28. december 2012

Et nyt år betyder nye muligheder

På tirsdag skriver vi 2013 og står overfor et nyt blankt år. Vil det blive et bedre år end 2012?

Hvad mon der sker i mit liv? Hvad sker der på mit arbejde? Skal der fyres, eller vender konjunkturerne? Kan jeg overhovedet finde et arbejde, og hvad sker der, når jeg har været ledig i to år og ikke længere kan få dagpenge? Hvad gør politikerne?  Redder de mig på målstregen eller ... Ja spørgsmålene kan være mange og vi kender vi ikke svarene i detaljer.

Vælg den positive attitude
Uanset hvad der sker og hvilken forandring vi står overfor, er der ting, vi selv kan gøre, og som vil forbedre vores situation. Vi kan vælge vores attitude! Hvis vi ser forandringer med en lys, nysgerrig og positiv attitude; hvis vi ser på forandringer som en mulighed i stedet for en hindring, så kommer vi langt nemmere igennem forandringen og får vendt noget, som kan være negativt, til noget, der bliver positivt.

Krifa hjælper dig
Fra Krifas side vil vi gerne forpligte os på at hjælpe dig.  Vi vil gøre,  hvad vi kan for at hjælpe dig, der er jobsøgende, til at finde et job. Dig, der er ved at bukke under på grund af forandringer, vil vi hjælpe igennem vores hotline ”Jobtrivsel”; og har du ansættelsesretlige problemer med din arbejdsgiver, så står vores advokater klar til at hjælpe dig.

Vi forbedrer dine forhold
Vi forhandler overenskomster i starten af året, som skal forbedre nogle kunders arbejdsvilkår.  Vi vil vedvarende tale med politikerne om nødvendige strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet og i beskæftigelsespolitikken, så dine forhold må blive bedre.

Godt nytår!

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

21. december 2012

Enklere regler, tak

Forleden var jeg til en konference, hvor beskæftigelsesminister Mette Frederiksen sagde, at regler skal give mening, og at hun ellers vil af med dem. Det har Krifa nu fulgt op på. Vi har sendt hende et brev med en oversigt over overflødige, uforståelige eller ulogiske regler.

Vi foreslår blandt andet:
  • Afskaf G-dage for tilkaldevikarer. G-dagene gør, at mange arbejdsgivere slet ikke vil ansætte vikarer, for når de stopper igen, skal arbejdsgiveren betale dem dagpengegodtgørelse de første tre dage, de er ledige.
  • Ophæv reglen om, at man ved en ansættelse på mindre end 37 timer, skal have en frigørelsesattest inden for fem uger. Lad det være sådan, at man altid kan sige op uden varsel, hvis man er ansat på mindre end 37 timer om ugen.
  • Gør reglerne om 6-ugers selvvalgt uddannelse som ledig mere fleksible, så højtuddannede ikke er afskåret fra en række uddannelser.
  • Drop kravet om, at ledige skal tjekke jobopslag på jobnet.dk hver syvende dag. Det opleves som ren kontrol.
  • Gør det til en gyldig grund at sige sit job op pga. et psykisk dårligt arbejdsmiljø, så man ikke - som nu - får en karantæne i dagpengene på 111 timer.
  • Opgiv kravet om, at man kun kan være deltidsforsikret i en a-kasse, hvis man står til rådighed for arbejdsmarkedet i mindst 30 timer om ugen. Det skal også være muligt at være dagpengeforsikret, hvis man for eksempel ikke kan arbejde mere end 20-25 timer om ugen.
  • Suspendér her i en tid med høj ledighed, at man kun kan få supplerende dagpenge i 30 uger.
Dine erfaringer
Du er muligvis løbet ind i andre regler, du oplever som meningsløse eller bureaukratiske. Fortæl om dem, og det kan måske blive første skridt til, at der bliver gjort noget ved dem.

Erik Bertelsen, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

10. december 2012

Mobbefri zone


På en folkeskole et stykke fra, hvor jeg bor, står der et skilt med teksten ”Mobbefri zone”. Man træder altså ind i en ny zone, når man går ind i skolegården og ind på skolens område. Skiltet får mig til at tænke lidt over, om den store zone der ligger udenfor den lokale skole og den lokale skolegård, den zone vi også kunne kalde for samfundet, modsat da må betegnes som mobbezone? Forhåbentligt er det ikke sådan.

Mobning skal bekæmpes overalt
Jeg synes det er glædeligt, at vi som samfund gør en aktiv indsats for at bekæmpe en hver form for mobning og chikane i skolerne. Ingen børn har fortjent at blive mobbet. Men vi skal som samfund også sikre, at den mobbefri zone ikke kun omfatter børnenes verden, men også omfatter det arbejdsmarked, hvor vi voksne har vores daglige virke.

Der mobbes på arbejdspladserne
En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø peger på, at knap 2 % af den arbejdende befolkning har følt sig udsat for mobning dagligt eller ugentligt i løbet af et år. Undersøgelsen peger også på, at mobningen især foregår blandt kollegaer. Hele 71,5 % af dem, der bliver mobbet, føler sig mobbet af kollegaerne på arbejdspladsen.

Mobning gør folk syge
2 % lyder måske ikke af meget, men for den enkelte, kan mobning få vidtrækkende konsekvenser, som i høj grad også har negativ indvirkning på arbejdsmiljøet i almindelighed og for den enkelte medarbejder i særdeleshed. F.eks. har mobbeofre langt flere søvnproblemer og andre stress-symptomer end andre. Endelig har de, der bliver mobbet ugentligt eller dagligt op til 50 % flere sygedage end deres kollegaer.

Krifa tager mobning alvorligt
Som Danmarks 3. største a-kasse og 4. største fagforbund, tager Kristelig Fagbevægelse mobning særdeles alvorligt og vi mener, at alle danskere har krav på en mobbefri hverdag. Med vores mere end 200.000 kunder, oplever vi dagligt at få mange spørgsmål, som ikke alle kan besvares ved hjælp af jura og paragraffer. Spørgsmål der f.eks. handler om mobning og om den generelle trivsel på jobbet. Derfor har vi udviklet et produkt, vi kalder Jobtrivsel, fordi vi ønsker at hjælpe vores kunder videre til et arbejdsliv uden mobning og uden stress. Jobtrivselsproduktet giver blandt andet, udover mulighed for råd og vejledning fra vores dygtige jobtrivselskonsulenter, mulighed for tilskud til psykisk krisehjælp.

Hele samfundet som mobbefri zone
I Kristelig Fagbevægelse ønsker vi et samfund, hvor den mobbefri zone ikke er forbeholdt skolen og skolegården, men tværtimod udvides til hele samfundet og til alle danske arbejdspladser. Det har vi alle sammen fortjent.

Christian Borrisholt Steen, Regionsformand for Kristelig Fagbevægelse i Nordjylland



2 kommentarer » Læs mere…

1. december 2012

Har du travlt?

Har du travlt?

Julen nærmer sig, men før julefreden kan sænke sig, er der mange, der oplever at have meget travlt. Travlt med at købe gaver, gå til julefrokoster, skrive julekort, bage, pynte, købe juletræ og så videre. Alt sammen noget, vi forbinder med noget positivt, men som alligevel kan blive for meget.

Bare for meget
Sådan kan vi også have det med vores arbejde. Vi kan være glade for det, men det kan også blive for meget. Komme til at fylde for meget, så vi ikke synes, vi har tid til et liv ved siden af. Være med i så mange opgaver, at vi ikke kan overskue det eller nå det.
Nogle af dem, der især risikerer at opleve det her op til jul, er helt sikkert alle dem, der er butiksansatte. Og med den nye lukkelov, der giver alle forretninger mulighed for at have søndagsåbent, som de vil, kan det blive et mere permanent problem for dem.

Alle har travlt
Men frem for at gøre travlhed til et særligt problem for butiksansatte, er det snarere sådan, at travlhed er et særligt problem for os danskere som helhed. Der er jo en grund til, at stress bliver kaldt vor tids folkesygdom. Men hvad er grunden egentlig? Hvor meget er det arbejdets skyld, og hvor meget skyldes, at vi presser mere ind i vores liv, end der er plads til?

Altid arbejde, aldrig fri
I industrisamfundet har der været meget fokus på det fysiske arbejdsmiljø. Men i videnssamfundet har mange et arbejde med flekstid og mulighed for at arbejde hjemmefra. Det er ikke så enkelt at sige, hvornår man har fri, eller hvornår en opgave er løst godt nok.Det skal man lære at tackle, og det vil vi som fagforening give hjælp til at tackle. Blandt andet derfor har vi ansat jobtrivselskonsulenter, du kan ringe til.

Tag en timeout
Efter jul kommer nytår, hvor der er tradition for nytårsforsætter. Har du for travlt, vil jeg foreslå, at du tager en timeout og finder ud af hvorfor – hvad skyldes, at du har for meget på programmet, og hvad skyldes dine arbejdsforhold. Og at du lægger en plan for at komme ud af travlheden. I det omfang den skyldes forhold ved dit arbejde, står vi til din rådighed.

Af Søren Fibiger Olesen, formand for Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

29. november 2012

Organisationsfriheden får skraldet igen

29. november 2012 blev en sørgelig dag for lønmodtagerne på Restaurant Vejlegården. Arbejdsretten har i store træk sagt god for, at fagforeningen 3F konflikter deres arbejdsplads og den overenskomst og de løn- og ansættelsesvilkår, de er tilfredse med.

