Fyret uden grund

Hver fjerde opsigelse opfattes som usaglig. Og hver fjerde opsigelse er ikke skriftlig. Det fremgår af en analyse, YouGov har lavet for Kristelig Fagbevægelse.

23 procent af de lønmodtagere, der er blevet sagt op inden for de seneste fem år, mener, at opsigelsen har været usaglig. Før de svarede på spørgsmålet, fik de at vide, at en usaglig opsigelse er en opsigelse, som ikke er begrundet i enten medarbejderens eller arbejdspladsens forhold såsom uegnethed til jobbet, misbrug, omstruktureringer eller besparelser. Også 23 procent, som er blevet sagt op inden for de seneste fem år, er blevet det uden en skriftlig opsigelse.

Mere end 100.000 uden rettigheder
Med så mange usaglige og ikke-skriftlige opsigelser er det et problem, at over 100.000 lønmodtagere på det danske arbejdsmarked hverken har ret til en erstatning for en usaglig opsigelse eller til at kræve en skriftlig opsigelse. Så mange er nemlig hverken omfattet af en overenskomst eller beskyttet af funktionærloven.

Lovgiv mod usaglige opsigelser
Kristelig Fagbevægelse foreslår derfor, at retten til at kræve erstatning for en usaglig opsigelse og til at kræve en skriftlig opsigelse bliver en del af ansættelsesbevisloven. Den gælder for alle, der har haft en ansættelse på mere end en måned med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mere end otte timer.

Bedre end både funktionærlov og overenskomster
En sådan udvidelse af ansættelsesbevisloven vil endda også være en forbedring for funktionær- og overenskomstansatte. Funktionærloven giver nemlig først ret til at kræve en skriftlig begrundelse efter 3 måneders ansættelse og mulighed for en godtgørelse for en usaglig opsigelse efter 1 års ansættelse. Overenskomster giver typisk først ret til en skriftlig begrundelse og godtgørelse for en usaglig opsigelse efter 9 måneders ansættelse.

Bred opbakning til lov mod usaglige opsigelser
Blandt danske lønmodtagere er der opbakning til Kristelig Fagbevægelses forslag. I YouGov-analysen svarer 85 procent af danske lønmodtagere, at de synes, at alle på arbejdsmarkedet bør have ret til en skriftlig og sagligt begrundet opsigelse.

Konkrete eksempler på usaglige opsigelser
Vi hører gerne om konkrete eksempler på usaglige opsigelser, som kan understrege behovet for en lov om ret til en erstatning for usaglige opsigelser.


Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse

19 kommentarer » Læs mere…

Sådan kan vi få flere praktikpladser

Lige nu mangler ca.10.000 unge en praktikplads. Kristelig Fagbevægelse har et forslag til, hvordan der kan skaffes flere praktikpladser.

Der er brug for de unge på fremtidens arbejdsmarked, og uanset krise eller ej er det nu, der skal investeres i de unges ressourcer og kompetencer. Det er for sent, når vi om nogle år kommer til at mangle deres arbejdskraft som faglærte.

For at få flere virksomheder til at tage praktikanter foreslår Kristelig Fagbevægelse:

• at virksomheder, der udfører opgaver for det offentlige, skal have et vist antal praktikpladser.
• at virksomheder over en vis størrelse skal have et fastsat antal praktikpladser.

Vi foreslår også, at mindre virksomheder kan indgå alliancer og oprette kombinationspraktikpladser.
Desuden mener vi, at virksomheder, der har særlig mange elever, kan betragte det som en del af deres CSR-arbejde (virksomhedens sociale ansvar).

Det er dagens unge, der er fremtidens medarbejdere. Det er derfor i alles interesse, at der investeres i, at de uddanner sig. Ellers svigter vi både de unge og os selv som samfund.

Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse

Skriv kommentar » Læs mere…

Vi skal have et enklere efteruddannelsessystem

Mange har svært ved at finde vej gennem efteruddannelsessystemet. Derfor skal det gøres enklere og mere gennemskueligt.

Den faglige og teknologisk udvikling går stærk. Jobområder nedlægges, og nye kommer til. Der er brug for, at eksisterende viden og kunnen løbende bliver opdateret og udviklet.

Der er også utallige muligheder for efteruddannelse. Men mange har svært ved at få overblik over mulighederne og ved ikke, hvilke af dem de skal gøre brug af for at holde sig ajour og have de kompetencer, der er brug for i fremtiden.

Det er også relevant at overveje, hvordan arbejdsfri perioder kan bruges til efteruddannelse.

Kristelig Fagbevægelse foreslår, at en uvildig kommission kigger kritisk på, hvor der er brug for ændringer af efteruddannelsessystemet, så det kan blive mere enkelt og overskueligt.

Vi foreslår også, at der etableres et uvildigt råd, som skal rådgive regeringen om uddannelsesbehov med udgangspunkt i, hvilke former for job og uddannelser der er brug for i fremtiden.

Det, man skal kunne i dag, er ikke nødvendigvis nok i morgen. Det er vigtigt, at udgifterne til efteruddannelse bruges på at udvikle de kompetencer, der efterspørges i fremtiden. For på den måde bevarer den enkelte sin værdi på arbejdsmarkedet, og arbejdsgiverne får lønmodtagere, som det giver værdi at ansætte.

Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse

Skriv kommentar » Læs mere…

Den ny efterløn

Regeringen må tage mere ansvar for følgerne af den ny efterløn.

Regeringen er i gang med at ændre efterlønnen drastisk, men svigter de nedslidte, tager ikke ansvar for at informere om den nye efterløn, og tvinger dem, der er i efterlønsordningen, til at tage en forhastet beslutning.

Svigter de nedslidte
De faktisk nedslidte seniorer skal have mulighed for at trappe ned eller droppe ud af arbejdsmarkedet. Regeringen bør derfor sikre, den nye seniorførtidspension bliver sådan, at man kan få en afgørelse langt hurtigere end i sager om almindelig førtidspension. Samtidig bør regeringen gøre det obligatorisk, at alle arbejdspladser skal have en seniorpolitik

Staten bør informere
De gennemgribende ændringer af efterlønnen rejser en række spørgsmål om, hvad det er bedst at gøre. Banker, forsikringsselskaber, pensionsselskaber osv. kan have interesser i at få folk til at gøre det ene eller det andet.
Staten bør derfor stille sig i spidsen for en informationskampagne, der giver neutral og objektiv oplysning til borgerne om mulighederne i den nye efterløn og om konsekvenser ved at træde ud af efterlønsordningen.

Tvinges til forhastede beslutninger
Regeringen tilbyder, at man kan få den indbetalte efterløn udbetalt skattefrit fra 2. april til 1. oktober 2012. Men om det kan betale sig frem for at blive i efterlønsordningen, afhænger af en række faktorer, som ingen kender nu, bl.a. hvordan ens økonomi og pension er, når man kommer til efterlønsalderen.
Det er ikke anstændigt, at regeringen tvinger til så forhastede beslutninger. Tilbuddet om den skattefri udbetaling bør være uden slutdato.


Erik Bertelsen, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse

11 kommentarer » Læs mere…

Sexchikane og julefrokoster

Julefrokosten giver ikke chefen en undskyldning for at kaste sig over kontorets lækre steg. Sexchikane er sexchikane, også når det sker til firmaets julefrokost. Det oplyser Kristelig Fagbevægelses juridiske chef, advokat (H) Mette Lykkegaard.

- Der gælder de samme ansættelsesretlige regler under en firmajulefrokost som på arbejdspladsen til daglig. Uanset at det er uden for normal arbejdstid, og uanset at julefrokosten måske holdes ude i byen. Arbejdsgiveransvaret varer ved, indtil det tidspunkt, hvor julefrokosten officielt er slut, siger Mette Lykkegaard.

Samtidig oplyser Mette Lykkegaard, at hvad der opleves som sexchikane på én arbejdsplads, måske ikke er det på en anden. Det afhænger bl.a. af kulturen og omgangstonen.

- Om noget er sexchikane eller ej, afgøres af den part, der føler sig udsat for sexchikane. Hvis man føler sine grænser overskredet og krænket på grund af noget, en anden siger eller gør, kan der være grundlag for at rejse en sexchikanesag. Føler man sig udsat for sexchikane, bør man derfor kontakte sin fagforening, siger Mette Lykkegaard.

Go' Morgen Danmark på TV 2 har haft Mette Lykkegaard i studiet om, hvad der skal til, for at man kan tale om sexchikane.

Ove Klausen, kommunikationsmedarbejder, Kristelig Fagbevægelse

3 kommentarer » Læs mere…

Stress - er det min skyld?

Hvis du er stresset på arbejde, vil du så sige, at det er arbejdsgiverens skyld eller den måde, vores samfund har udviklet sig på – eller vil du sige, at det er din egen skyld?
De fleste vil nok mene, at alle tre aspekter gør sig gældende.

Stressen flytter med
Og stress er jo ikke kun en tilstand, der er til stede, når man er på arbejde. Det er i mange tilfælde der, den starter, men det er jo ikke noget, man bare kan lægge fra sig og så være ude af, når man kommer hjem til familien. Det følger en så længe, man ikke gør noget ved den stressede tilstanden.

Alle kan gøre noget ved stressen, men hvordan?
"For at forebygge stress og skabe trivsel er det vigtigt at forstå, hvad stress er, og hvordan stress kan tackles og forebygges. Det er et fælles ansvar på arbejdspladsen at forebygge stress og skabe trivsel"
Dette citat er taget fra Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside, og der er ikke nogen tvivl om, at ændringer starter med dig selv, men for mange er det vidt forskelligt, hvad der skal til. Skal man tage en snak med kolleger og chefen? Skal man sige sit job op eller noget helt tredje?

