30. september 2011

Uddannelse - nej tak

Næsten halvdelen af de unge på den københavnske vestegn, som er børn af ufaglærte forældre, tager ikke en uddannelse. Det skriver Ugebrevet A4 på baggrund af en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Det er bekymrende tal, når vi ved, at der i fremtiden bliver større og større brug for at have en uddannelse for at begå sig på den danske og globale arbejdsmarked.

Ringkøbing rykker
Til sammenligning får næsten fire ud af fem unge af ufaglærte forældre i Nordsjælland en uddannelse. Det er måske ikke så overraskende, at unge fra det rige Hørsholm klarer sig bedre end unge fra det fattigere og mere socialt belastede Albertslund. Mere overraskende er det måske, at flere vestjyske udkantskommuner klarer sig godt, når det handler om at bryde den sociale arv. I Ringkøbing/Skjern får tre ud af fire børn af en ufaglært forælder en uddannelse. Undersøgelsen indikerer altså, at det er sværest at bryde den sociale arv i storbyer.

Krifa arbejder med
I Krifa ønsker vi at tage ansvar, når det gælder om at bryde den sociale arv i forhold til uddannelse. Vi arbejder på at finde de bedste måder at støtte vores unge, ufaglærte kunder til at tage en uddannelse. Hvilke ting mener du, der først og fremmest afholder unge med ufaglærte forældre fra at tage en uddannelse?

Gitte Krogh Nørgaard, Politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse
2 kommentarer » Læs mere…

23. september 2011

Lønmodtagerlov

Kristelig Fagbevægelse kæmper for, at alle lønmodtagere skal have retten til grundlæggende rettigheder som fravær på barnets 1. sygedag, opsigelsesvarsler, arbejdsmarkedspension, fuld løn under barsel og retten til en skriftlig og saglig opsigelse.
Disse rettigheder har alle lønmodtagere ikke. 41 % af lønmodtagerne på det private arbejdsmarked har ingen overenskomst og dermed formelt ingen rettigheder. Det er ikke rimeligt, og derfor skal vi have en lønmodtagerlov, der sikrer disse grundlæggende rettigheder. En lønmodtagerlov skal ikke erstatte overenskomster, men være et supplement, som sikrer alle dem, der ikke har en overenskomst.

Har du en case
Vidste du, at rigtig mange lønmodtagere ikke har krav på en skriftlig og saglig opsigelse? Det synes vi er uanstændigt – og vi vil derfor kæmpe for at ændre på det. Kristelig Fagbevægelse vil i den kommende tid sætte et særligt fokus på det groteske i, at mange lønmodtagere ikke har ret til en skriftlig og saglig begrundet opsigelse. Jo flere eksempler, vi har på groteske situationer, hvor en lønmodtager er opsagt usagligt, desto nemmere bliver det at ændre på det. Har du et eksempel på en usaglig opsigelse - enten fra dig selv, en ven eller kollega, vil vi gerne høre om det.

Rolf Weber, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse (row@krifa.dk)



2 kommentarer » Læs mere…

16. september 2011

Tillykke til Thorning

Kristelig Fagbevægelse ønsker Helle Thorning-Schmidt tillykke med at kunne danne regering og ser frem til et samarbejde om arbejdsmarkedspolitiske emner.

Kristelig Fagbevægelse er ikke bundet til nogen politiske partier og kan samarbejde med enhver regering. Helle Thorning-Schmidt har tydeligt meldt ud, at hun ønsker dialog med arbejdsmarkedets parter, og Kristelig Fagbevægelse er parat

Rød regering må gøre op med LO-blokken
En ny rød regering ikke kan undvære at lytte til Kristelig Fagbevægelse, hvis den vil være bredt orienteret om, hvad danske lønmodtagere ønsker. Godt nok er der tætte bånd mellem LO og de socialistiske partier, men LO repræsenterer stadig færre lønmodtagere, mens de frie fagbevægelser er i fremgang. Kristelig Fagbevægelses a-kasse er landets tredjestørste, og vores fagforening den femtestørste. Derfor vil det være alt for snævert, hvis regeringen - som jo er regering for alle her i landet - nøjes med at lytte til LO. Jeg håber, at løfterne om ikke at føre blokpolitik også betyder et nej til bare at lave aftaler med LO-blokken.

Ønsker til den nye regering
Kristelig Fagbevægelser vil møde op med en række ønsker til den nye regering. Det gælder både ønsker for ledige, for lønmodtagere i job og for unge på vej mod arbejdsmarkedet. For de ledige ønsker Kristelig Fagbevægelse, at hele beskæftigelsessystemet ændres til at være med mere individuel fokus, med mindre kontrol og uden stive regler.

