22. december 2010

Hovedsponsor i AG København

Med 7500 tilskuere i en fyldt Ballerup Super Arena blev det tirsdag aften offentliggjort, at Kristelig Fagbevægelse er ny hovedsponsor i AG København.

AG København ligger i toppen af Dansk herrehåndbold. Og dermed er AG København et godt match for Kristelig Fagbevægelse, som også ligger i toppen med den største vækst blandt alle a-kasser i år.

AG København er en klub med ambitioner og evne til at gøre håndboldkampe til en særlig oplevelse, så også her går vi efter det samme, da vi i Kristelig Fagbevægelse lægger stor vægt på at give kunderne den bedste service.

Vi har stor respekt for AG Københavns resultater og ser dette som et fornuftigt samarbejde, som begge parter vil få noget ud af. Aftalen løber de næste 2½ år og skal være med til at give Kristelig Fagbevægelse en endnu stærkere position i København.

Jesper Wengel, adm. direktør, Kristelig Fagbevægelse

21 kommentarer:

23. december 2010 kl. 14.56 Dan Gripping

Hvad får medlemmerne ud af sponsoratet til AG håndbold? Jeg er ikke interesseret i at støtte AG, kan jeg slippe for det.

Hvis der er så mange penge i kassen, kan vi vel betale lidt mindre i kontingent?

23. december 2010 kl. 15.38 Jesper Wengel adm. direktør

Kristelig Fagbevægelse bruge aktivt marketing kroner for at gøre os synlige både overfor nuværende, men også potentielle medlemmer. De beløb der gættes på i pressen er vi SLET ikke i nærheden af. Og vi sikre os altid at en samarbejdsaftale som den vi har lavet med AG Kbh. giver os god eksponering i forhold til vores målgruppe. Vi har spredt vores marketing aktiviteter på såvel radio, tv, trykte medier, sponsorater samt brochure og ialt beløber dette sig til godt 20 mio. kr. om året. Vi vil gerne synligøre at Kristelig Fagbevægelse er et værdifuldt valg både i forhold til den høje service og kvalitet vores medarbejdere leverer, men også i forhold til en meget fornuftig pris i branchen.

Vi arbejder hele tiden på at vores kunder skal få mest mulig værdi for deres kontingent i Kristelig Fagbevægelse og det håber jeg at mange forsat oplever. God Jul

23. december 2010 kl. 19.58 Bo Svendsen

Jeg vil give Dan ret i, det ikke ser ud til at være til medlemmernes fordel at sponsere et håndboldhold. Det er uanset prisen ikke medlemmernes ønske at støtte politiske partier og andre overflødige ting. Men kan vi blive flere medlemmer i KRIFA via sponsoratet og derved opnå et billigere kontingent eller en bedre forening, må vi vel alligevel indrømme, at det var en investering, ikke en udgift. Jeg tvivler dog på at vi opnår disse fordele og gør opmærksom på, det ikke er et gode i sig selv at blive flere medlemmer bortset fra, KRIFA derved bliver mere synlig men er stadig den grimme ælling uden særligt stor indflydelse :-) Mange venlige hilsener og Glædelig Jul

28. december 2010 kl. 13.09 ulla

Jeg synes AG København er et irriterende hold, så det irriterer mig meget at se min fagbevægelse bag på deres trøjer, havde overvejet at skifte til det faglige hus pga af Krifas reklame, men hvad skuer mit øje oh skræk og ve, de er også bag på trøjen...

28. december 2010 kl. 13.10 Anonym

og den reklame med ridderen - puha...

29. december 2010 kl. 11.05 Karen Pedersen

Jeg har temmelig svært ved at se sammenhængen mellem et håndboldsponsorat og en forbedret service for krifas medlemmer.

Min oplevelse af krifa er, at I muligvis er landets 3. største fagforbund, men at det ikke er lig med bedre service - tværtimod.

I løbet af mine 1½ års medlemskab har jeg konstant været ude for langsom sagsbehandling så snart der var noget, som lå ud over almindelig dagpengeudbetaling. I reklamerer utrolig meget med at være så kreative og hjælpsomme, men det er ikke i forhold til ledighed.

Jeg har kun oplevet venlighed fra krifas medarbejdere, men aldrig den faglige kompetence eller nytænkning, man som ledig godt kan have brug for når ens egen kreativitet i perioder går ned. Et eksempel: Jeg ringede til en jobkonsulent for at få lidt sparring til jobsøgningen. Det eneste vedkommende kunne bidrage med var, at jeg jo kunne prøve på Jobindex at skrive Fyn i søgefeltet. Så kom alle ledige stillinger på Fyn frem på én gang og kunne så gennemses. Hvor originalt! Den ide var jeg aldrig selv kommet på!
Det var jo bare samtlige ledige stillinger stillet op i en anden rækkefølge end den jeg selv havde prøvet. Er det udtryk for kreativitet , endsige hjælp??