Stress fører til sygdom
Der er mange muligheder, men en ting er sikkert: En varig tilstand af stress er ikke gavnlig for ikke at tale om, at den er direkte skadelig.
Langvarig stress kan udløse en lang række sygdomme, som kan føre til, at kroppen ikke slappe rigtig af i meget lang tid og vil være i konstant beredskab. Det fører til, man ikke har det samme overskud til arbejdsopgaver og familien, som man ellers ville have. Det kan ingen holde til på sigt.

Hvad mener du?
Men hvordan ændrer man på de faktorer, der fører til stress?
Hvad skal man selv tage ansvar for?
Hvornår skal man få gang i en snak på arbejdspladsen?
Hvad skal chefen på arbejdspladsen gøre?
Hvad bør fagforeningen gøre?

Anita Holt, regionsbestyrelsesmedlem, Kristelig Fagbevægelse

12 kommentarer » Læs mere…

Du er fyret, fordi - det er du bare!

Den barske virkelighed
Den barske virkelighed på dagens danske arbejdsmarked er, at langt over 100.000 lønmodtagere ikke har ret til en skriftlig begrundet opsigelse eller til erstatning for en usaglig opsigelse. Det kan vi ikke være bekendt.

Uden for lov og ret
Men den manglende ret til en begrundet opsigelse og til en erstatning for en usaglig opsigelse er kun et af de områder, hvor flere end 100.000 lønmodtagere er uden for lov og ret. Lige så mange har ikke ret til fravær på barnets 1. sygedag, opsigelsesvarsler og fuld løn under barsel.

Basale rettigheder til alle

Det er rettigheder, som Kristelig Fagbevægelse mener er så basale, at de skal gælde alle. Derfor kæmper vi for, at alle skal have ret til:

• Beskyttelse mod usaglige opsigelser
• Erstatning ved usaglige afskedigelser
• Retten til en skriftlig begrundet opsigelse.

Stort behov for lovgivning
Ja, men er det ikke rettigheder, man har i kraft af overenskomster? Jo, nogle af dem, men der er store huller i overenskomstdækningen. På det private arbejdsmarked er ca. 40 procent uden en overenskomst.
Det er så langt, som vi og andre fagforeninger er nået i mere end 100 år. Intet tyder på, at vi kan lykkes med en 100 procents overenskomstdækning.

Derfor er der behov for en lovgivning, som sikrer basale rettigheder til alle lønmodtagere, uanset om de arbejder under en overenskomst eller ej. Overenskomsterne skal bygge ovenpå nogle basale rettigheder. Derfor kæmper Kristelig Fagbevægelse både for bedre overenskomster og bedre lovgivning.

Af Søren Fibiger Olesen, landsformand for Kristelig Fagbevægelse



Vær med i kampen
Du kan være med i kampen ved at sende dette lille videoklip videre til dine venner – f.eks. til dine facebook venner. Eller ved at finde et godt eksempel på en grotesk opsigelses situation, som vi må bruge i kampen for at forbedre lønmodtagerrettigheder.

34 kommentarer » Læs mere…

Er du glad for dit arbejde?

Kristelig Fagbevægelse er gået i luften med et nyt kundetilbud. Vi vil sætte fokus på trivsel på jobbet og hjælpe vores kunder til større arbejdsglæde. Mange af vores kunder kommer til os med spørgsmål, der handler om fx manglende lyst til at gå på arbejde, angsten for at blive fyret, konflikter, mobning og stress.

Vi tager ansvar
Som fagforening vil vi gerne tage ansvar og imødekomme kundernes behov. Også når de har spørgsmål, der rækker ud over, hvad vi som fagforening traditionelt set er stærke på, fx sager om manglende løn, konkurser og arbejdsskader. Vi skal også være en stærk sparringspartner for vores kunder, når de har problemer med trivslen på jobbet.

Arbejdsglæden i bund
Arbejdsglæden på de danske arbejdspladser har sat bundrekord. Niveauet er det i laveste i 10 år. Sådan lyder konklusionen fra firmaet Ennova, der for nylig har målt arbejdsglæden på danske arbejdspladser. (European Employee Index, 2011).
Den økonomiske krise bliver udpeget som en af de store syndere. Mange har oplevet at miste flere kollegaer og lever dagligt med utrygheden for fremtiden. Usikkerhed, angst, faldende motivation og stress er nogle af de reaktioner, der er kommet i kølvandet på krisen. Og det går ud over arbejdsglæden.

Jobtrivsel
Så der er problemer nok at tage fat på. Og det er det, vi gør med det nye produkt Jobtrivsel. Det er et gratis tilbud til dig, der er kunde i Krifa. Du kan få mere at vide om det og finde tips og tricks til at få større arbejdsglæde på vores hjemmeside. http://www.krifa.dk/jobtrivsel.aspx

Hvor klemmer skoen?

Men hvor synes du, skoen klemmer i forhold til at opleve arbejdsglæde og jobtrivsel?

Hvordan har krisen påvirket dig?

Hvis ansvar synes du det er, at du trives på dit job?

Hvad forventer du af hjælp fra din fagforening, hvis du har problemer med stress, konflikter eller mobning på jobbet?

Mette Lykkegård, juridisk chef, Krifa

5 kommentarer » Læs mere…

Det er løgn - HK indrømmer fejl

HK indrømmer fejl
I en blogkommentar til dette blogindlæg skriver redaktør hos HK Niels Møller Madsen, at HK har bragt en historie om Krifa, som ikke var ordentligt researchet, og at der ikke er grundlag for at sige, at Krifa ikke kan føre sager for sine kunder.

Herunder er teksten fra det oprindelige blogindlæg. Hele HK's tekst om, at de indrømmer at have begået en fejl, kan læses blandt kommentarerne.

HK lyver og vildleder om Kristelig Fagbevægelse
På sin hjemmeside skriver HK, at Kristelig Fagbevægelse skulle have tabt en højesteretsdom, som skulle vise, at Kristelig Fagforening ikke kan føre sager for sine kunder ved de civile domstole.

Løgn og vildledning
Men HK lyver. Den omtalte højesteretssag er ikke ført af Kristelig Fagforening og har intet med os at gøre. Og HK vildleder, når de udlægger højesteretsdommen, som om den skulle betyde, at vi ikke kan føre sager for vores kunder ved de civile domstole. Det er ikke bare en overfortolkning af den omtalte dom. Det er en direkte fejlfortolkning. Selvfølgelig kan vi føre sager for vores kunder ved de civile domstole. Og vi gør det jo hele tiden.

Vi kan altid hjælpe vores kunder
Der er er helt særlige tilfælde, hvor en sag skal startes op i det fagretlige system, før den kan gå videre til en civil domstol. Men så gør vi jo det. Så er det blot den måde, vi hjælper vores kunder på. Vi kan altid hjælpe vores kunder.

Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse

15 kommentarer » Læs mere…

Krifa kan

Alle, som har valgt at være kunde i Kristelig Fagbevægelse, har en stor og stærk partner.

Kristelig A-kasse er landets 3. største a-kasse. Kristelig Fagforening er den 5. største fagforening. Og når vores kunder har brug for hjælp, kan de regne med os.

Vi kan hjælpe dig
Vi hjælper vores kunder med alt, hvad der har med deres arbejdsliv at gøre, og noget af det, vi kan tilbyde dem er, at:
- Vi fører sager for kunder, som bliver usagligt opsagt, ikke får deres feriepenge, har fået en arbejdsskade og så videre og så videre
- Vi forhandler overenskomster, som sikrer en god løn og gode arbejdsforhold på de arbejdspladser, hvor de gælder
- Vi tilbyder vores kunder karriererådgivning
- Vi hjælper ledige med hurtigt at komme i job igen
- Vi kan tjekke din ansættelseskontrakt
- Vi havde i 2010 34.000 kunde-henvendelser om faglige spørgsmål, og de seneste tre år har vi inddrevet 1 milliard kroner til vores kunder.

Et værdifuldt valg
Som det fremgår, er vi et værdifuldt valg. Det er ikke uden grund, at vores kunder er så tilfredse med os, at ni ud af ti af dem vil anbefale os til andre.


Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse

6 kommentarer » Læs mere…

3F afsløret

3F's forbundsformand Poul Erik Skov Christensen taler ikke sandt, når han påstår, at Kristelig Fagbevægelse ikke har nogen overenskomster.

Det konkluderer Danmarks Radios Detektor-redaktion på P1 Morgen den 26. oktober. Da DR konfronterer Poul Erik Skov Christensen med, at Kristelig Fagbevægelse har overenskomster, indrømmer han kun delvis, at han har sagt noget usandt.

Ny usandhed
På den ene side medgiver han, at Kristelig Fagbevægelse har overenskomster. Men på den anden side påstår han, at Kristelig Fagbevægelse kun har overenskomster, der er indgået med enkeltstående virksomheder, og det er ikke, hvad han forstår ved traditionelle overenskomster. De skal dække brancher og være indgået med en arbejdsgiverorganisation.

Men sandheden er, at Kristelig Fagbevægelse har begge former for overenskomster. Poul Erik Skov Christensen forsvarer sin første usandhed ved at komme med en ny. Og DR hopper på den og gengiver hans forklaringer som rigtige.

Men hvor meget kan man egentlig manipulere med sandheden og stadig blive opfattet som troværdig og seriøs?

