3. marts 2010

Modellen har jo ikke noget tøj på

Den danske model har nærmest en kultagtig status. I virkeligheden er den danske model både udemokratisk og utidssvarende.

Både politikere og forskere står nærmest på nakken af hinanden for at fortælle, hvor god den danske model er, og hvor meget godt den har bragt med sig.

Hvornår mon den første tør står frem og proklamere sandheden om den danske model ... "men han har jo ikke noget tøj på"?

Udemokratisk og utidssvarende
Skal man have indflydelse på modellen, er det som lønmodtager nødvendigt at være med i en fagforening, som er tilknyttet en hovedorganisation. De hundrede af tusinde af lønmodtagere, som ikke er med i en hovedorganisation, har ingen formel indflydelse på den danske model. Det er udemokratisk.

Antallet af danskere, der er kunder i en fagforening er faldende, hvilket betyder faldende opbakning til de organisationer, der styrer den danske model. Flere og flere arbejdsmarkedspolitiske initiativer fra EU bliver til lovgivning i Danmark, hvilket betyder. at færre ting bestemmes i overenskomsterne. Det er utidssvarende.

Vi skal have en lønmodtagerlov
I bedste fald trænger den danske model til en gennemgribende modernisering. Det gøres ved at indføre en lønmodtagerlov og ved at lade alle faglige organisationer få indflydelse på den. En undersøgelse viser, at 41 % af lønmodtagerene på det private arbejdsmarked ikke har nogen overenskomst. De er derfor ikke omfattet af de kollektive overenskomster. Lønmodtagerloven skal give nogle basisrettigheder til alle lønmodtagere, uanset om man har en overenskomst eller ej. Det er fagforeningernes opgave, at bygge nogle gode overenskomster oven på lønmodtagerloven.

Af Rolf Weber, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse

5 kommentarer:

3. marts 2010 kl. 16.18 Anonym

Udemokratisk.. Alle der er medlem af den forening der forhandler kan stemme.. Kun nassere kan ikke..

4. marts 2010 kl. 08.58 Anonym

Nok et argument fra KRIFA for at folketinget skal vedtage en lønmodtagerlov.

Jeg er ret sikker på at af de 41% på det private arbejdsmarked som ikke har en overenskomst, har langt størstedelen ordnet løn og ansættelsesforhold. Og ønsker ikke nogen indblanding fra hverken fagforeninger eller politikere.

Hvor er det dog skyndt for alle den som ikke kan stemme, ved overenskomstafstemningen. Men hvis de også skulle havde lov til at stemme, hvad er der så tilbage for de medlemmer som måned efter måned betaler til den fagforening som bruger store resurser på netop overenskomstforhandlingerne. For så har alle samme ret uanset om man er medlem eller ej.

Hvis folketinget skulle vælge in indføre en sådan, så bliver man nød til at forbyde alle fagforeninger. I skal på ingen måde havde indflydelses på Dansk lovgivning, den slags skal ske ved folketingsvalget og ikke hos de forskellige fagforeninger.

Jeg kan på ingen måde gå ind for at fagforeningerne skal havde mere indflydelses på Dansk lovgivning end de har i forvejen.

Det er fuldstændigt vandvittigt alle de rettigheder i vil give lønmodtagerne i Jeres forslag et en sådan lov. Og det eneste man vil få ud af en sådan lov, bliver at politikkerne bare pådutter arbejdsgiverne flere og flere byrder.

Det er IKKE fagforeningernes opgave, at bygge nogle gode overenskomster oven på lønmodtagerloven.- da det forholder sig sådan, at næsten alle minimalløns overenskomster kun indeholder hvad i mener at der skal være i loven. Resten forhandles lokalt uden på den enkelte virksomhed.

Sikke en valgkamp vi kunne få ved næste folketingsvalg,

Mindsteløn på kr. 150,00 i timen.

Pensionsindbetalinger på 15% til 20% af lønnen betalt af arbejdsgive.

Mere barsel, med fuld løn og pension

Ret til at passe syge børn. til de er helt raske og med fuld løn og pension.

Ja så er vi ret sikre på at få en rød regering

9. marts 2010 kl. 11.32 Hans

Til Anonym (2)

Lige nu skal nogle lønmodtagere finde deres rettigheder i en overenskomst, andre skal finde dem i funktionærloven, og atter andre har som udgangspunkt ikke noget sted, men en del af dem har en individuel ansættelsesaftale med deres arbejdsgiver.

Det ligner noget tilfældigt misk-mask, som gør det vanskeligt for den enkelte lønmodtager at gennemskue sine rettigheder.

En lønmodtagerlov skal give et ens grundlag af basale rettigheder, men den skal ikke bestemme alt. Der vil stadig være plads til og behov for at bygge overenskomster oven på lønmodtagerloven og/eller indgå individuelle aftaler mellem lønmodtager og arbejdsgiver.

Du spørger, hvad der er tilbage til fagforeningernes medlemmer, hvis der kommer en lønmodtagerlov.

Der er:
- dels adgang til individuel hjælp fra fagforeningen, hvis man får problemer på sin arbejdsplads
- dels indflydelse på de overenskomster, der skal bygges oven på en lønmodtagerlov
Både i dag og efter gennemførelsen af en lønmodtagerlov, vil det første med individuel hjælp være det vigtigste for langt de fleste.

9. marts 2010 kl. 11.40 eService

OBS: Skriv altid jeres navn, initialer eller et nick. Vælg "Navn/webside", eller skriv det ind i din kommentar. 100% anonyme kommentarer er noget rod...

10. marts 2010 kl. 16.41 Anonym

Til Hans

Det du beskriver er jo lige netop det som de alm. Minimaloverenskomster omfatter. Nogle minimumskrav og så er det op til lokale forhandlinger på end enkelte arbejdsplads at bygge oven på denne overenskomst.

Så såfremt at vi før en lønmodtagerlov, vi der ikke blive bygget nogle kollektive overenskomster oven på denne lov, med det bliver op den enkelte selv at forhandle sig frem til en bedre løn.

Uden en stærk fagforening bliver forholdene for de dårligst stillet på arbejdsmarkedet endnu dårligere, Prøv at se dig se omkring, og sammenlign vores arbejdsforhold med lande hvor lønmodtagerne er omfattet at lov. INGEN gidet at gøre noget for de dårligst stillet, da der ikke rigtigt er nogle stemmer i det.


MVH. Gordon Shumway

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.