15. marts 2010

Sundhedsfreaks på arbejdet?

Nu er alle med på bølgen af sundhed på arbejdspladserne... eller hvad?

Kan du leve sundt på dit arbejde? Eller skal du dagen igennem sige nej tak til hvidt brød, kager, slik og sodavand ved møder måltider og fejring af kollegaer? Og har du mulighed for at bevæge dig lidt i løbet af arbejdsdagen?

Vælg sundt
Selvom der i flere år har været fokus på sundhedsfremme - altså tiltag der gør det lettere at være sund - på arbejdspladsen, så er visse vaner svære at komme til livs. Og de af os, der har mest brug for at ændre lidt i kosten og få rørt os noget mere, vi trives i bedste velgående på det danske arbejdsmarked...

Altså ikke hermed sagt, at nogen skal komme efter os... Jeg går bestemt ikke ind for klapjagt på os med en sød tand, et par pund for meget og en halvdårlig kondi... men vi er nok nogen, som kunne blive lidt sundere, hvis der var indlagt sundere valgmuligheder i vores daglige arbejdsliv, ikke?

Hvad kan du gøre for at få et sundere arbejdsliv? Hvad er dit ansvar? Og hvad er din fagforenings og arbejdsplads' rolle?

Se hvad Kristelig Fagbevægelse mener om sundhedsfremme.

Af Krista Ebsen Blaabjerg, Politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse

1 kommentarer:

16. marts 2010 kl. 16.13 Stine - Krifa

pyy... det er et svært emne - især når man er en 'lille' sukkerelsker som mig!! I vores afdeling er vi flere med hang til det søde, men en stor del af os lavede en slankekonkurrence i starten af året. Så fik vi sat fokus på det, og vi var flere til at hanke op i hinanden og kærligt mobbe hinanden, hvis vi var liiiige ved at falde i sukkerspanden.... eller gjorde det! :-)

Vi har da skåret en del ned på kagerne (til stor ærgrelse for nogle i afdelingen :-) ) og skåret lidt ned på kiloerne - men ikke helt nok!(taler for mig selv her, ik Hans?) Dog har konkurrencen været en stor motivationsfaktor til at lade frugten vinde over flødekagen...

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.