Ove Klausen, kommunikationsmedarbejder, Kristelig Fagbevægelse

9 kommentarer » Læs mere…

Bredt samarbejde er afgørende

Tillykke til Mette Frederiksen med titlen som beskæftigelsesminister. Kristelig Fagbevægelse ser frem til et konstruktivt samarbejde, for der er faktisk mange ting, vi er helt enige om.

Jeg noterede mig, at Mette Frederiksen ved sin tiltrædelsestale i Beskæftigelsesministeriet lagde vægt på, at få afskaffet den meningsløse aktivering. Vi kunne ikke være mere enige

Kristelig Fagbevægelse arbejder med konstruktive løsninger, der kan bidrage til nogen af de helt store udfordringer på arbejdsmarkedet:

• Hvordan laver vi et dagpenge- og beskæftigelsessystem, der både er individuelt og fleksibelt i forhold til konjunkturer, og som er effektivt i forhold til at skaffe arbejde til de ledige?
• Hvordan skaffer vi den nødvendige opkvalificering og uddannelse af danske lønmodtagere, så vi matcher nutidens og fremtidens   jobmuligheder?

Positive signaler
Den nye regering inviterer til et bredt samarbejde både i og uden for Folketinget. Det har Helle Thorning-Schmidt slået fast igen og igen. Det syntes jeg er et positivt og vigtigt signal. Et bredt samarbejde i Folketinget er en nødvendighed i forhold til at skabe de reformer, der skal sikre Danmarks økonomi og fremtid. Et bredt samarbejde, der inddrager alle kræfter i det danske foreningsliv og blandt almindelige borgere, er et godt ønske og en rigtig attitude.

Krifa som medspiller
Kristelig Fagbevægelse spiller gerne vores holdninger og tanker på banen. Vi ser derfor frem til et godt samarbejde med den nye minister og regeringen.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse

6 kommentarer » Læs mere…

Den ledige i centrum

Dobbeltadministration giver ingen værdi. Folk, der er ledige, skal i dag have kontakt til både a-kassen og jobcenter. Det er spild af ressourcer og urimeligt over for den ledige, som det forvirrer og irriterer.

Klar opgavedeling
Der bør være en klar opgavedeling af, hvor den ledige får hjælp. I dag skal den ledige til samtaler i både a-kassen og jobcenteret – ja i værste fald på samme dag. Når folk frivilligt har meldt sig ind i en forsikring – en a-kasse - er det naturligt, at det er her, kontakten er. I hvert fald i den første del af ledighedsperioden.
Er a-kasserne motiverede til at få folk i beskæftigelse? Ja i høj grad, for ledighed koster også penge for a-kassen. Så selvfølgelig vil en a-kasse gøre alt for at få ledige i arbejde.

Mange tilbud til ledige
Kristelig A-kasse har som den 3. største a-kasse mange tilbud til ledige allerede efter få dages ledighed. Ja faktisk har vi tilbud om hjælp til at finde et nyt job allerede i opsigelsesperioden.
Det kan et jobcenter slet ikke klare.

Vis de ledige respekt
A-kasserne bør spille en langt mere aktiv rolle end de kommunale jobcentre over for de ledige, fx de første 6 måneder. Det giver mening for de ledige og behandler dem med respekt.
Hvad synes du er naturligt for den ledige. Skal kontakten være til både jobcenter og a-kassen? Er den nuværende opgavedeling fornuftig? Hvad synes du er bedst?

Erik Bertelsen, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse

7 kommentarer » Læs mere…

Uddannelse - nej tak

Næsten halvdelen af de unge på den københavnske vestegn, som er børn af ufaglærte forældre, tager ikke en uddannelse. Det skriver Ugebrevet A4 på baggrund af en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Det er bekymrende tal, når vi ved, at der i fremtiden bliver større og større brug for at have en uddannelse for at begå sig på den danske og globale arbejdsmarked.

Ringkøbing rykker
Til sammenligning får næsten fire ud af fem unge af ufaglærte forældre i Nordsjælland en uddannelse. Det er måske ikke så overraskende, at unge fra det rige Hørsholm klarer sig bedre end unge fra det fattigere og mere socialt belastede Albertslund. Mere overraskende er det måske, at flere vestjyske udkantskommuner klarer sig godt, når det handler om at bryde den sociale arv. I Ringkøbing/Skjern får tre ud af fire børn af en ufaglært forælder en uddannelse. Undersøgelsen indikerer altså, at det er sværest at bryde den sociale arv i storbyer.

Krifa arbejder med
I Krifa ønsker vi at tage ansvar, når det gælder om at bryde den sociale arv i forhold til uddannelse. Vi arbejder på at finde de bedste måder at støtte vores unge, ufaglærte kunder til at tage en uddannelse. Hvilke ting mener du, der først og fremmest afholder unge med ufaglærte forældre fra at tage en uddannelse?

Gitte Krogh Nørgaard, Politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse

2 kommentarer » Læs mere…

Lønmodtagerlov

Kristelig Fagbevægelse kæmper for, at alle lønmodtagere skal have retten til grundlæggende rettigheder som fravær på barnets 1. sygedag, opsigelsesvarsler, arbejdsmarkedspension, fuld løn under barsel og retten til en skriftlig og saglig opsigelse.
Disse rettigheder har alle lønmodtagere ikke. 41 % af lønmodtagerne på det private arbejdsmarked har ingen overenskomst og dermed formelt ingen rettigheder. Det er ikke rimeligt, og derfor skal vi have en lønmodtagerlov, der sikrer disse grundlæggende rettigheder. En lønmodtagerlov skal ikke erstatte overenskomster, men være et supplement, som sikrer alle dem, der ikke har en overenskomst.

Har du en case
Vidste du, at rigtig mange lønmodtagere ikke har krav på en skriftlig og saglig opsigelse? Det synes vi er uanstændigt – og vi vil derfor kæmpe for at ændre på det. Kristelig Fagbevægelse vil i den kommende tid sætte et særligt fokus på det groteske i, at mange lønmodtagere ikke har ret til en skriftlig og saglig begrundet opsigelse. Jo flere eksempler, vi har på groteske situationer, hvor en lønmodtager er opsagt usagligt, desto nemmere bliver det at ændre på det. Har du et eksempel på en usaglig opsigelse - enten fra dig selv, en ven eller kollega, vil vi gerne høre om det.

Rolf Weber, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse (row@krifa.dk)

2 kommentarer » Læs mere…

Tillykke til Thorning

Kristelig Fagbevægelse ønsker Helle Thorning-Schmidt tillykke med at kunne danne regering og ser frem til et samarbejde om arbejdsmarkedspolitiske emner.

Kristelig Fagbevægelse er ikke bundet til nogen politiske partier og kan samarbejde med enhver regering. Helle Thorning-Schmidt har tydeligt meldt ud, at hun ønsker dialog med arbejdsmarkedets parter, og Kristelig Fagbevægelse er parat

Rød regering må gøre op med LO-blokken
En ny rød regering ikke kan undvære at lytte til Kristelig Fagbevægelse, hvis den vil være bredt orienteret om, hvad danske lønmodtagere ønsker. Godt nok er der tætte bånd mellem LO og de socialistiske partier, men LO repræsenterer stadig færre lønmodtagere, mens de frie fagbevægelser er i fremgang. Kristelig Fagbevægelses a-kasse er landets tredjestørste, og vores fagforening den femtestørste. Derfor vil det være alt for snævert, hvis regeringen - som jo er regering for alle her i landet - nøjes med at lytte til LO. Jeg håber, at løfterne om ikke at føre blokpolitik også betyder et nej til bare at lave aftaler med LO-blokken.

Ønsker til den nye regering
Kristelig Fagbevægelser vil møde op med en række ønsker til den nye regering. Det gælder både ønsker for ledige, for lønmodtagere i job og for unge på vej mod arbejdsmarkedet. For de ledige ønsker Kristelig Fagbevægelse, at hele beskæftigelsessystemet ændres til at være med mere individuel fokus, med mindre kontrol og uden stive regler.

Mindre kontrol af ledige
Det er tilbageskuende med samtaler, som mest af alt går ud på at kontrollere, om de ledige har gjort nok for at få et nyt job. Samtalerne skal først og fremmest handle om at se fremad. De skal give de ledige inspiration til, hvad de kan gøre for at få et nyt job. Og der skal være fleksibilitet i den hjælp, a-kasserne kan give de ledige, så hjælpen kan tage udgangspunkt i de lediges personlige ønsker, behov og muligheder.

Kristelig Fagbevægelse foreslår også, at ledige fremover kun skal til samtale i a-kassen i de første seks måneder, de er ledige, og ikke som nu i både a-kassen og jobcentret.

Alle skal have ret til barnets første sygedag
For lønmodtagere i job ønsker Kristelig Fagbevægelse, at der bliver gjort noget for de mange lønmodtagere, som er uden basale lønmodtagerrettigheder, fordi de ikke er omfattet af en overenskomst.

På det private arbejdsmarked er 40 procent uden overenskomst og dermed uden en række basale lønmodtagerrettigheder som for eksempel retten til at holde fri på barnets første sygedag. Kristelig Fagbevægelse mener, alle skal have denne ret, og at der derfor skal lovgives om det. Ligesom der bør lovgives om, at alle skal have ret til en skriftlig og sagligt begrundet opsigelse.

Forbyd diskriminering på grund af fagforeningsforhold
Et andet ønske for lønmodtagere i job er, at de ikke må blive diskrimineret på grund af deres valg af fagforening. Kristelig Fagbevægelse mener, at der skal stå respekt om den enkeltes valg af fagforening, og foreslår, at forskelsbehandlingsloven udvides, så den også forbyder diskriminering på grund af fagforeningsforhold, ligesom den allerede forbyder diskriminering på grund af race, køn, religion mv.

