27. maj 2010

Har vi råd til efterløn

Der er altid gode odds på efterløn. Du får garanti for at få din indsats 5 gange igen. Efterlønsordningen er som en forening, hvor lønmodtagere og selvstændige frivilligt kan melde sig ind. Der er en stor bonus i udsigt til foreningens medlemmer, - men kun til dem, der bliver i foreningen i 30 år. Foreningens medlemmer financierer selv mindre end 20 % af udbetalingerne til foreningens medlemmer. Resten bliver betalt af skatteyderne, - også dem der ikke er medlem af foreningen. Helt præcist indbetaler man i løbet af de 30 år ca.150.000 kr. En udbetaling fra man er 60 til 65 år løber op i ca. 850.000 kr.

Et valg med store konsekvenser
Kravet om medlemskab i 30 år er for mange et strengt krav. Hvem kan før de fylder 30 tage stilling til deres livssituation som 60 årig?
Hvis man siger "ja" til ordningen og senere fortryder det, kan man få sine indbetalinger igen. Men har man først sagt nej til ordningen, er der ingen fortrydelsesret. Så hænger med på sit valg og kan aldrig få del i efterlønsgoderne.

For både nedslidte og livsnydere
Efterlønnen blev indført i en periode med høj arbejdsløshed. Dengang talte man om, at ældre lønmodtagere kunne trække sig tilbage for at give unge mulighed for at få jobs og komme ind på arbejdsmarkedet. Man talte også om, at ordningen skulle give de reelt nedslidte mulighed for tidlig pension. Men sådan er det ikke længere. Nu kan raske og arbejdsdygtige mennesker selv definere deres begrundelse for at komme tidligt på pension.

Er det rimeligt?
De fleste finder det sikkert rimeligt, at man kan spare op til pension og få sine indbetalinger udbetalt når man pensioneres.
Men er det rimeligt, at man selv definerer sit behov for tidligere pension, - vel at mærke når andre skatteydere skal betale 80 % af den?
Og er det rimeligt, at man er ekskluderet fra at være med i ordningen, hvis man ikke lige har fået taget stilling 30 år før man har brug ydelsen?

Hvad mener Krifa?
Ja, vi bliver faktisk ofte spurgt om, hvad vi mener. Men vi vil gerne sende stafetten videre og høre, hvad vores kunder mener? Giv os din mening og fortæl os om efterlønnen skal fortsætte, om der skal være mere egenbetaling, om den igen skal være bestemt for nedslidte og hvad vi skal sætte i stedet, hvis den afskaffes?

Allan Bruhn, sekretariatschef, Krifa
13 kommentarer » Læs mere…

25. maj 2010

Dårligt dagpenge-forlig

Skær ikke i dagpengene, sæt skatten op i stedet for.

Vi er enige med regeringen i, at alle skal bære med for at klare den økonomiske krise.

Men nu er forhandlingerne endt med, at det er enkelte grupper, der kommer til at betale regningen. Herunder de arbejdsløse, idet dagpengeperioden nedsættes fra fire til to år.

Tager pengene fra folk
Det er dårlig timing at ændre dagpengeperioden i en tid, hvor der ikke er job nok. Det vil få den konsekvens, at de, der har svært ved at få et job igen, kommer til at betale regningen. For når dagpengene slipper op for dem, har de ingen indtægter overhovedet. Det er kun få af dem, der kan få kontanthjælp, da man kun kan få kontanthjælp, hvis man ikke ejer noget.

Sæt skatten op
Vi mener, det havde været bedre, hvis de 24 milliarder kroner var blevet skaffet ved at sætte skatten op for alle i arbejde i to år. Og det måtte gerne være sådan, at man lod skatten stige mere for dem, der tjener mere end 500.000 kroner.

Det ville være socialt fair!

Søren Fibiger Olesen, landsformand for Kristelig Fagbevægelse
44 kommentarer » Læs mere…

21. maj 2010

Fruelund filosoferer

Brug DM-finalekamp i kvindehåndbold til en timeout med nogle vitaminer fra den erfarne håndboldspiller Katrine Fruelund. Læs her, hvad hun siger om humor, nederlag, gejst og sure arbejdsdage.