Det er lovligt, at 3F inddrager posten i deres sympatikonflikt, så Vejlegården ikke får leveret post. Det er også lovligt, at trykkeriet bag Vejle Amts Folkeblad blev inddraget og næsten fik konsekvensen, at den lokale avis ikke udkom. Det er lovligt, at det statslige jobnet.dk ikke må benyttes til at skaffe arbejdskraft til arbejdspladsen.

Intet nyt under solen
Det er overordnet kendt lovligt i den danske models navn, at friheden for danske lønmodtagere er til forhandling, når blot man som fagforening presser hårdt nok på.

Der er desværre intet nyt under solen. Læsø Garnspinderi blev i 1952 konfliktet og fik en forretningspartners produktion brændt ned efter at have indgået overenskomst med Kristelig Fagforening. Renovationen var den eneste del, der blev kendt ulovligt den dag for 60 år siden.
Igen i dag tager friheden for danske lønmodtagere skraldet. Igen er renovationen det eneste middel, der ikke må tages i brug. Sådan var det i øvrigt også, da restauranterne i Nyhavn blev blokeret. Sådan var det også, da Nørrebro Bryghus blev blokeret.


3F er gået over stregen
Efter i dag står det igen klart, at 3F er gået over stregen med deres chikanelignende opfordringer til kunderne om boykot af Vejlegården. Også under Nørrebro Bryghus-blokaden blev det anført, at 3F gik over stregen på det punkt. Det er en sørgelig kendsgerning, at 3F med over 100 års erfaring på arbejdsmarkedet, stadig ikke spiller inden for de få regler, der trods alt er på den store kampplads, de slås på. Den faglige kamp tager form som ren chikane.

Kold konfrontation tromler dialogen
Jeg synes, det er ærgerligt, at Arbejdsretten ikke har tilpasset sig ændringerne på arbejdsmarkedet. Krifa har forsøgt med dialog i forhold til 3F, så vi på fagforeningssiden kunne respektere hinandens overenskomster. Men uden held. Den danske model sørger for, at arbejdsmarkedets parter selv løser problemerne.

Behov for politisk løsning
I dag har vi igen set, hvordan sådan en problemløsning finder sted. Når nu arbejdsmarkedet på en lille restaurant i Vejle ikke selv kan finde en løsning, må der komme en politisk begrænsning af blokaderetten de steder, hvor der allerede er indgået overenskomst.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse



3 kommentarer » Læs mere…

7. november 2012

Krifa tæller i individer

215.000 danskere er med i Krifa. Et højt antal, men bag hvert tal er der en individuel person. En kunde med sine personlige ønsker og behov, som de har krav på, at vi forholder os til. Vores kunder skal ikke tilpasse sig vores systemer. Det er os, der skal tilpasse vores systemer til vores kunder.

Men selvom alle vores kunder er unikke personer, har de også mange ting tilfælles. De har brug for at vide sig sikre på hjælp fra jurister og advokater, hvis de får problemer med deres arbejdsgivere. Det sørger vores 70 advokater og juridiske konsulenter for. Og en milliard kroner er, hvad de har skaffet vores kunder i erstatninger i løbet de seneste tre år.

Let at få fat i
Hvis man er ledig, gælder det også generelt, at man gerne vil have hjælp til at komme i job igen. Det får man også som kunde hos os. Hvert år er vi med til at hjælpe 33.000 i job.

Det er også vigtigt for alle, at vi er lette at få fat i. Derfor har vi åbent på telefonen fra klokken 7 til 22 på alle ugens hverdage. Og 800.000 gange om året er der en af vores kundekonsulenter, der tager telefonen for at høre "hvad kan vi gøre for dig?"

Tilfredshed og vækst
Den personlige tilgang, vi har til vores kunder, er jeg også sikker på er en væsentlig forklaring på, at vi har meget tilfredse kunder og fremgang år efter år. Vores kunder er så tilfredse med os, at 9 ud af 10 af dem vil anbefale os til andre. Vores fremgang har placeret os helt i toppen af danske fagbevægelser. Kristelig A-kasse er landets 3. største a-kasse, og Kristelig Fagforening er den 4. største fagforening.

Du kan her læse mere om, hvordan vi giver vores kunder en personlig service.

Søren Fibiger Olesen, formand Søren Fibiger Olesen
Skriv kommentar » Læs mere…

24. oktober 2012

Godt nyt for ledige

Ros til regeringen for det nye initiativ til at få langtidsledige i job ved at præmiere arbejdsgivere, der prioriterer at ansætte langtidsledig,  med op til 25.000 kroner om året. Og ekstra ros for, at jobbet også tæller med til at genoptjene retten til dagpenge.


 

Situationen for de ledige, der står til at miste dagpengene, er så alvorlig, at alle tiltag, der kan forhindre det, skal hilses velkommen. Derfor også dette nye forslag fra regeringen. Ganske vist kan det medføre, at ledige, der ikke er tæt på dagpengegrænsen som andre, bliver forbigået. Men den pris er det værd at betale for at at redde dem, der står helt ude ved kanten af den økonomiske afgrund som følge af, at de ikke længere kan få dagpenge. Det er rimeligt at yde en særlig hjælp til de mest truede.

Gør det lettere at genoptjene retten til dagpenge
En forbedring mere kunne være, at retten til at genoptjene dagpenge også kommer til at gælde for alle typer tilskudsjob, og at man i øvrigt bør kunne genoptjene retten ved at have et halvt års arbejde, og ikke som nu et helt år.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
1 kommentar » Læs mere…

2. oktober 2012

Behov for nye dagpengeregler

Sæt retten til at genoptjene dagpenge ned til et halvt år, og gør tiden, man kan være på dagpenge, konjunkturbestemt. Det mener, Kristelig Fagbevægelse er en både rimelig og holdbar dagpengeløsning.

Skal kunne genoptjene ret til dagpenge på et halvt år
Det er rimeligt, at man har en sandsynlig chance for at genoptjene retten til dagpenge, hvis man falder ud af dagpengesystemet. Derfor mener vi, at man bør kunne genoptjene retten ved at have et arbejde i et halvt år. Det er for meget, som det er nu, hvor kravet er et helt års arbejde.

Gør dagpengeperioden fleksibel
Vi mener, den aktuelle diskussion om en forlængelse af den toårige dagpengeperiode viser, at der er behov for en konjunkturbestemt dagpengeperiode.
Grænsen for de to år blev indført i en tid med lav ledighed, og den nye regering gik ind og udskød den toårige periode, fordi ledigheden var steget.
Siden er ledigheden steget endnu mere, men nu vil regeringen ikke udskyde den toårige periode en gang mere.

En dagpengeperiode der følger med tiden
Hvis det i stedet var sådan, at dagpengeperioden fulgte konjunkturene, skulle vi ikke hele tiden diskutere behov for at forlænge eller forkorte dagpengeperioden, fordi det ville ske automatisk og være tilpasset omstændighederne.


Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
2 kommentarer » Læs mere…

17. september 2012

Underlødig debattone

I Krifa kan vi godt lide at diskutere arbejdsmarkedspolitik. Det er altid spændende, når meninger brydes og forskellige synspunkter kommer på banen. Det er åbenbart ikke alle, vi kan blive enige med om, at det er en god idé.
Desværre oplever vi en tiltagende debattone fra blandt andet 3F og DSU som ikke bare er usaglig men også løgnagtig. Her til morgen kunne man i helsidesannoncer blandt andet læse, at Krifa støtter Indre Mission og at alle medarbejdere i Krifa – under trussel om fyring – tvinges
til at bede morgenbøn hver eneste dag. Det er løgnagtige påstande som er grebet fuldstændig ud af den blå luft.
Lad os da få en ordentlig og saglig debattone.

Vi er anderledes
I Krifa er vi anderledes – og det er vi stolte af. I stedet for at kaste mudder, så lad os på en ordentlig måde diskutere med hinanden, hvordan vi løser de udfordringer det danske arbejdsmarked står overfor. I virkeligheden arbejder fagforeningerne for det samme, nemlig at forbedre vilkårerne for lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked. Vi vælger bare at gøre det på en anderledes måde:

Lad os tale sammen
Krifa talte omdialogen, allerede før det blev moderne. Dialog handler ikke om at tale til hinanden men med hinanden. Det princip gælder også på arbejdspladsen. Arbejdsgivere og lønmodtagere er ikke hinandens modsætninger men hinandens forudsætninger.

Vi er der for dig
Hos Krifa er du ikke bare et medlem. Du er kunde fordi du som kunde kan tillade dig at stille forventninger til den ydelse, du betaler for. Det forpligter os. Vi er ikke bundet af hvad branchen plejer at gøre. Vi forpligter os på, at du får den rigtige service, når du har brug for den.


Du vælger selv

Nogle mennesker kan bedst lide Samsung andre foretrækker Apple.  214.000 fortrækker Krifa, andre vælger alternativt. Og det er helt i orden. Du har ikke nødvendigvis brug for det samme som din nabo – heller ikke på arbejdsmarkedet. Behov er forskellige, og derfor har du selvfølgelig frihed til at vælge det, der passer dig. Det er jo dit liv.

Fup eller Fakta
Der bliver sagt meget i medierne om Krifa. Læs her hvad der er fup eller fakta


Søren Fibiger Olesen, formand Krifa

22 kommentarer » Læs mere…

7. september 2012

Støt det frie valg

Amin Skov, som har sin Restaurant Vejlegården blokeret af 3F, er gået i gang med at indsamle underskifter til støtte for at få det forbudt at lave den form for blokader, som han er udsat for.

