7. april 2011

Ingen må tvinges i en fagforening

At være omfattet af en overenskomst og være medlem af en bestemt fagforening er to forskellige ting. Ligesom lovgivningen gælder for alle borgere - også dem, der ikke er medlem af et parti. Det er heller ikke sådan, at kun dem, der er medlem af et parti, må stemme til Folketinget.

En overenskomst gælder alle
Vi har indrettet os sådan i Danmark, at Folketinget har overladt det til private foreninger at forhandle løn- og ansættelsesforhold - nemlig arbejdsgiverforeninger og fagforeninger. Den overenskomst, der er på arbejdspladsen, gælder for alle ansatte - også dem, der ikke er medlem af den forening, der har forhandlet.

Lovgivningen gælder alle
Sådan er vores demokrati også. Som borgere vælger vi, hvem der skal i Folketinget. De valgte politikere har forskellige holdninger, men respekterer vælgernes sammensætning af Folketinget. Lovgivningen gælder for alle, også dem, der ikke er medlem af et bestemt parti eller medlem af et parti, der har stemt mod en bestemt lov.
Hvis nogen forsøger at fortælle, at der er pligt til at være medlem af den fagforening, der har forhandlet overenskomsten, svarer det til at sige, at man har pligt til at melde sig ind i et bestemt politisk parti, fordi det står bag en gældende lovgivning.

Ingen må diskrimineres
Der er frit fagforeningsvalg i Danmark. Det har Folketinget vedtaget en lov om, og Menneskerettighedsdomstolen har også sagt, at ingen må tvinges til at være medlem af en bestemt fagforening. Hvem ville mobbe en kollega for at være medlem af et bestemt parti?

Erik Bertelsen, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse

18 kommentarer:

8. april 2011 kl. 18.30 Anonym

Som det fremgår af indlægget, er vore overenskomster (læs Lo-overenskomsterne) netop områdeoverenskomster. En svaghed syntes flere og flere, - og med den massive påpegning af at krifa`s kunder har de samme rettigheder (det er dog en sandhed med modifikationer) UDEN at skulle yde noget til fællesskabet, er jeg ligeledes kommet til erkendelse af at tiden er inde til at det VI forhandler KUN skal gælde for vore medlemmer. Gratisterne må efterfølgende klare sig selv. Vh. Tommysmed

9. april 2011 kl. 08.00 Gordon Shumway

Til Tommysmed

En anden model kunne være at der efter samme model som ATP bidrag - betales et bidrag pr. medarbejder til den fagforening som forhandler og vedligeholder overenskomsten.

På den måde kommer alle som arbejder under den pågældende overenskomst til at bidrage - men ingen tvinges til at være medlem.

Man kan så derefter selv vælge hvilken fagforening man personligt ønsker at være "kunde" hos.

9. april 2011 kl. 17.35 Anonym

Til Gordon - Jeg syntes ikke om modellen. Overenskomstssystemet bygger nemlig på, at resultaterne af de centraleforhandlinger godkendes af medlemmerne af de forhandlende organisationer - både af arbejdstager og af arbejdsgiversiden - derfor handler det i høj grad om meget andet end kontingentkroner. Vh. Tommysmed

9. april 2011 kl. 18.16 Anonym

Til Gordon 2 - Ydermere er de lokale fagforeninger i høj grad afhængig af medlemskronerne - og lokalafdelingerne er som bekendt garant for at der nytænkes forslag ind til de centrale overenskomstforhandlinger. Således ser jeg ikke andre løsninger end at de arbejdere der ønsker de goder (læs rettigheder) som overenskomsten måtte give - Må melde sig ind i det overenskomstbærende forbund. Krifa har efterfølgende deres overenskomst med KA at forholde sig til, og deres kunder ligeså. Vh. Tommysmed.

12. april 2011 kl. 14.19 Bjarne Hansen

Til Tommysmed
LO har selv valgt at det skal være områdeoverenskomster - bl.a. for at holde Krifa ude. Så bliver det jo lidt hult når I så samtidig benytter anledningen til at kalde os (krifa-medlemmer) for gratister.

