Mistillid eller ansvar?

Skal de selv kunne vælge, hvor meget hjælp de har brug for, eller skal vi sigte efter laveste fællesnævner og tilbyde mest muligt til alle?

Som én af de ansvarlige for, hvad ledige bliver tilbudt hos Kristelig Fagbevægelse, bakser jeg med at finde ud af, hvor stor medindflydelse ledige kunder skal have. Principielt er jeg helt og aldeles FOR valgfrihed, men skal samtidig forholde mig til undersøgelser, der viser, at nogle ledige IKKE vil have et arbejde.

25% vil ikke arbejde
Forskellige undersøgelser viser, at ca. 25 % af ledige ikke er interesseret i et arbejde - af gode eller dårlige grunde. Nogle står foran at skulle starte på uddannelse om kort tid, og er derfor ikke interesseret i arbejde. Andre har det godt med en periode som ledig og vil helst undgå et arbejde. Hvad stiller man så op? For at modtage dagpenge skal man være interesseret i et arbejde - hurtigst muligt. Skal man så lave et system baseret på mistillid, som meget af indsatsen i Jobcentre er baseret på. Eller skal vi lægge mere i hænderne på de ledige?

Mere medindflydelse
Lige nu bevæger vi os i retningen af mere medindflydelse til ledige. Man kan selv vælge, hvilket indhold et forløb skal have, når man kommer hos Kristelig Fagbevægelse. Om det f.eks. skal handle om jobsøgning via netværk eller om at holde sig motiveret ... det afgør kunden selv. Næste skridt kunne være, at lade ledige selv vælge, om man vil på et holdforløb eller bare nøjes med det minimum, som A-kassen SKAL hive den ledige ind til (tjek af jobsøgning m.m.).

Hvad mener du?
Hvad siger I. Mere valgfrihed eller skal vi bruge vores ekspertise til at give alle et løft?
Det er let at sige mere valgfrihed, men hvordan samler man så folk op, som vil snyde systemet eller har brug for mere hjælp end de vil indse?

Jeg glæder mig til at høre jeres kommentarer!

Henri Hummelmose Brorson, uddannelseskonsulent, Kristelig Fagbevægelse

49 kommentarer » Læs mere…

Slut med meningsløs aktivering, lover ministeren

Beskæftigelsesministeren Inger Støjberg melder ud, at det skal være slut med meningsløs aktivering. Det glæder os.

Efter enorm debat og et utal af eksempler på forkastelig aktivering, har beskæftigelsesministeren nået frem til denne konklusion. Hun tilstår ifølge Berlingske Tidende, at staten har ladt de ledige i stikken med det elendige refusionssystem. Inger Støjberg udtaler følgende:

"Jeg vil have højere refusion fra staten til kommunerne for den virksomhedsrettede aktivering. Til gengæld gør vi op med kurser, hvor folk skal sige som pipfugle eller lege med skumfiduser. Det skal være slut med aktivering, der ikke flytter noget."

Derudover vil hun ikke udelukke, at staten kan spare penge ved at sende færre i aktivering end i dag. Hun indkalder forligspartierne, De Radikale og Dansk Folkeparti, efter efterårsferien.

Kristelig Fagbevægelse glæder sig til en fremtid, hvor de ledige bliver vist respekt.

Erik Bertelsen, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse

14 kommentarer » Læs mere…

EU sikrer kvinders rettigheder

EU-Parlamentet vedtog den 20. oktober nye barselsregler, som skal gælde alle kvinder på arbejdsmarkedet i EU.

Hovedindholdet er, at alle kvinder skal have ret til 20 uger med fuld løn i forbindelse med barsel, og der bliver indført et forbud mod afskedigelse fra begyndelsen af graviditeten og frem til seks måneder efter endt barsel.

Støtter direktivet
I Kristelig Fagbevægelse tror vi ikke, at arbejdsgiverne vil undgå at ansætte kvinder, hvis de får ret til fuld løn under barsel fra første ansættelsesdag. Det er et gode for vores samfund, at der fødes børn, og at kvinder og mænd sikres lige rettigheder på arbejdsmarkedet. Derfor skal vi også solidarisk som samfund gennem Barselsfonden deles om udgifterne.

Kristelig Fagbevægelse støtter direktivet og finder det positivt, at alle kvinder får en beskyttelse. I Danmark tror vi tit, at den danske model sikrer lønmodtagernes rettigheder. Men virkeligheden er, at mange på det danske arbejdsmarked ikke er omfattet af en overenskomst. EU tænker med direktivet mere vidtrækkende og mere socialt ansvarligt, end mange fagforeninger i Danmark har gjort.