Flere praktikpladser
For unge ønsker Kristelig Fagbevægelse, at de får bedre muligheder for at tage en uddannelse.

Vi ønsker en bedre overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelserne og har et forslag til, hvordan der bliver flere praktikpladser. Vi mener, at virksomheder, som udfører eller vil udføre opgaver for det offentlige, skal have pligt til at oprette praktikpladser.

Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse

3 kommentarer » Læs mere…

Mere personlig beskæftigelsespolitik

Fra flere sider er der i løbet af valgkampen kommet forslag til positive ændringer af beskæftigelsespolitikken. Kristelig Fagbevægelse er enig i, at der er behov for ændringer, ligesom vi er enige i, at den skal være med mindre bureaukrati og mere personlig.

For den gældende beskæftigelsesindsats er i alt for høj grad præget af kontrol, pligter og stive regler. Kristelig Fagbevægelse mener, at beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges ud fra den enkelte lediges personlige ønsker og behov.

Personlig og målrettet
Nogle er helt eller delvis selvkørende og kan faktisk klare sig selv, andre har brug for meget sparring og mange samtaler lige fra den dag, de er blevet ledige. Det er de individuelle forhold, der skal være udgangspunktet for beskæftigelsesindsatsen, så den er målrettet den enkelte og dermed relevant og effektivt med til at hjælpe den ledige i job.

Har du erfaringer - gode eller dårlige - eller forslag til forbedringer af det, der bliver gjort for at få ledige i arbejde?

Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse

2 kommentarer » Læs mere…

Fortæl en anden historie om dig selv

Et team fungerer bedst, hvis forskellige mennesketyper arbejder sammen - men det bliver et problem, hvis vi låser hinanden fast i nogle bestemte roller. Ved at fortælle en anden historie om dig selv, kan du udvikle teamet – og dig selv!

Mange arbejdspladser er i dag organiseret med mere eller mindre selvstyrende teams. Medlemmerne af teamet har ansvar for planlægning og gennemførelse af arbejdet – og et godt fungerende team er for mange mennesker en kilde til arbejdsglæde.

En af de ting, der kan få et team til at fungere godt, er, at teamet består af forskellige mennesketyper, der påtager sig forskellige roller. Et stærkt team har både brug for folk med handlekraft, folk der er gode til at skabe glæde og engagement, folk der er gode til at bygge bro fra teamet til ledelsen, folk der er gode til at udfordre organisationen, og folk der er gode til at skabe struktur og afslutte opgaver.

Mangler nogle af de mennesketyper i teamet, vil den rolle, der mangler, ofte blive taget af en anden – fordi alle mennesker rummer evner, der kan sættes i spil, hvis der er brug for det.

Vi låser os fast
Har man arbejdet i længere tid i det samme team, kan der imidlertid let ske det, at vi låser os selv fast i en rolle og låser andre fast i deres roller.
Det bliver så nemt altid at forvente, at Poul snakker med chefen, at Anne skriver referat, og at Camilla trøster dem, der er kede af det – fordi vi kender de roller og er trygge ved dem. Ulempen er, at vi som mennesker og teams let kan gå i stå.

”Alle ønsker udvikling, men ingen ønsker forandring!” Sådan er virkeligheden for de fleste af os. Men skal teamet og teamets medlemmer udvikles, så er det nødvendigt nogle gange at forandre vores roller, selv om det kan være både besværligt og skabe bekymring.

En ny fortælling
Vi kan puffe en forandring i gang ved at fortælle en ny historie om os selv. Måske har Poul gennem mange år fortalt den historie om sig selv, at han er den modige, der ikke er bange for at fortælle chefen, hvad han mener. Men den fortælling spærrer måske for, at Poul kan få lov til at udvikle nogle andre sider af sig selv. Måske har han i virkeligheden lyst til en ny fortælling om, at han ikke altid skal være den, der tager slagene, men i stedet har lyst til at arbejde mere i dybden med nogle opgaver? Og måske har Anne brug for en ny fortælling om, at hun har lyst til at påtage sig nogle mere udadvendte opgaver for teamet, selvom det kan være udfordrende for hende?

Vores selvopfattelse præges i meget høj grad af de historier, vi fortæller om os selv – om mig selv som den usikre, den bange, den passive, den udfarende, den modige, den sjuskede, den strukturerede… og af de historier, som vi fortæller om hinanden.

Gør jer selv og teamet den tjeneste, at I engang imellem sætter jeres roller til debat – og giver hinanden mulighed for nye fortællinger.
Det kan der komme meget team- og selvudvikling ud af.

Pernille Aagaard, Kristelig Fagbevægelse

Skriv kommentar » Læs mere…

Mere i løn – hvordan?

For de fleste fylder spørgsmålet om løn en hel del – især når det handler om ens egen løn. Er du godt tilfreds med din løn, eller synes du, at du fortjener mere? Bjørn Holtze, der er jurist i Kristelig Fagbevægelse, giver her nogle råd til, hvordan du griber snakken om løn an med din arbejdsgiver.

Bed om en snak
Under din ansættelse kan du altid bede om at få en samtale om din løn. Det er ikke sikkert, din arbejdsgiver accepterer dette, eller at det medfører en stigning. Men hvo intet vover, intet vinder.

Det kan også være angivet i din kontrakt, at der fx skal være en årlig lønsamtale eller lønforhandling. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at dette ikke automatisk medfører en lønstigning.

Forbered dig godt
Inden du skal til en lønsamtale, skal du forberede dig grundigt. Her skal du tænke over, hvilke resultater du har opnået siden den sidste lønsamtale, og hvordan du giver værdi til virksomheden. Du skal her slå på få gode resultater frem for mange mindre gode resultater. At du generelt gør et godt stykke arbejde i hverdagen, er ikke det, som inspirerer din arbejdsgiver til at give den højeste løn – det gør imidlertid ofte de store, mindeværdige resultater.

Undersøg niveauet
Du kan undersøge lønniveauet for din branche, uddannelse og erfaring. Der findes flere steder på internettet, hvor du kan finde lønstatistikker. Disse er ofte behæftet med en vis usikkerhed, så de kan ikke give dig din præcise løn, men de kan indikere et niveau.

Tænk i andre muligheder

Du bør overveje, om din betaling kan være andet end løn i form af rede penge. Det kan f.eks. være frihed, hjemmearbejdsplads, personalegoder eller noget helt andet. Muligvis vil det være nemmere for din arbejdsgiver at give dig andet end penge, men samtidig noget, som har stor værdi for dig.

Vis dit værd
Under samtalen skal du være klar i mælet og turde stå ved dine resultater. Her skal du ikke ryste på hånden, men vise at du er lønstigningen værd. Du skal fremhæve dine resultater på bedst mulig måde, men heller ikke smøre tykkere på, end det kan bære – du skal sælge dig selv, men ikke oversælge dig selv.

Tænk fremad
Når du forlader lønsamtalen og går ud ad døren, er du allerede på vej til den næste lønsamtale. Derfor er det vigtigt, at du ikke slækker på din arbejdsindsats eller bliver negativ. Det er ikke sikkert, at resultatet er, som du havde ønsket eller forventet, men du skal se fremad og have fokus på at fortsætte og udvide dit gode arbejde, så du kan stige i løn på et senere tidspunkt.

1 kommentar » Læs mere…

Løntilskudsjob – til grin eller genvej til job?

Hvorfor skal ledige i praktik i en virksomhed? Er det for at hjælpe den ledige hurtigt tilbage til et ordinært job, eller er det for, at kommunerne kan få en god økonomi og sikre et stort statstilskud?

Overskrifterne fyger rundt i dagspressen om det offentliges misbrug af ledige i løntilskud.
Eksemplerne er mange. Fx at fyrede lærere ansættes i vikarjob, så fastansatte kan komme på efteruddannelse. Eller en betroet medarbejder fyres til fordel for en ung i løntilskud. Du kan helt sikkert føje andre eksempler til.

Planer om flere løntilskudsjob
Regeringen overvejer at udvide virksomhedspraktikordningen, da virksomhedspraktik virker og får folk i beskæftigelse. Kristelig Fagbevægelse mener, der skal være et formål med en periode på løntilskud. Vi foreslår to modeller.

Praktik med forventning om job
Den ene model er, at ledige tilknyttes en virksomhed og får normal løn i de maks. 6 måneder, praktikken kan vare. Der skal være tilsagn om, at den ledige efter perioden kan fortsætte med en ordinær ansættelse. Der skal tilknyttes en personlig mentor i forløbet. Da arbejdsindsatsen bruges til at opnå varig beskæftigelse i virksomheden, skal der ikke søges andre job i praktikforløbet.

Afklaring – trainee
Den anden model for løntilskudsjob skal give den ledige mulighed for at afprøve nye jobmuligheder i fx en anden branche. Så perioden på maks. 6 mdr. bruges til afklaring om fremtidsmuligheder. Vedkommende er ikke lovet en ansættelse og skal derfor være almindelig jobsøgende i perioden. Da det kræver en del tid at søge nyt job, kan den ugentlige arbejdstid reduceres, så der bliver den nødvendige tid til jobsøgningen. Der betales normal løn i perioden.

Hvad er dine erfaringer med løntilskudsjob, og hvilke råd har du om løntilskudsjob til den nye regering?

