29. april 2010

1. maj eller mig først

Er der plads til solidaritet og fællesskab i en individualistisk tid?

1. maj er en dag, hvor fagforeninger verden over markerer vigtige værdier som fællesskab og solidaritet. Men er der stadig plads til solidaritetsfejringer i en tid, hvor det i langt højere grad drejer sig om "mig først".

Okay at være stolt af sig selv
Jeg ser ikke noget galt i at tænke "mig først". Vi skal være glade for os selv; stolte af den, vi er, vores ophav og den identitet, der er vores. Men det går galt, hvis vi aldrig kommer længere end til "mig først".

Også ansvar for andre
Vi har et ansvar, der rækker ud over os selv. Et ansvar for vores næste. Den familie, vi er en del af, de naboer, hvor jeg bor, og den omgangskreds eller de kollegaer, som jeg har.

Teologen og filosoffen Løgstrup har udtrykt det sådan: "Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd."

Hermed udtrykkes den realitet, at vi i mødet med andre mennesker kan være med til at opbygge eller nedbryde dette menneske. Vi kan være med til at give det en god eller dårlig dag, en positiv eller en negativ oplevelse.

Forskel på individualisme og egoisme
Det er vigtigt at adskille individualisme og egoisme. Egoisten tænker kun på sig selv (mig først – og kun mig). Og det er ikke tiltrækkende. Hvorimod individualisten tager udgangspunkt i sine egne ønsker, behov og ressourcer og på den platform lever livet med ansvar over for sig selv og den omverden, som vi har omkring os.

Vælg selv, hvordan du vil være solidarisk
Den enkelte af os må reflektere over, hvad der er vigtigt i livet. At markere solidaritet på Fælleden, bruge ressourcer og tid på frivilligt arbejde, hjælpe svage og nødlidende i andre lande eller klippe naboens hæk. God 1. maj!

Af: Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

Ramt af sladder - eller reddet af sladder

I Kristelig Fagbevægelse vil vi gerne undersøge, hvordan og hvor meget der bliver sladret på danske arbejdspladser.

Kvinder bruger i gennemsnit 20 minutter om dagen til at sladre om kollegerne, fremgår det af en engelsk undersøgelse. Hvor meget mænd så sladrer, står der ikke noget om i Ekstra Bladet, hvor jeg har oplysningen fra. Men lad mig gætte på, at det kun er en anelse mindre.

Negativ sladder
Sladder er næsten altid noget negativt: Mine kolleger fortæller ting videre om mig, som jeg helst ikke vil have ud, eller de spreder decideret falske rygter. Mange oplever det meget belastende, at der bliver talt om dem bag ryggen, ja sladderen kan ende i direkte mobning. Men måske er de, der sladrer, slet ikke klar over, hvor ondt det gør.

Positiv sladder
Den anden side er, at sladder – forstået som udveksling af informationer om hinanden – nogle gange kan have en positiv effekt. Nemlig hvis sladderen afdækker et problem på arbejdspladsen eller hos en enkelt kollega, som der så bliver taget hånd om.

Har du oplevet sladder?
Hvis du har en oplevelse med sladder på dit nuværende eller tidligere job, så send en mail til mig på abk@krifa.dk

Anette Broberg Knudsen, kommunikationsmedarbejder i Kristelig Fagbevægelse

5 kommentarer » Læs mere…

27. april 2010

Har du mødt et magtmenneske?

Et magtmenneske har en udtalt ligegyldighed over for andres følelser. Han eller hun har ingen skyldfølelse og bortforklarer altid fejl.

Et magtmenneske er en person, der ikke mærker, at han gør andre ondt. Sådan hørte jeg læge Thomas Teglgård definere et magtmenneske ved Kristelig Fagbevægelses kunde arrangementer i Skjern og Mejrup i sidste uge. Han fortsatte med at sige, at et magtmenneske har en udtalt ligegyldighed over for andres følelser. De har ingen skyldfølelse og bortforklarer altid fejl.

Mødet med et magtmenneske
Kristelig Fagbevægelse har i år sat fokus på mobning. Flere af vores kunder oplever mobning som et stigende problem. Og det sker ofte i mødet med magtmennesker.