Overenskomster er en socialistisk fordelingsmodel der tilstræber at alle skal have lige løn for lige arbejde (uanset om de er lige gode til arbejdet). Det indebærer jo automatisk at det er en fordel for nogle og en ulempe for andre. Og det er fair nok, for det er sådan vi har valgt at organisere arbejdsmarkedet i Danmark. Men fri mig for al snakken om hvor mange fordele jeg har af at LO forhandler en overenskomst. Jeg havde hellere set at Krifa gjorde det - eller at jeg selv fik lov.

Og jeg kommer ALDRIG til at melde mig ind i LO så længe de har det menneskesyn de har nu. Heller ikke selvom det kunne betyde at jeg ville få flere gode hvis jeg meldte mig ind!

12. april 2011 kl. 23.55 Anonym

Til Bjarne - Jeg er usikker på hvilket menneskesyn du henviser til i dit indlæg. Hvis det er vores kritiske holding til Krifa`s evige dumpning af løn og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked, har jeg det fint med at du forbliver i Krifa.
At vi holder Krifa ude via vore områdeoverenskomster, beror vist på en misforståelse. Det er Krifa der har valgt at stå udenfor, fremfor have reel indflydelse. Hvorfor du støtter dem, fremfor de der kan sikre dig og dine - er mig en gåde. Vh. Tommysmed

13. april 2011 kl. 08.53 Gordon Shumway

Til Bjarne Hansen

Det var da en omgang sluder når du skriver at ” Overenskomster er en socialistisk fordelingsmodel der tilstræber at alle skal have lige løn for lige arbejde (uanset om de er lige gode til arbejdet).”

Størstedelen af LO’s overenskomster er minimallønsoverenskomster og der står stort set alle minimallønsoverenskomster nogenlunde sådan her ” det en forudsætning, at virksomhederne yder tillæg til mindstebetalingen til medarbejdere, hvis kvalifikationer berettiger dem dertil.”

Således forelægger muligheden for at de dygtige medarbejdere får mere en de ikke så dygtige medarbejdere.

På nogle virksomheder forhandler man alle lokalaftaler således at slle får det samme og på andre virksomheder forhandler man lokalt ud fra en enkeltes medarbejdere kvalifikationer.

Bjarne du har "sku" også en fjendtlig holding til LO lige som mange, har en fjendtlig holdning til KRIFA. Men det mener du vel du ret ret til, så længe at ingen har en fjendtlig holdning til KRIFA og havde det ikke været for LO fagbevægelsen - havde den danske arbejder ikke de goder som vi har i dag

13. april 2011 kl. 10.26 Bjarne Hansen

Nu må i stoppe med jeres usammenhængende argumenter. Selvfølgeligt er overenskomster da en socialistisk fordelingsmodel - på godt og ondt. Hele grundtanken med en overneskomst er jo at sikre lønmodtagere rimelige arbejdsvilkår mod til gengæld at give arbejdsgiveren en nogenlunde stabil arbejdsplads. Og "rimelige arbejdsvilkår" har altid været defineret gennem nogle minimumsrettigheder som skal sikre at især de svageste på arbejdsmarkedet ikke falder helt igennem og bliver udnyttet. Overenskomsterne er jo ikke til for at sikre de stærkeste men de svageste. OG DEN DEL ER JEG HELT ENIG I! Men det betyder altså at de stærkeste yder et bidrag til de svageste og derfor giver det jo ingen mening hele tiden at høre om hvor meget LO sikrer mig i ekstra goder...

Jeg vil ikke udelukke at jeg har en lidt fjendtlig holdning til LO baseret på de oplevelser jeg har haft med dem. Men som sagt kommer jeg aldrig til at melde mig ind i forening der i ramme alvor mener det er i orden et mobbe eller presse nogen fordi de har truffet et andet valg. Eller som indædt kæmper imod at sikre rettigheder til alle lønmodtagere fordi de er bange for at miste magt. Det er så midt valgt og det tager jeg gerne konsekvenserne af.