Erik Bertelsen, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse

10 kommentarer » Læs mere…

Du må sætte dit X som du vil

Kristelig Fagbevægelse er ikke en blanding af fagbevægelse og politisk parti. Hos os bestemmer du derfor selv, hvem du vil stemme på. Vi støtter ikke nogen politiske partier, og vi bruger ikke penge på at reklamere for bestemte politiske partier.

Kristelig Fagbevægelse arbejder med politik i alle farver. Vi tænker ikke blåt-rødt og støtter ikke nogen politiske partier. Her i valgkampen kommer Kristelig Fagbevægelse heller ikke til at køre kampagner for at lægge pres på vores kunder eller andre om at stemme på bestemte politiske partier. Og ingen af de kontingentkroner, vores kunder betaler til os, bliver brugt til partistøtte eller reklame for bestemte partier.

Politiske, men ikke partipolitiske
Det betyder ikke, at vi ikke er politiske, men vi er ikke partipolitiske, og vi er aktive med at påvirke politikere til at føre en politik, som vi mener er den bedste for vores kunder og danske lønmodtagere.
Vores politiske arbejde består bl.a. i at have møder med politikere på Christiansborg for at argumentere for vores politiske holdninger. Desuden sender ministerierne os alle lovforslag om arbejdsmarkedet til høring for at få vores mening, inden de nye lovforslag bliver lagt frem i Folketinget.

Aktuelle politiske indsatser
Noget af det, vi arbejder for politisk lige nu, er at få en lov om, at alle skal have ret til at holde fri på barnets første sygedag, og at ingen må siges op uden en saglig og skriftlig opsigelse. Vi foreslår også, at ledige i de første seks måneder som ledige kun skal til samtaler i a-kassen og ikke i både a-kassen og jobcenteret.

Politiske resultater
Som fast høringspart sætter vi løbende aftryk på lovgivningen. Når vi snakker med politikere om vores ideer, oplever vi, at der bliver lyttet til os fra både venstre og højre side af folketingssalen – og fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg. Vi var blandt de a-kasser, der kom med flest forslag, da hun spurgte efter ideer til enklere regler for ledige, og vi kunne genkende flere af vores ideer i hendes endelige forslag.

Indflydelse uden partistøtte
Vi oplever, at vi har valgt den rigtige politiske strategi. Vi har en bred politisk kontaktflade og mange muligheder for indflydelse ved ikke at binde os til et eller få partier. Og vi viser vores kunder respekt ved ikke at tvinge dem til at støtte bestemte politiske partier. Hos os bestemmer du selv.

Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse

17 kommentarer » Læs mere…

Afrika-indsamlingen

Når Kristelig Fagbevægelse bruger penge på socialt ansvar, skal det være relateret til arbejdsmarkedet eller arbejdslivet. Afrika-indsamlingen er generel nødhjælp.
Kristelig Fagbevægelse er blevet opfordret til at støtte indsamlingen til de sultende på Afrikas Horn. Det er en vigtig indsamling, men vi har valgt ikke at støtte den, for når Kristelig Fagbevægelse tager et socialt ansvar, skal det ligge i forlængelse af vores kerneopgaver. Det vil sige, at det på en eller anden måde skal være relateret til arbejdsmarkedet eller arbejdslivet.

Jeg støtter selv indsamlingen
Men selvom Kristelig Fagbevægelse har valgt ikke at bruge kundernes kontingent på denne indsamling, vil jeg selv støtte den som privatperson. Og jeg vil også opfordre vores kunder og medarbejdere til at støtte indsamlingen personligt.

Vi er de sultendes nærmeste naboer
Jeg tror ikke, vi kan sætte os ind i omfanget af nøden på Afrikas Horn, men den gør indtryk på mig, når jeg prøver at sætte mig i de forældres sted, som ikke kan brødføde deres børn, som har mistet deres hjem, afgrøder og kvæg, og som kun venter på, at sultedøden indhenter deres børn og dem selv. Så fornemmer jeg bare en lille brøkdel af deres desperation og resignation. Hvis det foregik uden for min parcelhushæk, ville jeg ofre meget for at hjælpe. Nu foregår det lidt længere væk, men vi er blandt de nærmeste naboer, der kan hjælpe. Derfor: Støt indsamlingen!

Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse

3 kommentarer » Læs mere…

Hvem har retten til navnet fagforening

I fredags (19.08) læste jeg en interessant artikel i Jyllands-Posten under overskriften ”Fagforeninger i clinch om retten til navnet”

Det handler om, at bl.a. HK og 3F  vil have eneret til navnet fagforening. Og stod det til dem skulle navnet fratages Kristelig Fagforening. ”For de er jo ikke nogen rigtig fagforening”, som de sagde. Det er måske forståeligt, at de siger sådan. De er presset af medlemsflugt og mangel på nye ideer. Og tusindvis af medlemmer forlader  hvert år 3F og HK til fordel for Kristelig Fagbevægelse med den begrundelse, at de gerne vil stå i en moderne fagbevægelse, hvor produkterne passer til deres behov på  arbejdsmarkedet.

På kant af injurier
Men det, der er uforståeligt i artiklen er, at en seriøs avis bruger den såkaldte arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen til endnu en gang, at udtale sig ensidigt og udokumenteret. Det der er særligt groft denne gang er, at han er på kant af injurie lovgivningen. Manden vurderer,  ”at det er på kant med markedsføringsloven at kalde sig en fagforening uden at indgå i kollektive, politiske aftaler”. Hvad ved en arbejdsmarkedsforsker om en sådan juridisk problemstilling? Det vil svare til, at Føtex  forlanger, at Kvickly ikke må kalde sig et supermarked, fordi de ikke er som Føtex.

Flemming Ibsen bruger enhver lejlighed til at komme med udtalelser, der skader faglige organisationer, der ikke er med i LO- familien eller ikke fremmer hans egen ideologi. Han skal jo have lov at mene, hvad han vil. Men at journalister fra alle dagblade bruger Flemming Ibsen som deres kilde, når de skal have en kommentar fra en arbejdsmarkedsforsker er uforståeligt. Der findes mange dygtige arbejdsmarkedsforskere, der holder sig til det, som de er eksperter indenfor.

Hvad mener du?
Hvad mener du? Skal en arbejdsmarkedsforsker have lov at sige hvad han vil? – Også når det er på kant med injurie lovgivningen?

Af Rolf Weber, Politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse

15 kommentarer » Læs mere…

Erhvervsskoleelever vælger sofaen

46 procent af eleverne på landets erhvervsskoler dropper ud af deres uddannelse, inden de er færdige. Og tallet er stigende.Socialdemokraterne ønsker økonomiske sanktioner

Socialdemokraterne er i dag kommet med et forslag til at komme problemet til livs. De foreslår, at hvis en erhvervsskoleelev dropper sin uddannelse til fordel for sofaen og offentlig forsørgelse, skal de offentlige kasser smækkes i.  Desuden skal skolen have skåret i sit taxametertilskud.

Frafald har store konsekvenser
Frafaldet på erhvervsskolerne ér alt, alt for højt. For den enkelte unge har det konsekvenser – af de unge, der ikke får en uddannelse efter grundskolen, er ledigheden meget højere end blandt unge, der får en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Og for samfundet har det konsekvenser: I fremtiden kommer vi til at mangle ”kloge hænder”.  Men spørgsmålet er, hvilke midler og motivationsfaktorer der skal i spil for at vende udviklingen.

Hvordan skaber vi motivation
Er det økonomiske sanktioner, der skal til - eller er det at sparke på familier, der i forvejen ligger ned (unge, der ikke får en uddannelse ud over grundskolen, har 5 gange så ofte ufaglærte forældre som forældre med en lang videregående uddannelse)? I Kristelig Fagbevægelse arbejder vi med nogle andre ideer: Hvordan sikrer vi en stærkere og mere dynamisk sammenhæng mellem grundskole og erhvervsskole, så de unge er rustet til det, der møder dem? Hvordan kan vi skabe større interaktion med erhvervslivet allerede i grundskolen? Og hvordan motiverer vi forældre til at støtte deres børns fremtidige uddannelse – uden at det bliver formynderisk?

Gitte Krogh Nørgaard, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse

Skriv kommentar » Læs mere…

De stakkels børn

Mange medier har her i sommer skrevet om ferielukning i daginstitutionerne.
Der var oprørsstemning i mange forældrekredse over, at institutioner tillader sig at lukke i 2 uger.

Hvem er det mest synd for
Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvem jeg skal holde med og hvem det er mest synd for?
Børnene, der skal vælge mellem et par uger i en anden institution eller ekstra ferie med forældrene?
Forældrene, der skal vælge mellem at holde ferie på skift eller køre barnet til en anden institution (hvor der følger en pædagog med fra barnets normale institution).
Eller pædagogerne, der vel også gerne vil holde ferie. Jeg talte med en pædagog på en institution med 200 børn. Institutionen havde ikke lukket, men der kom højst 10 børn, - altså kun 5 %. Jeg forstår godt, at institutioner fristes til at holde lukket for at undgå at have et stort beredskab klar.

Hvis er ansvaret
Jeg så et indslag i fjernsynet, hvor man fulgte en mor og hendes barn på vej til en institution. Men de kom til en lukket dør, hvor der stod ferielukket.
”For dårligt”, fristes man til at tænke, - ”havde institutionen virkelig slet ikke oplyst om det på forhånd”?
Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, om vi som forældre er blevet lidt for forkælede og forventer, at ansvaret for vores børn er kommunens snarere end vores eget?

