7. marts 2011

Vi slides ned mentalt

Den mentale nedslidning er værst på det danske arbejdsmarked. Vi må lære at stemple ud mentalt.

Vi slides ned mentalt
Industrisamfundet sled på kroppen, vidensamfundet slider på hjernen. Det er en global trend, at stadig flere nedslides mentalt, og Danmark ligger i front, afslører en OECD-rapport, som har været omtalt i Berlingske.

Voldsom vækst i psykisk nedslidte
OECD’s rapport viser, at hver gang fire danskere gik på førtidspension i 1995, gjorde den ene det af psykiske årsager, mens det er hver anden i 2007. Af en rapport fra Dansk Sundhedsinstitut fremgår det, at fra 2000 til 2009 er antallet af patienter i psykiatrisk behandling vokset fra 82.000 til 121.000. Det er især på grund af stress, depression og angst.

Arbejde og fritid flyder sammen
Jeg tror, at en væsentlig årsag til den psykiske nedslidning er, at mange har et arbejde, hvor arbejde og fritid flyder sammen. Et værn imod det kan være klare aftaler med arbejdsgiveren om, hvorvidt det forventes, at man svarer på mails og tager mobilen uden for den normale arbejdstid.

Balance mellem arbejde og fritid
Jeg tror også, at mental nedslidning kan skyldes problemer med at holde balancen mellem arbejde og fritid. Vi skal lære at stemple ud mentalt og være bevidste om, hvordan vi vil mikse og prioritere arbejde og fritid, så arbejdet ikke bare breder sig ud over det hele.

Vil det hele
Desuden tror jeg, at vi er slemme til at presse os selv for meget, fordi vi vil det hele på én gang - både gøre karriere, være perfekt som ægtefælle og forælder, være social med vores venner, have tid til kultur- og fritidsaktiviteter osv. Men det er nødvendigt at prioritere, og det vil sige både at vælge til og at vælge fra.

Din mening?
Hvad mener du, der er skyld i den mentale nedslidning? Og hvad synes du, vi kan gøre ved det?

Af Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse

17 kommentarer:

8. marts 2011 kl. 08.05 Den slidte

Det er desværre helt ind i egne rækker. Jeg er blevet mentalt nedslidt i Krifa. Der har ikke været værn imod og strategier for trusler fra kunder førhen - og mange verbale dødstrusler og andre ting slider, selvom det er telefonisk. Før den nye struktur, skulle sagsbehandlerne være alle steder på een gang. Både tage telefoner, lave sagsbehandling og sidde med kunder. Den nye strategi afhjælper det lidt, til gengæld er arbejde for mange meget ensformigt. Der skæres hele tiden i personalet og de resterende skal så løbe stærkere og stærkere. Selv fik jeg tinnitus, søvnbesvær og migræne og har nu fleksjob med ½ erhvervsevne.

8. marts 2011 kl. 12.46 Dorte

Udflydende grænser mellem arbejde og fritid er absolut en trussel - men også diversiteten af opgaver MENS man er på arbejde... der er hele tiden mange ting at forholde sig til, telefon, mails, holde sig ajour og på forkant med udviklingen indenfor faget og samfundet - mange ting, der skal prioriteres... Måske noget der skulle tages fat på på den enkelte arbejdsplads... det kunne jeg bestemt godt bruge noget hjælp til at få lært...

8. marts 2011 kl. 14.53 Helle

Den enkelte skal blive bedre til at sige fra.Vi er selv alle en del af det, der sker. Vi skal ikke være bange for at sætte grænser i frygt for at miste arbejdet.Der skal en total holdningsændring til.Vi bør opdrage vores børn til, at det også kan gøres anderledes.Der igennem kan vi påvirke samfundet i en ny retning.

9. marts 2011 kl. 11.55 Kirsten

Kirsten
Tror det kunne hjælpe meget, hvis vi bare ville lytte til bibelen og så tillade os selv at holde HELT FRI om søndagen med GOD SAMVITTIGHED, lad vaksetøjet, støvsugeren, græsslåning mmm ligge. For styr på det om lørdagen eller lad det være. Søndag skal være en LOVLIG FRIDAG, hvor man hygger sig sammem eller selv og gør dejlige ting.

