløn. Hvis stillingen bliver nedlagt, skal kommunen tilbyde dig et nyt seniorjob.

Skal jeg fortsat stå til rådighed?
Mens du arbejder i seniorjobbet, skal du være til rådighed for formidlet arbejde. Får du et ordinært arbejde, mens du er ansat i dit seniorjob, bevarer du ved ledighed retten til et nyt seniorjob.

Du skal fortsætte med at betale a-kasse-kontingent og efterlønsbidrag. Du optjener ikke ny ret til dagpenge i seniorjobbet.

Du skal selv søge
Du skal selv søge om seniorjobbet i din kommune. Det kan du gøre 3 måneder inden din ret til dagpenge ophører og senest 2 måneder efter.

Kommunen har pligt til at ansætte dig i et seniorjob senest 2 måneder efter din ansøgning, dog tidligst fra den dag din ret til dagpenge udløber. Ansættelsen skal så vidt muligt tage hensyn til dine forudsætninger

Christian Steen, specialkonsulent, Kristelig Fagbevægelse
2 kommentarer » Læs mere…

8. november 2010

Selvglad på den fede måde

Det handler om at føle sig elsket - og at elske sig selv. Som Bamse synger: "Jeg er så glad, fordi jeg er mig og ikke en anden end mig". Det er udtryk for selvglæde og selvaccept, som er det bedste værn mod mobning.

Det fortalte skuespilleren Lars Bom, da han mødte mange af Kristelig Fagbevægelses kunder ved generalforsamlinger rundt i landet. Lars Bom har selv prøvet at være offer for mobning. Og så har han gennem flere år været inde i Bamsedragten i DR's TV-serie. Så han ved hvad han snakker om.

Sviner du med din adfærd
Lars Bom provokerer mange ved at spørge, om man er med til at forurene med det der kommer ud af munden. Det er en anden form for miljøbevidsthed. Er jeg med til at nedbryde, såre eller forurene en andens liv med den måde jeg er på?

Forlad offer-rollen og kom videre
Man skal ikke altid at se sig selv som offer. Offerrollen kan føre til selvoptagethed og i sidste ende ensomhed. Samvær og gode relationer er et andet middel mod mobning.
Man må også selv påtage sig et ansvar og sørge for at komme videre - og blive lidt glad for sig selv.

Læs artiklen om Lars Bom, når Krifa Magasinet kommer på gaden sidst i november.

Allan Bruhn, sekretariatschef, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

5. november 2010

Din situation ved en strejke til foråret

De offentlige overenskomster, som blev indgået i 2008, udløber med udgangen af marts 2011 og skal derfor snart genforhandles. Den kommende tid vil der blive megen diskussion på offentlige arbejdspladser om, hvordan de enkelte er sikret ved en evt. strejke.

Din situation under en strejke
Som kunde i Kristelig Fagforening er du ikke en del af en eventuel kommende strejke. Den omfatter kun medlemmer af de fagforeninger, der forhandler overenskomsten.

Konfliktudbetaling
Hvis en strejke forhindrer dig i at møde på arbejde, kan du få konfliktudbetaling fra Kristelig Fagforening. Konfliktudbetalingen svarer til, hvad du kunne få i dagpenge.

Betingelser for konfliktudbetaling
For at vi kan give dig konfliktudbetaling, skal du have været kunde i Kristelig Fagforening i mindst to måneder, inden strejken begynder. Hvis du er skiftet fra en anden fagforening til Kristelig Fagforening, skal du have i alt to måneders medlemskab af de to fagforeninger, inden strejken begynder

Læs mere om strejke og konfliktudbetaling

Erik Bertelsen, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

3. november 2010

Aktivering er også godt

Der har den seneste tid været meget kritik og negativ omtale af meningsløs aktivering, og det er glædeligt, at beskæftigelsesminister Inger Støjberg nu ønsker at gøre noget ved det.

For der er ingen tvivl om, at der er noget at rette op på. Men jeg vil også advare imod blot at have de negative briller på.

Der er også meget godt at sige om aktiveringen, og mange mennesker hos jobcentrene, i a-kasserne og hos anden aktør gør en stor og konstruktiv indsats for at hjælpe de ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Der er også aktivering, der giver god mening og har en positiv effekt, nok især aktivering med løntilskud i den private sektor.

Vi må ikke glemme det positive i aktiveringsindsatsen. Det, der ikke virker, skal der gøres noget ved. Men det, der virker, bør vi glæde os over og lære af. Systemet skal forbedres, men ikke skrottes.

Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse
13 kommentarer » Læs mere…

1. november 2010

Slut med meningsløs jobsøgning

Inger Støjberg giver endelig efter. Det giver ikke mening, at ledige skal søge mindst to job om ugen, hvis de skal på barsel, på efterløn eller allerede har underskrevet ansættelseskontrakten.

A-kasse, arbejdsgivere og kommuner er alle sammen enige om, at det ikke giver mening. Nu giver Inger Støjberg sig. Det glæder os, at ledige med job på hånden eller skal på efterløn eller barsel inden for en måned, bliver fritaget for kravet om aktivt at søge job.

Jeg har ikke vat i ørene
” Jeg har ikke vat i ørene. Det er jo spild af ressourcer både for de ledige og for virksomhederne, at ledige tvinges til at sende pseudoansøgninger af sted. Og jobcentrene kan bruge deres ressourcer bedre på rigtig ledige, der har brug for hjælp til at komme i job”, siger beskæftigelsesministeren Inger Støjberg.

Det er glædeligt, at der ikke fremover skal bruges en masse spildt tid og kræfter hos den ledige til at søge job, når vedkommende allerede har afklaret sin fremtid.

Vi ser frem til at de nye regler bliver vedtaget, så tiden kan bruges på noget meningsfyldt. Indtil lovgivningen ændres skal den ledige dog stadig fortsætte med det urimelige tidsspilde.

Erik Bertelsen, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse
2 kommentarer » Læs mere…

25. oktober 2010

Mistillid eller ansvar?

Skal de selv kunne vælge, hvor meget hjælp de har brug for, eller skal vi sigte efter laveste fællesnævner og tilbyde mest muligt til alle?

Som én af de ansvarlige for, hvad ledige bliver tilbudt hos Kristelig Fagbevægelse, bakser jeg med at finde ud af, hvor stor medindflydelse ledige kunder skal have. Principielt er jeg helt og aldeles FOR valgfrihed, men skal samtidig forholde mig til undersøgelser, der viser, at nogle ledige IKKE vil have et arbejde.

25% vil ikke arbejde
Forskellige undersøgelser viser, at ca. 25 % af ledige ikke er interesseret i et arbejde - af gode eller dårlige grunde. Nogle står foran at skulle starte på uddannelse om kort tid, og er derfor ikke interesseret i arbejde. Andre har det godt med en periode som ledig og vil helst undgå et arbejde. Hvad stiller man så op? For at modtage dagpenge skal man være interesseret i et arbejde - hurtigst muligt. Skal man så lave et system baseret på mistillid, som meget af indsatsen i Jobcentre er baseret på. Eller skal vi lægge mere i hænderne på de ledige?

Mere medindflydelse
Lige nu bevæger vi os i retningen af mere medindflydelse til ledige. Man kan selv vælge, hvilket indhold et forløb skal have, når man kommer hos Kristelig Fagbevægelse. Om det f.eks. skal handle om jobsøgning via netværk eller om at holde sig motiveret ... det afgør kunden selv. Næste skridt kunne være, at lade ledige selv vælge, om man vil på et holdforløb eller bare nøjes med det minimum, som A-kassen SKAL hive den ledige ind til (tjek af jobsøgning m.m.).