Allan Bruhn, sekretariatschef, Kristelig Fagbevægelse

Skriv kommentar » Læs mere…

Overraskende spændende

En journalist har prøvet at arbejde i Kristelig Fagbevægelse for en dag og blev overrasket over, hvor spændende det var.
Om sin oplevelse skriver hun: "Jeg gik hjem med en ændret opfattelse af, hvad en a-kasse er for et sted. Det var slet ikke gråt og deprimerende, som jeg havde forestillet mig. Tværtimod."

Yderst spændende
Hun var med til undervisning af ledige. Det overraskede hende, hvor levende undervisningen var. Hun nævner, at underviseren var fantastisk til at få deltagerne til at være aktive, og at der straks opstod interessante diskussioner. "Jeg må indrømme, at hun [underviseren] har gjort mine forventninger til skamme. Det er faktisk yderst spændende det her," skriver hun.

Gør ledige klogere
Hun prøvede også at være med til en samtale med en ledig. Den ledige er frustreret og synes, det er håbløst at skille sig ud fra 300 andre, der søger de samme job, som han gør. Men selvom Kristelig Fagbevægelses medarbejder ikke lige kan trylle et job frem til ham, går han ikke tomhændet hjem. Han får lavet en jobsøgningsplan og bliver på den måde klogere på sine muligheder.

Dine forventninger og erfaringer
Det var om journalistens forventninger til og erfaringer med Kristelig Fagbevægelse. Vi hører gerne om dine forventninger, erfaringer, ideer og ønsker.

Du kan læse journalistens artikel via dette link

Ove Klausen, kommunikationsmedarbejder, Kristelig Fagbevægelse

Skriv kommentar » Læs mere…

Den ledige skal i centrum

Hvordan føler ledige det, når de skal til samtale med a-kassen eller jobcenteret? Føler de, at det går ud på at blive kontrolleret mht., om de har søgt nok job, eller føler de, at nu skal de have sparring på deres muligheder for at få et job, så de kan gå fra samtalen med nye ideer og hjælp til at komme i arbejde igen? Føler de, at de bliver behandlet som en klient, der er til for at opfylde systemets krav, eller føler de, at det drejer sig om deres personlige ønsker, behov og muligheder?

Væk fra pligt og kontrol
Desværre er jeg overbevist om, at mange har de negative oplevelser, fordi vi har en beskæftigelsespolitik, der i høj grad bygger på kontrol, pligter, regler og tidsfrister, der skal overholdes. Kristelig Fagbevægelse vil gerne, at det bliver anderledes, og foreslår en ny beskæftigelsespolitik med en anden tilgang til de ledige. Fokus skal ikke være på pligt og kontrol af, hvad de ledige har gjort for at få et nyt job, men på, hvad de kan gøre for at få et nyt job.

Ledige er forskellige
Ledige skal mødes med respekt. Det bliver de ikke, hvis de udsættes for mistænksomhed og tvinges til at rette ind efter et stift system. De skal opleve et beskæftigelsessystem, der har tillid til dem, tager udgangspunkt i deres personlige situation og tilbyder en hjælp, der er relevant og effektiv i forhold til, at de får et rigtigt og varigt arbejde.

Ledige er lige så forskellige som alle andre. De skal ikke behandles ens. De skal ikke over én kam have den samme hjælp og de samme tilbud. Det giver bare meningsløs og spildt aktivering. Udgangspunktet skal være den enkelte persons situation: Vedkommendes erfaringsgrundlag, kompetencer, uddannelse og uddannelsesbehov.

Systemet skal tilpasses de ledige
Det betyder, at nogle ledige kan få stor frihed til selv at tilrettelægge deres jobsøgning. Andre skal måske have hjælp allerede fra den første dag, de er ledige. De nuværende regler om muligheden for seks ugers selvvalgt uddannelse skal ændres, så der er mulighed for at anvende et bestemt beløb på en kortere uddannelse, hvis det nu er den, der kan føre til et nyt job. Det skal være muligt for a-kassen at lave en jobplan, der ikke er afhængig af, hvor længe en person har været ledig, men af den lediges personlige ønsker og behov.

Det må ikke gælde om at få de ledige tilpasset beskæftigelsessystemet, fordi man så ved, hvordan man skal håndtere dem. Det er systemet, der skal tilpasses de ledige.

Hvordan oplever du det nuværende beskæftigelsessystem, og hvad har du af forslag til ændringer og forbedringer?


Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse

23 kommentarer » Læs mere…

Vis respekt for de syge ledige

Vi mener, at Københavns Kommune er inde på noget af det helt rigtige, når den vil fritage en gruppe syge ledige fra rådighedssamtaler, mens de kommer på fode.
Konkret er det grupper af misbrugere, psykisk syge og handicappede, der i fremtiden ikke skal til samtaler om deres muligheder på arbejdsmarkedet, så længe de reelt ikke er arbejdsmarkedsparate. Gruppen skal i stedet have hjælp fra socialforvaltningen, indtil de bliver arbejdsmarkedsparate.

Fra systemtænkning til den enkeltes behov
Kristelig Fagbevægelse mener, at Københavns Kommune er inde på noget af det helt rigtige. Beskæftigelsessystemet er i dag bygget op omkring en helt standardiseret opfølgning på, om den ledige er aktivt jobsøgende. For nogle typer af ledige giver dette bare ikke mening.

Der er brug for, at vi ændrer fokus i vores beskæftigelsessystem. Mennesker er forskellige – og derfor skal systemet i langt højere grad være fleksibelt og tage udgangspunkt i den enkeltes muligheder og forudsætninger. Du kan læse mere om vores oplæg til et nyt beskæftigelsessystem her.

Beskæftigelsesministeren sur
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg er lodret uenig med Københavns Kommune. Hun mener, det er at fratage disse ledige muligheden for at komme i arbejde – måske på særlige vilkår.

Hvad mener du?

Af Gitte Krogh Nørgaard, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse

2 kommentarer » Læs mere…

En sag for alle

Når der vælges tillidsrepræsentant på en offentlig arbejdsplads, skal alle ansatte have mulighed for at stemme.
Det gælder, uanset om de er med i en anden fagforening end den, der har overenskomsten på arbejdspladsen, eller slet ikke er med i en fagforening. Det er blevet slået fast i en faglig voldgiftskendelse af opmand Poul Søgaard, som er højesteretsdommer og formand for Arbejdsretten.

Valgt i et lukket forum
Baggrunden for afgørelsen er, at der på en skole var blevet valgt tillidsrepræsentant på en fagforenings generalforsamling. Så valget var ikke alle bekendt, og det var ikke alle, der havde mulighed for at stemme. Opmandens konklusion var, at det gjorde valget ugyldigt.

Alle har stemmeret
I sin begrundelse skriver opmanden blandt andet: "at det er en fast antaget arbejdsretlig regel, at også uorganiserede medarbejdere har stemmeret ved valg af tillidsrepræsentant (...) Det må som et alment princip gælde, at alle stemmeberettigede er gjort opmærksom på valget og har fået lejlighed til at øve indflydelse på opstillingen af kandidater."

Sejr for demokrati og frihed
Kristelig Fagbevægelse glæder sig over afgørelsen. Den bekræfter, at det også er sådan inden for det offentlige, at du har ret til indflydelse på valg af tillidsrepræsentant. Du skal informeres om valget og have mulighed for at stemme. Det betyder ikke noget, om du er med i en anden fagforening end den overenskomstbærende, eller slet ikke er med i en fagforening.

Det er en sejr for arbejdsplads-demokratiet og en sejr for det frie fagforeningsvalg, fordi man frit kan være med i en anden fagforening end den overenskomstbærende og alligevel være med til at vælge tillidsrepræsentant.

Af Erik Bertelsen, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse

4 kommentarer » Læs mere…

1+1=3

Så er mangfoldighed på dagsordenen igen. Jeg har lige været på en konference, hvor det handlede om, at alle typer mennesker burde være repræsenteret på en arbejdsplads - kvinder, mænd, sorte, hvide, handicappede, homoseksuelle og så videre.

Kvoter og tvang
Et forslag gik på at lovgive om kvoter. Det vil tvinge virksomhederne til at ansætte en vis procentdel af hver type. Der er ingen tvivl om, at det vil være en fordel for virksomhederne, hvis de ansatte repræsenterer en mangfoldighed af kompetencer, erfaringer og baggrunde. Men skal det ske via kvoter og dermed tvang?

Fravalg og tilvalg 

• Hvordan ville du have det med at blive valgt til og fra på grund af dit køn, din hudfarve, din seksualitet med videre?
• Hvis der bliver indført kvoter, hvem skal så bestemme de kategorier, der skal bruges til at praktisere mangfoldighed?
• Fjerner vi ikke bare fokus fra det væsentlige: folks kompetencer?

Man er ikke nødvendigvis bedre til et job, fordi man er kvinde, mand, sort, hvid…

Rolf Weber, Politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse

5 kommentarer » Læs mere…

Vis respekt og få respekt

I lørdags var jeg på en byvandring i København. Temaet var i Grundtvigs fodspor. Det var spændende at følge Grundtvigs virke gennem et besøg i Vartov, Vor Frelsers kirke, de steder, han havde studeret, boet og virket.

Grundtvig præger også os
Jeg fik et brush up på den kolossale betydning, den mand har haft for udviklingen i Danmark. Det angår kirken, hvor han gjorde op med hele rationalismen; politisk, hvor han var en af fadderne til grundloven; og folkeligt i forhold til hele højskoletanken og livslang læring. Han producerede et hav af skrifter, sange og salmer og satte så stor præg på sin samtid, at det rækker helt op i vore dage.

