9. november 2011

Er du glad for dit arbejde?

Kristelig Fagbevægelse er gået i luften med et nyt kundetilbud. Vi vil sætte fokus på trivsel på jobbet og hjælpe vores kunder til større arbejdsglæde. Mange af vores kunder kommer til os med spørgsmål, der handler om fx manglende lyst til at gå på arbejde, angsten for at blive fyret, konflikter, mobning og stress.

Vi tager ansvar
Som fagforening vil vi gerne tage ansvar og imødekomme kundernes behov. Også når de har spørgsmål, der rækker ud over, hvad vi som fagforening traditionelt set er stærke på, fx sager om manglende løn, konkurser og arbejdsskader. Vi skal også være en stærk sparringspartner for vores kunder, når de har problemer med trivslen på jobbet.

Arbejdsglæden i bund
Arbejdsglæden på de danske arbejdspladser har sat bundrekord. Niveauet er det i laveste i 10 år. Sådan lyder konklusionen fra firmaet Ennova, der for nylig har målt arbejdsglæden på danske arbejdspladser. (European Employee Index, 2011).
Den økonomiske krise bliver udpeget som en af de store syndere. Mange har oplevet at miste flere kollegaer og lever dagligt med utrygheden for fremtiden. Usikkerhed, angst, faldende motivation og stress er nogle af de reaktioner, der er kommet i kølvandet på krisen. Og det går ud over arbejdsglæden.

Jobtrivsel
Så der er problemer nok at tage fat på. Og det er det, vi gør med det nye produkt Jobtrivsel. Det er et gratis tilbud til dig, der er kunde i Krifa. Du kan få mere at vide om det og finde tips og tricks til at få større arbejdsglæde på vores hjemmeside. http://www.krifa.dk/jobtrivsel.aspx

Hvor klemmer skoen?

Men hvor synes du, skoen klemmer i forhold til at opleve arbejdsglæde og jobtrivsel?

Hvordan har krisen påvirket dig?

Hvis ansvar synes du det er, at du trives på dit job?

Hvad forventer du af hjælp fra din fagforening, hvis du har problemer med stress, konflikter eller mobning på jobbet?

Mette Lykkegård, juridisk chef, Krifa

5 kommentarer:

9. november 2011 kl. 18.45 Anonym

jeg kan ikke finde en email på jeres hjemmeside.

10. november 2011 kl. 14.44 Helle Raskgaard, webredaktør

Hej,

Du kan skrive til os på https://www.krifa.dk/omos/kontakt.aspx Hvis du skal vedhæfte et dokument, skal du logge på Selvbetjening.

Venlig hilsen
Helle Raskgaard
webredaktør

11. november 2011 kl. 11.06 Anita Holt, Nordjylland

Jeg tror alle har været ude for pres på arbejdspladser på den ene eller den anden måde, ikke mindst i disse krise tider.
Det er et vigtigt enme for Krifa at tage op. De fleste er i stand til at løse problemerne internt på arbejdspladsen, men ind imellem går ting så meget i hårdknude det er dejligt at have en fagforening der melder sig på banen.
Det Krifa evt. kunne hjælpe med et råd og vejledning og generelt at være klar med støtte hvis der skal afholdes møder osv hvor den udsatte ofte ikke kan overskue konskevensen af de ting der bliver bragt op.
Der er masser af arbejdspladser hvor stress bliver en fast følgesvend, og vi ved alle at stress kan håndteres i mindre doser men ikke i længere tid og slet ikke vedvarende. Derfor er man nødt til at sætte mere fokus på hvor mange hænder der faktisk skal bruges til et stykke arbejde og ikke hvor mange der skal få hjulene til at køre under massive nedskæringer.
Det er naturligvis lettere sagt end gjort. Og det er selvf. kun i de mest ekstreme tilfælde der for alvor bliver brug for Krifa, men jeg ved det er godt at have en støtte hvis det helt bliver uoverskueligt.
Krifa er netop den menneskelige støttet der er brug for.

11. november 2011 kl. 11.09 Anonym

mail evt. til info@krifa.dk - det virker også.

6. december 2011 kl. 18.40 Jack Køhler, buschauffør

Det Anita Holt refererer til er en tillidsmand eller kvinde. Krifa kunne have en kontaktperson på hver enkelt arbejdsplads eller branche område kaldet en KrifaMentor. Denne er en opinionsleder, som kan være bisidder blandt andet for Krifa's medlemmer.

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.