9. marts 2011 kl. 12.52 Majken

Der skal større fokus på problemet fra den daglige ledelse. Stress og de følger, det får, burde betragtes på lige fod med fysisk sygdom. Vi vil alle gerne yde vort bedste; men hvis ikke ledelsen reagerer på medarbejdernes klager over arbejdspresset, er det svært at stille noget op, før sygemeldingen er en realitet. Og desværre har en nedtur pga. stress livslange følger.

9. marts 2011 kl. 13.51 Anonym

Ja den psykiske nedslidning er nu lige så reel som den fysiske.
Som ingeniør er jeg vel endda næsten en højere uddannet.
Alligevel gik jeg ned med alle de klassiske følger, da jeg var midt i 50 erne. Takket være min arbejdsplads kunne jeg med rimelighed fortsætte til jeg sidste år blev 62 og gik på efterløn. Nu arbejder jeg med at trappe ned på lykkepiller, blodtrykspiller mv. Desværre for at konstatere andre "små" følgelidelser. Bl.a. følgevirkninger af medicinen.
Mvh. Leif B.Petersen.

9. marts 2011 kl. 19.53 Metha

Selvfølgelig er det vigtigt at adskille arbejdstid og fritid - kan være svært, når man har med mennesker at gøre, hele tiden konfronteres man måske med forhold, som er arbejdsrelaterede.
Jeg har arbejdet i mange år - 40 år - og een stressfaktor er, at vi ikke længere har nogen at dele vore arbejdsopgaver med - alt skal planlægges til sidste detalje, man skal være proaktiv - ta' højde for ferie, fravær; for ingen ta'r over, når man ikke er på pinden. Og når man så kommer tilbage igen, uagtet hvor meget man har planlagt, så ta'r det flere dage at komme i bund og på omdrejningshøjde igen. Jeg mindes "gamle dage", hvor vi deltes, tog over, når een kollega var fraværende. Sådan er det slet ikke mere mange steder.

9. marts 2011 kl. 20.28 Anonym

èn af de store problemer på danske arbejdspladser er dårlig ledelse. I en stor undervisningskoncern hvor jeg arbejder, er der for mange dårlige ledere, der ikke optræder ansvarligt. De viser ikke rettidig omhu og er ikke veluddannede nok til bl.a. at sørge for en tilfredsstillende økonomistyring. Resultatet er panikløsninger, hovsa-fyringer og lappe-løsninger der går ud over medarbejderne, der bliver tilbage. Man tager ikke den nødvendige tid til at analysere sin egen drift og bruger alt for mange penge på eksterne konsulenter. Fordi lederen er dårlig og ikke skarp nok, har eksterne konsulenter frit spil til at løse bestemte opgaver alt alt for dyrt. De får intet modspil fra lederne.
Hos os er der er et helt ledelseslag, der er hinandens rygklappere! Tidligere var jeg i en velfungerende privat virksomhed hvor der var konsekvenser for de dårlige ledere. De blev ikke siddende lang tid, hvis de ikke levede op til kravene. Det var til at forstå! På min nuværende arbejdsplads er majoriteten af lederne direkte inkompetente og jeg har mildens talt været chokeret.... hvis min arbejdsplads er repræsentativ for hvordan de offentligt finansierede arbejdspladser fungerer, så er det fuldstændigt uacceptabelt! De fungerer kun ved at medarbejderne på gulvet er overansvarlige og overkompenserer for de ledelesmæssige opgaver som ikke bliver varetaget! Jeg er glad for at jeg kan finde ud af at sige fra og beskytte mig selv. De medarbejdere hos os, der ikke kan det, ender med stress-sygemeldinger og kognitive arbejdsmæssige vrag.

9. marts 2011 kl. 22.56 Gamma

Der skal et ordentligt hug til, før man som kontormenneske indser, at det psykiske arbejdsmiljø er lige så vigtigt som det fysiske. Det hug fik jeg for år tilbage, og det var bestemt ikke rart. Jeg er ikke kommet mig helt over det endnu. Det er ikke muligt for mig at arbejde på fuld tid længere. Jeg gik hos psykiater i næsten et halvt år og blev coachet. Det var godt, selvom det foregik 30 km fra, hvor jeg bor. Jeg fik nogle formidable råd, som jeg siden i overvejende grad har holdt fast i. Men alligevel. Skrækken for at det skulle opstå igen, er der stadigvæk. Skrækken for at miste arbejdet. Øv, det stresser meget - og DSB S-tog hjælper ikke meget på sagen, da forsinkelser gerne opstår, når man står på perronen og skal ind på kontoret. Trods alt godt, man ikke er S-togs-fører. De arme mennesker. Heller ikke de kan jo hekse. Nogen gange havde jeg en fornemmelse af, at det letteste ville være at sove på kontoret, så jeg var der til tiden om morgenen.