Alle formidler ondskab
De fleste tilhørerer var enige i, at magtmennesker er onde mennesker. Men der gik et sus gennem forsamlingen, da Thomas Teglgård sagde, at ondskab er noget vi alle formidler. Det kommer også fra mig selv!
Problemstillingen er sådan set ikke, at vi gør noget ondt, men det handler om, hvad vi gør ved det. Er vi ligeglade, er der noget galt.

Hvad gør du?
Hvad gør du som ansat, hvis du har en kollega eller en chef, der er et magtmenneske?
- Hvis du vælger at tage kampen op, skal du være meget stærk
- Har du ikke den styrke, det kræver, så forsøg at finde et andet job
- Tag aldrig kampen op alene - find en kollega, der bakker dig op
- Sørg for at notere alt hvad der bliver sagt og gjort i samværet med magtmennesket.

Er du et magtmenneske?
Mod slutningen af arrangementet sagde Thomas Teglgård, at hvis nogle i løbet af aftenen skulle være blevet i tvivl om, de var magtmennesker, skulle vi stille os selv spørgsmålet. Er det en sorg for os, når vi gør andre mennesker fortræd? Er det tilfældet, er vi ikke magtmennesker

Af Rolf Weber, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse
6 kommentarer » Læs mere…

19. april 2010

Når sundhed bliver et pres

Fokus på sundhed er godt – også på arbejdspladsen. Men sundhed må ikke gå hen og blive en målestok for, hvor godt den enkelte mestrer sit liv.

Vi er optaget af sundhed som aldrig før. Alle vegne får vi gode råd til en mere sund livsstil. I magasiner, bøger, på nettet og i TV programmer og brevkasser. Chris McDonald er én af de mest efterspurgte foredragsholdere i Danmark, og fitnesscenter har oplevet markant medlemsfremgang de senere år.

Sundhed på arbejdspladsen
Også på mange arbejdspladser er sundhed sat på dagsordenen. Man indretter sunde fysiske arbejdsmiljøer, indfører madordninger med sund mad, tilbyder gratis frugt, laver restriktive rygepolitikker, giver tilskud til fitness osv. Der er også medarbejderdrevne sundhedsinitiativer på mange arbejdspladser: løbeklubber, slankeklubber, deltagelse i den årlige landsdækkende konkurrence ’Vi cykler på arbejde’.

Sundhed er godt
Det er positivt og godt, at vi gerne vil leve mere sundt. Det er godt for medarbejderen, der får større fysisk og mental energi. Det er også godt for arbejdsgiveren, der opnår mindre sygefravær og større oplagthed hos sine medarbejdere. Og det er godt for samfundet, der reducerer udgifter til behandling af livsstilssygdomme.

Slangen i paradiset
Men der er en slange i sundhedsparadiset. Sund livsstil kan gå hen og blive en målestok for, hvor godt man mestrer sit liv. På arbejdspladsen kan man føle sig udenfor eller mindre værd, hvis man ikke magter eller ønsker at sadle om til en mere sund livsstil. Vittige kommentarer fra chefen eller kolleger om, at man bør spare lidt på majonæsen og kridte løbeskoene, giver en oplevelse af ikke at leve op til et fælles ideal. Man er ikke en del af det gode selskab. På den måde kan stort fokus på sundhed faktisk give et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Sundheden er ikke hele sandheden
Sundhed på arbejdspladsen er godt. Men vi må huske på, at sundhed ikke er sandheden om, hvad et menneske er og indeholder. Sund livsstil må ikke blive en måde at rangordne mennesker på.

Af Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
3 kommentarer » Læs mere…

14. april 2010

Statistik fra min jobsøgning

Hvor ofte kommer man til samtale? Hvor hurtigt svarer virksomheder? Hvor lang tid varer en samtale?

Jeg fik for nyligt job via Twitter, som du kan læse i et tidligere indlæg her på bloggen. Men inden jeg nåede så langt, skulle der sendes en masse ansøgninger. Jeg opdelte stillingsopslag i 4 kategorier og lavede et CV der matchede hver kategori. Ved at matche resultaterne af de forskellige CV’er op mod typen af stilling, kunne jeg udarbejde en rimelig god statistik for, hvad der virkede for mig.