Barsel med i overenskomsterne
Kristelig Fagbevægelse har prioriteret gode barselsforhold, når vi forhandler overenskomster. Det betyder, at vi i dag har sikret danske kvinder, der arbejder under vores overenskomst 30 uger med fuld løn under barsel, og at der indbetales kompensation for manglende pensionsopsparing. Kvinderne skal ikke snydes, så deres pensionsopsparing er dårligere end mændenes, fordi det er kvinderne, der føder vores børn.

Søren Fibiger Olesen, landsformand for Kristelig Fagbevægelse

1 kommentar » Læs mere…

Vis de ledige respekt

Nu går diskussionen igen - bliver de ledige snydt med de aktiveringstilbud, de får af jobcentrene?

Nogle jobcentre har tilsyneladende mere fokus på økonomisk at score kassen end på, hvordan de ledige fremover bedst kommer i varig beskæftigelse. Der er forslag fremme om, at hele aktiveringsindsatsen skal flyttes fra de kommunale jobcentre og til en statslig eller regional styring.

Vi mener ikke, at der i den nuværende situation igen er brug for at flytte ansvaret. Men vis i stedet de ledige respekt, og fokusér på deres behov for at få et fast job!

Regler skaber adfærd
Nogle kommuner tænker tilsyneladende i systemer frem for i mennesker. Reglerne om, hvor meget staten betaler til kommunerne, kan desværre få kommunerne til at sætte fokus på kortsigtet aktivering.

Det er en kendt sag, at regler skaber adfærd. Der er brug for at tage udgangspunkt i den enkelte lediges behov frem for i regler mellem stat og kommune. Er de gældende refusionsregler med til at fremme en forkert adfærd over for de ledige, må reglerne omgående laves om. Det vil være at vise respekt - men det er det ikke, hvis vi igen bare flytter rundt på ansvaret mellem kommuner og stat.

De menneskelige ressourcer
Arbejdsmarkedet har brug for, at vi bruger såvel de menneskelige som økonomiske ressourcer ansvarligt. Det handler om at fokusere på de langsigtede behov - både for den ledige og for samfundet. Menneskelige kompetencer er det råstof, Danmark skal overleve på.

Erik Bertelsen, Politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse

11 kommentarer » Læs mere…

Meningsfuldt arbejde

Oplever du, at dit arbejde er meningsfuldt? Hvis ikke, hvad kan det så skyldes, hvad kan du gøre ved det, og hvad har du af ideer til andre?

Min grundlæggende holdning er, at alt arbejde er meningsfuldt. Jeg tror, vi alle har lyst til at udføre noget, løse opgaver, være sammen med andre og hjælpe andre.

Du skaber værdi for andre
Det afgørende er, at du kan se, at det, du laver, skaber værdi for andre. Enhver leder har et stort ansvar for, at de ansatte kan det. Men alle har et ansvar. Vi oplever, at vores arbejde er meningsfuldt, når en leder, kollega eller kunde giver respons på det, vi laver. Så føler vi os værdsat.

Ikke for pengenes skyld
Hvis vi kun går på arbejde for at tjene penge, bliver arbejdsdagene lange. Selvfølgelig er det et grundlæggende formål med, at vi arbejder. Men det, der skal drive os, er, at vi kan se en mening med vores arbejde. At det gør en forskel, at nogle efterspørger det, er afhængige af det.

Andre har brug for dig
Har du dage, hvor du føler, at dynen trækker mere i dig end arbejdet, fordi du ikke synes, dit arbejde giver mening? Tænk så på, at du har værdi, fordi nogle - kolleger, kunder eller andre - er afhængige af dig og det, du laver. Og tænk på glæden ved at være sammen med andre og lave noget sammen med andre.

Kend dine energikilder
Du kan også være bevidst om, hvad der kan give dig energi til en ny dag. Det kan være at tænke på fællesskabet med dine kolleger, begynde dagen med en løbetur, se frem til at skulle til frisør om eftermiddagen osv.

Din holdning er afgørende
Om du får en god eller dårlig dag, afhænger meget af din holdning. En enkelt kollegas negative holdning kan trække alle ned, ligesom begejstring smitter og løfter alle. Nogle gange er det så lidt, der skal til. Bare det at møde andre med et smil, gør en forskel.

Jesper Wengel, administrerende direktør Kristelig Fagbevægelse

3 kommentarer » Læs mere…

Er du forsikret rigtigt i a-kassen?

