29. april 2010

Ramt af sladder - eller reddet af sladder

I Kristelig Fagbevægelse vil vi gerne undersøge, hvordan og hvor meget der bliver sladret på danske arbejdspladser.

Kvinder bruger i gennemsnit 20 minutter om dagen til at sladre om kollegerne, fremgår det af en engelsk undersøgelse. Hvor meget mænd så sladrer, står der ikke noget om i Ekstra Bladet, hvor jeg har oplysningen fra. Men lad mig gætte på, at det kun er en anelse mindre.

Negativ sladder
Sladder er næsten altid noget negativt: Mine kolleger fortæller ting videre om mig, som jeg helst ikke vil have ud, eller de spreder decideret falske rygter. Mange oplever det meget belastende, at der bliver talt om dem bag ryggen, ja sladderen kan ende i direkte mobning. Men måske er de, der sladrer, slet ikke klar over, hvor ondt det gør.

Positiv sladder
Den anden side er, at sladder – forstået som udveksling af informationer om hinanden – nogle gange kan have en positiv effekt. Nemlig hvis sladderen afdækker et problem på arbejdspladsen eller hos en enkelt kollega, som der så bliver taget hånd om.

Har du oplevet sladder?
Hvis du har en oplevelse med sladder på dit nuværende eller tidligere job, så send en mail til mig på abk@krifa.dk

Anette Broberg Knudsen, kommunikationsmedarbejder i Kristelig Fagbevægelse

5 kommentarer:

3. maj 2010 kl. 11.03 Anonym

Er lige nu i situationen, at gå sygemeldt fra en virksomhed hvor negativ sladder ALTID har været et problem. Og det bliver kun værre - og ingen vil hjælpe mig med at få det stoppet!!

4. maj 2010 kl. 14.55 Anonym

Kan kun give ret i at der kan findes meget sladder på en arbejdsplads. Der er super meget hvor det er kvindelige medarbejder. jeg er ude for en situation hvor det er en magtkamp hvor dem jeg arbejder med sladdere og laver små hvide løngne for at køre de andre op imod hinanden.

5. maj 2010 kl. 09.39 Anette Broberg

Kære Anonym
Det er forfærdeligt at høre, at sladderen har været så voldsom, at du har været nødt til at sygemelde dig. Er du medlem af en fagforening? For så kan du måske få hjælp der.
Hvis du er medlem af Kristelig Fagforening, har vi et tilbud om psykisk krisehjælp hos en psykolog(læs mere her: http://www.krifa.dk/fagforening/fordele/krisehjaelp.aspx). Jeg kan ikke vurdere, om du lige falder i den kategori, men tag en snak med en faglig konsulent.

Anette Broberg, kommunikationsmedarbejder Kristelig Fagbevægelse

5. maj 2010 kl. 15.57 Anonym

Der er meget sladder og brok i min kantine. og den værste er faktisk min chef. det er som om hun skal have en hun ikke kan lide, og som hun mener ikke gør sit arbejde godt nok. jeg har været hendes syndebuk. hverdag var der noget jeg gjorde forkert. hun tjekker mit arbejde, og kastede tingene hen til mig. som hun mente jeg havde glemt i køleskabet den værste kommenter er; du har sku da arbejdet her i mere ind 14 dage. eller står der idiot på min ryg. Nu vil hun nok sige hun ikke bagtaler mig og påstår jeg ikke er til og holde ud. men da hun også gør de samme ting til en af fyrende på jobbet, og hun til mig sviner ham til hverdag. tja så er jeg da ikk så dum og tro, at hun ikk gør det mod mig. og når man er syg, så bliver der ikke spurgt til om man har det godt. og når andre er syge, så tvivler hun på om de er syge. jeg ville ønske jeg kunne lukke af og ikke tage det personligt. men desværre suger jeg andres følelser på mig gode og dårlige. og der er mange dårlige.

8. august 2011 kl. 17.55 Lisbeth

Kommentar: Sæt en stopper for det. Uanset hvad resultatet måtte blive. Og hvis ikke du ved hvordan, så søg hjælp hos evt. din fagforening, men prøv først, om du kan komme det til bunds selv, ved at tage en seriøs snak med alle på en gang. Som regel er man flere, der føler det samme. OG sig så, fra i morgen skal det være anderledes! OG glem alt om hvordan det har været...! Kræver at alle accepterer det, og forstår betydningen heraf. Vi skal kunne være her på jorden alle, og ingen er mere vigtige end andre!

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.