Jobsøgning i ”tørre” tal
21,4% af de ansøgninger jeg har sendt til relevante stillinger, er endt med en samtale. Hvis vi medregner samtlige stillinger jeg har søgt, altså også dem, som ikke var så relevante at søge, så falder succesraten til 13%.

Den gennemsnitlige behandlingstid på afslag er omkring 3 uger.
Hurtigste svartid: Samme dag som ansøgningen blev sendt.
Længste svartid: Mere end tre måneder.

Den gennemsnitlige behandlingstid når der var samtaler i spil var også omkring 3 uger.
Hurtigste indkaldelse til samtale: Samme dag som ansøgningen blev sendt.
Længste varsel på indkaldelse til samtale: 5 uger.
Korteste samtale: 12 minutter.
Længste samtale: 2½ time.

7% af virksomhederne har slet ikke gidet besvare mine ansøgninger.

Sådan søgte jeg job
For at undgå at skulle tænke jobsøgning 24/7 gik jeg i gang med jobsøgningen på struktureret vis. For det første kategoriserede jeg relevante stillingsopslag fra A til D. A var stillinger, der var et skridt opad i forhold til hvad jeg kom fra. B var samme niveau og C var et skridt tilbage. D var de stillinger, som jeg reelt ikke fandt interessante, selvom de var inden for mit område.

Af Jan Skinnerup, systemkonsulent, Jan-Skinnerup.dk
3 kommentarer » Læs mere…

12. april 2010

En dag under dynen

Det nye Krifa Magasin byder på tema-sider om job og sygdom

38,5 i feber, hoste og kvalme. Så tager jeg en dag under dynen og dukker op igen efter et par dage. Men hvad nu hvis jeg gik ned med stress eller blev ramt af kræft? Hvor længe skal jeg blive hjemme, og hvad siger jeg til kollegerne?

I dag er der fokus på at få folk hurtigt i arbejde igen. Ikke for at pine så meget ud af dem som muligt, men fordi det sundeste for den syge ofte er at komme i gang igen i det tempo, der passer til en, så alt ikke handler om sygdom. Det kræver bl.a. en indsats fra arbejdsgivere og kolleger.

I det nye nummer af Krifa Magasinet kan du læse om Per Larsen fra Københavns politi. Da han stod i det dilemma, valgte han åbenheden.

Du kan også læse mere om, hvad du gør med jobbet, hvis du bliver syg. Og du kan få gode tips til sundheden, for det allerbedste er selvfølgelig at slippe for en dag under dynen.Læs bladet og bliv inspireret!

Af: Allan Bruhn, Sekretariatschef, Kristelig Fagbevægelse
1 kommentar » Læs mere…

9. april 2010

Konflikt eller ej?

Overenskomstforhandlingerne mellem LO og DA er afsluttet. Forligsmandens mæglingsforslag er nu sendt til afstemning. Et endeligt resultat bliver offentliggjort den 20. april om aftenen.

Vi må nu vente på, om det bliver et ja eller et nej til det resultat, der er opnået.

Konflikt kan bryde ud 25. april
Bliver resultatet et ja, er forslaget godkendt, og de nye overenskomster er gældende tilbage fra 1. marts i år. Bliver det et nej, vil en konflikt bryde ud på femte-dagen, det vil sige ved arbejdstids begyndelse den 25. april.

Kun LO-medlemmer skal strejke
Hvem der skal i strejke og eventuelt lockoutes, ved vi ikke endnu. Men de enkelte fagforeninger kan kun sende sine egne medlemmer ud i en strejke. De ansatte, der er medlemmer af en anden fagforening, skal fortsætte med at udføre deres normale arbejde. Vi forventer ikke, at vores medlemmer udfører det arbejde, deres kollegaer skulle have udført - strejkeramt arbejde.