Ved seneste lovpligtige samtale var der nul faglig sparring. Til gengæld blev jeg spurgt, hvad jeg ville gøre for at få arbejde indenfor de næste par måneder. JEG VIL VIRKELIG GERNE HAVE ET NYT JOB. JEG BRÆNDER FOR ET NYT JOB, MEN hvad i himlens navn kan jeg gøre andet end at "holde dampen oppe" og blive ved at søge? Hvilket svar kan jeg ellers give? Det er vel alt, hvad jeg kan gøre derfra, hvor jeg står. Skabe nye arbejdspladser kan jeg desværre ikke. Det er for mig at se en politisk beslutning.

Det er ganske vidst prisværdigt at I siger I ikke vil give op når det gælder vejledning af ledige, men hvis I ikke vil det må I nok blive bedre til den faglige sparring. Som ledig er man vant til at være så kreativ som muligt i sine bestræbelser på at få nyt job. Men det er jo en kendsgerning, at der p.t. er mangel på jobs. På trods af Jeres reklamer om alt det I kan, så kan I jo ikke trylle flere jobs frem lige så lidt som jeg kan, vel? Lidt selverkendelse ville være klædeligt i den forbindelse i stedet for bare at "fodre os" med gamle løsninger i ny indpakning.

Jeg har intet imod håndbold, men i stedet for at ville have flere medlemmer via sponsorater ville det være en brandgod ide at medarbejder-udvikle således at de nuværende medlemmer kunne få en bedre service.

Netop af ovennævnte årsager er jeg nu på vej over i en anden fagforening, hvor jeg tidligere har været og hvor jeg ved, der er styr på tingene. Reklame er godt, faglighed er bedre.

3. januar 2011 kl. 16.27 Anonym

Reklame er godt - nærhed er bedre. Den største værdi for mig var da Krifa var lokal og medarbejderne kendte det lokale arbejdsmarked. For 20 mill. kunne man godt holde et par afdelingskontorer åbne. - Forleden kørte jeg 50 km for at snakke med min fagforening. Da jeg kom frem fik jeg lov at låne en telefon og ringe til dem....de var der ikke. Dagen efter fik jeg et brev som viste, at hende jeg snakkede med sad i samme hus. Jeg føleer mig snydt. Man gemmer sig for os. Det er da ikke synlighed. Men reklamekroner giver måske adgang til gode sportsoplevelser for medarbejderne.....

3. januar 2011 kl. 16.32 xx

ja - fik man ikke også medlemmer da man havde lokalkontorer

4. januar 2011 kl. 12.51 Bjarne

Jeg syntes det er forkert at en fagforening sponsorerer noget som helst! Men det mener jeg faktisk heller ikke Krifa gør her. De køber en ydelse som de har vurderet er konkurrencedygtig. Og det vil være en rigtigt dårlig ide for Krifa at at spare de 20 mio i markedsføring - for så vil vi blive færre og færre og dermed vil kontingentet stige.

Jeg har oplevet den rådgivning jeg har fået som kompetent og hurtig så jeg er godt tilfreds med den service jeg oplever :-)

6. januar 2011 kl. 23.19 Anonym

Ja jeg står i den sitioation at jeg skal melde mig ind i en fagforening men da krifa støtter AGK ville jeg ALDRIG vælge dem da jeg er fra Jylland og absolut ikke kan fordrage AGK såå ærgelig ærgelig. Håber at alle Jyder og Fynboer melder sig ud for hvorfor skal de være med til at støtte et håndbold hold og så i København ???

7. januar 2011 kl. 10.24 Kaj T. Braüner, Kristelig Fagbevægelse

Tak for kommentaren vedr. AG København. Jeg vil lige gøre opmærksom på, at vi ikke kun er sponsor i AG København, men også i forskellige jyske klubber. Nemlig SønderjyskE, EfB Ishockey, Randers HK og Randers FC.

Når vi går ind som sponsor i en klub, gør vi det ikke for at støtte klubben, men et af målene er at få nye kunder ud af det. Jo flere kunder vi har, jo lettere kan vi også holde kontingentet nede og bevare et højt serviceniveau. Desuden skal sponsoraterne matche vores værdier og ramme den målgruppe, som vi henvender os til. Sponsoraterne skal kunne bruges aktivt til f.eks. salg, og hvis vi samtidig kan få noget TV-eksponering af vores sponsorat er det en fordel.

7. januar 2011 kl. 11.32 Anonym

Hvad med Fyn?

7. januar 2011 kl. 11.56 Kaj T. Braüner, Kristelig Fagbevægelse

Vi ville gerne have endnu flere sponsorater, men for det første har vi ikke et ubegrænset budget, og for det andet er det også vigtigere for os at udnytte og aktivere de sponsorater vi allerede har på bedste vis, så vi får det optimale ud af dem.