Hvad mener du?
Hvad siger I. Mere valgfrihed eller skal vi bruge vores ekspertise til at give alle et løft?
Det er let at sige mere valgfrihed, men hvordan samler man så folk op, som vil snyde systemet eller har brug for mere hjælp end de vil indse?

Jeg glæder mig til at høre jeres kommentarer!

Henri Hummelmose Brorson, uddannelseskonsulent, Kristelig Fagbevægelse
49 kommentarer » Læs mere…

22. oktober 2010

Slut med meningsløs aktivering, lover ministeren

Beskæftigelsesministeren Inger Støjberg melder ud, at det skal være slut med meningsløs aktivering. Det glæder os.

Efter enorm debat og et utal af eksempler på forkastelig aktivering, har beskæftigelsesministeren nået frem til denne konklusion. Hun tilstår ifølge Berlingske Tidende, at staten har ladt de ledige i stikken med det elendige refusionssystem. Inger Støjberg udtaler følgende:

"Jeg vil have højere refusion fra staten til kommunerne for den virksomhedsrettede aktivering. Til gengæld gør vi op med kurser, hvor folk skal sige som pipfugle eller lege med skumfiduser. Det skal være slut med aktivering, der ikke flytter noget."

Derudover vil hun ikke udelukke, at staten kan spare penge ved at sende færre i aktivering end i dag. Hun indkalder forligspartierne, De Radikale og Dansk Folkeparti, efter efterårsferien.

Kristelig Fagbevægelse glæder sig til en fremtid, hvor de ledige bliver vist respekt.

Erik Bertelsen, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse
14 kommentarer » Læs mere…

20. oktober 2010

EU sikrer kvinders rettigheder

EU-Parlamentet vedtog den 20. oktober nye barselsregler, som skal gælde alle kvinder på arbejdsmarkedet i EU.

Hovedindholdet er, at alle kvinder skal have ret til 20 uger med fuld løn i forbindelse med barsel, og der bliver indført et forbud mod afskedigelse fra begyndelsen af graviditeten og frem til seks måneder efter endt barsel.

Støtter direktivet
I Kristelig Fagbevægelse tror vi ikke, at arbejdsgiverne vil undgå at ansætte kvinder, hvis de får ret til fuld løn under barsel fra første ansættelsesdag. Det er et gode for vores samfund, at der fødes børn, og at kvinder og mænd sikres lige rettigheder på arbejdsmarkedet. Derfor skal vi også solidarisk som samfund gennem Barselsfonden deles om udgifterne.

Kristelig Fagbevægelse støtter direktivet og finder det positivt, at alle kvinder får en beskyttelse. I Danmark tror vi tit, at den danske model sikrer lønmodtagernes rettigheder. Men virkeligheden er, at mange på det danske arbejdsmarked ikke er omfattet af en overenskomst. EU tænker med direktivet mere vidtrækkende og mere socialt ansvarligt, end mange fagforeninger i Danmark har gjort.

Barsel med i overenskomsterne
Kristelig Fagbevægelse har prioriteret gode barselsforhold, når vi forhandler overenskomster. Det betyder, at vi i dag har sikret danske kvinder, der arbejder under vores overenskomst 30 uger med fuld løn under barsel, og at der indbetales kompensation for manglende pensionsopsparing. Kvinderne skal ikke snydes, så deres pensionsopsparing er dårligere end mændenes, fordi det er kvinderne, der føder vores børn.

Søren Fibiger Olesen, landsformand for Kristelig Fagbevægelse
1 kommentar » Læs mere…

11. oktober 2010

Vis de ledige respekt

Nu går diskussionen igen - bliver de ledige snydt med de aktiveringstilbud, de får af jobcentrene?

Nogle jobcentre har tilsyneladende mere fokus på økonomisk at score kassen end på, hvordan de ledige fremover bedst kommer i varig beskæftigelse. Der er forslag fremme om, at hele aktiveringsindsatsen skal flyttes fra de kommunale jobcentre og til en statslig eller regional styring.

Vi mener ikke, at der i den nuværende situation igen er brug for at flytte ansvaret. Men vis i stedet de ledige respekt, og fokusér på deres behov for at få et fast job!

Regler skaber adfærd
Nogle kommuner tænker tilsyneladende i systemer frem for i mennesker. Reglerne om, hvor meget staten betaler til kommunerne, kan desværre få kommunerne til at sætte fokus på kortsigtet aktivering.

Det er en kendt sag, at regler skaber adfærd. Der er brug for at tage udgangspunkt i den enkelte lediges behov frem for i regler mellem stat og kommune. Er de gældende refusionsregler med til at fremme en forkert adfærd over for de ledige, må reglerne omgående laves om. Det vil være at vise respekt - men det er det ikke, hvis vi igen bare flytter rundt på ansvaret mellem kommuner og stat.

De menneskelige ressourcer
Arbejdsmarkedet har brug for, at vi bruger såvel de menneskelige som økonomiske ressourcer ansvarligt. Det handler om at fokusere på de langsigtede behov - både for den ledige og for samfundet. Menneskelige kompetencer er det råstof, Danmark skal overleve på.

Erik Bertelsen, Politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse
11 kommentarer » Læs mere…

8. oktober 2010

Meningsfuldt arbejde

Oplever du, at dit arbejde er meningsfuldt? Hvis ikke, hvad kan det så skyldes, hvad kan du gøre ved det, og hvad har du af ideer til andre?

Min grundlæggende holdning er, at alt arbejde er meningsfuldt. Jeg tror, vi alle har lyst til at udføre noget, løse opgaver, være sammen med andre og hjælpe andre.

Du skaber værdi for andre
Det afgørende er, at du kan se, at det, du laver, skaber værdi for andre. Enhver leder har et stort ansvar for, at de ansatte kan det. Men alle har et ansvar. Vi oplever, at vores arbejde er meningsfuldt, når en leder, kollega eller kunde giver respons på det, vi laver. Så føler vi os værdsat.

Ikke for pengenes skyld
Hvis vi kun går på arbejde for at tjene penge, bliver arbejdsdagene lange. Selvfølgelig er det et grundlæggende formål med, at vi arbejder. Men det, der skal drive os, er, at vi kan se en mening med vores arbejde. At det gør en forskel, at nogle efterspørger det, er afhængige af det.

Andre har brug for dig
Har du dage, hvor du føler, at dynen trækker mere i dig end arbejdet, fordi du ikke synes, dit arbejde giver mening? Tænk så på, at du har værdi, fordi nogle - kolleger, kunder eller andre - er afhængige af dig og det, du laver. Og tænk på glæden ved at være sammen med andre og lave noget sammen med andre.

Kend dine energikilder
Du kan også være bevidst om, hvad der kan give dig energi til en ny dag. Det kan være at tænke på fællesskabet med dine kolleger, begynde dagen med en løbetur, se frem til at skulle til frisør om eftermiddagen osv.

Din holdning er afgørende
Om du får en god eller dårlig dag, afhænger meget af din holdning. En enkelt kollegas negative holdning kan trække alle ned, ligesom begejstring smitter og løfter alle. Nogle gange er det så lidt, der skal til. Bare det at møde andre med et smil, gør en forskel.

Jesper Wengel, administrerende direktør Kristelig Fagbevægelse
3 kommentarer » Læs mere…

Er du forsikret rigtigt i a-kassen?