Noget af det, der dog generer mig allermest og giver mig stress, er, når chefen kigger uforstående på een, hvis man har været syg et par dage - og tilbyder een mærkelig medicin fra fjerne lande, som kan kurere en død mand, bortset fra at medicinen er for gammel. Eller tror, man har været på skovtur uden trusser på eller sådan et eller andet vanvittigt, så det er derfor, man er blevet dårlig. Brokker sig over det ene og det andet. Overskuddet rækker nærmest ikke til det, og man har mest af alt lyst til at gå hjem til sig selv og bede chefen om at hoppe i havnen. Jeg tager S-toget, der selv uden for myldretiden kan være overfyldt, jeg omgås mine børn, der kommer besøgende her i mit hus, min mand går på arbejde. Andre fremmede baktusser. Chefen går sikkert også på besøg, men lever en regelmæssig tilværelse med hjemmegående hustru, får mad til bestemte tider. Går ud og tager sin bil og kører i den (alene) ind til kontoret, hvorefter han entrer sit kontor. Hvem mon bliver udsat for flest bakterier? Og hvordan kan det så være, man bliver dårlig et par gange om året i et par dage? Men at man ikke kan få lov at have det dårligt i 4-5 dage om året er for meget, og man sidder - ud over at have det dårligt - og får dårlig samvittighed. Som om een ting ikke var nok allerede - med tillæg af en teenage-datter! Så er det mentale moment godt nok pumpet til bristepunktet.

Tilfældigvis er selv samme chef en storartet tilrettelægger af arbejdet, så man ikke stresser hovedet af over bunkerne. På nær nogle enkelte bunker, der involverer en offentlig instans beliggende i Hobro.

10. marts 2011 kl. 01.59 anna

Jeg er ikke dansker, derfor undskyld min dårlig dansk.Men jeg vil bidrage med noget andet til emne: jeg har flere års job erfaringer i Denmark, men også fra flere andre lande i hele verden.
Jeg kan virklig sige, at job forhold og løn osv. er helt fantastisk i Denmark sammenlign til mange andre lande (vestlige verden). Alt er reguleret for alle:løn, arbejdstimer, betalte overtimer, ret til det og ret til det - til pension, barsel,kursus, frokostordning, firmaudflugter, julefrokost osv. utrolig for ikke-dansker ! Og samme tid hører jeg fra kolleger, venner osv. at de har flere børn, flere fester,flere sport/hobbies, hus, have, hund eller kat... Det er også utrolig! Og samme tid hører jeg fra de andre (dansker) at de cykler til arbejde, køber ind, laver selv mad og alt mulige andre ting i hus, have og bil alene, bringer børn til fodbold eller hesteridning osv. utrolig! Det perfekte land/system hvor alle har det hele... utrolig
Jeg er meget glad over de breve jeg har læst - nu kan jeg forstå det bedre - folk er meget stresset og har også problemer og måske mere end i andre lande? Derfor er danskerne måske ikke so social (privat, ikke politisk eller samfundsmæssig eller på arbejdspladsen). Og det savner jeg meget i Dk - folk har aldrig tid for en lille snak om hverdags ting eller en kop kaffe med andre forældre efter man henter børn - man forventer altid en stor invitation til noget perfekt eller vigtig eller til netværk (undskyld, men det er min intryk). På det anden side er mange børn, unge, ældre, frisk pensionister, ledige osv. ensom derhjem og har brug for sociale kontakte og har nok tid for at hjælpe jer - og det vil hjælpe jer måske mere en psykologer eller lykkepiller?
Der er ingen stor krav (efter min indtryk) til børn, unge,pensionister osv. men på det anden side er der stor krav til alle på arbejdsmarked. Danskerne arbejde utrolig meget!!! Men måske er ikke job problemet? Måske er det mere det "distanceret " forhold til familie og venner m.h.til hjælp? Eller at købe sig fra - det er næsten for dyrt for normalt danskerne at betale rengøring, håndværker, babysitting, indkøb, bil eller taxi, havearbejde, hundesitting, restauranter osv. i hver dag? Amerikaner fx arbejder næsten året rund - måske 2 uges ferie, men med 2 indkomster ringer de efter madlevering om aften og vasketøj blev hented og børn kommer med skolebussen til skole osv. derfor har de virklig tid at slappe af efter jobbet. OK, Italiener har det heller ikke, men mindst slapper de af om weekenden, hvor de møder familie, børn, de gamle og venner - alle sammen og hygger sig og danser og alle bringer noget med for at spise aller drikke og viser ikke kun det nye, dyre samtalekøkken og snakker om karriere, uddannelse eller netværk ... :) Så relaxer de måske og sparer penge og tid til psykolog og er frisk mandag morgen for en stor press på arbejde?