For os handler det ikke om nødvendigvis at være repræsenteret med sponsorater i alle egne af landet, men mere om, at de sponsoraftaler vi indgår, giver det bedste udbytte for os.

8. januar 2011 kl. 15.36 Anonym

JA I ER SGU KØNNE... VORHERREBEVARES

8. januar 2011 kl. 15.45 peder

Nu sidder jeg og ser håndbold med Randers HK og kan ikke få øje på sponsoratet mere... Det er da skjult godt i forhold til førhen...

8. januar 2011 kl. 22.56 Krifa

Flot Krifa taler om værdier..

Hvor mange af jeres medlemmer arbejder IKKE inden for jeres overenskomst område??

OG i der ved kun kan skrive et pænt brev til Chefen om at han skal udbetale manglende løn??

8. januar 2011 kl. 23.32 Anonym

Jeg tror jeg skifter tilbage til HK igen - der ved man da hvad man får for sine penge og så står jeg solidarisk med mine kolleger - det vil jeg heller end at støtte en Københavns håndboldklub....

12. januar 2011 kl. 21.14 Kaj Christensen

jeg synes det er latterligt at smide så mange penge i danmarks rigeste klub - hvor er det kristne budskab at vi skal ære hinanden, hjælpe hinanden,
10 millioner er mange penge som kunne bruges til videreudvikling af sine ledige medarbejdere, kurser osv,,,,
jeg synes det er sørgeligt at de rigere skal gøres rigere, og de dårligt stillede skal kæmpe videre,
jeg tager dyb afstand fra det i gør, og mener ikke det er en fagforening værdigt, samt har i ikke hørt det enkelte individ i det her, som betaler til jeres kasse, og jeg overvejer også at bevæge mig videre på et tidspunkt.

13. januar 2011 kl. 07.03 kaj christensen

jeg har læst alle de anonyme kommentarer og det skrevne og følger gerne op på den med at skrive til cheferne for at få det manglende udbetalte udbetalt, hvilket jeg døjer med. Jeg har været offer for en ulovlig bortvisning, hvor hk tidligere har været inde i en lignede sag mod min tidligere arb.giver og vundet den. I siger jeg har brudt markedsføringsloven, en lov jeg mener i selv bryder ved at sige i hjælper 9 ud af 10. Forleden, ved et sammentræf mødte jeg en der heller ikke ku få hjælp, er vi i samme pulje er det 8 ud af 10. Egentlig vil jeg gerne se de statistikker som viser i hjælper alle de mennesker. Som jeg ser det er der mere gang i at glemme den kristne værdi, glemme at hjælpe andre mennesker, glemme at kæmpe for det enkelte individ, glemme at lytte til det enkelte individ. Selv modtog jeg et brev at i ville tage sagen, men i stod af igen, var dybt ned og langt ude med grimme tanker, og i havde ikke engang en i kunne henvise til. Hvis det er fremtiden, at i som en kristelig fagforening skal profilere jer selv udaftil, via usande radioreklamer, samt støtte af de rigeste klubber /personer/ vil jeg ikke være her mere. Jeg finder det dybt tragisk, at i faktisk arbejder, som mange af vore dårlige arb.givere gør.
Jeg gider ikke at kommentere herinde mere, men vil også give min mening til kende, og er dybt skuffet over jeres juraafdeling, samt det i burde stå for ikke er fyldestgørende.

13. januar 2011 kl. 11.49 kaj christensen

når man dummer sig, skal man være ærlig, og jeg vil sige at jura har behandlet mig udfra bedste side, så o.n. trækker jeg tilbage igen, det beror på en gensidig misforståelse og har kun roser til overs for jura, efter snak med dem idag,
så stor undskyldning herfra,

18. februar 2011 kl. 11.47 Jens

Efter at Johnny Nim er dømt for bedrageri, med betinget fængselsdom ved uberettiget at have modtaget dagpenge af Kristelig a-kasse. Efter at have ført sig frem med et synderegister så stort og så langt som øjet rækker at f.eks chefredaktøren for BT, Erik Meier Carlsen skrev:
Nim er langt nærmere den type mafia-lignende fagforenings-tænkning, som vi kender fra USA.
Her har arbejdernes organisering fra et tidligt tidspunkt åbnet et særligt område for en tvivlsom mellemting mellem forretningsfolk og forbrydere, der blandede fagforeningsmagt med voldelige forbryderbanders metoder.Citat slut. Samarbejder Krifa, Kristelig A-kasse nu med Johnny Nim. Vor herre bevars! Hvor langt kan man synke i Krifa? http://www.detufagligehus.dk/

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.