1. juni 2010

Kontingentet stiger på grund af højere ledighed

1. juli stiger a-kasse kontingentet med 10 kr. om måneden.

Flere ledige giver ekstra arbejde i Kristelig A-kasse. Selvom der i 2010 var budgetteret med en stigning i ledigheden, så er der hen over vinteren kommet flere ledige end forventet. Derfor er det nødvendigt, at kontingentet til a-kassen stiger med 10 kr. om måneden fra 1. juli.

Sikrer god service
Som kunde hos os skal man kunne få god og hurtig service. Man skal kunne regne med, at dagpengene står på kontoen til tiden, og at man får effektiv hjælp til hurtigt at komme i arbejde igen. Derfor må vi desværre sætte kontingentet op. Men da kontingentet kan trækkes fra i skat, er den reelle stigning mindre end 10 kr. om måneden, understreger Søren Fibiger Olesen, der er landsformand for Kristelig Fagbevægelse.

Stadig billig
Selvom kontingentet stiger, har vores kunder stadig en god forsikring til en af markedets laveste priser. Det er blandt andet, fordi flere af vores konkurrenter også har sat prisen op på grund af ledigheden. Men det er også, fordi hele kontingentet til Kristelig Fagbevægelse fremover kan trækkes fra i skat, mens en lovændring begrænser fradragsmuligheden for de dyre fagforeninger, siger Søren Fibiger Olesen.

Kvartalsbetaling
Hvis man i dag betaler sit kontingent hver måned, kan man i øvrigt spare 15 kr. om måneden ved at skifte til kvartalsbetaling. Det gør man på krifa.dk/kvartal.

- Selvom kontingentet stiger, har vores kunder stadig en god forsikring til en af markedets laveste priser, siger Søren Fibiger Olesen

12 kommentarer:

3. juni 2010 kl. 08.54 eService

Til "Anonym" der har fået sin kommentar slettet:
Dit indlæg virkede sagligt og havde gode pointer. Vi har dog vurderet, at det reelt var en reklame - pakket ind i en god emballage. Hvis du er uenig i vores vurdering, så giv os lige et kald her i eService (tlf. 7227 7118).

3. juni 2010 kl. 14.31 Anonym

I kan som dyrtbetalt fagforening tage at nægte regeringen spareplan og kæmpe for os.

3. juni 2010 kl. 14.46 Rolf Weber

Vi kæmper det bedste vi har lært for vore kunder. Sidste år hentede vore juridiske ansatte 327 mio. kr. hjem til vore kunder. Vi forhandler gode overenskomster, udgiver et godt magasin. Og så tager afstand fra politiske forlig, hvis de skader vore kunder. Men hos os bestemmer du selv om du vil støtte Helle, Villy, Pia eller Lars. Vores holdning til forkortelsen af dagpengeperioden kan du læse i blog indlæget fra 25. maj.
Rolf Weber, politisk konsulent, Krifa

3. juni 2010 kl. 18.58 Anonym

Det var mig der skrev indlægget som I har slettet. Jeg ved ikke hvorfor I mener det er reklame. Jeg er kunde hos jer - men vil seriøst overveje at skifte (dog kun A-kasse, jeg er godt tilfreds med jer som fagforening). Jeg mener dog det er helt tosset at slette indlægget - jeg vil bede jer om at sætte det på igen. Du nævner selv, at det var sagligt og havde gode argumenter - jeg er meget overrasket over at du så samtidig mener, at indlægget skal slettes - og så måske alligevel ikke...

4. juni 2010 kl. 23.33 Anonym

Jeg må indrømme, at jeg er noget ærgerlig over, at være medlem i en fagforening der udøver censur. Jeg kan virkelig ikke forstå, hvorfor I mener (og så alligevel ikke helt, jf. det I selv skriver) at mit indlæg skulle slettes.

8. juni 2010 kl. 10.32 Bjarne

@Anonym: Det vil sikkert også hjælpe hvis du sætter navn på i stedet for at være anonym :-)

Jeg syntes (fortsat) Krifa skal kæmpe for at være billigst muligt, men i den situation vi er i nu kan jeg godt leve med at kontingentet bliver sat op. Det er trods alt vigtigere at servicen er i orden og at jeg kan få mine dagpenge til tiden!

8. juni 2010 kl. 11.31 Krifa eService

Til "Anonym" der har fået sin kommentar slettet:
Vi vurderede at dit indlæg reelt var en reklame. Vi vil gerne uddybe vores vurdering. Da du er anonym kunne vi desværre ikke kontakte dig direkte. Derfor skrev vi vores telefonnummer.

12. juni 2010 kl. 12.57 Anonym

Hvorfor stiger kontingentet pga flere ledige? Når nu dagpengeperioden er nedsat til det halve (fra 4 til 2 år) burde kontingentet også tilsvarende nedsættes! Det må jo give en enorm besparelse ikke at have så stor en risikoperiode og ikke skulle udbetale dagpenge i så lang en periode.

14. juni 2010 kl. 21.42 Anonym

Den primære årsag til, at jeg har valgt at være anonym er, at I giver mig muligheden - samtidig med, at I skriver, at man ikke skal vælge det. Det var for fristende...

Jeres IT-afdeling bør vågne op, og sørge for, at man ikke kan vælge noget, som I ikke ønsker, at man kan vælge.

Jeg mener stadig ikke mit indlæg er reklame. Jeg har rigtignok nævnt en anden A-kasse - som er væsentligt billigere. Det kan da bare ikke passe, at man ikke må nævne konkurrenter - føler I jer virkelig så truet?

I dag er jeg både kunde i jeres A-kasse og fagforening. Begge dele må jeg som sagt overveje. A-kassen grundet prisen - og fagforeningen grundet jeres censur, som på ingen måde tiltaler mig.

Igen: Hvis ikke I ønsker man skal kunne skrive anonymt, så lad være med at give os muligheden. Det er da helt tosset - og pinligt!

18. juni 2010 kl. 06.53 Heinrich

Hej Anonym!

"Det var for fristende..." - Jeg kunne også være anonym men jeg har valgt at skrive mit navn ind da jeg mener at jeg kan stå helt og holdent ind for hvad jeg skriver. At du gør det som anonym angiver samtidig en smule uærlighed.

"I dag er jeg både kunde i jeres A-kasse og fagforening." skriver du - Alle tiders for det men du kan jo bare gøre alvor at at flytte hvis du mener du får mere ud af det et andet sted.

Og bare lige for at du ikke skal få ideer - jeg er kunde lige som dig, forskellen er dog at jeg tør godt lægge navn til mine meninger. Selv om det kun her er et fornavn er det dog mit rigtige navn.

19. juni 2010 kl. 20.54 Anonym

hvor højt er ledighed p.t. i sommer 2010?
Det var rart med nogle tal, evtl. fordelt over Jylland og Sjælland. Og faglærte - ufaglærte, evtl brancher.

24. juni 2010 kl. 09.11 Helle Thøgersen

Som tidligere nævnt, virker det underligt at dagpengeperioden halveres, og vi skal betale mere.... Jo, det er helt forståeligt at jo flere der bliver ledige, jo mere vil det også koste. Men at den kortere dagpengeperiode ikke kan udgøre det, undrer mig meget????

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.