Så længe du arbejder, vil du ikke opdage, at der er noget problem i at være forsikret forkert i a-kassen. Det er først, hvis du bliver ledig eller skal på efterløn. Det gælder både lønmodtagere og selvstændige.

Fra deltid til fuldtid
Har du arbejdet på fuldtid (mere end 30 timer), men er forsikret på deltid, får du beregnet en dagpengesats som deltidsforsikret. Det vil sige, at du får færre dagpenge, end du egentlig burde ud fra dit fuldtidsarbejde.

Læs mere

Fra lønmodtager til selvstændig
Er du deltidsforsikret lønmodtager og dropper jobbet og bliver selvstændig (også som medhjælpende ægtefælle), giver det problemer at være forsikret forkert, hvis du får brug for at få dagpenge eller efterløn. For har du glemt at fortælle a-kassen, at du er selvstændig, kan dine timer som selvstændig ikke tælle med i det såkaldte arbejdskrav, fordi du står som deltidsforsikret lønmodtager. Det betyder, at du hverken har ret til dagpenge- eller efterløn.

Læs mere

På efterløn
Har du tænkt dig at gå på efterløn fra et job på fuldtid, skal du være opmærksom på, at du skal være forsikret på fuldtid i a-kassen i 10 år inden for 15 år, før du går på efterløn - det sidste år som fuldtidsforsikret. Hvis du ikke opfylder det krav, får du mindre i efterløn. For din efterlønssats bliver beregnet, som om du havde haft deltidsarbejde.

Læs mere

Susan D. Hansen, specialkonsulent Kristelig A-kasse

Skriv kommentar » Læs mere…

Vil du være med til at bestemme

Demokrati betyder folkestyre. I praksis handler det om, den enkelte har indflydelse på sit eget liv og at alle kan komme frit til orde. Det er også sådan vi arbejder i Kristelig Fagbevægelse. At være 3. største a-kasse og 5. største fagforening forpligter. Vi ønsker at vore kunder skal have indflydelse på eget liv. Og så skal de have muligheden for at komme til orde.

Sæt dit præg
I disse uger har vore kunder en helt særlig mulighed for at komme til orde. Vi holder nemlig generalforsamlinger over hele landet.
Ikke generalforsamlinger i traditionel kedelig forstand, men en generalforsamling hvor du via film, underholdning og diskussioner har
mulighed for at sætte dit præg på Kristelig Fagbevægelse og ikke mindst mulighed for at komme til orde og blive hørt.
De fleste steder deltager skuespiller Lars Bom.

Her foregår det
Er du ikke tilmeldt kan du nå det endnu.

København 26. oktober,
Ringsted 27. oktober,
Aalborg 28. oktober,
Kolding 1. november,
Aulum 3. november,
Odense 9. november,
Randers 12. november.

Tilmeld dig her

Søren Fibiger Olesen, formand Kristelig Fagbevægelse

1 kommentar » Læs mere…

Madpakkedemokrati?

Al magt til sofastemmerne! Lyder det udemokratisk? Det kan let blive resultatet, når Danmarks småbørnsforældre i løbet af efteråret går til et mærkeligt madpakkevalg.

Frokostordning til valg
Jeg skal snart til stemmeurnen. Sammen med de øvrige forældre i min søns børnehave skal jeg afgøre, hvad vores børn skal have til frokost. Folketinget har givet alle daginstitutioner mulighed for at stemme om, hvor vidt de vil fortsætte den omstridte frokostordning ”Et sundt måltid mad til alle”, der blev indført i 2009.

Sofastemmerne bestemmer
Det er alt sammen meget godt. Men jeg må sige, at jeg undrer mig voldsomt over den valgprocedure, som Folketinget har vedtaget. Det er sådan, at hvis man IKKE stemmer, så tæller det som en stemme for at bevare den eksisterende ordning. Dvs. at sofavælgerne med stor sandsynlighed kommer til at afgøre, at frokostordningen fortsætter i min søns børnehave.

Tænk hvis…
Tænk hvis det var på samme måde til andre afstemninger. Hvis jeg ikke stemmer til et folketingsvalg, gælder det som en stemme til den siddende regering! Hvis jeg ikke stemmer ved en overenskomstvalg, støtter jeg automatisk det forslag, der er blevet fremlagt! Hvis jeg ikke stemmer, når vi skal vælge tillidsrepræsentant, støtter jeg automatisk den siddende. Det ville være noget rod.
Vi har brug for et reelt madpakkedemokrati.

Gitte Krogh Nørgaard, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse

3 kommentarer » Læs mere…