Så længe du arbejder, vil du ikke opdage, at der er noget problem i at være forsikret forkert i a-kassen. Det er først, hvis du bliver ledig eller skal på efterløn. Det gælder både lønmodtagere og selvstændige.

Fra deltid til fuldtid
Har du arbejdet på fuldtid (mere end 30 timer), men er forsikret på deltid, får du beregnet en dagpengesats som deltidsforsikret. Det vil sige, at du får færre dagpenge, end du egentlig burde ud fra dit fuldtidsarbejde.

Læs mere

Fra lønmodtager til selvstændig
Er du deltidsforsikret lønmodtager og dropper jobbet og bliver selvstændig (også som medhjælpende ægtefælle), giver det problemer at være forsikret forkert, hvis du får brug for at få dagpenge eller efterløn. For har du glemt at fortælle a-kassen, at du er selvstændig, kan dine timer som selvstændig ikke tælle med i det såkaldte arbejdskrav, fordi du står som deltidsforsikret lønmodtager. Det betyder, at du hverken har ret til dagpenge- eller efterløn.

Læs mere

På efterløn
Har du tænkt dig at gå på efterløn fra et job på fuldtid, skal du være opmærksom på, at du skal være forsikret på fuldtid i a-kassen i 10 år inden for 15 år, før du går på efterløn - det sidste år som fuldtidsforsikret. Hvis du ikke opfylder det krav, får du mindre i efterløn. For din efterlønssats bliver beregnet, som om du havde haft deltidsarbejde.

Læs mere



Susan D. Hansen, specialkonsulent Kristelig A-kasse
Skriv kommentar » Læs mere…

Vil du være med til at bestemme

Demokrati betyder folkestyre. I praksis handler det om, den enkelte har indflydelse på sit eget liv og at alle kan komme frit til orde. Det er også sådan vi arbejder i Kristelig Fagbevægelse. At være 3. største a-kasse og 5. største fagforening forpligter. Vi ønsker at vore kunder skal have indflydelse på eget liv. Og så skal de have muligheden for at komme til orde.

Sæt dit præg
I disse uger har vore kunder en helt særlig mulighed for at komme til orde. Vi holder nemlig generalforsamlinger over hele landet.
Ikke generalforsamlinger i traditionel kedelig forstand, men en generalforsamling hvor du via film, underholdning og diskussioner har
mulighed for at sætte dit præg på Kristelig Fagbevægelse og ikke mindst mulighed for at komme til orde og blive hørt.
De fleste steder deltager skuespiller Lars Bom.

Her foregår det
Er du ikke tilmeldt kan du nå det endnu.

København 26. oktober,
Ringsted 27. oktober,
Aalborg 28. oktober,
Kolding 1. november,
Aulum 3. november,
Odense 9. november,
Randers 12. november.

Tilmeld dig her

Søren Fibiger Olesen, formand Kristelig Fagbevægelse

1 kommentar » Læs mere…

1. oktober 2010

Madpakkedemokrati?

Al magt til sofastemmerne! Lyder det udemokratisk? Det kan let blive resultatet, når Danmarks småbørnsforældre i løbet af efteråret går til et mærkeligt madpakkevalg.

Frokostordning til valg
Jeg skal snart til stemmeurnen. Sammen med de øvrige forældre i min søns børnehave skal jeg afgøre, hvad vores børn skal have til frokost. Folketinget har givet alle daginstitutioner mulighed for at stemme om, hvor vidt de vil fortsætte den omstridte frokostordning ”Et sundt måltid mad til alle”, der blev indført i 2009.

Sofastemmerne bestemmer
Det er alt sammen meget godt. Men jeg må sige, at jeg undrer mig voldsomt over den valgprocedure, som Folketinget har vedtaget. Det er sådan, at hvis man IKKE stemmer, så tæller det som en stemme for at bevare den eksisterende ordning. Dvs. at sofavælgerne med stor sandsynlighed kommer til at afgøre, at frokostordningen fortsætter i min søns børnehave.

Tænk hvis…
Tænk hvis det var på samme måde til andre afstemninger. Hvis jeg ikke stemmer til et folketingsvalg, gælder det som en stemme til den siddende regering! Hvis jeg ikke stemmer ved en overenskomstvalg, støtter jeg automatisk det forslag, der er blevet fremlagt! Hvis jeg ikke stemmer, når vi skal vælge tillidsrepræsentant, støtter jeg automatisk den siddende. Det ville være noget rod.
Vi har brug for et reelt madpakkedemokrati.

Gitte Krogh Nørgaard, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse
3 kommentarer » Læs mere…

29. september 2010

Drop julegaven og giv den væk

Hvorfor i alverden skulle man spekulere på julegaver her i september? Jo, jeg var tvunget til det, fordi vi her i Krifa er ved at planlægge, hvad medarbejderne skal have i julegave.

Vi har tradition for, at medarbejderne kan vælge at sige "nej tak" til julegaven og donere beløbet til et velgørende formål. Derfor havde jeg forleden dag en dialog med organisationerne Mødrehjælpen og Læger uden Grænser.

Kan jeg gøre en forskel
Min samtale med de 2 organisationer overbeviste mig om, at selv med mit lille bidrag kan jeg gøre en stor forskel for et andet menneske, der ikke har de samme muligheder som mig. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi på mit arbejde har mulighed for at aktivere vores julegave og give pengene til andre.

Vi har det godt
Lige nu er jeg i udlandet og deltager i en international konference, hvor fagforeningsfolk fra 17 forskellige lande er samlet for at diskutere konsekvenserne af den finansielle og økonomiske krise. Her får jeg et nyt perspektiv på social ulighed, og jeg bliver glad for at jeg bor i Danmark. De fleste lande er langt hårdere ramt af krisen og har en arbejdsløshed, der er flere gange større end i Danmark. De er afhængige af hjælp fra familie og venner, da de ikke har samme vilkår for dagpenge og sociale ydelser som os.

Og her kunne vi godt lære noget i Danmark. Jo bedre vi har det jo større er risikoen for, at man er sig selv nærmest. Men der hvor nøden er større og den offentlige forsørgelse er mindre, der står man mere sammen og hjælper hinanden. Hvis jeg kunne lære lidt mere af dem og af deres måde at tænke på, vil det måske koste mig lidt mere end min julegave?

Allan Bruhn, sekretariatschef, Kristelig Fagbevægelse
3 kommentarer » Læs mere…

27. september 2010

Idéjagten er skudt i gang

Kristelig Fagbevægelse har skudt jagten på geniale ideer i gang!

Vi inviterer dig indenfor på Idejagten.dk. Her finder du bl.a. et online forum, hvor du kan slippe din indre idémager løs og bidrage med ideer til vores produkter, website, service, og hvad du ellers kan finde på.

Bedste ideer belønnes med præmier
Der er mulighed for at kommentere og bygge videre på hinandens ideer, og de bedste ideer præmieres løbende. Så klik ind, hvis du nogensinde har tænkt: "Det kunne godt nok være smart, hvis Kristelig Fagbevægelse gjorde sådan... eller havde..."

Vi glæder os til at høre dine ideer!

Lene Nørris Jensen, udviklingskonsulent i Kristelig Fagbevægelse
3 kommentarer » Læs mere…

24. september 2010

Meningsfuld aktivering

Der er kommet mange eksempler på meningsløs aktivering som reaktion på mit blog-indlæg om at få stoppet den meningsløse aktivering.

