Løntilskudsjob – til grin eller genvej til job?

Hvorfor skal ledige i praktik i en virksomhed? Er det for at hjælpe den ledige hurtigt tilbage til et ordinært job, eller er det for, at kommunerne kan få en god økonomi og sikre et stort statstilskud?

Overskrifterne fyger rundt i dagspressen om det offentliges misbrug af ledige i løntilskud.
Eksemplerne er mange. Fx at fyrede lærere ansættes i vikarjob, så fastansatte kan komme på efteruddannelse. Eller en betroet medarbejder fyres til fordel for en ung i løntilskud. Du kan helt sikkert føje andre eksempler til.

Planer om flere løntilskudsjob
Regeringen overvejer at udvide virksomhedspraktikordningen, da virksomhedspraktik virker og får folk i beskæftigelse. Kristelig Fagbevægelse mener, der skal være et formål med en periode på løntilskud. Vi foreslår to modeller.

Praktik med forventning om job
Den ene model er, at ledige tilknyttes en virksomhed og får normal løn i de maks. 6 måneder, praktikken kan vare. Der skal være tilsagn om, at den ledige efter perioden kan fortsætte med en ordinær ansættelse. Der skal tilknyttes en personlig mentor i forløbet. Da arbejdsindsatsen bruges til at opnå varig beskæftigelse i virksomheden, skal der ikke søges andre job i praktikforløbet.

Afklaring – trainee
Den anden model for løntilskudsjob skal give den ledige mulighed for at afprøve nye jobmuligheder i fx en anden branche. Så perioden på maks. 6 mdr. bruges til afklaring om fremtidsmuligheder. Vedkommende er ikke lovet en ansættelse og skal derfor være almindelig jobsøgende i perioden. Da det kræver en del tid at søge nyt job, kan den ugentlige arbejdstid reduceres, så der bliver den nødvendige tid til jobsøgningen. Der betales normal løn i perioden.

Hvad er dine erfaringer med løntilskudsjob, og hvilke råd har du om løntilskudsjob til den nye regering?

Erik Bertelsen, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse

6 kommentarer » Læs mere…

Du må sætte dit X som du vil

Kristelig Fagbevægelse er ikke en blanding af fagbevægelse og politisk parti. Hos os bestemmer du derfor selv, hvem du vil stemme på. Vi støtter ikke nogen politiske partier, og vi bruger ikke penge på at reklamere for bestemte politiske partier.

Kristelig Fagbevægelse arbejder med politik i alle farver. Vi tænker ikke blåt-rødt og støtter ikke nogen politiske partier. Her i valgkampen kommer Kristelig Fagbevægelse heller ikke til at køre kampagner for at lægge pres på vores kunder eller andre om at stemme på bestemte politiske partier. Og ingen af de kontingentkroner, vores kunder betaler til os, bliver brugt til partistøtte eller reklame for bestemte partier.

Politiske, men ikke partipolitiske
Det betyder ikke, at vi ikke er politiske, men vi er ikke partipolitiske, og vi er aktive med at påvirke politikere til at føre en politik, som vi mener er den bedste for vores kunder og danske lønmodtagere.
Vores politiske arbejde består bl.a. i at have møder med politikere på Christiansborg for at argumentere for vores politiske holdninger. Desuden sender ministerierne os alle lovforslag om arbejdsmarkedet til høring for at få vores mening, inden de nye lovforslag bliver lagt frem i Folketinget.

Aktuelle politiske indsatser
Noget af det, vi arbejder for politisk lige nu, er at få en lov om, at alle skal have ret til at holde fri på barnets første sygedag, og at ingen må siges op uden en saglig og skriftlig opsigelse. Vi foreslår også, at ledige i de første seks måneder som ledige kun skal til samtaler i a-kassen og ikke i både a-kassen og jobcenteret.