10. marts 2011 kl. 16.09 Morten

Vi kan arbejde på at arbejdsgiver tager et større ansvar for arbejdskraften i hans virksomhed, han har ansvar for nedslidning, og vasker hænder når de ikke kan mere, så vi skal glæde os, hvis vi skal arbejde til vi er 70.Hvordan vil det komme til at se ud? Er det ikke på tide vi står sammen, både med det, og med al den udenlandske arbejdskraft som er hos os nu, bliver de, eller rejser de hjem igen? og hvad vil timelønnen være i fremtiden?

10. marts 2011 kl. 16.56 maxxmaler

Hej Anna

Du hendviser til en kompetance som en stor del af fremmedarbejder
berige danmark med.
Dennne sociale intelligens du hendviser, har jeg mød i sommer 2010 i sprogskole pandrup , min dansk er blevet ikke meget bedre ,men min swahili er på begynder stadie , og med deres spog har også få indblik i deres kultur ,noget vi kan lære af .
De undre mig at med denne sociale intelligens har de været mulig
at føre en barbarisk krig .
Vi skal bruge de bedste af alle kulturer ,
men kære Anna du skal love mig en ting : Bliv aldrig nogensinde
dansk.

10. marts 2011 kl. 17.56 Jens

Rigtig god dialog. Tilslutter mig nødvendigheden af en diskussion om udenlandsk arbejdskraft, men også det faktum at de fleste af os, skal arbejde imellem 4 og 12 timer, for at betale for én times hjælp til den private PC. Beklager venner, men des højere op i systemet man kommer, des mindre solidarisk bliver man med dem længere nede. Lønninger og bonus på over 5 milliomer om året, burde være strafbart i forhold til den indsats som rengøringskonen, og kassedamen yder. Yes de læste ikke videre, korrekt. Jeg har endnu ikke mødt nogle som tjener over 2 millioner, som så også har været pengene værd. Man er vel ikke pengene værd, fordi man er god til at skære med på antallet af medarbejdere, og samtidig har formået at få de resterende til at løbe hurtigere? Man burde nærmere blive pryglet på torvet lørdag formiddag. Jeg er så bare også nød til at sige, at jeg ser rigtig mange timelønnede gå på arbejde, og føle at de er i deres fulde ret til selv at vurdere, hvor meget de vil arbejde netop den dag, for den løn som de får. Det er dem som ødelægger det for alle de andre. Hvis vi gensidig sagde, at vi forventer at få en god løn for vores 37 timer om ugen, men at arbejdsgiverne så også kan forvente at få 37 timers arbejde for hans betaling, så tror jeg ikke at vi ville se det stress, som vi ser i dag. Det er desværre moralen igennem hele samfundet som er blevet rigtig dårlig. Der er ikke mange som opfører sig korrekt og fair, og hvis de gør, så føler de sig hurtigt til grin.