Den ledige frem for systemet
Det bekræfter mig i, at meningsløs aktivering er et problem, som vi a-kasser plus jobcentre og politikere må få gjort noget ved. Vi må blive bedre til at tage hensyn til lediges individuelle forudsætninger, ønsker og behov. Det er ikke nok, at aktiveringen blot opfylder systemets regler og tidsfrister.
Selve aktiveringssystemet må også ses efter med henblik på ændringer og forbedringer.

Kan ikke altid få den perfekte aktivering
På den anden side må vi også forvente en positiv og fleksibel holdning fra de ledige. Ligesom man ikke altid kan regne med at få det perfekte job, kan man heller ikke altid regne med at komme i den perfekte aktivering. Det, der ved første øjekast kan synes som en irrelevant aktivering, kan ved nærmere eftersyn vise sig ikke at være så tosset endda.

Det er ikke godt nok
Men selv når det er sagt, kan det ikke andet end gøre indtryk, at så mange oplever en aktivering som meningsløs. Det viser, at vi ikke kan komme uden om, at det ikke er godt nok, som det er. Det vil jeg tage op i vores dialog med politikere.

Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse
Læs indlægget Stop den meningsløse aktivering, som Søren Fibiger Olesen refererer til.
7 kommentarer » Læs mere…

23. september 2010

Flere problemer med Ny Løn

Der er flere problemer med Ny Løn, end det er fremgået af en analyse, Personalestyrelsen har fået lavet.

Den viste, at statsansate er utilfredse med, at de ikke kan forhandle Ny Løn direkte med deres arbejdsgiver.

Hver anden: Ny Løn er uretfærdigt
De andre problemer er, at Ny Løn ikke opleves som retfærdigt og ikke motiverer.
Næsten halvdelen (43 procent) mener "slet ikke" eller kun "i mindre grad", at Ny Løn er retfærdigt, fordi det ikke er alle arbejdsresultater, der er synlige.

40 procent mener "slet ikke" eller kun "i mindre grad", at Ny Løn tildeles retfærdigt ud fra personlige kvalifikationer og opnåede resultater.

Og også 40 procent føler sig "slet ikke" eller kun "i mindre grad" motiveret til at gøre en ekstra indsats pga. Ny Løn. Alle resultater er fra en analyse, Kristelig Fagbevægelse har fået lavet hos YouGov Zapera.

Fagforenings-bogen påvirker
Denne analyse viser også, at næsten halvdelen - 45 procent - tror, at deres muligheder for at få del i Ny Løn-tillæggene forringes "i meget høj grad", "i høj grad" og "i nogen grad", hvis de ikke er med i den fagforening, der har forhandlet overenskomsten på deres arbejdsplads.

Fedterøvs-nissen er flyttet med
Tidligere talte man om fedterøvstillæg og tænkte på det i forhold til chefen, men det ser ud til, at fedterøvs-nissen er flyttet med over i Ny Løn-systemet, hvor det så bare gælder i forhold til tillidsrepræsentanten i stedet for.

Det understreger behovet for at få Ny Løn frigjort fra tillidsrepræsentantsystemet og erstattet af direkte forhandlinger mellem arbejdsgiver og medarbejder.

Så kan Ny Løn-ordningen heller ikke bruges til at lægge pres på ansatte om at være med i en bestemt fagforening,

Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

17. september 2010

Er du klædt på til jobsamtalen?

Du skal til jobsamtale! Vi giver dig et par gode råd, så du er godt forberedt

Din ansøgning har været god - ellers var du sikkert ikke kommet til samtalen. Så lige som du forberedte dig grundigt, inden du skrev ansøgningen, er det vigtigt, at du har gjort dit forarbejde, inden du møder op til jobsamtalen.

Tjek virksomheden
Kom til tiden og kend navnet på den, du skal tale med. Tjek hvordan man går klædt på virksomheden. Det er ikke smart at komme i joggingtøj, hvis du søger job i en bank. Omvendt er det heller ikke smart, hvis du har dit nyeste Hugo Boss jakkesæt på, hvis du dermed går bedre klædt, end den du skal til samtale hos.

Hvor meget vil du fortælle
Overvej hjemmefra, hvor meget du vil fortælle om dig selv. Nogle gange kan du få nogle meget personlige spørgsmål. Hvis du føler, at det overskrider din personlige grænse, er det vigtigt, at du på en pæn måde får sagt, at du ikke ønsker at svare, da spørgsmålet ikke er relevant i forhold til jobbet. Det betyder ikke nødvendigvis, at du sender et negativt signal, men signalerer personlig integritet og selvstændighed.

Din gamle chef var ikke en idiot
Det er let at kritisere personer, som ikke er til stede. Så drop det. Fokuser i stedet på det positive fra dine tidligere arbejdsforhold. Fortrolige oplysninger fra din tidligere arbejdsplads skal du selvfølgelig heller ikke fortælle om.

Den rigtige afslutning er vigtig
Samtalen skal tage den tid, den skal tage. Men der er ingen grund til at trække den i langdrag. Når du siger farvel, er det en god idé tydeligt at få sagt, at du stadig er interesseret i jobbet, selvom samtalen måske har gjort, at du kom lidt i tvivl. Det er bedre at gå hjem og tænke over samtalen og så vende tilbage med et endelig svar dagen efter, end det er at virke tvivlende eller usikker. Hvis du virker tvivlende, kan du være sikker på ikke at få jobbet. Du kan som afslutning spørge til, hvornår du kan forvente at høre fra virksomheden. Det viser igen, at du har interesse i virksomheden og i jobbet.

Held og lykke med din næste jobsamtale!

Christian Steen, specialkonsulent, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

14. september 2010

Ledige skal dokumentere, at de søger job

Som ledig er det vigtigt, at du kan vise os i a-kassen, hvilke job du har søgt. Dels for at få gode råd til at søge flere job. Dels fordi det er os, der skal vurdere, om du står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Er du blevet ledig, kommer du senest efter tre uger til en samtale med os i a-kassen. Her får du hjælp fra en jobkonsulent til at lave en plan for din jobsøgning – hvilke typer job, du vil søge, hvor du skal søge geografisk, og hvordan du kan finde job at søge.

Hvis du er ledig i tre måneder, er det a-kassen, der skal kontrollere, om du står til rådighed. Derfor er det vigtigt, at du kan dokumentere, hvad du har søgt. Vi kan blive nødt til at lukke for dagpengene, hvis du ikke har søgt nok job og ikke står til rådighed.

Skriv ned
Til samtalen i a-kassen får du et skema af os. Her kan du notere ned, hvor du har søgt job. Hæng den op på køleskabet eller opslagstavlen, så du husker det hele. Så er det nemt at dokumentere din jobsøgning, næste gang du skal til samtale hos os.

Gode råd til at finde dit næste job
Det er langt fra alle job, der bliver slået op i avisen eller på nettet. Mange job bliver i stedet besat gennem nogen, der kender nogen. Så brug dit netværk, når du søger job:

• Lav en liste over alle de personer, du kommer i kontakt med.
• Lav en ny liste over dem, du vil kontakte i forbindelse med din jobsøgning.
• Tag kontakt via besøg, opringning, mail, sms eller lign.
Se flere gode råd til at søge job.

Rolf Weber, Politisk Sekretariat
53 kommentarer » Læs mere…

Generalforsamling - Kom og få indflydelse

Fra den 11. oktober til den 12. november holder vi generalforsamlinger i Kristelig Fagbevægelse. Og vi vil gerne i dialog med dig.

Vi begynder med at spise sammen. Derefter er selve generaforsamlingen. Senere får vi besøg af en gæst, der kommer med et spændende indlæg.