"Jeg har opdaget, hvor meget andre betyder for mig, men også hvor meget jeg selv betyder for andre. Alle har en kæmpebetydning for hinanden."

"Når man evaluerer, skal man være ærlig og komme frem med, hvad man er utilfreds med. Ellers er det jo ikke til at finde ud af, hvad man skal gøre noget ved og lave anderledes."

"Som reaktion på nogle nederlag må man bare sige: Sådan er det en gang imellem. Glem det, videre!"

"Man viser styrke ved at turde vise svaghed. Søg da den hjælp, du kan få ved at spørge nogle mennesker, der er mere erfarne, end du selv er."

"En god kollega skal have humor. Det giver os et spil mellem hinanden, som skal være der, for at sure arbejdsdage er til at komme igennem."

"Hvis jeg skal kunne holde gnisten, sprede gejst og gøre det bedste for holdet, må holdet også indse, at der kan være dage, som ikke er mine dage."
Skriv kommentar » Læs mere…

11. maj 2010

Modellerne støder sammen

S-SF-planen om at sætte arbejdstiden op peger endnu en gang på, at den danske arbejdsmarkedsmodel er problematisk i sin nuværende form.

Forslaget viser et sammenstød mellem vores arbejdsmarkedsmodel, som arbejdsmarkedets parter bestemmer over, og politiske velfærdsmodeller for hele samfundets ve og vel.

Hvor ofte bliver et forslag ikke skudt ned med mantraet: Det er i strid med den danske model, uden der tages stilling til, om det egentlig er et fornuftigt forslag set i et større velfærdsperspektiv?

Tænker for snævert
Jeg er med på, at S og SF har lagt op til at ville drøfte deres forslag med arbejdsmarkedets parter, men uden at de omdefinerer, hvem der er danske lønmodtageres reelle repræsentanter. Politikerne har indtil nu holdt sig til at invitere LO og de øvrige hovedorganisationer til drøftelser.

Hør de reelle lønmodtagerrepræsentanter
Men deres medlemstal falder, så de repræsenterer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Men de frie fagforeninger vokser og repræsenterer derfor en stadig større del af de danske lønmodtagere - men uden at blive hørt.
Et reelt samarbejde mellem politikerne og arbejdsmarkedets parter kræver, at det er lønmodtagernes reelle repræsentanter, politikerne lytter til

Kristelig Fagbevægelse er parat
Vi vil gerne deltage i at finde de nødvendige løsninger, også inden for ømtålelige emner som kortere dagpengeperioder og ændringer i efterlønnen.

Landsformand Søren Fibiger Olesen, Kristelig Fagbevægelse
7 kommentarer » Læs mere…

10. maj 2010

Nytænk den danske model

Vi har brug for nye vinkler og værktøjer, der matcher den moderne virkelighed på arbejdsmarkedet.

Den danske arbejdsmarkedsmodel vakler. Det konstaterer formand for HK it, medie & industri i Hovedstaden Simon Tøgern i en kronik i Politiken 26. april. Jeg er enig i hans diagnose, men hans medicin er gammeldags. Han prøver at finde løsninger til at bevare den danske model i den historiske form, den blev støbt i for mere end 100 år siden. Kristelig Fagbevægelse vil hellere udvikle nye værktøjer, der matcher den moderne virkelighed på arbejdsmarkedet.

Basale lønmodtagerrettigheder skal sikres ved lov
Simon Tøgern forudser, at færre fremover vil være dækket af en overenskomst, og ønsker det stoppet. Men hvis det nu er en udvikling, der ikke kan stoppes, skulle vi så ikke overveje andre muligheder for at forsvare danske lønmodtageres rettigheder? Det understreger, at der i fremtiden bliver et endnu større behov for en lønmodtagerlov, som sikrer alle lønmodtagere basale lønmodtagerrettigheder såsom fri i forbindelse med et barns sygedag, pension og en skriftlig opsigelse.

Nye løsninger må opfindes
Det stopper nok heller ikke, at flere og flere i ekspert- og specialiststillinger ansættes på individuelle vilkår og ikke under en overenskomst. Derfor er det ikke nok at ønske sig, at det bliver anderledes. Vi må finde løsninger, som kan hjælpe dem til at få gode aftaler med deres arbejdsgivere, som en parallelsituation til de mange, der stadig får deres løn- og ansættelsesvilkår fastsat af en overenskomst.