11. marts 2011 kl. 08.45 Pernille Aagaard, personalekonsulent, Kristelig Fagbevægelse

Kære "Den slidte". Vi ville rigtigt gerne kunne kontakte dig direkte for en snak om de ting, du er ked af, og vil derfor opfordre til, at du kontakter Krifas HR-afdeling (PUV).
Du rejser flere forskellige spørgsmål: Du skriver om negative oplevelser med kunder, som har mærket dig. Vi har i alle vores afdelinger aftaler og planer, der skal tage hånd om de situationer. Og vi hjælper de medarbejdere, der har brug for det, med psykologisk bistand.
Dernæst skriver du om ensformigt arbejde og nedskæringer i personalet. I Krifa er vi hele tiden bevidste omkring normeringer og tilrettelæggelse af arbejdet, som sikrer, at vi har effektive arbejdsgange med kunden i centrum. Der er et tæt samarbejde mellem Krifas HR-afdeling og de, der tilrettelægger driften, og vi har iværksat et stort udviklingsarbejde omkring effektivitet og medarbejdertrivsel.
Vi er rigtigt kede af, at der til trods for vores bestræbelser i Krifa vil være medarbejdere, der bliver syge. Dem forsøger vi at hjælpe dels med behandling, dels i samarbejde med kommunen at fastholde dem i Krifa gennem fleksjob.
Men som sagt vil vi opfordre dig til at kontakte os i HR-afdelingen, så vi kan tale sammen i stedet for at blogge sammen.

Pernille Aagaard, personalekonsulent, Kristelig Fagbevægelse

11. marts 2011 kl. 10.46 DPN

Jeg hører til en af de personer, som desværre er rendt ind i dårlig ledelse den ene gang efter den anden. DET er noget der slider mentalt. Du kan være lige så dygtig du vil til dit job og god til at værne om dig selv, men dårlig ledelse kan med et snuptag vælte alt på gulvet. Mine erfaringer stammer fra både det offentlige og det private arbejdsmarked. Måske skulle der indføres en form for kørekort før en person kan bestride en lederrolle, men hvordan? Og puh-ha, det er dem der som oftest sidder på magten og dermed skal erkende egne manglende kompetencer.

MVH DPN

11. marts 2011 kl. 17.22 Klaus H

Bare lige min mening... Kan ikke udtrykkes bedre end den "anonyme" skrev d. 9 marts. Tommelfingeren op. Lad os få nogle gode leder med erfaring og ben i næsen, både i det offentlige og i det private (gælder så lige min arbejdsplads)

8. august 2011 kl. 17.43 Lisbeth

Så må jeg komme med nogle forslag til uddannelse af ledere.
1. Nogle (ell. alle) ledere burde prøve at være "under cover", da de så oplever tingene med en anden kasket på. Det kunne f.eks. også ske i en anden virksomhed!
2. Gennemgå et program, i lighed med det program/en dag ad gangen, som Al-anon bruger (medafhængige til alkoholikere).
Et program, som kan bruges af alle, som gør af man lærer, at leve/lade leve som et helt menneske. Dette burde også være brugt i andre sammenhænge for f.eks. straffede/indsatte i fængsler. Men det skal prøves på egen krop, før man ved hvad jeg taler om.
3. Åbenhed om problematikken/stress mv på arbejdspladsen.
4. Lære lidt om sygdomme/handicap, følgevirkninger, off.regler, flexjob, muligheder - tage alle lige alvorligt.
5. Hægte nogle gode bøger på dette evt. frivillige udd.program. - f.eks. udarbejdet af KRIFA ?
6. Indkalde forskellige speakere: clearvoiriant,psykolog,en ædru alkoholiker (høre sin livshistorie/chokerende kan jeg oplyse), behandlere, og mange andre gode mennesker, der kender til livet og livets vilkår.
7. Bedre dialog mellem ledelse og medarbejde. Samvær. 1-dagsture med oplevelser/lære hinanden bedre at kende.
8. Halvår bedømmelse af de tiltag firmaet gør for medarbejderne, anonymt, evt. nogle få vigtige spørgmål/områder til afkrydsning.
Og måle hvor firmaet ligger jævnligt.
9. En arbejdsgruppe/personaleforening oprettet på virksomheden.
10. Bruge/respektere evt. tillidsmand, som talerør (bruges anonymt)
11. Lære sig selv og sine medarbejdere at have overblik - strukture arbejdsopgaver osv.
12. Ønsket om at alle møder friske på arbejde hver dag med lysten til at yde det bedste. Og er der nogle, der ikke gør, ja så find ud af hvorfor. Og tag det seriøst, i stedet for det modsatte. Vi kan alle blive syge. Husk misbrug/alkoholisme er også en sygdom.
13. og der er sikkert mange andre gode ting, som kunne bruges til dette program!
Hilsen Lisbeth

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.