Mindre kontrol af ledige
Det er tilbageskuende med samtaler, som mest af alt går ud på at kontrollere, om de ledige har gjort nok for at få et nyt job. Samtalerne skal først og fremmest handle om at se fremad. De skal give de ledige inspiration til, hvad de kan gøre for at få et nyt job. Og der skal være fleksibilitet i den hjælp, a-kasserne kan give de ledige, så hjælpen kan tage udgangspunkt i de lediges personlige ønsker, behov og muligheder.

Kristelig Fagbevægelse foreslår også, at ledige fremover kun skal til samtale i a-kassen i de første seks måneder, de er ledige, og ikke som nu i både a-kassen og jobcentret.

Alle skal have ret til barnets første sygedag
For lønmodtagere i job ønsker Kristelig Fagbevægelse, at der bliver gjort noget for de mange lønmodtagere, som er uden basale lønmodtagerrettigheder, fordi de ikke er omfattet af en overenskomst.

På det private arbejdsmarked er 40 procent uden overenskomst og dermed uden en række basale lønmodtagerrettigheder som for eksempel retten til at holde fri på barnets første sygedag. Kristelig Fagbevægelse mener, alle skal have denne ret, og at der derfor skal lovgives om det. Ligesom der bør lovgives om, at alle skal have ret til en skriftlig og sagligt begrundet opsigelse.

Forbyd diskriminering på grund af fagforeningsforhold
Et andet ønske for lønmodtagere i job er, at de ikke må blive diskrimineret på grund af deres valg af fagforening. Kristelig Fagbevægelse mener, at der skal stå respekt om den enkeltes valg af fagforening, og foreslår, at forskelsbehandlingsloven udvides, så den også forbyder diskriminering på grund af fagforeningsforhold, ligesom den allerede forbyder diskriminering på grund af race, køn, religion mv.

Flere praktikpladser
For unge ønsker Kristelig Fagbevægelse, at de får bedre muligheder for at tage en uddannelse.

Vi ønsker en bedre overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelserne og har et forslag til, hvordan der bliver flere praktikpladser. Vi mener, at virksomheder, som udfører eller vil udføre opgaver for det offentlige, skal have pligt til at oprette praktikpladser.

Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse
3 kommentarer » Læs mere…

9. september 2011

Mere personlig beskæftigelsespolitik

Fra flere sider er der i løbet af valgkampen kommet forslag til positive ændringer af beskæftigelsespolitikken. Kristelig Fagbevægelse er enig i, at der er behov for ændringer, ligesom vi er enige i, at den skal være med mindre bureaukrati og mere personlig.

For den gældende beskæftigelsesindsats er i alt for høj grad præget af kontrol, pligter og stive regler. Kristelig Fagbevægelse mener, at beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges ud fra den enkelte lediges personlige ønsker og behov.

Personlig og målrettet
Nogle er helt eller delvis selvkørende og kan faktisk klare sig selv, andre har brug for meget sparring og mange samtaler lige fra den dag, de er blevet ledige. Det er de individuelle forhold, der skal være udgangspunktet for beskæftigelsesindsatsen, så den er målrettet den enkelte og dermed relevant og effektivt med til at hjælpe den ledige i job.

Har du erfaringer - gode eller dårlige - eller forslag til forbedringer af det, der bliver gjort for at få ledige i arbejde?

Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse
2 kommentarer » Læs mere…

7. september 2011

Fortæl en anden historie om dig selv

Et team fungerer bedst, hvis forskellige mennesketyper arbejder sammen - men det bliver et problem, hvis vi låser hinanden fast i nogle bestemte roller. Ved at fortælle en anden historie om dig selv, kan du udvikle teamet – og dig selv!

Mange arbejdspladser er i dag organiseret med mere eller mindre selvstyrende teams. Medlemmerne af teamet har ansvar for planlægning og gennemførelse af arbejdet – og et godt fungerende team er for mange mennesker en kilde til arbejdsglæde.

En af de ting, der kan få et team til at fungere godt, er, at teamet består af forskellige mennesketyper, der påtager sig forskellige roller. Et stærkt team har både brug for folk med handlekraft, folk der er gode til at skabe glæde og engagement, folk der er gode til at bygge bro fra teamet til ledelsen, folk der er gode til at udfordre organisationen, og folk der er gode til at skabe struktur og afslutte opgaver.

Mangler nogle af de mennesketyper i teamet, vil den rolle, der mangler, ofte blive taget af en anden – fordi alle mennesker rummer evner, der kan sættes i spil, hvis der er brug for det.

