27. juli 2010

Krifa Forsikring

Kristelig Fagbevægelse har etableret sit eget forsikringsselskab for selv at kunne tilbyde sin lønsikring Extra Sikring.

- Det forsikringsselskab, vi indtil nu har arbejdet sammen med, varslede en større stigning, end vi kunne acceptere. Vi begyndte derfor at undersøge muligheden for at danne vores eget forsikringsselskab.
Stiger mindre end de andre
- Nu, hvor det forlyder i medierne, at prisen på lønsikring generelt set eksploderer i pris, er vi særlig glade for, at vi har lavet vores eget forsikringsprodukt. For selvom vi også på grund af den stigende ledighed må sætte prisen op, kan vi nøjes med at lade den stige med 20 procent, siger Kurt Sørensen, der bliver direktør i Kristelig Fagbevægelses forsikringsselskab Krifa Forsikring A/S.

Kun en kontakt
Ud over selv at kunne styre prisen på Extra Sikring ser Kristelig Fagbevægelse det også som en fordel, at kunderne ikke skal have kontakt med et eksternt forsikringsselskab.
- Nu står vi selv for hele kundekontakten over for dem, der vælger Extra Sikring, så der ikke opstår forvirring om, hvem de skal snakke med om hvad, siger Kurt Sørensen.

1 kommentarer:

6. august 2010 kl. 12.38 Jane Haven

Dejligt at der endelig er en mulighed for at få styr på extra sikring, det har absolut ikke været en succes med genworth. Smukt træk fra krifa.

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.