Vi mødes i følgende byer: Aalborg, Randers, Aulum, Kolding, Odense, Ringsted, Hillerød, København og Aakirkeby

Læs mere og tilmeld dig her.

Ændring: Der er ikke generalforsamling i Rødekro, sådan som der står i Krifa Magasinet. Det er i stedet for i Kolding.

Rolf Weber, Politisk Sekretariat
7 kommentarer » Læs mere…

NemID - Nyt login til Selvbetjening

NemID er fremtidens sikre login på internettet. Den nye digitale signatur kan du blandt andet bruge som login på krifaselvbetjening.dk.

Siden den 1. juli har det været muligt at bruge den nye digitale signatur, NemID, som login på krifaselvbetjening.dk. NemID erstatter den gamle digitale signatur og er fremtidens sikre login på internettet.

Et login til det hele
Fremover kan NemID bruges til netbank og offentlige hjemmesider. Kristelig Fagbevægelse er sammen med en række andre private firmaer allerede i fuld gang med at bruge NemID. Inden udgangen af 2010 forventer man, at ca. 3 millioner danskere har NemID.

Sådan virker NemID
Du skal indtaste et brugernavn og en adgangskode. Samtidig skal du skrive en kode fra det engangskodekort (på størrelse med et dankort), du får fra NemID.

NemID kan bruges fra hvilken som helst pc og er derfor meget fleksibel.

Sådan får du NemID
Bankerne begyndte sidst i juni at markedsføre NemID i TV og andre medier. Samtidig begyndte bankerne at rulle NemID ud til kunderne.

Skift til NemID
I Kristelig Fagbevægelse anbefaler vi, at du begynder at bruge NemID, når det er muligt.
De andre login-muligheder udfases og udgår på sigt.

krifa.dk/nemid kan du også se filmen om NemID.

Rolf Weber, Politisk Sekretariat
8 kommentarer » Læs mere…

Få styr på skiftende arbejdstider

Færre og færre har helt faste arbejdstider, hvor de stempler ind om morgenen og ud otte timer efter. Men hvordan håndterer jeg skiftende eller udflydende arbejdstider?

Nattevagter og weekendvagter. Hjemmearbejde med tændt mobil og pc om aftenen. Flere og flere har arbejdstider, der ikke lige ligger fra 8 til 16. De skæve arbejdstider gør det sværere at få en god balance mellem arbejde og fritid. Til gengæld giver det mindre stress, hvis man selv har indflydelse på de skiftende arbejdstider, fremgår det af en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Hvis man selv er med til at planlægge sit vagtskema eller sin fleksible arbejdstid, får man ikke så let forhøjet blodtryk, søvnløshed og psykiske problemer, og man bliver ikke så hurtigt træt. Hvorimod man risikerer at få det dårligere, hvis arbejdspladsen bare dikterer skæve arbejdstider.

Natarbejde
Hvis man har natarbejde, er det vigtigt, at man planlægger sin fritid, så man får sovet nok. Når man har været vågen i mere end 18-19 timer, svarer det til en promille på 0,5. Derfor sker der flere ulykker, hvis man arbejder på 12-timers vagter end 8-timers vagter.
Typisk har man natarbejde en uge i træk, hvis man har skiftende vagter. Men i dag anbefaler Videnscenter for Arbejdsmiljø, at man kun har to nattevagter i træk, fordi det er mindre belastende for kroppen.

Total flekstid
Det kan være svært at holde fri, hvis man kan arbejde hjemmefra via mobil og pc – der er altid et eller andet, man lige skal tjekke.

Her er tre gode råd til at sætte din egen dagsorden:
• Fastsæt tidspunkter, hvor du er arbejdsmæssigt off line.
• Sluk for mobilen og lad pc’en blive hjemme i ferien.
• Skriv en liste ved arbejdsdagens slutning med de opgaver, du skal i gang med næste dag. Lad den ligge ved din arbejdsplads. På den måde er det lettere at tømme hovedet og slappe af.

Læs mere om faste og skiftende arbejdstider i temaet ”Ugen på job” i det Krifa Magasin, du netop har fået med posten, eller her.

Rolf Weber, Politisk Sekretariat
Skriv kommentar » Læs mere…

Hvad er dit politiske program?

Vi opnår politisk indflydelse uden partistøtte og binding til bestemte partier. Vi hører gerne, hvad du synes, vi skal arbejde med politisk.

Vi ønsker at arbejde med de politiske emner, som har betydning for dit arbejdsliv.

Vores politiske arbejde skal være til gavn for dig. Og vi ønsker at være i dialog med dig. Brug derfor kommentarfeltet nedenfor til at komme med forslag og ideer til vores politiske arbejde.

Ingen partistøtte
Ingen af de penge, du betaler for at være kunde hos os, bliver brugt på partistøtte. Vi støtter ingen politiske partier. Vi er ikke bundet til nogen politiske partier.

Men det betyder ikke, at vi ikke beskæftiger os med politiske emner. Det betyder heller ikke, at vi ikke kontakter og er i dialog med de politiske partier.

Fri af partipolitik
Det betyder, at vi kan være politiske uden at være bundet af partipolitiske hensyn. Vi oplever, at vi kan opnå den største politiske gennemslagskraft ved at afgøre fra sag til sag, hvilke politiske parti vi bedst kan overbevise om vores synspunkter.

For os er det sagen og den maksimale indflydelse, der er vigtig.

Du er vigtig
Det er ikke de politiske partier, men dig, der er vigtig for os. Vi skal hverken være imod eller bakke nogen politiske partier op.

Din hverdag og det politiske arbejde
Vi vil gerne være et forbindelsesled mellem dig og din hverdag og det politiske arbejde på Christiansborg.
Vi hører gerne, hvad du mener, der er behov for at tage op politisk.

Hvad kan gøre din hverdag og dit arbejdsliv lettere og bedre? Hvad er du løbet ind i af problemer? Hvad synes du er for dårligt og urimeligt?

Søren Fibiger Olesen, formand for Kristelig Fagbevægelse
8 kommentarer » Læs mere…

13. september 2010

Hvorfor "Kristelig" Fagbevægelse?

Forleden aften mødte jeg en kunde, som spurgte mig hvorfor vi fortsat bruger navnet Kristelig Fagbevægelse?

Samtalen gik efterfølgende på om vi er det en speciel forening for kristne? Og om det ikke er yderst ekskluderende at bruge et navn som kristelig. Hvad med ateisten og muslimen, eller den almindelige dansker, der ikke går i kirke, og som ikke identificerer sig så voldsomt med kristennavnet?

Vi er ikke en kirke
Lad mig slå fast, at Kristelig Fagbevægelse ikke er en kirke. Vi er ikke sat i verden for at forkynde et kristent budskab. Vi er ikke en eksklusiv forening for kristne.

Vi er en fagforening og en a-kasse, som tager udgangspunkt i værdier, der har sit udspring i den kristne tænkning, og som af mange danskere betegnes som almene. Det er værdier som ansvar og respekt.

Alle har krav på respekt
Vi har blandt andet formuleret en værdi, der hedder: Respekt i alle relationer. Med den sætning forsøger vi at fastholde os selv på, at vi skal møde alle kunder, kollegaer, leverandører, konkurrenter, ja alle mennesker med respekt.