Vi låser os fast
Har man arbejdet i længere tid i det samme team, kan der imidlertid let ske det, at vi låser os selv fast i en rolle og låser andre fast i deres roller.
Det bliver så nemt altid at forvente, at Poul snakker med chefen, at Anne skriver referat, og at Camilla trøster dem, der er kede af det – fordi vi kender de roller og er trygge ved dem. Ulempen er, at vi som mennesker og teams let kan gå i stå.

”Alle ønsker udvikling, men ingen ønsker forandring!” Sådan er virkeligheden for de fleste af os. Men skal teamet og teamets medlemmer udvikles, så er det nødvendigt nogle gange at forandre vores roller, selv om det kan være både besværligt og skabe bekymring.

En ny fortælling
Vi kan puffe en forandring i gang ved at fortælle en ny historie om os selv. Måske har Poul gennem mange år fortalt den historie om sig selv, at han er den modige, der ikke er bange for at fortælle chefen, hvad han mener. Men den fortælling spærrer måske for, at Poul kan få lov til at udvikle nogle andre sider af sig selv. Måske har han i virkeligheden lyst til en ny fortælling om, at han ikke altid skal være den, der tager slagene, men i stedet har lyst til at arbejde mere i dybden med nogle opgaver? Og måske har Anne brug for en ny fortælling om, at hun har lyst til at påtage sig nogle mere udadvendte opgaver for teamet, selvom det kan være udfordrende for hende?

Vores selvopfattelse præges i meget høj grad af de historier, vi fortæller om os selv – om mig selv som den usikre, den bange, den passive, den udfarende, den modige, den sjuskede, den strukturerede… og af de historier, som vi fortæller om hinanden.

Gør jer selv og teamet den tjeneste, at I engang imellem sætter jeres roller til debat – og giver hinanden mulighed for nye fortællinger.
Det kan der komme meget team- og selvudvikling ud af.

Pernille Aagaard, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

Mere i løn – hvordan?

For de fleste fylder spørgsmålet om løn en hel del – især når det handler om ens egen løn. Er du godt tilfreds med din løn, eller synes du, at du fortjener mere? Bjørn Holtze, der er jurist i Kristelig Fagbevægelse, giver her nogle råd til, hvordan du griber snakken om løn an med din arbejdsgiver.

Bed om en snak
Under din ansættelse kan du altid bede om at få en samtale om din løn. Det er ikke sikkert, din arbejdsgiver accepterer dette, eller at det medfører en stigning. Men hvo intet vover, intet vinder.
Det kan også være angivet i din kontrakt, at der fx skal være en årlig lønsamtale eller lønforhandling. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at dette ikke automatisk medfører en lønstigning.

Forbered dig godt
Inden du skal til en lønsamtale, skal du forberede dig grundigt. Her skal du tænke over, hvilke resultater du har opnået siden den sidste lønsamtale, og hvordan du giver værdi til virksomheden. Du skal her slå på få gode resultater frem for mange mindre gode resultater. At du generelt gør et godt stykke arbejde i hverdagen, er ikke det, som inspirerer din arbejdsgiver til at give den højeste løn – det gør imidlertid ofte de store, mindeværdige resultater.

Undersøg niveauet
Du kan undersøge lønniveauet for din branche, uddannelse og erfaring. Der findes flere steder på internettet, hvor du kan finde lønstatistikker. Disse er ofte behæftet med en vis usikkerhed, så de kan ikke give dig din præcise løn, men de kan indikere et niveau.

Tænk i andre muligheder
Du bør overveje, om din betaling kan være andet end løn i form af rede penge. Det kan f.eks. være frihed, hjemmearbejdsplads, personalegoder eller noget helt andet. Muligvis vil det være nemmere for din arbejdsgiver at give dig andet end penge, men samtidig noget, som har stor værdi for dig.

Vis dit værd
Under samtalen skal du være klar i mælet og turde stå ved dine resultater. Her skal du ikke ryste på hånden, men vise at du er lønstigningen værd. Du skal fremhæve dine resultater på bedst mulig måde, men heller ikke smøre tykkere på, end det kan bære – du skal sælge dig selv, men ikke oversælge dig selv.

Tænk fremad
Når du forlader lønsamtalen og går ud ad døren, er du allerede på vej til den næste lønsamtale. Derfor er det vigtigt, at du ikke slækker på din arbejdsindsats eller bliver negativ. Det er ikke sikkert, at resultatet er, som du havde ønsket eller forventet, men du skal se fremad og have fokus på at fortsætte og udvide dit gode arbejde, så du kan stige i løn på et senere tidspunkt.
1 kommentar » Læs mere…