Vi giver vores medlemmer økonomisk hjælp
Kristelig Fagforenings medlemmer kan få økonomisk hjælp fra os, hvis deres kollegaer mobber og chikanerer dem, fordi de ikke kan tage del i deres kollegers strejke. Den økonomiske hjælp forudsætter, at de aftaler med deres arbejdsgiver, at de kan undlade at møde på arbejde.

Bliver der strejke?
I øjeblikket er HK meget aktiv med at anbefale deres medlemmer at stemme nej til mæglingsforslaget. En besynderlig situation i en krisetid. Der har været forhandlet i flere måneder, og nu anbefales det at stemme nej. HK's anbefaling er vel ikke kun, fordi der historisk set er 12 år mellem en strejke på det private arbejdsmarked?

Af Erik Bertelsen, Politisk Konsulent, Kristelig Fagbevægelses politiske sekretariat
6 kommentarer » Læs mere…

8. april 2010

Balance fra et wienerperspektiv

Der er store forskelle i Europa og Danmark på muligheder for at skabe balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Da jeg kom tilbage på arbejde efter min sidste barselsorlov, sagde en kollega til mig: "Velkommen tilbage til det virkelige liv!!". Det har jeg tænkt noget over siden. Hvorfor er det, vi ofte tænker, at arbejdslivet er mere vigtigt eller virkeligt end familielivet?

Store forskelle
Lige nu sidder jeg til en international konference i Wien om balance mellem familieliv og arbejdsliv. Det slår mig, hvor store forskelle, der er på muligheder og barrierer for at skabe balance i Europa.

I Litauen kan man tage tre års barselsorlov (2 år med fuld løn), mens barselsorloven i Spanien er 16 uger. I Holland er det meget nemt for både mænd og kvinder at skifte mellem deltids- og fuldstidsarbejde, hvis forskellige livsfaser kræver det. I Makedonien har de andre problemer af en sådan kaliber, at balance diskussionen synes helt absurd.

Har ikke råd
Men også i Danmark er der store forskelle. Boligpriserne i København gør det vanskeligt at arbejde på deltid, hvis man ønsker det. Lønforskellen mellem mænd og kvinder gør, at mange familier ikke har råd til, at far går på barsel. Generelt halter den private sektor langt efter den offentlige, hvad angår balancefremmende rettigheder. Dele af offentligt ansatte har fx. ret til barns første og anden sygedag, mens en del privatansatte endog ikke har ret til barns første sygedag.

Det kan vi gøre bedre i Danmark.
Vi kæmper for, at alle har mulighed for at få hverdagen til at hænge sammen på den måde, de ønsker. Og vi kæmper for, at alle på arbejdsmarkedet har visse grundlæggende rettigheder.

Af: Gitte Nørgaard, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

7. april 2010

Selvmotivering

Ledige ønsker kurser i selvmotivering - og ikke i at skrive ansøgninger.

Vi kan skrive ansøgninger, men vi har brug for kurser i, hvordan vi kan blive ved at motivere os selv til at søge job, når vi hele tiden får afslag. Sådan svarer ledige i en undersøgelse, Kristelig Fagbevægelse har lavet blandt sine ledige kunder. 25 procent foretrækker kurser i selvmotivering, mens kun 6 procent foretrækker kurser i at skrive ansøgninger og cv. 659 ledige var med i undersøgelsen, og 162 svarede.

Individuelt tilpassede tilbud
- Det betyder ikke, at vi holder op med at undervise vores ledige i at skrive ansøgninger og et cv. Det er trods alt et basalt håndværk i jobsøgning. Men vi vil prioritere undervisning i selvmotivering højt. Samtidig vil vi sammensætte forskellige undervisningsforløb og lade vores kunder vælge det, der passer bedst til deres situation og behov, siger Kristelig Fagbevægelses arbejdsmarkedschef Hans Jørgen Andersen.

Stress og netværk
Desuden viser Kristelig Fagbevægelses undersøgelse, at ledige også hellere vil lære noget om stress og netværk end om at skrive ansøgninger. 16 procent ønsker kurser i stress og 11 procent i netværk mod de 6 procent, der helst vil undervises i at skrive ansøgninger.

Af Politisk Sekretariat, Kristelig Fagbevægelse
7 kommentarer » Læs mere…