For os er alle medmennesker
Respekt vil sige at møde hinanden som ligeværdige mennesker. Uanset hudfarve, religion, fortid, fremtoning, seksuel orientering, køn, eller stilling, så er vi mennesker med samme udgangspunkt og må derfor respektfuldt møde hinanden som medmennesker. Derfor findes der ikke over- eller undermennesker i vores tænkning. Kun medmennesker!
Det er jo åbenlyst, at ikke alle har lige store muligheder, evner eller de samme kompetencer, men vi har alle et potentiale og en menneskeret til at blive mødt med respekt.

Det vil vi forsøge at efterleve i hverdagen, når vi møder kunder, og I alle andre relationer.

Søren Fibiger Olesen, landsformand for Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

3. september 2010

Stop den meningsløse aktivering

Vi har hørt det igen og igen. Megen af den aktivering de ledige gennemgår fører ikke til noget. Men hvorfor sker der ikke noget? Det er dyrt for samfundet. Og den ledige spilder sin tid.

Glemt og klemt
Meget aktivering er meningsløs, fordi den er styret af at opfylde en masse regler og tidsfrister. Så bliver det enkelte menneske ikke bare glemt, men klemt. Hvorfor ikke flytte fokus fra rammer og regler til den lediges individuelle ønsker og behov i forhold til et nyt job? De ledige har jo vidt forskellige ønsker og behov. Nogle ledige kan have brug for et langt aktiveringsforløb på en virksomhed, andre et kursusforløb, mens andre bare har brug for tid, inden det lykkes dem at finde et job selv.

Sæt de ledige fri af systemerne
Det afgørende må være at sætte de ledige fri af systemerne. Det er gammeldags med den regelstyring, som præger aktiveringspolitikken. Det er udtryk for mistænkeliggørelse af de ledige, og møderne med de ledige kommer til at handle om at kontrollere, om de nu også har gjort, hvad de kan for at komme i job igen, frem for fremadrettet at hjælpe og inspirere dem til at komme i job igen.

De ledige er voksne mennesker, der ved, hvad de har behov for, og som ikke bare skal køres gennem et forløb med sådan kan du skrive en ansøgning, sådan laver du et cv osv. Medarbejdere i jobcentre og a-kasser er kompetente mennesker, der sagtens kan finde ud af at give ledige service og sparring uden rigide tidsforløb. Den samlebåndsagtige måde, aktiveringen foregår på nu, skal afløses af aktivering med individfokus.

Søren Fibiger Olesen, formand Kristelig Fagbevægelse

Læs Søren Fibiger Olesens opsamling på de mange kommentarer på hans nye blogindlæg, meningsfuld aktivering. Vi vil også sende kommentarerne til beskæftigelsesminister Inger Støjberg og give hende mulighed for at skrive et indlæg.
163 kommentarer » Læs mere…

30. august 2010

1/4 ledige skifter branche

Resultatet har betydning for dig der skal vælge fagforening og a-kasse. Nyheden kommer fra Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev, Agenda.

Resultatet har betydning for dig, som er kunde i Kristelig Fagbevægelse. Og for dig, der overvejer at blive det. For Kristelig Fagbevægelse er tværfaglig, og har derfor netværk i forskellige brancher. Hos os ønsker vi, at hjælpe dig videre, uanset hvilken retning du vil i. Og hos os skal du ikke bekymre dig om at skifte fagforening og a-kasse, for du kan blive hos os lige meget, hvad du vælger.

I nyhedbrevet Agenda bliver Per Vejrup-Hansen, associeret professor ved Copenhagen Business School citeret for at sige, at det for den enkelte kan være problematisk at være for branchebundet, fordi en stigende ledighed pludselig kan ramme ens branche. Og det er ikke bare ord, men noget vi har oplevet igennem finanskrisen. Og det er næppe sidste gang.

- Er du parat til at skifte branche, hvis du bliver ledig?

- Ved du, hvem der kan hjælpe dig til brancheskift?

Som kunde Kristelig Fagforening har du mulighed for at få en karriererådgivningssamtale.

Krista Ebsen Blaabjerg, Politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse
2 kommentarer » Læs mere…

26. august 2010

Kampagne for søndagsfri

Medlemmer af Europa Parlamentet har netop skudt en kampagne igang om bedre balance mellem arbejds- og familieliv.

Formålet er at samle en million underskrifter og med dem i hånden anmode EU om at tage nogle lovgivningsmæssige initiativer så søndag bliver fælles fridag i EU.

Mor og Far tilhører os om søndagen
Mottoet for kampagnen er: "mor og far tilhører os om søndagen." Initiativtageren er det tyske medlem af Europa Parlamentet Martin Kastler. Han ser søndagen som en del af europas kulturelle arv og ønsker derfor at sætte fokus på søndagen som fridag til samvær med familie og venner.

Du kan støtte kampagnen ved at klikke ind på (http://www.free-sunday.eu/)

Rolf Weber, Politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse
11 kommentarer » Læs mere…

25. august 2010

180.000 kunder....

I Kristelig Fagbevægelse kalder vi vores medlemmer for kunder. Vi har 180.000, og vi vælger at se dem som kunder, på trods af at man i fagforenings- og a-kassebranchen gennem hundrede år har brugt ordet medlemmer.

Hvad er det nu for noget ordkløveri? I Kristelig Fagbevægelse bruger vi ordet kunde, fordi kunder er noget, man skal gøre sig fortjent til. En kunde forventer en service, og i Kristelig Fagbevægelse ønsker vi at give den bedste af slagsen. Det stiller derfor krav til os selv om, at vi hele tiden er helt fremme i skoen og leverer varen.

Krifa følger ikke strømmen
Men hvorfor ikke bare følge strømmen og bruge de samme ord, som alle andre i branchen? Nu er det generelt ikke vores stil, blot at følge strømmen. Vi vil gerne udfordre den gængse måde at drive a-kasse og fagforening på. Det gør vi ved at lytte til vore kunders behov og handle på det. Det er derfor 9 ud af 10 kunder vil anbefale os til andre. Og det er derfor, at vi er der, når der er brug for os. Fra 8 -22 sidder vore medarbejdere klar til at hjælpe dig.

Individuel behandling
At vi kalder medlemmerne for kunder kommer også til udtryk ved, at vi ønsker at give en individuel behandling. Derfor har vi fokus på det individuelle kundeforhold frem for det kollektive medlemskab.

Trine Puggaard, Kommunikationschef, Kristelig Fagbevægelse
9 kommentarer » Læs mere…

19. august 2010

Meningsløse blokader

Nu er den gal igen. 3F har igen truet en virksomhed med blokade, denne gang i Juelsminde.

Virksomheden har i forvejen en overenskomst med Kristelig Fagbevægelse, og hovedparten af de ansatte er også medlem her. Ingen af parterne ønsker overenskomst med 3F.

Hvad er en blokade?
I over 100 år har der været en tradition for, at en LO fagforening, der ønsker en overenskomst med en virksomheden kan blokere den, hvis den ikke frivilligt vil være med. Det betyder, at fagforeningens medlemmer ikke må arbejde der mere. Fagforeningen kan også sammen med andre LO-fagforeninger forhindre , at virksomheden kan få leveret varer.

Dialog
Kristelig Fagbevægelse ønsker også overenskomst med virksomheder. Disse aftaler indgår vi i en dialog med de ansatte og virksomheden. Det kalder vi dialogsyn.

Har glemt formålet
Det undrer Kristelig Fagbevægelse, at nogle fagforeninger gennem tiden har glemt formålet med en overenskomst - nemlig, at arbejde for gode løn- og ansættelsesforholdene for de ansatte. 3F har adskillige gange blokeret en virksomhed, hvor Kristelig Fagbevægelse i forvejen har en overenskomst og flest medlemmer. Ja ofte har 3F slet ingen medlemmer, hvor de blokerer en virksomhed.