I underskriftsindsamlingen spørger han:
Synes du, at det er o.k., at 3F blokerer for virksomheder, der allerede har en lovlig dansk overenskomst?
Synes du, at det er o.k. at være afskåret fra at få hentet affald, modtage post, og at være lukket ude af jobnet?
Synes du, det er fint, at den danske model hænger fast i industrisamfundets forældede kassetænkning?

Kristelig Fagbevægelse har ikke noget med denne underskriftsindsamling at gøre. Men vi er enige i, at der er behov for nye spilleregler for, hvornår en fagforening må gøre brug af blokadevåbnet.
Vi er ikke imod blokadevåbnet som sådant, men vi bruger det ikke selv. Vi vil, at alle aftaler, vi laver, bliver indgået frivilligt.
Men vi er imod, at blokadevåbnet må bruges for at få en overenskomst, hvor der er en fagforening i forvejen.

Så vi er enige i holdningen bag denne underskriftsindsamling.

Er du også enig og vil skrive under på det, kan du gøre det via dette link til underskriftsindsamlingen.


Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
19 kommentarer » Læs mere…

27. august 2012

Ny Krifa-kampagne: Ja, vi er anderledes


Krifa kører en landsdækkende annoncekampagne i en lang række af landets aviser. Kampagnens overskrift er ”Ja - vi er anderledes” og tager afsæt i det faktum, at vi ikke ligner vores konkurrenter - vi er faktisk stolte af at være anderledes.

- Oven på sommerens begivenheder i Vejle, har vi valgt at gå ud til befolkningen med en kampagne, der klart og tydeligt fortæller, hvem vi er, hvad vi tænker, og hvad vi kæmper for på det danske arbejdsmarked. For vi har et andet og positivt syn på arbejdsmarkedet, der står i skærende kontrast til blokade, kamp og negativ retorik, siger Søren Fibiger Olesen, formand for Krifa.

Service, frihed og dialog
Kampagnens tre annoncer har følgende kernebudskaber:
• Service: Vi er der for dig. Du skal have den rigtige service, når du har brug for den.
• Frihed: Du vælger selv. Mennesker har forskellige behov, og derfor skal der være frihed til at vælge den fagforening, der passer til en.
• Dialog: Lad os tale sammen. Arbejdsgivere og lønmodtagere er ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger.

Vi er ikke som de andre
- Det har været afgørende for os at sige tingene lige ud: Vi er ikke som de andre. Vi er noget andet og vi vil noget andet. Så ja, vi er anderledes, siger Søren Fibiger Olesen.

- For nogle mennesker er røde faner, gule veste og skræmmebilleder appellerende - for andre mennesker er det en anden stil, der giver mening. Og det er fint. Hvad 3F vil, og hvad 3F gør, det må 3F fortælle. Vi vil med denne kampagne fortælle, hvem Krifa er, hvorfor vi er anderledes, og hvad det betyder for den enkelte, siger Søren Fibiger Olesen.

Kampagnen løber fire dage fra mandag 27. august til torsdag 30. august i et bredt udsnit af landets aviser. Annoncerne henviser til kampagne-websitet krifa.dk/anderledes, hvor man kan læse uddybninger af emnerne.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
9 kommentarer » Læs mere…

22. august 2012

Det handler om at få mennesker i job

I mange år har beskæftigelsesministeriet haft en regel om, at a-kassernes formål udelukkende var at administrere penge.
A-kassernes formål har hidtil udelukkende været, at sikre sine medlemmer økonomisk bistand når de blev ledige.

En urimelig begrænsning
Kristelig Fagbevægelse har i mange år udfordret og protesteret mod denne snævre begrænsning. Vi har ønsket at være aktive med kurser og personlig sparring til den jobsøgende. Der er brug for hjælp og support også fra a-kassen, når en person er jobsøgende. Målet må altid være at hjælpe den jobsøgende tilbage til beskæftigelse, så ledighedsperioden bliver kortest mulig.
Det har undret os, at ministeriet kun har haft øje for den økonomiske side ved ledighed. Personlig sparring og hjælp med jobsøgning er afgørende i en ledighedsperiode. Pengene skal selvfølgelig udbetales til den ledige, men en ledighedsperiode kan også slide på selvtilliden. Derfor er der brug for aktiv hjælp til at finde nyt job.

Vort råb er hørt
Beskæftigelsesministeriet har i en vedtægt for a-kasserne åbnet op for dette urimelige og snævre formål. Den nye vedtægt for a-kasser har nu også som formål, at ”a-kassen skal medvirke til, at ledige medlemmer af a-kassen kommer i beskæftigelse.”

De jobsøgende bliver vinderne
Medlemmer i a-kassen kan nu også forvente af deres a-kasse, at den aktivt medvirker til at den ledige kommer i beskæftigelse. Vi vil rose Beskæftigelsesministeren for at have et bredere perspektiv på ledighed end kun at udbetale penge til tiden.
Det glæder os, at Kristelig Fagbevægelses mange årige indsats nu er lykkedes.

Erik Bertelsen, Politisk konsulent, Krifa



4 kommentarer » Læs mere…

14. august 2012

Øget fokus på stress og mobning


      Regeringen er klar med et lovforslag, der sikrer ligestilling af myndighedernes indsats mod fysiske og psykiske arbejdsskader. Det betyder, at arbejdstilsynet som noget nyt nu kan udstede påbud på stedet ved problemer med det psykiske arbejdsmiljø.
I Krifa er vi rigtigt glade for det øgede fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Men lovforslaget er ikke nok, hvis problemerne omkring et dårligt psykisk arbejdsmiljø skal løses.
Krifa foreslår:
  • Øget fokus på sundhed og trivsel
  • Stress og mobing skal anderkendes som arbejdsskader
Øget fokus på sundhed og trivsel
Vi har overfor blandt andet beskæftigelsesministeren og statsministeren foreslået, at der kommer et helt nyt fokus på sundhed og trivsel på danske arbejdspladser.
Statistikker viser, at op imod 35.000 danskere er sygemeldt hver dag på grund af stress. Og rigtigt meget af den stress skyldes et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Der skal en kulturændring til på de virksomheder, hvor det psykiske arbejdsmiljø er dårligt, hvis tingene skal ændres. Og her er et lovforslag ikke nok.

Dårlig ledelse
Undersøgelser viser, at dårlig ledelse bærer en stor del af skylden for et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Derfor må de enkelte virksomheder tage et meget større ansvar, når det drejer sig om at sikre god ledelse. Krifa har tidligere foreslået, at en leder skal certificeres for at kunne blive leder.
I Krifa har vi lavet en hjemmeside: Krifa.dk/jobtrivsel. Her giver vi ansatte i virksomheder med et dårligt psykisk arbejdsmiljø redskaber til at komme videre – blandt andet med bud på, hvordan man får større arbejdsglæde.

Stress og mobing skal anderkendes som arbejdsskader
Kun en brøkdel af de anmeldelser Arbejdsskadestyrelsen får med baggrund i psykiske sygdomme anderkendes som en arbejdsskade. Det skal der gøres noget ved. F.eks bør mobning og stress kunne anderkendes som arbejdsskader.
Det lyder hult, når arbejdsgiverorganisationer påstår, at der ikke er noget særligt problem på de danske arbejdspladser med det psykiske arbejdsmiljø, da de fleste sager afvises. Det er klart, at de afvises, når der ikke er nogen lovhjemmel til at anderkende dem som arbejdsskader.
Derfor kan det kun gå for langsomt med at få anderkendt flere psykiske sygdomme som arbejdsskader. Det her handler om mennesker, der er i dyb krise.

Søren Fibiger Olesen, Landsformand Kristelig Fagbevægelse



4 kommentarer » Læs mere…

10. august 2012

LO´s og Krifas overenskomster – en sammenligning

Kollektive overenskomster er aftaler mellem en lønmodtagerorganisation og en arbejdsgiverforening. Kristelig Fagbevægelse er en tværfaglig lønmodtagerorganisation.
Når vi indgår overenskomster, er det som udgangspunkt for alle medarbejdere på virksomheden uanset faggruppe. Dermed kan arbejdsgiver nøjes med at forholde sig til én overenskomst og lønmodtagerne har i meget høj grad de samme vilkår uanset funktion. I LO-verdenen indgås der overenskomster for enkelte fagområder. En kontoransat på en restaurant vil derfor ikke være omfattet af en Horesta/3F overenskomst, på samme måde som en kantinemedarbejde på en større virksomhed ikke vil være omfatttet af en HK-overenskomst.

Æbler og pærer
Vores overenskomster er derfor mere generelle end de meget snævre og fagspecifikke overenskomster i LO.
Vores overenskomster er mere fleksible, så de kan tilpasses den enkelte virksomhed.
En sammenligning er derfor reelt ikke muligt på detalje-niveau, uden at man kommer til at sammenligne ”æbler og pærer”.
Vi har forskellige værdier. LO-overenskomster er bygget op om rettigheder og beskyttelse af
lønmodtageren. Det er vores overenskomster også, men vi vægter den enkelte lønmodtagers aftalefrihed højere.

