9. april 2010

Konflikt eller ej?

Overenskomstforhandlingerne mellem LO og DA er afsluttet. Forligsmandens mæglingsforslag er nu sendt til afstemning. Et endeligt resultat bliver offentliggjort den 20. april om aftenen.

Vi må nu vente på, om det bliver et ja eller et nej til det resultat, der er opnået.

Konflikt kan bryde ud 25. april
Bliver resultatet et ja, er forslaget godkendt, og de nye overenskomster er gældende tilbage fra 1. marts i år. Bliver det et nej, vil en konflikt bryde ud på femte-dagen, det vil sige ved arbejdstids begyndelse den 25. april.

Kun LO-medlemmer skal strejke
Hvem der skal i strejke og eventuelt lockoutes, ved vi ikke endnu. Men de enkelte fagforeninger kan kun sende sine egne medlemmer ud i en strejke. De ansatte, der er medlemmer af en anden fagforening, skal fortsætte med at udføre deres normale arbejde. Vi forventer ikke, at vores medlemmer udfører det arbejde, deres kollegaer skulle have udført - strejkeramt arbejde.

Vi giver vores medlemmer økonomisk hjælp
Kristelig Fagforenings medlemmer kan få økonomisk hjælp fra os, hvis deres kollegaer mobber og chikanerer dem, fordi de ikke kan tage del i deres kollegers strejke. Den økonomiske hjælp forudsætter, at de aftaler med deres arbejdsgiver, at de kan undlade at møde på arbejde.

Bliver der strejke?
I øjeblikket er HK meget aktiv med at anbefale deres medlemmer at stemme nej til mæglingsforslaget. En besynderlig situation i en krisetid. Der har været forhandlet i flere måneder, og nu anbefales det at stemme nej. HK's anbefaling er vel ikke kun, fordi der historisk set er 12 år mellem en strejke på det private arbejdsmarked?

Af Erik Bertelsen, Politisk Konsulent, Kristelig Fagbevægelses politiske sekretariat

6 kommentarer:

9. april 2010 kl. 15.07 Jakobsen

"Vi forventer ikke, at vores medlemmer udfører det arbejde, deres kollegaer skulle have udført - strejkeramt arbejde."

Skal det tolkes som en opfordring til medlemmerne om at vægre sig ved at udføre strejkeramt arbejde (jf. det efterfølgende tilbud om økonomisk hjælp) og dermed reelt nedlægge arbejdet eller hvad? Det virker som minimum noget indforstået...

"HK's anbefaling er vel ikke kun, fordi der historisk set er 12 år mellem en strejke på det private arbejdsmarked?"

Hvad er det for noget tendentiøst pladder at lægge på en officiel blog?! Det burde være under Krifas værdighed. Giv dog i det mindste HK kredit for at være "salige i deres tro"...

9. april 2010 kl. 17.16 Erik Bertelsen

Kristelig Fagbevægelses respekterer naturligvis, at der er kollegaer der ikke er på arbejdspladsen på grund af strejke. Vore medlemmer fortsætter med at udfører det arbejde, de er ansat til. Men de provokerer ikke deres kollegaer der strejker ved at udføres deres arbejde.
Der er desværre eksempler på, at nogle af de strejkende ikke viser respekt for deres kollegaer der udfører deres arbejder. Det er dem vi tilbyder økonomisk hjælp, så de kan aftale med deres arbejdsgiver at de går hjem.

10. april 2010 kl. 07.57 Lars B

"Vi forventer ikke, at vores medlemmer udfører det arbejde, deres kollegaer skulle have udført - strejkeramt arbejde." Py-ha. Den formulering bør vist laves om. Den kan (mis)forståes på to måder - og vil helt sikkert blive det.

11. april 2010 kl. 16.01 Peter

Krifa er en butik der er lige glade med deres kunder arbejdsvilkår..

Blir der konflikt vil krifa bare have det samme som HK og andre LO forbund kæmper for men Krifa kopiere bare..

15. april 2010 kl. 13.57 Anonym

Jeg er enige med Peter. Krifa laver nøjagtig det samme som de altid har gjort nemlig at lurpasse og så svine andre til fordi de har en anden holdning end Krifa. I er ikke en del af de overenskomster der skal stemmes om, så bland jer uden om.

28. april 2010 kl. 11.15 Bjarne

# Peter + Anonym
Så vidt jeg ved har Krifa afsluttet deres overenskomstforhandlinger INDEN LO i år - og så er det vel lidt vanskeligt at kopiere dem??

På et arbejdsmarked med tilnærmet fri konkurrence vil vilkårene også være tilnærmet ens. Arbejdsgivere vil ikke betale en masse ekstra for at der er en bestemt overenskomst og lønmodtagere vil naturligvis hellere ikke akseptere væsentligt ringere vilkår end andre - derfor vil overenskomsterne jo selvsagt ligne hinanden. Men vi beskylder jo heller ikke LO for at kopiere Krifas overenskomster når Krifa er først færdige - så jeg syntes egentligt heller ikke det er helt fair stadigvæk at beskylde Krifa for det...

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.