Plads til mindretallet
En af Grundtvigs kongstanker var tanken om åndsfrihed. Alle skal have ret til at tænke, tro og ytre sig frit. Især flertallet skal give plads til mindretallet. En åndsfrihed som for mig at se er under voldsomt pres i samfundet i dag. Vi bliver mere og mere intolerante i forhold til anderledestænkende.

Intolerancen trives
Rød og blå blok ligger nærmest i krig frem for at tage fælles ansvar for samfundets udfordringer. Vi lukker os mere og mere om os selv. Både som samfund, grupper og enkeltpersoner. På vores egen boldbane fagforeningsbanen trives intolerancen i fuldt flor. Her tænker jeg på den konstante ordkrig mellem LO-fagbevægelsen og os i de frie fagforeninger.

Vi skal være bedre til at vise respekt
Der er brug for, at vi udviser langt større respekt for hinanden. Vi skal respektere de resultater, som LO har skabt for danske lønmodtagere, og samtidig arbejde på den måde og med de virkemidler, som vi tror er bedst for danske lønmodtagere.

Først når vi giver frihed og respekterer andre, kan vi forvente at få samme respekt og frihed tilbage.

Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse

6 kommentarer » Læs mere…

Online jobsøgningsforløb

I onsdags lagde vi et nyt produkt på hylderne til vores kunder: Online jobsøgningsforløb. Læs mere om dem her.

Man siger, at 1 ud af 4 i job, er på udkig efter et nyt arbejde. Læg dertil de ledige, der også gerne vil have hjælp til at finde det næste job ...  så har du en stor målgruppe for vores nye produkt!

Har vi ramt plet?
Nu er vi bare spændte på , om vi har ramt plet.

Skriv derfor lidt om, hvad I siger til selve tanken om online jobsøgningsforløb. Er det en god idé?
Endnu bedre: Meld jer til ét eller flere af forløbene og fortæl, hvad du fik ud af at være med. Hvad var godt? Hvad mangler?

Umiddelbart efter tilmeldingen modtager du første modul, så din første og umiddelbare oplevelse af vores nye produkt er ikke langt væk …
For at være med i forløbene skal du være kunde i Krifa. Du melder dig til via krifaselvbetjening / min karriere / online jobsøgningsforløb.
Du modtager max fire mails fordelt over fire uger. Hver mail kræver ca. 5 minutter af din tid

Se en smagsprøve på online jobsøgningsforløb

Tak for feedback!

Henri Hummelmose Brorson, uddannelseskonsulent, Kristelig Fagbevægelse

3 kommentarer » Læs mere…

Folkemøde, døde sild og sure bønder

I dag og fire dage frem er der folkemøde på Bornholm. Politikere af alle formater og organisationer i alle størrelser er draget af sted til Allinge. Mere end 200 journalister er taget til øen for at dække begivenhederne.

Politisk DJ-battle og døde sild
Og hvad er det så, alle disse mennesker skal på Bornholm? Ideen er, at "folket skal mødes" under afslappede former og diskutere, hvad vi vil med vores land. Hvordan fremtidens Danmark skal se ud.
Forskellige organisationer har planlagt op mod 200 arrangementer, der lægger op til debat.

De spænder fra "Hvad skal vi leve af i fremtiden?" over "Demokrati 2020 – har vi en vision?" til "politisk DJ-battle" og "Hvorfor skal ligeglade københavnere lytte til sure bønder i Jylland?"
Kristelig Fagbevægelse er naturligvis også på banen. Med arrangementet: "Er den danske model en død sild?" byder vi op til debat om arbejdsmarkedet og fremtiden for den danske model.

Desuden arrangerer vi Folkemøde-fodbold, hvor venner og fjender kan lade fødderne tale i en rask dyst.

Folkets møde?
Lad os håbe, at det reelt bliver folkets møde. En arena, hvor folkets visioner bliver fremsagt og hørt. Et sted hvor demokratiet bliver udfordret på den gode måde. Og ikke blot et forum for professionelle meningsdannere, der løsner slipset for en stund i Allinge.

Gitte Krogh Nørgaard, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse

Skriv kommentar » Læs mere…

Fleksibel dagpengeperiode

Højere ledighed skal give længere dagpengeperiode.
Hvis den to-årige dagpengeperiode var indført nu, ville 20.000 ledige falde ud over dagpengekanten. Det fremgår af en analyse fra a-kassernes sammenslutning AK-Samvirke. Det bør få politikerne til at reagere.

Skal kunne nå at finde et nyt job
I et forslag til en ny beskæftigelsespolitik foreslår Kristelig Fagbevægelse bl.a., at dagpengeperioden skal være konjunkturafhængig. Dagpengeperioden skal have en længde, så det er muligt at få et nyt job igen inden for dagpengeperioden. Ellers er det en forsikring uden reel dækning.

Politikerne skal sikre trygheden
Vi mener, politikerne for at sikre tryghed om dagpengesystemet, må spille ud med, at dagpengeperiodens længde skal være afhængig af, hvor høj ledigheden er.

Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse

9 kommentarer » Læs mere…

Kollegaens Dag

Den 9. juni er udråbt til Kollegaens dag og virksomheder over hele landet fejrer dagen.

Gode kollegaer kan være forudsætningen for både trivsel og effektivitet på en arbejdsplads.
Derfor er det vigtigt at jeg har fokus på, hvordan jeg kan være en god kollega.

Vi fejrer mors, fars og Valentins dag. Men nu er tiden kommet til at fejre kollegaerne,
mener Bro Kommunikation, der står bag initiativet.
Når du glæder er kollega, er der ofte kontant afregning 
Glæden smitter og du får selv en god oplevelse ud af det.

Her er nogle gode råd til, hvordan du kan fejre Kollegaens dag:

• Lyt dobbelt så meget, som du taler
• Sig ja, i stedet for automatisk at skyde nye idéer ned
• Gå efter bolden – ikke kollegaen
• Anerkend din kollega, både når hun gør noget godt, og for den, hun er
• Tag en snak om, hvad der kan gøre jeres samarbejde endnu bedre

På kollegaensdag.dk kan du læse mere om dagen, du kan teste, hvilken type kollega du er,og finde masser af fif til, hvordan du kan gøre dagen endnu bedre for dine kollegaer.
Har du gode erfaringer, oplevelser eller råd du vil dele med andre, så skriv dem her.

Allan Bruhn, sekretariatschef, Kristelig Fagbevægelse

3 kommentarer » Læs mere…

Sig nej til tvang

Alle har ret til at vælge den fagforening, de ønsker

Uanset, hvad du hører eller bliver fortalt, har alle ret til at vælge den fagforening, de ønsker. Når jeg understreger det, er det, fordi vi oplever, at nogle er usikre på, om det nu også gælder for dem.

Forkerte påstande
Det kan være nyansatte på en arbejdsplads, der bliver mødt med kravet fra en tillidsrepræsentant, som måske siger, at sådan er det her.
Det kan også være ansatte, der får det at vide af en tillidsrepræsentant, at de skal være med i den fagforening, der har overenskomsten på deres arbejdsplads.
Det kan være unge, der får at vide, at de med en bestemt uddannelse, skal være med i en bestemt fagforening. Måske har fagforeningen endda været på skolen og sige det.

Alle må vælge selv
Ingen af delene er rigtige. Alle har ret til selv at vælge fagforening. Uanset uddannelse og arbejde og uanset, hvilken overenskomst der er på deres arbejdsplads.
Det er heller ikke sådan, at de løn- og arbejdsvilkår, der er aftalt i en overenskomst, kun gælder for dem, der er med i den fagforening, der har overenskomsten. En overenskomst gælder alle på en arbejdsplads uafhængigt af deres fagforeningsmedlemskab.

Afvis tvang
Du har ret til selv at vælge fagforening. Det er endda slået fast af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Hvis du selv eller nogle, du kender, bliver mødt med et krav om at være med i en bestemt fagforening, kan I altså blankt afvise det.

Kristelig Fagbevægelse støtter dig, hvis du har eller får problemer med selv at vælge fagforening.

Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse

2 kommentarer » Læs mere…

Søg job i ferien

Det er håbløst at søge job i sommerferien. Der er få opslåede stillinger, og alle, der kan tage beslutning om noget, er på ferie… Sådan er der mange, der tænker, når sommerferien nærmer sig. Men ferien er faktisk et godt tidspunkt for jobsøgning.

Traditionelt er der færre opslåede stillinger i ferien, men det betyder ikke, at det er et dårligt tidspunkt at søge job på. Det er der flere grunde til.

For det første er det højst halvdelen af alle ledige stillinger, der bliver slået op. Der er altså masser af ledige stillinger, der ikke bliver annonceret, men bliver besat via uopfordrede ansøgninger og netværk – altså vælger arbejdsgiveren nogle ud blandt bunken af uopfordrede ansøgninger eller ansætter personer, der er blevet anbefalet af andre.

For det andet er der i sommerperioden lidt luft i chefernes kalender til at læse uopfordrede ansøgninger eller tage et møde med interesserede kandidater.

Hvad skal du gøre?
Du skal selvfølgelig søge de opslåede stillinger, der matcher dine ønsker og kompetencer – også i sommerperioden. Men i sommerferien kan du med fordel gribe jobsøgningen lidt anderledes an:

Send flere uopfordrede ansøgninger: Som nævnt er det nu, at cheferne har tid til at kigge dem igennem.