Forskelligt lønniveau
Hvis man alligevel vil til at sammenligne LO og Krifas overenskomster vil man opleve, at Krifas er bedst på nogle områder, mens LO´s er bedst på andre områder.
F.eks. er mindstelønen for en tømrer kr. 118,00 i timen i Krifas overenskomster, mens den i LO´s overenskomster er kr. 113,60. En ufaglært murer har en mindsteløn på kr. 109,50 i Krifas overenskomster, mens mindstelønen hos LO er 113,60.

Søren Fibiger Olesen, Formand Kristelig Fagbevægelse

10 kommentarer » Læs mere…

3. august 2012

Trusler på livet hører ingen steder hjemme



Trusler på livet og hærværk hører ingen steder hjemme i debatten om frihed på arbejdsmarkedet.
Mens debatten om konflikten på Restaurant Vejlegården de seneste par uger har raset, så har flere af konfliktens parter modtaget trusler. Heriblandt har restauratør Amin Skov modtaget trusselsbreve med patroner, og 3F formand, Poul Erik Skov Christensen har fået tilsendt billeder, hvor han og familiemedlemmer er afbilledet med kors på.

SkræmmendeDet foruroliger mig, at man kan finde på at true folk på livet eller med hærværk. Lige meget om det er hacking af hjemmesider eller trusselbreve, så kan jeg kun på det skarpeste tage afstand fra sådanne metoder.

Dialog

De seneste ugers debat må ikke ende i had, men vi må i stedet for indgå i en fredelig debat om uenighederne. Kristelig Fagbevægelse støtter op om dialog.

Søren Fibiger Olesen, Landsformand, Krifa


7 kommentarer » Læs mere…

28. juli 2012

Krifa-løsning på Vejlegårds-konflikten

Det sammenbrudte møde mellem 3F og Vejlegården understreger behovet for at gå nye veje. Krifa inviterer Poul Erik Skov Christensen til møde.

Allerede i fredags inviterede jeg Poul Erik Skov Christensen til et møde med baggrund i blokaden mod Vejlegården. Poul Erik Skov Christensen havde jo vist vilje til samtale ved at invitere sig selv til møde med Amin Skov på Vejlegården.

Skal være plads til alle
Men dette møde handlede kun om den konkrete blokade og en konkret løsning på den. Det, jeg inviterer Poul Erik Skov Christensen til, er et møde om det principielle i at bruge blokader og for at finde løsninger, så der er plads til både os og 3F på arbejdsmarkedet.

Vi skal respektere hinanden
Jeg vil gerne indgå i en dialog om, at vi kan respektere hinandens overenskomster og stå sammen som lønmodtagerorganisationer over for arbejdsgiverne, så vi i fællesskab kan få så mange virksomheder som muligt dækket af en overenskomst.

Behov for, at vi mødes, Poul Erik Skov Christensen
Nu er det forsoningsmøde, Poul Erik Skov Christensen havde inviteret sig selv til med Vejlegården, brudt sammen uden resultat. Det understreger bare endnu mere behovet for, at vi mødes for at drøfte de principielle spørgsmål om at begrænse brugen af blokader, så der er plads til os alle sammen, og så danske arbejdspladser ikke fremover skal udsættes for blokader som den, Vejlegården er ramt af.

Der er to veje
Jeg ser lige nu to veje. Enten finder vi, der er parterne på arbejdsmarkedet, en løsning selv, som vi alle kan være enige om, eller også må politikerne gribe ind med en løsning ved at lovgive mod blokader af virksomheder for at få en overenskomst, når en virksomhed allerede har en overenskomst med en anden fagforening.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse

36 kommentarer » Læs mere…

13. juli 2012

iPhone 4S versus arbejdsmarked 1.0


Jeg er rigtig glad for min iPhone. Faktisk ved jeg ikke, hvordan jeg klarede dagligdagens tekniske gøremål, før jeg fik den. Mails, Facebook, GPS, hjælpsomme apps til alle mulige ting.

Samtidig er det imponerede, hvor meget der er sket bare med udviklingen inden for iPhone. En iPhone 4S kan langt mere end iPhone 3, som var moderne for bare halvandet år siden. Den tekniske del af vores hverdag bliver hele tiden forfinet og videreudviklet.

Udvikling er fremskridt
Det er, som om der ikke er nogen begrænsninger, og vi kan blive ved med at udvikle nye produkter, der altid vil gøre det en smule bedre end det foregående.
Videreudvikling og optimering er nogle af de grundsten, vores moderne samfund hviler på. Tænk, hvis vi var stoppet ved telegrafen og havde besluttet, at det var den suverænt bedste kommunikationsform. Så havde vi aldrig set telefonen, mobilen eller mailen. Utænkeligt for de fleste!

LO imod udvikling
Men på et ret væsentligt område er der en stor gruppe mennesker, der har vedtaget, at udvikling er en dårlig ting. Vores alle sammens arbejdsmarked. Her er det, fornemmer man på LO-fagbevægelsen, at det stadig er version 1.0, der er gældende.

En stor gruppe mennesker gjorde et fantastisk stykke arbejde, da de byggede den danske model op. Arbejderne fik rettigheder, hjælp og bistand til at stå sammen og kæmpe mod en undertrykkende arbejdsgiver.

Slip fortiden
Det var dengang. Men det er det også i dag ifølge LO. De har taget patent på den danske model, og alle forsøg på videreudvikling og optimering bliver afvist med svaret: Vi har fundet den mest optimale måde at gøre tingene på.

Tænk, hvis Nokia havde brugt samme retorik over for Apple: Gå hjem med jeres nye mobiltelefon, vi har fundet det bedste produkt og den bedste måde at løse kundernes behov for telefoni på. Det er usandsynligt, at nogen ville finde sig i eller anerkende, at Nokia skulle have patent og ret til at slå konkurrence og modstand ned. Hvorfor er det anderledes på arbejdsmarkedet?

Krifa på vej med et arbejdsmarked 2.0
Kristelig Fagbevægelse mener, at vi hele tiden er på vej videre. Som mennesker, som medarbejdere - og som fagforeninger. Vi ønsker at være med til at understøtte den enkelte på det individuelle arbejdsmarked, og vi er parate til at formulere et arbejdsmarked 2.0.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
10 kommentarer » Læs mere…

28. juni 2012

Danskerne bliver gule


I 2020 kan hver tredje i en fagforening være med i en gul fagforening, viser en analyse fra tænketanken Kraka. Det bekræftes af, at Kristelig Fagbevægelse har optur, samtidig med at LO har nedtur med et tab på 300.000 medlemmer over de seneste 10 år.

Til DR Nyheder oplyser økonom i Kraka Andreas Højbjerg, at især unge foretrækker frie fagforeninger. I så høj grad, at hvis udviklingen fortsætter, vil mere end halvdelen af unge under 30 år være med i en fri fagforening i 2020.

Unge vælger Krifa
Den tendens kan jeg også se i Kristelig Fagbevægelse. Mange unge er kunder hos os. I 2009 var 20,7 procent i Kristelig Fagforening under 30 år, nu er det 23,2 procent.
Nu hvor mange unge bliver færdig med deres uddannelse og skal til at vælge fagforening, ser jeg frem til, at mange af dem melder sig ind hos os.

Værdi for pengene
Vi er jo forskellige, så der er helt sikker mange forskellige grunde til, at mange vælger os. Men nogle af hovedgrundene tror jeg kan samles under, at vores kunder oplever os som en moderne fagbevægelse, der giver værdi for pengene. Vi lægger vægt på at give personlig service med udgangspunkt i den enkeltes situation, og vi bruger ikke kundernes penge på at støtte politiske partier.

DR-interview med Krifa-kunde
DR Nyheder har interviewet en af vores kunder, Thomas Jepsen, om, hvorfor han er kunde hos os. Han svarer, at han har skiftet fra LO til os, fordi han nu kun betaler det halve i kontingent, og fordi han er imod, at LO støtter de røde partier. Se evt. DR Nyheders artikel.

Bedre endnu
Men selvom vi oplever opbakning og fremgang, kan - og skal - vi udvikle os og blive bedre. Kom gerne med dine ideer, eller fortæl - hvis du er kunde - hvorfor du har valgt os.


Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
21 kommentarer » Læs mere…

19. juni 2012

Trepattede forhandlinger


Der var noget 3-pattet ko over regeringens forhandlinger med de såkaldte arbejdsmarkedets parter, fordi det blev fremstillet, som om regeringen lyttede til lønmodtagerne. Men sandheden er, at de kun lyttede til nogle udvalgte.

De fagforeninger, der var med til trepartsforhandlingerne, repræsenterede næsten kun halvdelen af lønmodtagerne. 40 procent af alle på arbejdsmarkedet er med i andre fagforeninger eller slet ikke med i en fagforening.

Tavs statsminister
Før forhandlingerne skrev jeg til statsminister Helle Thorning-Schmidt for at orientere om, hvad Kristelig Fagbevægelse gerne ville byde ind med i trepartsforhandlingerne. Hun har overhovedet ikke svaret.

Mindre stress
Vi ville gerne have givet ideer til, hvordan vi kan få mere arbejdskraft ved at gøre mere for trivsel og sundhed på vores arbejdspladser.
Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt pga. stress. Stress koster samfundet 14 milliarder kroner om året på grund af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsenet.

Mere sundhed
Vi synes, der skal findes måder at arbejde på, som stresser os mindre, og som gør os raskere, sundere og mindre syge.
Det vil være en god og positiv måde at få mere arbejdskraft på frem for at presse os til at arbejde mere, så der bare er flere, der går ned med stress.

