25. februar 2010

1 million til socialt arbejde

Kristelig Fagbevægelse støtter uddannelse og jobtræning i Honduras.

Vi bidrager til at børnehjemsbørn i Honduras ikke ryger tilbage til på gaderne, når de fylder 18 år. Vi støtter igangsættelse og gennemførelse af bo-som-voksen-træning, videreuddannelse, netværks-skabelse mv., så den onde cirkel kan brydes til gavn for mennesker, arbejdsmarked og samfundet generelt.

I Kristelig Fagbevægelses nye rapport om socialt ansvar kan du se, at det er i størrelsesordenen 1 mio. kr., vores nye samarbejdspartner, Leve Børnene, bliver støttet med i perioden 2009-2011.

Skal man tage socialt ansvar som fagforening?
Kristelig Fagbevægelse ser det som en naturlig forpligtelse at tage socialt ansvar. Vi arbejder professionelt for et bedre arbejdsmarked, hvor der er rummelighed, og hvor det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er i orden. Vi er optagede af at sikre gode ansættelsesforhold for dem, der er i job. Og vi hjælper dem videre, som står og mangler job og dem som ønsker et nyt arbejde eller en ny karrierevej. Her har vi altid fokus på at tilbyde de bedste metoder, så vi kan bringe unikke værdier til arbejdsmarkedet.

Vores arbejde foregår primært i Danmark, men med internationaliseringen af arbejdsmarkedet og europæiseringen af arbejdsmarkedslovgivningen er vi også socialt aktive udenfor de danske grænser. De områder vi arbejder professionelt med er også de områder, hvor vi tager socialt ansvar.

Hvad synes du om socialt ansvar - også kaldet CSR? Og om at Kristelig Fagbevægelse tager socialt ansvar?

Af Krista Blaabjerg, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse

2 kommentarer:

27. februar 2010 kl. 17.03 annemarie

Det er IKKE rimeligt, at fagbevægelse støtter humanitært arbejde - det kan man som enkeltpersoner gøre i sin fritid"2

Det var netop fordi KF ikke arbejdede politisk eller brugee kontigentet til andet "overflødigt" at jeg meldte mig ind i KF for mange år siden............ jeg synes der er ved at komme et skred over i fridtidsområdet, som ikke er KF værdigt.
Det er min holdning af fagforening er bedst til at styre fagpolitik og de humannitære organisationer er bedst til at styre det humanitære arbejdde - fritid og arbejde SKAL skilles ad.
Der er ikke noget valg for medlemmerne om de vil støtte Honduras eller ej... jeg kender Leve Børnene gennem mange års engagement og ved også ar der er andre projekter, som har mindre opmærksomhed end Honduras........ derfor ønsker jeg ikke, at mine penge skal gå til noget, som jeg ikke ønsker at støtte - det gør det på denne måde og er ikke acceptabelt.

AAnnemarie

5. december 2010 kl. 09.15 Anonym

Annemarie:

Det er lovpligtigt for en fagforening at bruge midler på et eller andet socialt område. Krifa har dermed valgt at bruge den tvungne sum på Honduras børn.

Hilsen Julie.

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.