Virkeligheden er for kompleks til én model
Den moderne virkelighed er kompleks, så det giver ikke mening at tale om dén danske model: At arbejdsmarkedets parter regulerer forholdene på arbejdsmarkedet gennem kollektive overenskomster. Allerede nu er 40 procent på det private arbejdsmarked ikke dækket af en overenskomst. Så overenskomstmodellen er slet ikke så god endda.
Samtidig bliver stadig mere på det danske arbejdsmarked bestemt af EU, flere bliver som nævnt ansat på individuelle kontrakter, og det frie marked giver konkurrence fra udenlandske virksomheder og lønmodtagere. Det betyder alt sammen, at det ikke er nok med én enkelt - og enkel - model.

Behov for fordomsfri nytænkning
En blokering for at udvikle den danske model er, at den er blevet et mantra. Sig bare "det vil være i strid med den danske model", og et forslag er slået ned uden argumentation. Men det kan ikke være et mål i sig selv at bevare den danske model. Det, vi har brug for, er en fordomsfri debat om, hvordan vi kan udvikle værktøjer og modeller til at sikre et arbejdsmarked med gode lønmodtagervilkår.

Søren Fibiger Olesen, landsformand for Kristelig Fagbevægelse
1 kommentar » Læs mere…

7. maj 2010

Væk med bøvlet

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg opfordrer alle til at komme med input til, hvordan regler for ledige kan forenkles. Målet er mindre bøvl.

Hvis du er eller har været uden arbejde, kender du det måske: Bureaukratiske regler og sagsgange, der gør vejen til det næste job mere bøvlet. Måske oplever du, at du løber spidsrod mellem jobcenter og a-kasse. Eller at rådighedsreglerne i din situation ikke giver mening. Eller noget helt andet!!

Ministerens projekt
Det er i beskæftigelsesministeriet, at reglerne for ledige bliver lavet. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har sat sig for at komme unødvendige regler og arbejdsgange til livs. Vejen til jobbet skal gøres mindre bøvlet. Hun har kaldt projektet: Væk med bøvlet, Inger.

Input fra alle
Ministeren beder om hjælp til dette. Hun opfordrer alle til at komme med ideer til, hvordan vi får smidigere regler og arbejdsgange. Og det er rigtig godt – for det er alle os, som reglerne berører, der ved, hvad det handler om.
Fra Kristelig Fagbevægelse sender vi vores input. Og vi vil meget gerne invitere dig til at gøre
det samme.

Skriv dit forslag inden 1. juni på vækmedbøvletinger.dk, så ryger det direkte til ministeren. Du må også gerne skrive til os på pol.sekr.@krifa.dk, så tager vi dine input med til ministerens
bord.

Af Gitte Krogh Nørgaard, Politisk konsulent, Krifa
3 kommentarer » Læs mere…

5. maj 2010

Angiver du snyd?

Whistle blowing på arbejdspladsen handler om at angive uregelmæssigheder, som man ser ens kollegaer eller chefer gøre.

Måske har du oplevet, at der snydes med regnskaberne, at der bliver taget beslutninger der ikke hænger sammen med virksomhedens værdier, at der bliver stjålet fra kontoret eller noget helt fjerde! Har du så nogen steder at gå hen? – Og uden risiko for at blive kaldt en sladrehank?

Ordninger for whistle blowing
For tiden går debatten meget om særlige ordninger, der gør det muligt at angive din kollega eller din chef, hvis de gør noget, din samvittighed ikke kan bære. Disse ordninger er nemlig i vækst i Danmark. Ordninger etableres primært for at sikre virksomhedernes omdømme. De skal sørge for, at ulovligheder og brud på virksomhedsprocedurer tages i opløbet, altså før de udvikler sig til katastrofer for arbejdspladsen.

Din mening
Men hvad synes du egentligt om at have muligheden for at angive noget og nogen? Er det godt eller skidt for dig? Din kollega? Jeres arbejdsmiljø? For samfundet? Eller hvad synes du egentligt?

Af Krista Blaabjerg Ebsen, Politisk konsulent, Krifa
2 kommentarer » Læs mere…