27. juli 2011

Overraskende spændende

En journalist har prøvet at arbejde i Kristelig Fagbevægelse for en dag og blev overrasket over, hvor spændende det var.
Om sin oplevelse skriver hun: "Jeg gik hjem med en ændret opfattelse af, hvad en a-kasse er for et sted. Det var slet ikke gråt og deprimerende, som jeg havde forestillet mig. Tværtimod."

Yderst spændende
Hun var med til undervisning af ledige. Det overraskede hende, hvor levende undervisningen var. Hun nævner, at underviseren var fantastisk til at få deltagerne til at være aktive, og at der straks opstod interessante diskussioner. "Jeg må indrømme, at hun [underviseren] har gjort mine forventninger til skamme. Det er faktisk yderst spændende det her," skriver hun.

Gør ledige klogere
Hun prøvede også at være med til en samtale med en ledig. Den ledige er frustreret og synes, det er håbløst at skille sig ud fra 300 andre, der søger de samme job, som han gør. Men selvom Kristelig Fagbevægelses medarbejder ikke lige kan trylle et job frem til ham, går han ikke tomhændet hjem. Han får lavet en jobsøgningsplan og bliver på den måde klogere på sine muligheder.

Dine forventninger og erfaringer
Det var om journalistens forventninger til og erfaringer med Kristelig Fagbevægelse. Vi hører gerne om dine forventninger, erfaringer, ideer og ønsker.

Du kan læse journalistens artikel via dette link

Ove Klausen, kommunikationsmedarbejder, Kristelig Fagbevægelse

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.