14. april 2010

Statistik fra min jobsøgning

Hvor ofte kommer man til samtale? Hvor hurtigt svarer virksomheder? Hvor lang tid varer en samtale?

Jeg fik for nyligt job via Twitter, som du kan læse i et tidligere indlæg her på bloggen. Men inden jeg nåede så langt, skulle der sendes en masse ansøgninger. Jeg opdelte stillingsopslag i 4 kategorier og lavede et CV der matchede hver kategori. Ved at matche resultaterne af de forskellige CV’er op mod typen af stilling, kunne jeg udarbejde en rimelig god statistik for, hvad der virkede for mig.

Jobsøgning i ”tørre” tal
21,4% af de ansøgninger jeg har sendt til relevante stillinger, er endt med en samtale. Hvis vi medregner samtlige stillinger jeg har søgt, altså også dem, som ikke var så relevante at søge, så falder succesraten til 13%.

Den gennemsnitlige behandlingstid på afslag er omkring 3 uger.
Hurtigste svartid: Samme dag som ansøgningen blev sendt.
Længste svartid: Mere end tre måneder.

Den gennemsnitlige behandlingstid når der var samtaler i spil var også omkring 3 uger.
Hurtigste indkaldelse til samtale: Samme dag som ansøgningen blev sendt.
Længste varsel på indkaldelse til samtale: 5 uger.
Korteste samtale: 12 minutter.
Længste samtale: 2½ time.

7% af virksomhederne har slet ikke gidet besvare mine ansøgninger.

Sådan søgte jeg job
For at undgå at skulle tænke jobsøgning 24/7 gik jeg i gang med jobsøgningen på struktureret vis. For det første kategoriserede jeg relevante stillingsopslag fra A til D. A var stillinger, der var et skridt opad i forhold til hvad jeg kom fra. B var samme niveau og C var et skridt tilbage. D var de stillinger, som jeg reelt ikke fandt interessante, selvom de var inden for mit område.

Af Jan Skinnerup, systemkonsulent, Jan-Skinnerup.dk

3 kommentarer:

14. april 2010 kl. 12.10 Bodil Damkjær, Karriererådgiver

Min erfaring er at den erfaring, som Jan har gjort sig - kan omsættes til råd mange kan have glæde af at følge. Struktur på jobsøgningen er en god måde at kvalitetssikre ens jobsøgning på. Jeg har på et tidspunkt skrevet et lille blog-indlæg, som kan suplere Jans meget fine indlæg.
Hvor mange ansøgninger skal du skrive før du kommer til interview?
http://www.jobmaker.dk/2009/07/hvor-mange-ans%c3%b8gninger-skal-du-skrive-f%c3%b8r-du-kommer-til-interview/#more-198

22. april 2010 kl. 20.18 Marieann

Fint nok....
Jeg er en 60årig sygeplejerske og indtil nu er jeg kommet til interview til 95% af af de jobs, jeg har søgt. Ofte bemærkninger (skjulte eller direkte) om , at de gerne ville se/tale med "Damen" med så spænden et CV.

Jobsamtalen er jo en gensidig vurdering, dem mig/mig dem. Ligesåvel som de kan takke nej, kan jeg også.

Det er blevet til mange spændende job hen ad vejen, men også et par afslag.

Nu er det desværre vendt.

Med over 300 fyrede sygeplejersker her i hovedstaden er der ikke længere nogen, der har brug for en sygeplejerske på 60 år heller ikke selv om hun har et spændende CV.

16. juli 2010 kl. 00.24 Anonym

Hej
jeg er en 23årig pige
jeg har sendt omkring 100 ansøgninger vedr. Kontorelev men jeg blev kaldt til en samtale, de 99 var afslag eller fik ingen svar de virksomheder som havde givet afslag havde ikke en grund til hvorfor, jeg ikke kunne komme videre eller blev kaldt til samtale.
Jeg tror gerne at min ansøgning og cv er virkelig god. Min skolevejleder var meget tilfreds med min cv og ansøgning.

jeg søger kontorelevplads siden 2005, jeg vil meget gerne videre med en karriere.

Er der nogen der vil give mig gode råd:)




jeg søger kontorelev siden 2005

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.