9. februar 2010

Pedalpendler eller auto-pilot?

Nyt nummer af Krifa Magasinet er netop udkommet bl.a. med et tema om pendling.

Dengang der var storebæltsfærger og røde intercitytog, var der langt til alting. Men Danmark er blevet mindre, og vi pendler på kryds og tværs, privat og på arbejde, på motorveje og broer, med fly og hurtigfærger.
Man kan sagtens have langt på arbejde. Man skal bare overveje, hvordan man kommer frem og tilbage, og hvordan man bruger det hul mellem arbejde og fritid, som transporten er.

I det nye nummer af Krifa Magasinet kan du møde hende, der har hele Norden som sin arbejdsplads, ham, der arbejder i toget, og ham, der på nettet har mødt nogle at køre sammen med. Alle har fundet en løsning på den forhindring, som afstanden før i tiden var for mange. De har fundet den løsning, der passer til deres behov.

Læs artiklerne og lad dig inspirere. For kilometer-tallet behøver ikke være en hindring for at tage et nyt job. Forhindringen kan måske være i ens tanker, men her gælder det om at tænke kreativt.

Af Allan Bruhn, sekretariatschef i Kristelig Fagbevægelse

1 kommentarer:

11. februar 2010 kl. 21.55 Anonym

Indimellem kan jeg undre mig over de ukritiske holdninger overfor forringelser i vores samfund og dagligdag. "dengang man altid skulle overnatte.." - og hvad så? Så var man også udhvilet næste dag, har måske endda talt med nogle om aften. "Dengang der var færger over bælt..." - mange kunne lide, at have en break, ta til bord, inden de rejste videre.
Jeg bryder mig slet ikke om mange kilometer til arbejde. Det er blot ikke-betalt arbejdstid. Transporttid, det er tiden, der formindsker tiden til at hvile, tiden til at tale med venner, tiden til at gøre noget med familien, tiden til at røre og bevæge sig, tiden til at bekymre sig om andre. Der fandtes altid jobbe, der var forbundet med rejseaktivitet (salgskonsulenter, chauffører, kunstner på turneer). Men i dag er den konstante være-undervejs, som tit ikke er valgt, men beordret af tvivlsomme omorganiseringer - indenfor de sidste de store politiske. Hundredvis af mennesker jages på lange afstande på motor- og landeveje, mens der samtidig tales om CO2-besparelser!!! Jeg beundrer ingen, der mener, at have fundet en "genvej" med transporten. Tværdimod - jeg beundrer dem, der er istand, til at samle deres livsmidtpunkt eet sted. En psykologisk studie afslør, at en dansk familie gennemsnitlig tilbringer 17 minutter om dagen i fællesskab. Er det fremskridt? Stresssygdomme er tiltagende. Vores børn - ustandselig transporteret i bil (fordi mor og/eller far har så travlt - også mht transport) - viser beklagelige motoriske forsinkelser ved indskolingen. Og de voksne? De sidder 1-2 timer i bil til arbejde, 7-8 timer på arbejde, sidder på vejen hjem. Og så sidder de derhjemme, fordi de er trætte. Er det fremskridt? Man kan ikke nå, at se sine venner. Man skriver en mail - og sidder igen. Danmark er ikke blevet mindre. Danmark har fået større afstande - mentalt. Alle er overalt, men ingen er der - rigtig. Bil med mobiltelefon, mail, sms, facebook. Og udnytte det sidste minut (under transport) til noget nyttig og EFFEKTIVT. Nærvær - det er også at VÆRE der. Uden tidstress med kæmpe tranportveje og uoverskuelig lange transportveje. Være afslappet for at kunne tale med sine nærmeste, for at tale med sine naboer, for at gøre de ældre med gangbesvær en tjeneste. Smile over de legende børn på vejen.

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.