13. april 2011 kl. 12.24 maxxmaler

Ok Bjarne ,
Noget kann jeg godt forstå, min oplevelse med 3F har heller ikke været uden problemer.
Og sevfølgelig sider i alle fagforeninger nogen dovne fjolser ofte med alkoholprobelmer eller kleptomani, som ville på den frie market ikke få en chance.
De er meget skræmmende at Krifa støtter Regeringen og LO støtter
Socialdemokrater uden at de er en kritisk dialog mellem dem.
Nor Socialdemokrater kræver 12 minuter mere arbejde og regering vil afskaffe efterløn so er de lige meget hvad for en politik fagforening støtter. Cheferne kassere mere og arbejderne mindre , og de skal arbejdes mere for mindre penge . Arbejdsløse tage praktikpladser og 10000 unge sider på røven.
Lønmotager er bange for at tage den demokratisk ret, som er ikke en socialistisk fordelingsmodell. Kapitalisme har lige som socialisme ikke kunne forenes med vores forstillinger om demokrati , hvorfor vi stadig argumentere med denne begreber
er en gåde.

13. april 2011 kl. 22.14 Henrik Jacobsen

@maxxmaler. Du tager fejl, Krifa støtter ikke regeringen. Krifa søger politisk indflydelse, hos alle partier.

17. april 2011 kl. 17.51 Lotte

Der må jeg støtte Henrik, en af fordelene ved Krifa er ligepræcis at de ikke støtter et bestemt parti, men er fleksible for at få fordele fremfor at være låst som nogle af de andre a-kasser.

17. april 2011 kl. 21.21 maxxmaler

Husk, nor man ville fjerne efterløn støtter man regeringen.

18. april 2011 kl. 09.21 Gordon Shumway

Til Lotte & Henrik

Og hvad er det så lige at KRIFA har fået igennem rent politisk - ved at søge politisk indflydelse, hos alle partier.

18. april 2011 kl. 10.02 Rolf Weber

Det bliver en lang liste, hvis jeg skal have alt det med som Krifa har fået igennem politisk F.eks:
- Forberede vilkår for handicaphjælpere
- Frihed for alle lønmodtagere i Danmark ved at afskaffe eksklusivaftalerne
- aftryk på dagpengelovgivningen

Rolf Weber Krifa

18. april 2011 kl. 11.45 Gordon Shumway

Til Rolf Weber

Aftryk på dagpengelovgivningen - Ja dagpengeperioden er belvet halveret.

Frihed for alle lønmodtagere i Danmark ved at afskaffe eksklusivaftalerne - Ver det ikke menneskeretsdomstolen som klarede det. uden den dom ville vi stadig havde eksklusivaftaler

Forberede vilkår for handicaphjælpere - De arbejder stadig under elendige vilkår.

Hvor er KRIFA f.eks. i trepartsforhandlingerne - det er jo der den store indflydelses er.

De kære politikkere fra blå blok lytter til arbejdsgiversiden og Rød blok lytter til den alm. fagbevægelses - Men måske har i en chance hos Dansk Folkeparti

19. april 2011 kl. 23.47 maxxmaler

Krifa er en kat uden tænder.
Og Rolf sælge den som en Tiger.

24. april 2011 kl. 01.45 Anonym

Jeg har den holdning at hvis vi alle bare går vores egne veje så bliver vi alle svækket i forhold til arbejdsgiverne og den model med at lobbiere hos politikerne den tager simpelthen for lang tid det ville være rart om min forening (den røde) og de andre fandt fælles fodslag men så kan de andre måske ikke holde priserne nede. I øvrigt hvis politikerne skulle bestemme så ville der aldrig komme reelle lønstigninger mvh Kim

25. juni 2016 kl. 00.28 Unknown

Står der virkelig, hvem ville mobbe en kollega for at være medlem af et bestemt parti.... Erik Bertelsen har vist ALDRIG vært ude på en rigtig arbejds plads, men svare på spørgsmålet: ALLE

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.