Større fleksibilitet
Vi foreslår også et mere fleksibelt arbejdsmarked som en positiv løsning til, hvordan vi kan producere mere. Det er lidt tosset, at vi alle møder på arbejde på stort set samme tidspunkt og tager hjem på samme tidspunkt. Det ville frigøre tid fra køerne på vejene, hvis vi arbejdede mere forskudt i forhold til, hvornår det passer den enkelte bedst.

Større innovation
Vi ser også muligheder i at være innovative og finde på nye måder at arbejde på frem for bare at knokle mere på den samme gamle måde.
For eksempel giver de nye digitale kommunikationsværktøjer nye muligheder. Der kan spares udgifter til arbejdspladser, hvis flere har hjemmearbejdspladser, og videomøder er tidsbesparende, fordi man ikke skal bruge tid på transport frem og tilbage til hinanden.

Jeg hører gerne om dine ideer til, hvordan flere kan komme i arbejde.


Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
12 kommentarer » Læs mere…

15. juni 2012

Den danske model er for tynd til fremtidens catwalk


Den danske model er for ukendt og udemokratisk, viser en analyse You Gov har lavet for FRIE Funktionærer, Det Faglige Hus og Kristelig Fagbevægelse. Analysen er lavet i maj og baserer sig på svar fra 982 lønmodtagere, og den er blevet offentliggjort på Folkemødet på Bornholm.

Selv med tre valgmuligheder kan kun lidt over halvdelen af danske lønmodtagere (55 procent) svare korrekt på, at "den danske model betyder, at arbejdsmarkedets parter aftaler vilkårene for ansættelser". Mere end hver femte (22 procent) ved ikke, hvad den danske model dækker over.

Næsten hver anden føler sig udenfor
Danske lønmodtagere føler sig ikke særlig godt repræsenteret af hovedorganisationerne de såkaldte arbejdsmarkedets parter. Næsten hver anden (45 procent) føler sig slet ikke eller kun i mindre grad repræsenteret af hovedorganisationerne ved trepartsforhandlinger. Selv blandt LO's medlemmer føler hver tredje (33 procent) sig slet ikke repræsenteret eller kun repræsenteret i mindre grad.

Mange tror sig for sikre
Mange lønmodtagere tror de har en række rettigheder, som de ikke har, fordi de kun har dem, hvis de er omfattet af en overenskomst eller anden aftale, der sikrer, at de har dem. Det gælder bl.a. fri ved barns første sygedag, som 48 procent fejlagtigt tror, de har; barsel med løn i et halvt år, som 42 procent fejlagtigt tror, de har; og et opsigelsesvarsel, som hele 69 procent fejlagtigt tror, de har.

Behov for modernisering
Analysen viser, at der er brug for en modernisering af den danske model:
  • Den nuværende model er udemokratisk, fordi LO og de andre hovedorganisationer har taget monopol på at være arbejdsmarkedets parter og ønsker at holde store lønmodtagergrupper i frie fagforeninger udenfor.
  • Den nuværende model baseret på kun at ville bruge overenskomster til at indføre rettigheder på arbejdsmarkedet har spillet fallit. Der er brug for at supplere med lovgivning, så alle får ret til fx at holde fri på et barns første sygedag og ret til et opsigelsesvarsel.
 Bedre at forny end bevare
Diskussionen om den danske model handler alt for meget om, hvordan vi kan bevare den, sådan som den altid har været. Men lad os dog se fremad og finde modeller, der matcher vores moderne tider, i stedet for ville mase dem ind i en gammel model. Den danske model er for tynd til fremtidens catwalk


Rolf Weber, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse
12 kommentarer » Læs mere…

5. juni 2012

Hvorfor ikke også afskaffe grundlovsdag?

Hvorfor fejrer vi grundlovsdag? Det tror jeg desværre, der er mange, der ikke kan svare på. Det er uhyggeligt i forhold til den symbolværdi, grundlovsdag har for Danmark og danskerne. Grundloven er symbol på demokrati og frihed.

Vi danskerne er så heldige, at vi er et af de mest beskyttede befolkningsgrupper i verden, for så vidt angår menneskerettigheder. Med grundloven blev de første grundlæggende menneskerettigheder indført ved dansk lov. Det er derfor, vi lige præcis i dag kan fejre, at vi lever i et demokrati og er international rollemodel. Dagen i dag kunne være en national festdag, hvor hele befolkningen fester. Hvor alt det, grundloven symbolisere for Danmark og danskernes frihed og velfærd er på dagsordenen. En fest, der virkelig går i hjertet og giver anledning til, at danskerne såvel unge som ældre forholder sig til denne mærkedag.

Grundloven: Første spadestik
Udvikling af menneskerettigheder i juridisk forstand begyndte i de enkelte lande med formulering af visse grundlæggende rettigheder for borgerne. Her kan bl.a. nævnes retten til livet, religionsfrihed, retten til retfærdig rettergang, ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed. Menneskerettighedstanken i Danmark blev indarbejdet med grundloven af 1849.
Det var det første spadestik til demokrati og folkestyre. Men arbejdet skal fortsættes. Det gør Kristelig Fagbevægelse blandt andet ved at arbejde for, at der skabes grundlæggende ansættelsesrettigheder for alle lønmodtagere ved lovgivning - altså en lønmodtagerlov.

Menneskeret selv at vælge fagforening
Kristelig Fagbevægelse har i over 110 år kæmpet for retten til frit fagforeningsvalg. Vi har en samling domme helt tilbage fra 1932, hvor den første sag blev ført i Højesteret om offentlige myndigheders diskrimination af Kristelig Fagbevægelses kunder. Og vi vandt ved Menneskeretsdomstolen i Strasbourg i 2006: Eksklusivaftalerne blev underkendt.
På trods af det må vi stadig se vores kunder blive tvunget eller mobbet, fordi de har valgt et medlemskab i Kristelig Fagbevægelse. Det er bare ikke o.k. Vi taler om folks levegrundlag og afhængighed af at være på deres arbejdsplads.

Vigtig viden går tabt
LO ønsker stadig medlemstvang og monopol på bekostning af det frie fagforeningsvalg, men vi kæmper for retten til at drive en forening på lige vilkår med resten af fagbevægelsen. I dag er Kristelig Fagforening den 4. største fagforening, og vi har en stærk faglig viden om lønmodtagerrettigheder og om de forhold, lønmodtagerne arbejder under på de danske arbejdspladser. Den viden, Kristelig Fagbevægelse opbygger som tværfaglig organisation, går tabt i den politiske debat, når så stor en fagforening, som Kristelig Fagbevægelse ikke er med, hvor dialogen foregår eller beslutningerne træffes på Christiansborg.


Dette blogindlæg er et uddrag af en grundlovstale holdt på De Radikale Hovedstadens grundlovsmøde på Vartov 5. juni 2012.


Mette Lykkegaard, advokat (H) og juridisk chef, Kristelig Fagbevægelse





.





-

3 kommentarer » Læs mere…

24. maj 2012

Krifa er en vigtig brik

Krifa er ikke med til trepartsforhandlingerne. Vi har for et stykke tid siden tilbudt vores deltagelse til statsminister Helle Thorning-Schmidt, men har desværre ikke fået noget svar.

Det synes vi er ærgerligt. Ikke for vores skyld, men for resultaternes skyld. Vi mener nemlig, at Danmark og lønmodtagerne kunne få en bedre samlet aftale, hvis landets 4. største fagforening og 3. største a-kasse også var med.
På vegne af vores 213.000 kunder ville vi have foreslået:

  • Øget samlet arbejdstid ved at bekæmpe stress og sygefravær
  • Ny beskæftigelsesindsats med fokus på muligheder i stedet for kontrol
  • Uddannelse som drivkraft for vækst. Bedre sammenhæng og flere praktikpladser
  • Bedre lønmodtagerrettigheder på det danske arbejdsmarked. For alle.
Øget samlet arbejdstid ved at bekæmpe stress og sygefravær
Regeringen skal holde fingrende væk fra helligdage og i stedet hente flere arbejdstimer ved at bekæmpe stress. Hver dag er der 35.000 danskere, som må melde sig syge på grund af stress. Stress koster samfundet 14 milliarder kroner om året på grund af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsenet.
Krifa forslår sundhedsledelse som en positiv vej ud af krisen. Vi skal fremme et strategisk fokus på sundhed på danske arbejdspladser.

Ny beskæftigelsesindsats med fokus på muligheder i stedet for kontrol
Vi har en beskæftigelsespolitik, der i høj grad bygger på kontrol, pligter, regler og tidsfrister, der skal overholdes. Kristelig Fagbevægelse foreslår en ny beskæftigelsespolitik med fokus på, hvad de jobsøgende kan gøre for at få et nyt job. De skal ikke mistænkeliggøres, men mødes med respekt og krav, der tager udgangspunkt i deres personlige erfaringer, kompetencer, uddannelse og uddannelsesbehov.

