1. december 2010

Årets Projekt-organisation

Kristelig Fagbevægelse har vundet prisen som Årets Projektorganisation, som PS4 House of Leadership står bag.

Samarbejde i særklasse
I begrundelserne for, at Kristelig Fagbevægelse får prisen, fremhæver PS4 House of Leadership samarbejdet i Kristelig Fagbevægelses projekter. De skriver, at samarbejdet er præget af "et højt engagement, en høj grad af tillid og endelig en respektfuld holdning til hinanden". Derudover fremhæves, at "projektdeltagerne i meget høj grad finder, at de kender visionen for deres projekter".

Vil hele tiden være bedre
I øvrigt bliver Kristelig Fagbevægelse anerkendt for at være bevidst om:
- At mennesker er forskellige og derfor skal uddannes igen og igen for at blive bedre
- At være nysgerrige på, hvordan man kan blive endnu bedre til projekter for at opnå ekstraordinært gode resultater.

En rod fra Store Dyrehave
Vindertrofæet er en træskulptur. Den er lavet af en rod, som kunstneren Jan Christiansen har fundet i Store Dyrehave ved Hillerød. Han forklarer, at skulpturen er lavet af et stykke rodtræ for at symbolisere, at det kræver jordforbindelse, nærvær og indlevelse at være en god projektorganisation.

Holger Brøns Jensen og Kresten Kragh-Schmidt, Kristelig Fagbevægelse

1 kommentarer:

21. december 2010 kl. 14.58 Anonym

jeg vil nødig se de andre kandidater til titlen...

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.