Manglende respekt for andre
Hvad er formålet med blokader i den slags situationer? Det opleves af virksomheden og de ansatte som ren chikane. Det undrer, at en så stor organisation som 3F ikke vil vise respekt for de ansattes ønske om selv at vælge fagforening og overenskomstpart.
I Danmark anerkender vi normalt forskellighed og viser respekt for hinandens holdninger. Hvorfor skal det være lovligt at blokere en virksomhed, der i forvejen har en overenskomst?

Forkert fokus
Der er lovgivet om, at vi ikke må diskriminere og forskelsbehandle på grund af race, alder, køn mv. Men der er fortsat nogen, der mener, det er i orden, at chikanere og gøre hverdagen besværlig for andre, bare fordi der er den "forkerte" overenskomst på arbejdspladsen. Hvor er respekten for andres holdning i sådanne sager?

Hvorfor fokusere 3F ikke på de 40 % private virksomheder, der ikke har en overenskomst, frem for på de virksomheder, der allerede har en lovlig indgået aftale?

Erik Bertelsen, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse
6 kommentarer » Læs mere…

13. august 2010

Feedback ønskes: Krifa.dk på mobilen

Vi vil gerne gøre en ekstra indsats for, at krifa.dk kommer til at spille fra mobilen, og vi har brug for din hjælp.
Er din mobil også blevet en del af din arm? På den der måde hvor du slet ikke kan forstå, at du ikke var født med den? Så vil du sikkert også gerne kunne bruge krifa.dk fra mobilen.

Vi har brug for din hjælp
Der er lige nu ca. 1.200, der ser krifa.dk på deres mobil hver måned, men vores site er i øjeblikket ikke super mobil-venligt. Og særligt ikke for de af os, der sværger til telefoner med æbler på :) Men vi vil gerne gøre en ekstra indsats for, at krifa.dk kommer til at spille fra mobilen, og vi har brug for din hjælp.

Hvad vil du gerne kunne på krifa.dk?
Vores mobilbrugere ser lige nu oftest forsiden af selvbetjening, afdelingssiderne, kontakt og udbetalingsoversigten. Men hvad med dig? Hvad vil du gerne kunne på krifa.dk på din mobil? Tilmelde dig arrangementer? Se kundetilbud? Se vores rådgivningsvideoer? Eller noget helt andet? Skriv dit ønske her på bloggen.

Mark Stewart, e-service, Kristelig Fagbevægelse
2 kommentarer » Læs mere…

11. august 2010

Der er brug for en lønmodtagerlov

Er det mon endelig gået op for Harald Børsting, at den danske model er udemokratisk og utidssvarende? Ihvertfald skriver Ekstra Bladet i dag, at Harald Børsting, åbner en dør på klem for, at politikerne i fremtiden kan blande sig i forholdene på det danske arbejdsmarked og lovgive på eksempelvis lønområdet.

Inden armene løftes helt i vejret er det værd at bemærke, at Børsting i første omgang kun taler om løn, og det han mener er, at LO´s overenskomster i nogle tilfælde kan ophæves til lov. Og det gør ikke den danske model mindre udemokratisk. Det vil jo blot føre til, at hovedorganisationer får endnu større magt over de, som ikke er i fagforeninger under dem. Og det er mange. Langt under halvdelen af de danske lønmodtagere er med i LO. Derfor er der stadigvæk brug for den lønmodtagerlov, som Kristelig Fagbevægelse foreslår.

Udemokratisk og utidssvarende
De hundrede af tusinde lønmodtagere, som ikke er med i en hovedorganisation, har ingen formel indflydelse på den danske model. Det er udemokratisk. Antallet af danskere, der er kunder i en traditionel fagforening er faldende, hvilket betyder faldende opbakning til de organisationer, der styrer den danske model. Flere og flere arbejdsmarkedspolitiske initiativer fra EU bliver til lovgivning i Danmark, hvilket betyder. at færre ting bestemmes i overenskomsterne. Det er utidssvarende.

Lønmodtagerlov
Kristelig Fagbevægelse, som allerede i flere år har ment, der er behov for en lønmodtagerlov, ser med glæde på, at LO nu også er åben over for mere lovgivning på arbejdsmarkedet. Men den lovgivning skal alle lønarbejdere have indflydelse på. Der er mange problemer på arbejdsmarkedet, som overenskomstsystemet ikke løser godt nok. Der er en række basale rettigheder, som mange lønmodtagere ikke har. Det er for eksempel ret til frihed i forbindelse med barns sygdom, ret til en skriftlig opsigelse og varsling af overarbejde. Allerede nu er der mange forhold på arbejdsmarkedet, der er reguleret gennem love som for eksempel funktionærloven og ligelønsloven. Det viser, at lov og overenskomster fint kan gå hånd i hånd og supplere hinanden. Kristelig Fagbevægelses forslag er ikke, at lovgivning skal erstatte overenskomstsystemet. Lønmodtagerloven skal sikre basisrettigheder, som der kan bygges oven på med overenskomster.

Rolf Weber, Politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse
3 kommentarer » Læs mere…

10. august 2010

Moral og politisk dømmekraft

De bedste og dygtigste politikere verden har set har en moral, der er lidt flosset i kanten. Det viser historien, og det vil jeg vende tilbage til om lidt.
Er man til sladder og granskning i politikeres privatliv har denne sommer været spændende.
Vi har fulgt Lene Espersens feriemønstre. Hvornår holder hun ferie. Hvor meget holder hun ferie. De fleste har efterhånden også en holdning til om hun holder for meget ferie.
Og så er der Helle Thorning Schmidt. Hendes økonomiske dispositioner er efterhånden blevet endevendt godt og grundigt. Og de fleste har en mening om hun betaler nok i skat.

Forventer vi for meget
Forventer vi for meget af politikere? Skal de være bedre og mere moralske end andre mennesker?
Historien viser, at man ikke nødvendigvis bliver en bedre politiker af at have en god moral Peter Nedergaard skrev for nylig på Jyllands Postens blog at tendensen om, at politikere skal være moralske dydsdragonerer er ny, for sådan var det ikke da Thorvald Stauning eller Jens Otto Krag var ledende politikere.
I forhold til disse to er Lene Espersen og Helle Torning Schmidt at regne for rene dydsmønstre i deres privatliv.
Hvis man havde gået til Stauning og Krag, som man er gået til Espersen og Thorning, var de sikkert blevet lukket ude af politik på et tidligt tidspunkt i deres karriere.
Fra USA kender vi endnu flere. John F. Kennedy reddede efter manges mening verden fra en altødelæggende atomkrig under Cubakrisen, men hans dømmekraft i privatlivet var langt fra altid lige god. Bill Clinton rejste USA økonomisk og teknologisk på en helt enestående måde. Han var efter alt at dømme en eminent politisk leder, men i privatlivet havde han da sine åbenbare fejl.
Hvad mener du? Forlanger vi for meget af politikeres moral?

Hvad ville du sige til..
Hvad vil du sige til, at din arbejdsgiver dømmer dig på din moral i stedet for de resultater, du leverer?

Rolf Weber, Politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

5. august 2010

Tillid eller kontrol - kan de to ting forenes?

Hen over sommeren har vi sammen forarget os over hjemmehjælpere, der svigtede ældre mennesker - som de skulle pleje og hjælpe - til fordel for egne gøremål.

