8. juni 2010

Gode råd til jobansøgning

Er du jobsøgende, så har du sikkert oplevet, at der er stor konkurrence om de forskellige jobs i øjeblikket.

Det kan være en udfordring at komme igennem nåleøjet og blive inviteret til en samtale. Netop derfor er jobansøgningen så vigtig. Forestil dig at være arbejdsgiver og modtage flere hundrede ansøgninger – hvem ville du tage i betragtning?

Selma Kjærbo, jobkonsulent i Kristelig Fagbevægelse giver gode råd.

Gode råd til din jobansøgning:
1.Undgå standardansøgninger!

2. Lav dit forarbejde!
Læs stillingsannoncen grundigt igennem og søg information om virksomheden f.eks. på deres
hjemmeside. Forhold dig til hvad det er for en virksomhed, du søger arbejde hos og vær sikker
på, at du har forstået jobbets indhold.

3. Skriv det vigtigste først!
Indled ansøgningen med det vigtigste i forhold til stillingen: Beskriv hvorfor og hvordan dine
kompetencer matcher jobbeskrivelsen. Vis at du har forstået essensen af det job, du søger og
den virksomhed, du søger arbejde hos.

4. Hold dig til det der er relevant i forhold til stillingen!
Undlad at gentage alt hvad der står i dit CV og fremhæv i stedet de kompetencer du har, som
egner sig til det specifikke job, du søger.

5. Hav fokus på arbejdsgiverens behov!
Hvad kan du tilbyde virksomheden? Vær konkret og kom med eksempler.

6. Hvad er din motivation for at søge jobbet?
Det er vigtigt, at du i din ansøgning får fremhævet din motivation - både i forhold til det
konkrete job men også i forhold til virksomheden. Din motivation er mindst ligeså vigtig som
dine kompetencer.

7. Lidt, men godt!
En ansøgning bør ikke fylde mere en én side. Skriv derfor kort og præcist.

8. Sproget!
Skriv din ansøgning så den afspejler hvem du er, også sprogligt – men undgå talesprog og
floskler. Og undgå stavefejl.

9.Tænk kreativt
En kreativ ansøgning eller en utraditionel ansøgningsform kan måske åbne døre og gøre dig
bemærket i en stor bunke ansøgninger. Men brug din kreativitet med omhu – og husk at det
stadig er fagligheden, der er vigtigst.

10 kommentarer:

11. juni 2010 kl. 08.39 Preben

Ovenstående kan man læse 100 andre steder på nettet, dette er gammelt nyt,
Prøv i stedet at tage udgangspunkt i en konkret annonce og så vis det i praksis, lav nogle eksempler. Det er dejlig let at skrive vær kreativ og så pas på med andet mm, det er ikke alle der er uddannede kommunikations medarbejdere og uddannet til at "trylle med ord".
Det undrer mig iøvrigt, du skriver undgå talesprog, på det tvungne kursus blev vi opfordret til det modsatte, hvem skal vi så tro på??

11. juni 2010 kl. 12.05 Anonym

Hej Preben,
Tak for dit input med at vise det i praksis. Vi tager kommentaren med i vores videre arbejde med at udvikle tilbud til vores ledige medlemmer.
Vh
Christian Steen, specialkonsulent, Kristelig A-kasse

13. juni 2010 kl. 19.55 Anonym

Det vil være godt om man skriver et almindelig dansk sprog, viser et eks.

DET undrer MIG iøvrigt, du Skriver Undgaa talesprog, in DET tvungne kursus blev vi opfordret Til DET modsatte, hvem Skal vi sa TRO in??

med venlig hilsen
Niels Simonsen

14. juni 2010 kl. 23.36 Anonym

@Niels

Hvad betyder det med de ord du har skrevet med STORT og Stort Begyndelsesbogstav? Jeg kan ikke gennemskue det. Hvis jeg ligger tryk på de pågældende ord, så giver det ikke meget mening.

18. juni 2010 kl. 12.02 Anonym

Jeg synes det er svært at finde på en indledning i en uopfordret ansøgning. Kan ikke finde nogle eksempler på nettet. Kun gode råd om at researche og se sig selv i forhold til virksomhedens behov osv. Men helt konkret: De allerførste ord? Er der nogen der har nogle gode forslag?

20. juni 2010 kl. 10.06 Judith Frandsen

Jeg er enig med dem, som skriver at der mangler eksempler. Jeg forstår hvad I skriver, men ville gerne se det i praksis. Bortset fra det, så synes jeg at jeg gør de ting, der står, men det hjælper ikke.
Det er svært at undgå at have standardansøgninger synes jeg, for det er jo det samme man skriver i ansøgningerne. Jeg ændrer lidt i mine ansøgninger fra gang til gang, men ellers er det stort set det samme.

Mvh Judith Frandsen

20. juni 2010 kl. 18.11 Anonym

Hvis der laves eksempler, skal det ikke være akademiske jobs, det skal afspejle men, som maler, tømrer, kontorass. rengøring. De højtuddannede ansøgninger har jeg set masser af, med et væld af uddannelser der kan beskrives.

21. juni 2010 kl. 14.47 Selma Kjærbo

Tak for jeres kommentarer.

@Preben: Den "rigtige" ansøgning findes ikke og derfor er der delte meninger om hvad man må og ikke må i en ansøgning. Det er min personlige erfaring, at man bør undgå at bruge talesprog.

Flere af jer efterlyser konkrete eksempler på en ansøgning. Der findes mange gode eksempler på nettet, prøv f.eks. www.tekstmaskinen.net og www.heartatwork.dk, hvor der findes flere eksempler på både opfordrede og uopfordrede ansøgninger samt gode råd til jobsøgning generelt. Brug dem som inspiration.

2. september 2011 kl. 10.52 Ansøgning

Tak for en god artikel. Jeg er helt enig i dine 9 gode råd og kan kun støtte op omkring, at man laver sit forarbejde grundigt, når man skal skrive en god ansøgning. Lad være med at sende standardansøgninger - det kommer der sjældent noget godt ud af. Man signalerer næsten, at man alligevel ikke har lyst til jobbet.

19. september 2011 kl. 00.01 Anonym

Ja det er gode råd, hvis man stadig mangler input, kan jeg anbefale disse links:

http://komiarbejde.dk
http://tekstmaskinen.dk

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.