Uopfordrede ansøgninger er en disciplin for sig selv, og der er et par tommelfingerregler, du med fordel kan følge:

1. Du skal sende en uopfordret ansøgning til en navngivet person og ikke bare til et firma eller en afdeling.

2. Du skal selv følge op på den uopfordrede ansøgning. Slut derfor ansøgningen af med, at du vil ringe i den nærmeste fremtid for at høre, om ansøgningen har vakt interesse. På den måde fastholder du initiativet og undgår at blive ringet op, når du står med munden fuld af slush-ice.

Sæt jobsøgningen i system: Det er ferietid, og det skal også mærkes, selvom man er jobsøgende. Sørg derfor for at få sat jobsøgningen lidt i system, så du kan holde fri med god samvittighed. For eksempel kan du sætte formiddagen af til jobsøgning, så du kan nyde resten af dagen i selskab med familie og venner.

Har du gode erfaringer med at søge uopfordret i sommerferien?

Henri Hummelmose Brorson, uddannelseskonsulent i Kristelig Fagbevægelse.

Skriv kommentar » Læs mere…

Skriv under - på alles ret til fravær på barnets 1. sygedag

Fejlagtigt tror seks ud af ti forældre, at det at holde fri på barnets første sygedag er en lovsikret ret.
Siden det ikke er sådan, skal det fremover sikres ved lov, mener 81 procent.
Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har lavet for Kristelig Fagbevægelse.
Faktisk er det langt over 100.000 lønmodtagere, der ikke har ret til at holde fri på barnets første
sygedag.

Skriv under
Det kan vi ikke være bekendt, og derfor kæmper Kristelig Fagbevægelse for denne ret.
Vil du være med i kampen så klik ind på vores facebookside og skriv under på den elektroniske underskriftsindsamling.

Rolf Weber, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse

20 kommentarer » Læs mere…

Et værdifuldt valg – hvad betyder det?

Mon ikke de fleste af os har det sådan, at de butikker vi husker enten er dem, hvor vi har fået en dårlig service eller de butikker, hvor vi har fået mere end vi forventede.

I min hjemby Aalborg er der særligt én herretøjsbutik jeg husker og som jeg igen og igen vender tilbage til. Udover at ekspedienterne altid er venlige og imødekommende, så åbner de også døren med et ”tak for besøget og på gensyn”, når man forlader butikken igen. Måske en lille ting, men alligevel noget jeg husker og som gør, at jeg gerne handler i butikken igen en anden gang.

I Kristelig Fagbevægelse vil vi også være en butik, som giver vores kunder mere end de forventer. Måske har du i radiospots og tv-reklamer hørt os sige, at vi vil være et værdifuldt valg for dig. Men det er ikke bare noget vi siger, det er også noget vi viser i praksis. Men hvad betyder det konkret for dig som kunde, at vi vil være et værdifuldt valg?

At vi vil være et værdifuldt valg betyder for det første, at vi lytter til dig som kunde. Det er dig som kunde der bedst ved, hvad der giver værdi i dit liv og ved hvad du har brug for – uanset om du er ledig eller i arbejde. Derfor spørger vi jævnligt kunderne om, hvad I synes om vores tilbud. F.eks. tilpasser vi løbende de forskellige møder og kurser for vores ledige kunder på baggrund af input og tilbagemeldinger fra kunderne.

For det andet betyder det med det værdifulde valg også, at vi ønsker at tilbyde dig mere end du måske forventer af din a-kasse. Vi vil mere end bare udbetale ydelser og afholde lovpligtige samtaler med et minimum af indhold. Derfor har vi givet vores ledige kunder mulighed for selv at vælge, hvilke temaer de ønsker at høre mere om, når de kommer til møde eller kursus hos os. F.eks. har kunderne mulighed for at tilvælge kurser med temaer som ”netværk”, ”aktivering” og ”motivering”.  Endvidere arbejder vi i øjeblikket på snarest at kunne tilbyde forskellige digitale kurser, som kan give dig inspiration til jobsøgning, personlig udvikling mv.

For det tredje betyder det værdifulde valg også, at vi som Danmarks 3. største fagbevægelse ønsker at gøre en forskel, både for vores egne kunder, men også for andre danske lønmodtagere. Det betyder i praksis, at vi løbende er i dialog med flere af Folketingets partier om forskellige forbedringer af vilkårene for danske lønmodtagere på arbejdsmarkedet. F.eks. har vi sat solide fingeraftryk på de 44 initiativer til forenklinger på a-kasseområdet, som beskæftigelsesministeren præsenterede for et par uger siden. Det betyder bl.a. at ledige fra maj 2012 ikke længere behøver møde op til samtaler i jobcentret, a-kassen eller hos anden aktør, hvis de i forvejen er på vej i job, på vej på barsel eller på efterløn. Det synes vi er sund fornuft.

Derudover arbejder vi i øjeblikket på at skabe lydhørhed for, både blandt politikere og i befolkningen generelt, at alle lønmodtagere skal have ret til fri på barnets 1. sygedag. Det er en mærkesag for os, og kommer vi igennem med forslaget, vil det være endnu et argument for, hvorfor vi er et værdifuldt valg for dig som kunde.

Har du ideer til, hvordan vi i endnu højere grad kan blive et værdifuldt valg, så hører vi gerne fra dig.
 

Christian Steen, specialkonsulent, cand.mag., Kristelig Fagbevægelse

2 kommentarer » Læs mere…

Giv seniorerne rettigheder

Vi skal se handling bag ordene, når partierne bag tilbagetrækningsreformen lægger op til en styrket seniorpolitik på de danske arbejdspladser.

Med fredagens tilbagetrækningsreform ser det danske arbejdsmarked ud til for alvor at ændre sig i de kommende år. Kortere efterlønsperiode og højere pensionsalder betyder, at flere ældre medborgere skal blive længere på arbejdsmarkedet. Det er jo i sig selv ikke et problem, for dem, der er friske og raske. Men vi må ikke glemme, at mennesker i den aldersgruppe ikke har samme kræfter, som deres yngre kolleger.

Jeg er glad for at se, at tilbagetrækningsforliget nævner, at man vil kigge på rammerne for at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet. Partierne bag forliget blev enige om at igangsætte et arbejde, der skal ”… videreudvikle konkrete redskaber til at understøtte fastholdelsen af seniorer på arbejdsmarkedet.”

Vi bør hurtigst muligt se konkrete initiativer til en lovgivning, der sikrer de ældste på arbejdsmarkedet ordnede forhold. Der bliver brug for alles arbejdskraft i de kommende år, og derfor skal der hurtigst muligt sikres seniorpolitiske hensyn, som f.eks. retten til nedsat arbejdstid. Det skylder vi de mennesker, der nu skal tage en ekstra tørn.

Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse

5 kommentarer » Læs mere…

Mere uddannelse til alle

Kan det danske samfund klare sig i fremtiden med en grunduddannelse på 10 års undervisningspligt, eller skal vi have 11-13 års undervisningspligt? Det er et spørgsmål, Kristelig Fagbevægelse overvejer.

Mere konkret overvejer vi, om 10. klasse skal være en obligatorisk erhvervsklasse for dem, der ikke går i gymnasiet, og som ikke er klar over, hvad de vil være.

En anden model kunne være 12-13 års undervisningspligt, hvor de afsluttende år bruges på gymnasiet, en erhvervsuddannelse eller et lærings- og udviklingsforløb for dem, der er skoletrætte eller ikke ved, hvad de vil være.

Uddannelse er vigtigt
Vi har fokus på uddannelse, fordi uddannelse er vigtigt for at klare sig på arbejdsmarkedet og for, at det danske arbejdsmarked kan klare sig i den globale konkurrence.

Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse

4 kommentarer » Læs mere…

Hold på din ret - få en ansættelseskontrakt

Uden en ansættelseskontrakt kan du ende med at stå med håret i postkassen, hvis der opstår en uoverensstemmelse eller en konflikt imellem dig og din arbejdsgiver.

Din arbejdsgiver har inden for den første måned pligt til at give dig en ansættelseskontrakt. Det kan i høj grad komme dig til gavn senere, at de aftaler, I har indgået, ikke bare er mundtlige aftaler. Ansættelseskontrakten beskriver dine rettigheder som medarbejder.

Du er sårbar uden en kontrakt
Så længe det går godt i et ansættelsesforhold, er det ofte ikke noget problem, at der ikke findes en ansættelseskontrakt.

- Men så snart der opstår en konflikt, er man som lønmodtager meget sårbar, hvis man ikke har aftalerne omkring ansættelsesforholdet på skrift, siger Anette Nilsson, jurist i Kristelig Fagbevægelse.

Måske tænker du, at du har en aftale og en fælles forståelse med din arbejdsgiver omkring dine arbejdsopgaver og rettigheder, men det giver dig en vigtig sikkerhed, at aftaler er skrevet ned.

Undgå uenigheder med din arbejdsgiver
Både under din ansættelse og i forbindelse med opsigelse, kan der opstå unødvendige problemer og uenigheder, hvis du ikke har en ansættelseskontrakt.

- Uden en ansættelseskontrakt kan der for eksempel opstå uenighed om, hvordan sygemeldingen skal foregå, hvilke arbejdsopgaver der egentlig skal udføres, hvor mange timer der er aftalt, og om lønnen er med eller uden tillæg og pension, forklarer Anette Nilsson.

Også i en opsigelsessituation kan der blive en tvist om opsigelsesvarslet, og om hvad der skal ske med afspadsering og feriefridage.

Klik her og læs meget mere om, hvad en god ansættelseskontrakt bør indeholde.

Af Line Højen Væggemose, kommunikationsmedarbejder i Kristelig Fagbevægelse

Skriv kommentar » Læs mere…