Når Kristelig Fagbevægelse bruger penge på socialt ansvar, skal det være relateret til arbejdsmarkedet eller arbejdslivet. Afrika-indsamlingen er generel nødhjælp.
Kristelig Fagbevægelse er blevet opfordret til at støtte indsamlingen til de sultende på Afrikas Horn. Det er en vigtig indsamling, men vi har valgt ikke at støtte den, for når Kristelig Fagbevægelse tager et socialt ansvar, skal det ligge i forlængelse af vores kerneopgaver. Det vil sige, at det på en eller anden måde skal være relateret til arbejdsmarkedet eller arbejdslivet.
Jeg støtter selv indsamlingen
Men selvom Kristelig Fagbevægelse har valgt ikke at bruge kundernes kontingent på denne indsamling, vil jeg selv støtte den som privatperson. Og jeg vil også opfordre vores kunder og medarbejdere til at støtte indsamlingen personligt.
Vi er de sultendes nærmeste naboer
Jeg tror ikke, vi kan sætte os ind i omfanget af nøden på Afrikas Horn, men den gør indtryk på mig, når jeg prøver at sætte mig i de forældres sted, som ikke kan brødføde deres børn, som har mistet deres hjem, afgrøder og kvæg, og som kun venter på, at sultedøden indhenter deres børn og dem selv. Så fornemmer jeg bare en lille brøkdel af deres desperation og resignation. Hvis det foregik uden for min parcelhushæk, ville jeg ofre meget for at hjælpe. Nu foregår det lidt længere væk, men vi er blandt de nærmeste naboer, der kan hjælpe. Derfor: Støt indsamlingen!
Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse
3 kommentarer:
Det er relevant at have den vinkel på for selv om Kristelig Fagbevægelse ikke støtter som Fagbevægelse kan den enkelte jo godt vise omsorg ved at bidrage. Kristelig Fagbevægelse er for mig en arbejdsmarkedsorganisation og jeg ønsker selv at bestemme hvor og hvordan jeg vil støtte humanitært.
Fri os for GULE fagforeninger. Sammenrend som nasser på resultater som de RIGTIGE fagforeninger har opnået.
Hvad blev der af maxxmaler indlæg ?
For en gangs skyld svinede har ikke nogen ti
Skriv kommentar