Politiske resultater
Som fast høringspart sætter vi løbende aftryk på lovgivningen. Når vi snakker med politikere om vores ideer, oplever vi, at der bliver lyttet til os fra både venstre og højre side af folketingssalen – og fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg. Vi var blandt de a-kasser, der kom med flest forslag, da hun spurgte efter ideer til enklere regler for ledige, og vi kunne genkende flere af vores ideer i hendes endelige forslag.

Indflydelse uden partistøtte
Vi oplever, at vi har valgt den rigtige politiske strategi. Vi har en bred politisk kontaktflade og mange muligheder for indflydelse ved ikke at binde os til et eller få partier. Og vi viser vores kunder respekt ved ikke at tvinge dem til at støtte bestemte politiske partier. Hos os bestemmer du selv.

Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse

17 kommentarer » Læs mere…

Afrika-indsamlingen

Når Kristelig Fagbevægelse bruger penge på socialt ansvar, skal det være relateret til arbejdsmarkedet eller arbejdslivet. Afrika-indsamlingen er generel nødhjælp.
Kristelig Fagbevægelse er blevet opfordret til at støtte indsamlingen til de sultende på Afrikas Horn. Det er en vigtig indsamling, men vi har valgt ikke at støtte den, for når Kristelig Fagbevægelse tager et socialt ansvar, skal det ligge i forlængelse af vores kerneopgaver. Det vil sige, at det på en eller anden måde skal være relateret til arbejdsmarkedet eller arbejdslivet.

Jeg støtter selv indsamlingen
Men selvom Kristelig Fagbevægelse har valgt ikke at bruge kundernes kontingent på denne indsamling, vil jeg selv støtte den som privatperson. Og jeg vil også opfordre vores kunder og medarbejdere til at støtte indsamlingen personligt.

Vi er de sultendes nærmeste naboer
Jeg tror ikke, vi kan sætte os ind i omfanget af nøden på Afrikas Horn, men den gør indtryk på mig, når jeg prøver at sætte mig i de forældres sted, som ikke kan brødføde deres børn, som har mistet deres hjem, afgrøder og kvæg, og som kun venter på, at sultedøden indhenter deres børn og dem selv. Så fornemmer jeg bare en lille brøkdel af deres desperation og resignation. Hvis det foregik uden for min parcelhushæk, ville jeg ofre meget for at hjælpe. Nu foregår det lidt længere væk, men vi er blandt de nærmeste naboer, der kan hjælpe. Derfor: Støt indsamlingen!

Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse

3 kommentarer » Læs mere…

Hvem har retten til navnet fagforening

I fredags (19.08) læste jeg en interessant artikel i Jyllands-Posten under overskriften ”Fagforeninger i clinch om retten til navnet”

Det handler om, at bl.a. HK og 3F  vil have eneret til navnet fagforening. Og stod det til dem skulle navnet fratages Kristelig Fagforening. ”For de er jo ikke nogen rigtig fagforening”, som de sagde. Det er måske forståeligt, at de siger sådan. De er presset af medlemsflugt og mangel på nye ideer. Og tusindvis af medlemmer forlader  hvert år 3F og HK til fordel for Kristelig Fagbevægelse med den begrundelse, at de gerne vil stå i en moderne fagbevægelse, hvor produkterne passer til deres behov på  arbejdsmarkedet.

På kant af injurier
Men det, der er uforståeligt i artiklen er, at en seriøs avis bruger den såkaldte arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen til endnu en gang, at udtale sig ensidigt og udokumenteret. Det der er særligt groft denne gang er, at han er på kant af injurie lovgivningen. Manden vurderer,  ”at det er på kant med markedsføringsloven at kalde sig en fagforening uden at indgå i kollektive, politiske aftaler”. Hvad ved en arbejdsmarkedsforsker om en sådan juridisk problemstilling? Det vil svare til, at Føtex  forlanger, at Kvickly ikke må kalde sig et supermarked, fordi de ikke er som Føtex.