Uddannelse som drivkraft for vækst - bedre sammenhæng og flere praktikpladser
Kristelig Fagbevægelse foreslår, at en uvildig kommission kigger kritisk på, hvor der er brug for ændringer af
efteruddannelsessystemet, så det kan blive mere enkelt og overskueligt.
Dernæst skal der et uvildigt råd, som løbende skal rådgive regeringen om uddannelsesbehov med udgangspunkt i, hvilke former for job og uddannelser der er brug for i fremtiden.
Lige nu mangler ca.10.000 unge en praktikplads. Der er brug for de unge på fremtidens arbejdsmarked, og uanset krise eller ej er det nu, der skal investeres i de unges ressourcer og kompetencer. Det er for sent, når vi om nogle år helt sikkert kommer til at mangle deres arbejdskraft som faglærte.
For at få flere virksomheder til at tage praktikanter foreslår Kristelig Fagbevægelse:
  • at virksomheder, der udfører opgaver for det offentlige, skal have et vist antal praktikpladser.
  • at virksomheder over en vis størrelse skal have et fastsat antal praktikpladser.
Bedre lønmodtagerrettigheder på det danske arbejdsmarked - for alleAlle lønmodtagere skal have retten til grundlæggende rettigheder som fravær på barnets 1. sygedag, opsigelsesvarsler, arbejdsmarkedspension, fuld løn under barsel og retten til en skriftlig og saglig opsigelse.
Disse rettigheder har alle lønmodtagere ikke. 41 % af lønmodtagerne på det private arbejdsmarked har ingen overenskomst og dermed formelt ingen rettigheder. Derfor skal vi have en lønmodtagerlov. Den skal ikke erstatte overenskomster, men være et supplement, som sikrer alle dem, der ikke har en overenskomst. Desuden kan en lønmodtagerlov være et effektivt middel i bekæmpelsen af social dumping

Vi vil blive ved med at arbejde for disse ting på andre måder end ved trepartsforhandlingerne, hvor vi ikke kom med. I denne omgang.

Landformand Kristelig Fagbevægelse, Søren Fibiger Olesen
35 kommentarer » Læs mere…

15. maj 2012

Hold snitterne fra store bededag

Krifa er ikke med på nedgangsbølgen om, at vi skal skaffe mere arbejdskraft ved at skære og spare os ud af krisen, fx ved at fjerne ferie- eller helligdage. Vi foreslår, at vi udvikler og investerer os ud af krisen.

Vi vil ikke tvinge nogen til at arbejde mere - heller ikke bare 12 minutter mere om dagen. Problemet er ikke, at danske lønmodtagere ikke arbejder nok. Snarere tværtimod. Mange arbejder så meget og under så stort pres, at de segner - går ned med stress og må melde sig syge. Så er de ude ud af arbejdsstyrken i kortere og måske længere tid. I den tid er de en udgift og ikke en indtægt for samfundsøkonomien.

Stress koster liv, penge og velfærd
Nu er regeringen kommet med en 2020-plan. Men jeg har ikke set, at de har forholdt sig til, at WHO vurderer, at stress og depression bliver en af de væsentligste årsager til sygdom i 2020.

Men allerede nu er det slemt. Hver dag er der 35.000 danskere, som må melde sig syge på grund af stress. Stress koster samfundet 14 milliarder kroner om året på grund af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsenet.

En positiv vej ud af krisen
Krifa forslår sundhedsledelse som en positiv vej ud af af krisen. Bare tallene over, hvor meget stress koster af penge og livskvalitet, viser, at der er meget at hente her.
Oveni kommer, at en ledelse med fokus på ansattes sundhed og velvære generelt giver færre sygedage, større velvære og mere arbejdsglæde. Og det betyder større menneskeligt overskud, øget effektivitet og luft til, at nye ideer får lov at blomstre og blive prøvet af.

Fra flokdyr til individualister
Krifa mener også, vi kan få meget mere ud af hinanden, hvis vi udnytter den fleksibiltet, videnssamfundet giver os.

Hvorfor skal alle møde tidligt om morgenen og bruge kostbar tid på at sidde i kø? Nogle kan lige så godt møde senere - måske efter at have haft tid til at få børnene i skole. Og de kan gå igen, så de kan være hjemme, når børnene kommer fra skole mod, mens de så tager et par arbejdstimer om aftenen, når børnene er lagt i seng. Det kan betyde, at deres dag hænger bedre sammen, og at de arbejder mere effektivt på de tidspunkter, hvor de arbejder.

Nogle er B-mennesker, så de arbejder bedst om eftermiddagen og aftenen. Hvorfor så ikke lade dem sove længe og møde sent, så de får lov at arbejde, når de kan gøre det mest effektivt.

8-16-samfundet er fortid
8-16-samfundet passer til industrisamfundets produktionsmåde. Nu lever vi i videns- og informationssamfundet, hvor vi faktisk kan arbejde, hvor og når vi vil. Ny teknik betyder også nye muligheder for at kommunikere sammen. En så enkelt ting som at holde flere videomøder frem for at ligge og rejse land og rige rundt for at mødes fysisk, kan spare en masse arbejdstid, der kan bruges til noget mere fornuftigt og produktivt.

Skru op for kreativiteten og de gode ideer
Som det fremgår, er der mange andre måder at skabe mere arbejdskraft på end ved at spare og skære ned. Krifas forslag til de kommende trepartsforhandlinger er at finde nye veje til ved at skrue op for kreativiteten og de gode ideer.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
42 kommentarer » Læs mere…

11. maj 2012

Kært barn har ét navn

I Krifa holder vi meget af vores kunder. Ikke holde af, som i ”elsker inderligt over alt på jorden” – den slags er forbeholdt familie og venner. Men vi er bevidste om, at vi intet er uden jer. I har vist os den tillid at være jeres fagforening og a-kasse, og vi skylder jer derfor en hel masse.
Først og fremmest skylder vi jer, at levere en ordentlig service og kvalitet. Det er vi bevidste om, og det er også derfor, at vi kalder jer for ”kunder” og ikke ”medlemmer”. Kunder forventer højere service, og den vil vi gerne levere.
Ud over ”kunder” har vi også lyst til at være banebrydende på et andet område. De af jer, der modtager dagpenge, kaldes i samfundet for ledige. Vi vil gerne kalde jer for jobsøgende.

Hvorfor det?

Fordi:
  • Vi tror, at det er sådan I opfatter jer selv. Som jobsøgende og ikke ledige
  • Fordi betegnelsen jobsøgende er mere aktiv end ledig, og vi vil gerne stimulere den aktive jobsøgende adfærd
  • Ordet ”ledig” er negativ ladet. Jobsøgende er mere positivt og noget, som vi mere eller mindre er alle sammen – nogle gange også selv om vi har et arbejde
  • Ord skaber, hvad de nævner: Hvis vi hver dag får at vide, at vi er dejlige, lækre og har smukke øjne, så udstråler vi også mere skønhed end, hvis vi får det modsatte at vide
Kært barn har altså fremover kun ét navn i Krifa: Ledige bliver til jobsøgende.

Hvis vi glemmer det en gang i mellem, så mind os lige om det. Vi er 700 ansatte, der prøver at ændre en gammel vane. Tak om du vil hjælpe os!
 
Trine Puggaard, Kommunikationschef, Krifa

5 kommentarer » Læs mere…

9. maj 2012

Krifa i overhalingsbanen

Kristelig Fagforening er rykket en plads frem, fra 5. største til 4. største fagforening.

Kristelig Fagforening er nu 4. største fagforening, viser nye tal fra Danmarks Statistik over antal medlemmer i fagforeninger for 2012. Det er en plads frem i klassementet i forhold til 2011. Kristelig A-kasse er som den har været i flere år 3. største a-kasse.

Kristelig Fagforenings avancement gør det endnu en gang tydeligt, at Kristelig Fagbevægelse er blandt de store og betydelige aktører på det danske arbejdsmarked. Vi er dem, de andre ikke kan komme uden om.

Vi er med helt i front og repræsenterer så mange lønmodtagere, at det bliver mere og mere udemokratisk, hvis vores kunders stemme ikke bliver hørt, for eksempel i de kommende trepartsforhandlinger.

Vores fremgang betyder selvfølgelig også, at vores synspunkter står med stadig større vægt, fordi vi taler på vegne af stadig flere og flere.

Vi er også klar over, at jo større rolle vi spiller på arbejdsmarkedet, jo større ansvar må vi påtage os. Det er vi også parat til. Og det gælder både i forhold til at sikre vores kunder deres individuelle rettigheder og i forhold til at arbejde for kollektivt bestemte rettigheder på arbejdsmarkedet.


Fakta om Kristelig Fagbevægelses antal kunder 1.1.2012
Det totale antal: 211.435
Kristelig A-kasse: 190.706
Kristelig Fagforening: 131.092

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
33 kommentarer » Læs mere…

17. april 2012

Efteruddannelse – straf eller af lyst

Ordet efteruddannelse, hvad får det dig til at tænke? Tænker du jubii, så har jeg mulighed for at lære noget nyt og blive dygtigere? Eller er det dårlige oplevelser fra den gamle skoletid, der kommer frem på tavlen? Eller måske lidt af begge dele?

I hvert fald er det et problem, hvis det generelt er sådan, at man tænker negativt om at efteruddanne sig. Men hvor ligger problemet egentlig? Hos dig eller skolen og efteruddannelsessystemet?

Det er skolens skyld
Jeg vil tage dit parti og sige, at skolen og dem, der tilbyder efteruddannelse først og fremmest må tage skylden på sig. Det er dem, der har givet dig en negativ oplevelse af undervisning og uddannelse.

Skolesystemet skal fornys
Det betyder, at uddannelsesansvarlige og undervisere på alle niveauer og politikere med ansvar for uddannelsesområdet må se på at få vores skole- og uddannelses- og efteruddannelsessystem skruet sammen på en ny måde.

