29. september 2010

Drop julegaven og giv den væk

Hvorfor i alverden skulle man spekulere på julegaver her i september? Jo, jeg var tvunget til det, fordi vi her i Krifa er ved at planlægge, hvad medarbejderne skal have i julegave.

Vi har tradition for, at medarbejderne kan vælge at sige "nej tak" til julegaven og donere beløbet til et velgørende formål. Derfor havde jeg forleden dag en dialog med organisationerne Mødrehjælpen og Læger uden Grænser.

Kan jeg gøre en forskel
Min samtale med de 2 organisationer overbeviste mig om, at selv med mit lille bidrag kan jeg gøre en stor forskel for et andet menneske, der ikke har de samme muligheder som mig. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi på mit arbejde har mulighed for at aktivere vores julegave og give pengene til andre.

Vi har det godt
Lige nu er jeg i udlandet og deltager i en international konference, hvor fagforeningsfolk fra 17 forskellige lande er samlet for at diskutere konsekvenserne af den finansielle og økonomiske krise. Her får jeg et nyt perspektiv på social ulighed, og jeg bliver glad for at jeg bor i Danmark. De fleste lande er langt hårdere ramt af krisen og har en arbejdsløshed, der er flere gange større end i Danmark. De er afhængige af hjælp fra familie og venner, da de ikke har samme vilkår for dagpenge og sociale ydelser som os.

Og her kunne vi godt lære noget i Danmark. Jo bedre vi har det jo større er risikoen for, at man er sig selv nærmest. Men der hvor nøden er større og den offentlige forsørgelse er mindre, der står man mere sammen og hjælper hinanden. Hvis jeg kunne lære lidt mere af dem og af deres måde at tænke på, vil det måske koste mig lidt mere end min julegave?

Allan Bruhn, sekretariatschef, Kristelig Fagbevægelse

3 kommentarer:

3. oktober 2010 kl. 23.46 Per Sortkær Christensen

Jeg mener at det at give gaver til velgørende formål eller foreninger er en privat sag. Om Kristelig Fagbevægelse skal give penge til godgørende formål, er også en beslutning som kun Kristelig Fagbevægelse kan tage. Det handler jo ikke hvad jeg vil give i gave men hvad KF vil give i gave. Så giv dog julegaver hvis i ønsker at glæde os, eller giv pengene væk. Belslutningen må dog være jeres!!!!!

17. oktober 2010 kl. 13.17 Anonym

DROP helt de julegaver! Jeg får da ingen juelgave af KF! Der er sparetider så nedsæt vores kontingent i stedet for! Mange andre virksomheder har for længst sparet det frås væk!

27. december 2010 kl. 19.14 Dom Delouise

Jo giv en gave til ALLE i hele Danmark, en rigtig stor gave til alle, for det meste til godgørende formål.
Det er en rigtig god beslutning som kun Kristelig Fagbevægelse kan tage.
/T

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.