Flemming Ibsen bruger enhver lejlighed til at komme med udtalelser, der skader faglige organisationer, der ikke er med i LO- familien eller ikke fremmer hans egen ideologi. Han skal jo have lov at mene, hvad han vil. Men at journalister fra alle dagblade bruger Flemming Ibsen som deres kilde, når de skal have en kommentar fra en arbejdsmarkedsforsker er uforståeligt. Der findes mange dygtige arbejdsmarkedsforskere, der holder sig til det, som de er eksperter indenfor.

Hvad mener du?
Hvad mener du? Skal en arbejdsmarkedsforsker have lov at sige hvad han vil? – Også når det er på kant med injurie lovgivningen?

Af Rolf Weber, Politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse

15 kommentarer » Læs mere…

Erhvervsskoleelever vælger sofaen

46 procent af eleverne på landets erhvervsskoler dropper ud af deres uddannelse, inden de er færdige. Og tallet er stigende.Socialdemokraterne ønsker økonomiske sanktioner

Socialdemokraterne er i dag kommet med et forslag til at komme problemet til livs. De foreslår, at hvis en erhvervsskoleelev dropper sin uddannelse til fordel for sofaen og offentlig forsørgelse, skal de offentlige kasser smækkes i.  Desuden skal skolen have skåret i sit taxametertilskud.

Frafald har store konsekvenser
Frafaldet på erhvervsskolerne ér alt, alt for højt. For den enkelte unge har det konsekvenser – af de unge, der ikke får en uddannelse efter grundskolen, er ledigheden meget højere end blandt unge, der får en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Og for samfundet har det konsekvenser: I fremtiden kommer vi til at mangle ”kloge hænder”.  Men spørgsmålet er, hvilke midler og motivationsfaktorer der skal i spil for at vende udviklingen.

Hvordan skaber vi motivation
Er det økonomiske sanktioner, der skal til - eller er det at sparke på familier, der i forvejen ligger ned (unge, der ikke får en uddannelse ud over grundskolen, har 5 gange så ofte ufaglærte forældre som forældre med en lang videregående uddannelse)? I Kristelig Fagbevægelse arbejder vi med nogle andre ideer: Hvordan sikrer vi en stærkere og mere dynamisk sammenhæng mellem grundskole og erhvervsskole, så de unge er rustet til det, der møder dem? Hvordan kan vi skabe større interaktion med erhvervslivet allerede i grundskolen? Og hvordan motiverer vi forældre til at støtte deres børns fremtidige uddannelse – uden at det bliver formynderisk?

Gitte Krogh Nørgaard, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse

Skriv kommentar » Læs mere…

De stakkels børn

Mange medier har her i sommer skrevet om ferielukning i daginstitutionerne.
Der var oprørsstemning i mange forældrekredse over, at institutioner tillader sig at lukke i 2 uger.

Hvem er det mest synd for
Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvem jeg skal holde med og hvem det er mest synd for?
Børnene, der skal vælge mellem et par uger i en anden institution eller ekstra ferie med forældrene?
Forældrene, der skal vælge mellem at holde ferie på skift eller køre barnet til en anden institution (hvor der følger en pædagog med fra barnets normale institution).
Eller pædagogerne, der vel også gerne vil holde ferie. Jeg talte med en pædagog på en institution med 200 børn. Institutionen havde ikke lukket, men der kom højst 10 børn, - altså kun 5 %. Jeg forstår godt, at institutioner fristes til at holde lukket for at undgå at have et stort beredskab klar.

Hvis er ansvaret
Jeg så et indslag i fjernsynet, hvor man fulgte en mor og hendes barn på vej til en institution. Men de kom til en lukket dør, hvor der stod ferielukket.
”For dårligt”, fristes man til at tænke, - ”havde institutionen virkelig slet ikke oplyst om det på forhånd”?
Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, om vi som forældre er blevet lidt for forkælede og forventer, at ansvaret for vores børn er kommunens snarere end vores eget?
Allan Bruhn, sekretariatschef, Kristelig Fagbevægelse

Skriv kommentar » Læs mere…