Giv os en folkeskole med mening
Det begynder i folkeskolen. Her gælder det om, at undervisningen er på en måde, så eleverne kan se meningen med det, de skal lære. Kristelig Fagbevægelse mener, at det bl.a. kan ske ved at gøre det tydeligere for eleverne, hvad det, de lærer, kan bruges til.

Helt konkret foreslår vi, at forældre inddrages ved at komme til nogle timer og fortælle om det, de laver, og om hvordan de i deres arbejde bruger det, de har lært i skolen.

Hjælp de unge
Det fortsætter ved overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelserne. Her gælder det om, at de unge kommer i gang med en uddannelse, og at det bliver netop den, der er den rigtige for dem.

Til at hjælpe på det mener vi, at der, inden der vælges ungdomsuddannelse, kan være et kombinationsforløb mellem grundskole, erhvervsliv og uddannelsessteder.

Et mere enkelt system
Endelig er der behov for, at efteruddannelsessystemet bliver mere gennemskueligt, så det er til at finde ud af for den almindelige lønmodtager. Der er også behov for en forenkling af løn- og tilskudsmulighederne. Vi foreslår, at man skal have normal løn uanset efteruddannelse.

Hvad har du af oplevelser med efteruddannelse, og hvad er din holdning til efteruddannelse?

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
17 kommentarer » Læs mere…

16. april 2012

Søge eller få nyt job?

Hvordan får man et job? Det er et godt spørgsmål, som specielt jobsøgende gerne vil have svaret på. Men det er et spørgsmål, der egentlig har et forkert udgangspunkt. For et arbejde er ikke noget, man får – det er noget man søger.

Ja, rigtig nok … I sidste ende får man jobbet tilbudt, men for at komme dertil, skal man først søge jobbet. Og er man ledig, skal man søge mange stillinger. De fleste skal faktisk søge rigtig mange stillinger, inden de bliver tilbudt et job. Og lige netop det med at blive ved med at søge mange stillinger, når afslagene tikker ind, og man går meget alene derhjemme, er meget svært. Faktisk så svært, at de fleste har brug for hjælp.

I Krifa vil vi hjælpe vores kunder med at holde både søgefrekvensen og humøret højt gennem hele ledighedsforløbet. Vi vil gerne være en seriøs træningspartner på vej mod næste job. Det kræver, at vi inspirerer og opmuntrer. Men det kræver også, at vi stiller krav og lægger en realistisk plan for vores kunders jobsøgning, som tager udgangspunkt i, hvad der skal til for at få et job.

Forestil dig, at du hyrer en træner for at komme i bedre form eller tabe sig. Hvis den træner laver en plan, der er let at gennemføre, men ikke hjælper dig med at nå dit ønskede mål, ville du så ikke være utilfreds? Du får godt nok ikke nogen sved på panden og ømme muskler. Du bliver ikke presset til din grænse. Du har det godt og er i din komfort-zone. Men du når heller ikke dine mål. Du får ikke den vare, som du har købt.

Omvendt, hvis træneren laver en hård plan for dig. En plan, som du skal strække dig an for at følge. En plan, hvor du bruger af de ressourcer, som du knap vidste du havde. Ville du så ikke føle, at du nok måtte slide for det, men samtidig kunne glæde dig over fremgang og over hver dag at nå tættere på dit mål? Over at få den vare, som du har købt.

Som kunde hos Krifa har du valgt os som din træner på vej mod næste job – i hvert fald, hvis du bliver ledig. Så skal du ind i vores afdeling med jævne mellemrum, og her skal vi sammen med dig lave en træningsplan, der virker. Altså en plan, der får dig i job. En sådan plan har som omdrejningspunkt, at der skal søges mange job. Rigtig mange job … for det er sådan, at man finder et arbejde.

Vi vil også inspirere, motivere og støtte dig på din vej. Vise dig, hvordan du søger jobbene på den bedste måde? Hvor de ledige stillinger er? Hvordan du brænder igennem til jobsamtalen. I det hele taget kan du som ledig i Krifa forvente at møde konsulenter, der fokuserer på, hvad der skal til, for at du kommer i arbejde, og ikke bare, hvad der skal til, for at du kan få dagpenge. Der er ingen mennesker, der har en drøm om en lang periode på dagpenge. Men næsten alle har en drøm og et godt arbejdsliv. Den drøm vil vi gerne hjælpe dig med at realisere!


Thomas Højen, a-kasse-chef, Kristelig Fagbevægelse
9 kommentarer » Læs mere…

12. april 2012

Hvordan har du det i dag?

Fra på mandag og en uge frem bliver du måske spurgt om, hvordan du oplever arbejdsmiljøet på din arbejdsplads. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø sender et spørgeskema ud til 50.000 i arbejde for at høre deres mening.

Undersøgelsen skal give en kortlægning af arbejdsmiljøet på det danske arbejdsmarked og af danske lønmodtageres helbred. Det er udelukkende folk i arbejde, der bliver spurgt.

Den viden, analysen giver, skal bruges til at forebygge nedslidning, stress og andre arbejdsmiljøproblemer. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vil gennemføre en tilsvarende undersøgelse hvert andet år frem til og med 2020, og målet er, at den fysiske og psykiske nedslidning til den tid er 20 procent mindre end nu.

Unik mulighed
Direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Palle Ørbæk siger, at man ved at deltage i denne undersøgelse har en unik mulighed for at bidrage med viden, der kan forbedre arbejdsmiljøet:

- Alle svarene bliver analyseret og fordelt på jobgrupper, aldersgruppe og køn, og de bliver koblet med registerdata, så vi kan se, hvilken betydning arbejdsmiljøet i dag har for det langvarige sygefravær og nedslidning. Vi lægger resultaterne på vores hjemmeside, så alle interesserede kan bruge dem til at forbedre arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser.

Du kan også her på bloggen fortælle, hvad du mener, der skal til, for at et arbejde er sundt og sjovt.


Ove Klausen, kommunikationsmedarbejder, Kristelig Fagbevægelse
4 kommentarer » Læs mere…

3. april 2012

Skal, skal ikke hæve efterlønnen

Det svære efterlønsvalg. Nej for mig er det ikke svært. Jeg traf allerede mit valg i 1999, hvor jeg fravalgte at indbetale til ordningen.

Ærgerligt, at jeg ikke i stedet har sparet pengene op, så jeg  kunne have deltaget i forbrugsfesten.
Men jeg har en spændende dialog med min ægtefælle. Hun har betalt til ordningen og ser nu store perspektiver i at få penge mellem hænderne.
Hvem kan ikke bruge en ny taske eller en spændende ferierejse.
Men jeg forsøger at få hende ud af drømmene og overveje, om der ikke alligevel kunne være nogle gode år på efterløn

Ingen rådgivning
Det er svært at få gode råd. A-kassen må gerne oplyse, men man må ikke rådgive.
Bankerne har brændt fingrene i et utal af sager, så de tør nærmest ikke rådgive.
Pensionsselskaberne er nok mere tilbøjelige til at rådgive. Men er de uvildige - eller vil de bare have os til at spare mere op til pension?

Alle de ubekendte
Min kone forsøger at argumentere med, at ingen jo kender fremtiden. ”Måske lever jeg slet ikke til den tid, og hvad nu, hvis der sker et statsbankerot, eller hvis et senere lovindgreb forhindrer mig i at få pengene? Spændende rejser og gode oplevelser her og nu kan ingen tage fra os”.
Hvor meget får man sparet op til pension, og hvilket job har man til den tid? Og har man overhovedet lyst til at trække sig tilbage tidligere end pensionsalderen? Hvornår har man i virkeligheden det største behov for at få lidt luft i økonomien? Der er mange spørgsmål, og de fleste findes der ikke et entydigt svar på.

Stol på dig selv
Du må selv træffe en beslutning og tro på, at du har truffet det rigtige valg.
Her handler det ikke kun om faktuel viden. Det handler om, hvad man tror på, hvilke forventninger man har, og ikke mindst, hvad man har lyst til.
Det er her du kommer ind i billedet. Du kender bedst svarene på alle de svære spørgsmål. Og det er dig, der skal leve med konsekvenserne af dit valg.

Held og lykke med din beslutning.

Allan Bruhn, sektionschef, Kristelig Fagbevægese
11 kommentarer » Læs mere…

23. marts 2012

Vi er ikke som de andre – lige præcis!

Hver gang jeg hører kritikken ”I er ikke som de traditionelle fagforeninger”, bliver jeg faktisk glad. For Krifa er ikke som de traditionelle fagforeninger, og vi vil ikke være som de traditionelle fagforeninger. Hver eneste dag minder vi hinanden om, at vi skal være noget andet og noget nyt.

I TV2 Nyhederne 22. marts lancerede Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn idéen om, at Kristelig Fagforening ikke må kalde sig fagforening – fordi den ikke ligner, tænker og handler som de traditionelle fagforeninger. Men vil socialdemokraterne også blande sig i om en fodboldklub må kalde sig fodboldklub alt efter, hvilken spillestil de har?

