29. april 2010

1. maj eller mig først

Er der plads til solidaritet og fællesskab i en individualistisk tid?

1. maj er en dag, hvor fagforeninger verden over markerer vigtige værdier som fællesskab og solidaritet. Men er der stadig plads til solidaritetsfejringer i en tid, hvor det i langt højere grad drejer sig om "mig først".

Okay at være stolt af sig selv
Jeg ser ikke noget galt i at tænke "mig først". Vi skal være glade for os selv; stolte af den, vi er, vores ophav og den identitet, der er vores. Men det går galt, hvis vi aldrig kommer længere end til "mig først".

Også ansvar for andre
Vi har et ansvar, der rækker ud over os selv. Et ansvar for vores næste. Den familie, vi er en del af, de naboer, hvor jeg bor, og den omgangskreds eller de kollegaer, som jeg har.

Teologen og filosoffen Løgstrup har udtrykt det sådan: "Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd."

Hermed udtrykkes den realitet, at vi i mødet med andre mennesker kan være med til at opbygge eller nedbryde dette menneske. Vi kan være med til at give det en god eller dårlig dag, en positiv eller en negativ oplevelse.

Forskel på individualisme og egoisme
Det er vigtigt at adskille individualisme og egoisme. Egoisten tænker kun på sig selv (mig først – og kun mig). Og det er ikke tiltrækkende. Hvorimod individualisten tager udgangspunkt i sine egne ønsker, behov og ressourcer og på den platform lever livet med ansvar over for sig selv og den omverden, som vi har omkring os.

Vælg selv, hvordan du vil være solidarisk
Den enkelte af os må reflektere over, hvad der er vigtigt i livet. At markere solidaritet på Fælleden, bruge ressourcer og tid på frivilligt arbejde, hjælpe svage og nødlidende i andre lande eller klippe naboens hæk. God 1. maj!

Af: Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.