Mange har udtalt sig om, hvordan det kunne gå så galt, og hvad der fremover skal gøres for at undgå lignende situationer.

To temaer går igen i debatten: Tillid og kontrol
  • Har manglende kontrol med medarbejderne ført til, at nogle hjemmehjælpere har taget sig friheder?
  • Har tiltagende kontrol med hjemmehjælperne givet dem behov for - bag om ryggen på andre - at styre deres arbejdsdag selv?
  • Har manglende tilllid til hjemmehjælperne skabt en oprørsk stemning, hvor koordineret snyd kunne retfærdiggøres?
Eller er det hele udtryk for, at der er for stor tillid til, at hjemmehjælpere kan håndtere jobbet uden nævneværdig støtte og vejledning?

Lidt af det hele
Jeg tror faktisk, at der er mange årsager i spil. Og jeg tror også, at løsningen skal findes i tiltag,
der har at gøre med både øget kontrol og tillid.
Der er behov for en tæt kontakt mellem ledere og medarbejdere - det har tillidsskabende og har kontrollerende effekt på én og samme gang. Derudover er det vigtigt med faglig sparring både imellem den enkelte kollega og dennes overordnede, men også i forbindelse med samlinger af medarbejdere. Samlinger er afgørende for at skabe samhørighed i en medarbejdergruppe og for at give rum til at drøfte udfordringer og god praksis. Det er også i samlinger man kan få input fra udefrakommende eksperter, der kan give ny viden og gejst i arbejdet.

Krista Ebsen Blaabjeg, Politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse
2 kommentarer » Læs mere…

2. august 2010

Ferie er godt, men arbejde bedst

Godt, at ferien snart er slut, så vi kan komme til at arbejde igen. Vi glæder os nemlig til at komme tilbage på arbejde fra ferie.

87 procent glæder sig i meget høj grad, høj grad nogen eller mindre grad, viser en undersøgelse, Kristelig Fagbevægelse har lavet blandt sine medlemmer. Kun 11 procent glæder sig slet ikke.

Livet leves i hverdagene
Kristelig Fagbevægelses landsformand Søren Fibiger Olesen synes, det er positivt, at vi gerne vil tilbage på arbejde.
- Det er godt med ferie, men der er flere hverdage end feriedage, og det er i hverdagen, livet leves. Det er derfor positivt, at de fleste af os glæder sig til at komme tilbage på arbejde, siger Søren Fibiger Olesen.
2 kommentarer » Læs mere…

Skriv et super CV

Det er enkelt: Et CV skal på en overskuelig måde vise, hvem du er, hvad du har lavet og lært, og hvad du har fået ud af det.

Der er nogle få regler, du skal gå ud fra:

Jobnet-CV Nej tak
Send aldrig CV'et fra Jobnet.dk. Et CV skal være målrettet den konkrete stilling.

Skriv målrettet
Ordlyden og vægtlægningen i dit CV skal matche det, som virksomheden spørger efter.

Resumé
Lav et resumé i starten af dit CV. Fremhæv i indledningen dine tre bedste kort på hånden i forhold til at komme til samtale.

Opgaver
Skriv, hvad du lavede i dine forskellige job. Og hvorfor det kvalificerer dig til stillingen. Har du haft mange stillinger, skal du ikke skrive lige meget om alle. Vælg dem ud, der giver mening.

Orden
Stil CV'et pænt og overskueligt op. Vær ikke bange for at fremhæve noget, du gerne vil,
bliver set.

Bløde ting
Husk at nævne de bløde sider. Hvis du er træner i fodboldklubben eller lignende, er det
vigtigt at nævne. Det er med til at definere dig som person.

Har du brugt disse regler, får du et godt CV. Jamen, bliver det så ikke meget langt? Jo, omkring 2-4 A4-sider, men det er standardlængden.

Held og lykke ved tastaturet.

Henri Hummelmose Brorson, uddannelseskonsulent i Kristelig Fagbevægelse
5 kommentarer » Læs mere…

30. juli 2010

Hver anden tænker på sit arbejde i ferien

Må man tænke på sit arbejde her i ferien? Næsten halvdelen af os gør det i hvert fald.

En undersøgelse, Kristelig Fagbevægelse har lavet blandt sine medlemmer, viser, at 47 procent tænker på deres arbejde i ferien i meget høj grad, høj grad eller nogen grad.

Vi har kun ét liv
For mig understreger det, at vi er én person og kun har ét liv. Det ville være kunstigt at skulle være én person på arbejde og en anden derhjemme og i fritiden. Vi kan ikke dele vores liv op, så vi helt adskiller arbejde og fritid. Det kan vi ikke engang i ferien og langt mindre i hverdagen.

Plads til både arbejde og fritid
Det er ikke en løsning på for meget arbejde at forsøge at leve livet i ferierne og fritiden. Det vigtige for at fungere i både fritiden og på arbejde er, at arbejds-, familie- og fritidslivet kan leve side om side.

De forhold, vi arbejder under, skal give plads til både arbejde, familie og fritid. Men vi skal også selv være bevidste om at prioritere, så vi får arbejde og fritid mikset i det forhold til hinanden, som vi hver især ønsker.


Søren Fibiger Olesen, landsformand for Kristelig Fagbevægelse
1 kommentar » Læs mere…

28. juli 2010

Ferie: Pyt med arbejdet, men vi savner vores kolleger

Vi savner ikke vores arbejde i ferien, men vi savner vores kolleger.

Det viser en undersøgelse, Kristelig Fagbevægelse har lavet blandt sine medlemmer.

Kun 2 ud af 10 savner deres arbejde, mens de har ferie, men 4 ud af 10 savner deres kolleger i meget høj grad, høj grad eller nogen grad.

Ansvar for hinanden
Kristelig Fagbevægelses landsformand Søren Fibiger Olesen synes, det er glædeligt, at det er kollegerne, vi savner mest:

- Jeg ser det som et udtryk for, at der generelt er gode relationer og en god trivsel på de danske arbejdspladser. At man har det godt sammen, er med til at give arbejdsglæde og lyst til at gå på arbejde. Det minder os om, at vi som kolleger alle har et ansvar for hinanden.

Politisk Sekretariat, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

27. juli 2010

Krifa Forsikring

Kristelig Fagbevægelse har etableret sit eget forsikringsselskab for selv at kunne tilbyde sin lønsikring Extra Sikring.

- Det forsikringsselskab, vi indtil nu har arbejdet sammen med, varslede en større stigning, end vi kunne acceptere. Vi begyndte derfor at undersøge muligheden for at danne vores eget forsikringsselskab.
Stiger mindre end de andre
- Nu, hvor det forlyder i medierne, at prisen på lønsikring generelt set eksploderer i pris, er vi særlig glade for, at vi har lavet vores eget forsikringsprodukt. For selvom vi også på grund af den stigende ledighed må sætte prisen op, kan vi nøjes med at lade den stige med 20 procent, siger Kurt Sørensen, der bliver direktør i Kristelig Fagbevægelses forsikringsselskab Krifa Forsikring A/S.

Kun en kontakt
Ud over selv at kunne styre prisen på Extra Sikring ser Kristelig Fagbevægelse det også som en fordel, at kunderne ikke skal have kontakt med et eksternt forsikringsselskab.
- Nu står vi selv for hele kundekontakten over for dem, der vælger Extra Sikring, så der ikke opstår forvirring om, hvem de skal snakke med om hvad, siger Kurt Sørensen.
1 kommentar » Læs mere…