Forslaget er i sig selv grotesk, og det er ubegribeligt, at navngivning af foreninger, skulle være et at de største problemer, Danmark står over for i denne tid.
For det første er det et angreb på foreningsfriheden. 200.000 danskere har valgt Krifa, fordi de har tillid til, at vi kan hjælpe dem i deres arbejdsliv. Men Lahn stiller åbent spørgsmålstegn ved, om vores kunder evner at vurdere pris overfor ydelser. Jeg synes, det er uforskammet. For det andet er jeg uforstående over for modstanden mod den fri konkurrence og den enkeltes frie valg af fagforening. Lahns ønsker om at begrænse folks valgmuligheder, leder tankerne tilbage til før murens fald. For det tredje må der være en grænse for, hvad politikere skal bruge deres tid på.

Leif Lahn taler desværre mod bedrevidende, når han påstår, at Krifa er et forsikringsselskab, der skal tjene penge. Kristelig Fagforening og Kristelig A-kasse er foreninger med vedtægter og medlemsdemokrati. Her er ingen aktionærer, der skal have udbytte, men ethvert overskud bliver brugt til glæde og gavn for vores kunder. Det ved Leif Lahn udmærket godt.

Kritikere fremhæver det, at vi kalder vores medlemmer for kunder, som bevis for, at vi ikke er som de andre. Lige præcis. For år tilbage valgte vi jo selv at kalde vores medlemmer for kunder. Fordi ordet kunder forpligter, og fordi ordet kunder minder os om, at mennesker, der har betalt for en ydelse skal have den bedst mulige kundeoplevelse. Ja, vi har kunder. Vi har ca. 200.000 kunder, som vi skal give den allerbedste service, hver eneste gang de møder os.

Se indslaget fra TV2 Nyhederne her.

Af Søren Fibiger Olesen, formand for Kristelig Fagbevægelse

220 kommentarer » Læs mere…

22. marts 2012

Nej til tvangsoverenskomster

3F vil være eneherskere på arbejdsmarkedet. Derfor er 3F nu gået på barrikaderne og blokerer en restaurant i Vejle for at tvinge den til at "elske" 3F.

Det drejer sig om Restaurant Vejlegården, som har overenskomst med Kristelig Fagbevægelse. Men det må den ikke for 3F. De vil have overenskomst med den. Derfor blokerer de den.

Respekt for alle
Desværre er det lovligt med den slags blokader i Danmark, fordi der endnu ikke har været politisk flertal for at forbyde dem. Kristelig Fagbevægelse mener, at alle overenskomster skal respekteres.

Når en virksomhed allerede har en overenskomst, så der er klare aftaler om løn og arbejdsforhold, burde det være ulovligt at blokere virksomheden for at få den til at skifte overenskomstpartner.

Imod tvangsoverenskomster
Det er selvfølgelig okay, at konkurrende fagforeninger til den, der har en overenskomst med en virksomhed, forsøger at få arbejdsgiveren til at vælge en anden overenskomstpart.

Men at bruge blokade som våben til det er ude af proportion og helt urimeligt. Når en arbejdsgiver sig "nej, jeg har en overenskosmt til anden side", skal det respekteres.

Kristelig Fagbevægelse kæmper imod tvangsoverenskomster.

Se mere i TV Syd
TV Syd har lavet et nyhedsindslag om denne aktuelle 3F-blokade.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
28 kommentarer » Læs mere…

13. marts 2012

Kristelig Fagbevægelse er enig med regeringen om behov for ændringer

Regeringen har nedsat et bredt ministerudvalg, der skal sikre, at alle unge gennemfører en ungdoms-uddannelse. Målsætningen er, at i 2015 skal 95 procent af en ungdomsårgang have gennemført mindst en ungdomsuddannelse.
Det er Kristelig Fagbevægelse helt enig i.
For bordenden sidder børne- og undervisningsminister Christine Antorini.
Ministeren udtaler, at det ikke er tilstrækkeligt at formulere en ambitiøs målsætning – målsætningen
skal naturligvis bakkes op af initiativer, der understøtter den. Det skal et bredt sammensat ministerudvalg nu sikre. Udvalget skal i december 2012 komme med et sammenhængende forslag, der
kan understøtte, at flere unge får en ungdomsuddannelse. Kristelig Fagbevægelse har allerede udarbejdet klare bud på, hvad der skal gøres:

Der skal være en bedre sammenhæng mellem grundskole og ungdomsuddannelse


  • Grundskolen og ungdomsuddannelserne skal tænkes ind i et sammenhængene læringsforløb, og 9. klasse kan være et kombinationsforløb mellem grundskole, erhvervsliv og uddannelsessteder.
  • Der skal tidligt i skoleforløbet være en langt større integration mellem læring og anvendelse senere i livet, end der er i dag. I hele grundskolen skal en form for erhvervspraktik være en naturlig og integreret del af undervisningen. Forældre kan som gæstelærere fortælle om deres arbejde.
  • Undervisningspligten skal udvides til et sammenhængende læringsforløb på 12-13 år.
  • Skoletrætte elever skal opleve tryghed, og de uddannelsesstærke skal opleve at blive udfordret. Tidligt i grundskoleforløbet skal der tænkes i differentieret undervisning og niveaudeling på tværs af klasser i udvalgte centrale fag.
  • Ungdomsuddannelserne kan være opdelt i retninger for bogligt stærke, erhvervsfaglige, praktisk stærke mv.
Har du flere  forslag?
Hvad vil du gøre for at påvirke debatten, så vores unge får en uddannelse?

Læs hele Kristelig Fagbevægelses kompetenceoplæg "Kompetenceløft - klar til fremtiden"

Erik Bertelsen, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

8. marts 2012

Åbn op for den lukkede klub!

2 ud af 5 lønmodtagere kan blive holdt uden for indflydelse, når regeringen indkalder til trepartsforhandlinger. Det er udemokratisk ikke at lytte til 40 procent af en befolkningsgruppe.
Det lyder så smukt. Regeringen ønsker dialog med danske lønmodtagere og vil derfor invitere til såkaldte trepartsforhandlinger. Det er forhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Men de såkaldte arbejdsmarkedets parter bliver defineret som de faglige sammenslutninger, der kaldes hovedorganisationerne på arbejdsmarkedet. Det er bl.a. LO, AC (Akademikernes Centralorganisation) og Lederne.

2 ud af 5 holdes udenfor
Men hovedorganisationerne repræsenterer kun 6 ud af 10 lønmodtagere. Mange lønmodtagere er med i frie fagforeninger, som står uden for hovedorganisationerne, og mange er slet ikke med i en fagforening.
I den grad regeringen kun vil gå i dialog med hovedorganisationerne, holder den 2 ud af 5 lønmodtagere uden for indflydelse. Det er ikke rimeligt.

En spærregrænse på 7 procent
Kristelig Fagbevægelse er landets største frie fagbevægelse og har cirka 7 procent af de danske lønmodtagere som medlemmer. Bare det ikke at lytte til de lønmodtagere, vi repræsenterer, svarer til at gå ind for en politisk spærregrænse for at komme i Folketinget på mindst 7 procent. Det er udemokratisk.

Nye tider
Regeringen må indse, at det er nye tider, og opgive den gamle struktur for trepartsforhandlingerne. Ellers kan de ikke sige, at de er i dialog med danske lønmodtagere, kun at de er i dialog med udvalgte fagforeninger.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
29 kommentarer » Læs mere…

2. marts 2012

Bland ikke fleksjob og a-kasse sammen

Regeringen blander tingene sammen, når de foreslår, at fleksjobbere uden for en a-kasse skal have mindre i tilskud end fleksjobbere, der er med i en a-kasse.

Men ellers er det gode ved regeringens nye pensionsreform, at den afspejler den holdning, at det er bedre for folk at kunne gøre nytte end at blive parkeret på en social forsørgelse.

Kunstigt åndedræt til et gispende LO
Men jeg må begynde med at tage afstand fra det konkrete forslag om at gøre størrelsen af fleksjobtilskuddet afhængig af, om man er med i en a-kasse eller ej. Det skaber et A-og et B-hold. De, der har pengepung til det og opfylder betingelserne for at være med i en a-kasse, kan købe sig til en højere ydelse end andre.

Forslaget om at favorisere a-kasse-medlemmer lugter langt væk af at være et forsøg på at give kunstigt åndedræt til et gispende LO ude af stand til selv at finde ud af, hvad de skal gøre for at vende det faldende medlemstal.

Skræmmende tankegang
Hvad bliver det næste? Skal adgangen til kontanthjælp, folkepension, sociale tilskud, og hvor meget man kan få, også til at være afhængig af, om man er med i en a-kasse? Er det overdrevet og et skræmmebillede?

Ja, måske, men det jo denne tankegang, der er i regeringens forslag om at stille fleksjobbere uden a-kasse-medlemskab ringere end dem, der er med i en a-kasse. Det er skræmmende. Alle borgere må have lige adgang til sociale ydelser og få det samme, uafhængigt af hvilke foreninger man er medlem af.

Det gode ved reformen
Denne kritik betyder ikke, at jeg ikke synes, reformforslaget på mange måder er godt. Det er godt at tænke i at få systemer, som betyder, at så mange som muligt kan bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, selvom de ikke kan yde en fuld arbejdskraft.

Det er positivt, at der lægges op til, at man kan komme på fleksjob på mindre end 12 timer om ugen, og det er positivt at gøre mere for, at personer under 40 kan bevare en vis tilknytning til arbejdsmarkedet i stedet for at give dem permanent førtidspension.

Den store udfordring bliver at udføre det i praksis.

Hvad mener du om chancerne for det, og om, at størrelsen på flekstilskud bliver gjort afhængig af, om man er medlem af en a-kasse?

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
21 kommentarer » Læs mere…