16. januar 2012

Dine rettigheder og nye overenskomster

Forårets overenskomstforhandlinger er i gang.

Er du kunde i Kristelig Fagforening, er du på den ene side ikke en del af dem, fordi det i denne omgang ikke er Krifa, der skal have sine overenskomster fornyet.

På den anden side kan de nye overenskomster komme til at gælde for dig, hvis du er på en arbejdsplads, hvor de i øvrigt gælder.

Overenskomster gælder alle på en arbejdsplads
På det danske arbejdsmarked omfatter overenskomster virksomheder og deres ansatte, uanset om de er med i den fagforening, der står bag overenskomsten. Det er altså ikke sådan, at man er omfattet af en overenskomst i kraft af at være med i en fagforening.

Det betyder, at man kan være med i én fagforening, men dækket af en anden fagforenings overenskomst. Og sådan er du stillet, hvis du som kunde hos os er ansat på en arbejdsplads med en af de overenskomster, der nu skal fornys.

Risiko for fagforeningstvang
I den situation kan du risikere, at den fagforening, som forhandler overenskomst på din arbejdsplads, vil presse dig til at blive medlem hos dem. Men alle i Danmark har ret til frit at vælge fagforening.

Enhver fagforening må selvfølgelig argumentere for, at man skal vælge dem. Men de må ikke tvinge nogen til at blive medlem. Det er derfor ulovligt, hvis de fagforeninger, der nu forhandler overenskomster, bruger den anledning til at tvinge dig til at blive medlem hos dem.

Det frie fagforeningsvalg må ikke sættes ud af kraft
Det vil måske argumentere med, at når de nu har udgiften til at forhandle en overenskomst, bør du også betale til det ved at være medlem hos dem. Men hvis det skulle være sådan, ville det jo sætte det frie fagforeningsvalg ud af kraft, og det er ulovligt og i strid med menneskerettighederne.

Balance i udgiftsregnskabet
På de arbejdspladser, hvor Kristelig Fagforening har udgiften til at forhandle overenskomst, og der er medlemmer fra andre fagforeninger, er det deres medlemmer, der får gavn af vores overenskomster. På den måde er der balance i regnskabet.

Dine rettigheder
Så hvis du er på en arbejdsplads, hvor der forhandles overenskomst nu, gælder følgende:
  • Den fagforening, der forhandler overenskomsten, må ikke tvinge dig til at blive medlem hos dem. Kontakt os, hvis du bliver udsat for det, så vi kan sikre dig din ret til selv at vælge fagforening.
  • Den nye overenskomst på din arbejdsplads gælder også for dig, fordi den gælder alle på en arbejdsplads, uanset om de er medlemmer af den fagforening, der står bag overenskomsten. Så kontakt os, hvis du oplever, at nogen påstår noget andet, så vi kan sikre dig dine rettigheder.
Søren Fibiger Olesen, landsformand, Kristelig Fagbevægelse

30 kommentarer:

19. januar 2012 kl. 14.21 deluxe66

Jeg har oplevet at man tog det for givet fra FOA at man skiftede fagforening, da jeg blev ansat i KBHs kommune. Jeg måtte ringe dem op og argumentere for mine rettigheder, på en ubehagelig måde. Jeg bad dem om at ændre metode til de ny ansatte der måtte komme i fremtiden, men om de har gjort det ved jeg ikke. Det var faktisk det "velkomst" brev jeg fik fra dem, der imellem linierne, tilkendegav at de regnede det som en helt automatisk ting at gøre, der fik mig op af stolen.

Hilsen
Birgitte Andersen

20. januar 2012 kl. 08.02 Anonym

Godt gået Birgitte, det er nemlig et frit valg, ingen andre skal pådutte eller tvinge en til. Hvis man vil være i FOA skal man endelig havde lov til det, lige så vel man skal havde lov at være i krifa, hvis man vil. Et hvet menneske skal selv have lov at vælge, hvor man vil lægge sine penge og sin lid./ Larsen

21. januar 2012 kl. 08.52 Gordon Shumway

@ Birgitte Andersen

Du er naturligvis i din fulde ret til at vælde FOA fra, hvis du ikke ønsker at være medlem som dem.

Du må naturligvis også acceptere hvis dine Kollegaer som er medlem hos FOA vælger dig fra. forstået på den måde at de f.eks. ikke invitere dig med til sociale arrangementer uden for arbejdstiden og at de f.eks. ikke ønsker at sidde sammen med dig i pauserne osv.

Naturligvis skal de arbejde sammen med dig og du skal naturligvis inddrages i div. spørgsmål som omhandler selve arbejdet på arbejdspladsen.

Men du kan ikke forvente at de indrager dig i overenskomstforhold som. f.eks. lokale lønforhandlinger. Her må du naturligvis klare dig selv og evt. søge hjælp hos KRIFA.

21. januar 2012 kl. 11.52 Bent Fomsgaard

I praksis er der ikke frihed i Danmark. I SAS Components meldte jeg mig ind i Metal, fordi jeg vidste, det ville være umuligt uden. Men da jeg ikke ville tvinges ind i deres A-kasse, mobbede de mig alligevel groft, og min egen tillidsmand sagde, at han skulle sørge for at få mig smidt ud fra arbejdspladsen inden prøvetidens udløb. "Kollegerne" talte ikke til mig, ville ikke drikke kaffe sammen med mig, gemte værktøj og tekniske bøger o.s.v.

21. januar 2012 kl. 15.55 Anonym

Til bent det er en god grund til at vælge dem fra men den behandeling du har fået at metal egen folk hvor næsten kærligheden hende i alt det her så hold ud de er kun en uddødene racse som synger på sidste vers venlige hilsen bo hjelmager

21. januar 2012 kl. 16.20 Gordon Shumway

@ Bent Fomsgaard

Naturligvis er det ikke i orden at tillidsmanden siger "at han skulle sørge for at få dig smidt ud fra arbejdspladsen inden prøvetidens udløb". det er heller ikke i orden at gemte værktøj og tekniske bøger o.s.v.

De ansatte skal naturligvis samarbejde med dig, når det gælder arbejdet.

Men ingen kan naturligvis tvinge de andre ansatte til at drikke kaffe sammen dig, ej helle at snakke med dig i pausen. De har deres eget frie valg til at bestemme hvem de ønsker at snakke og drikke kaffe med i pauserne.

Men noget tyder på at der i SAS Components er en meget dårlig ledelses. For det er nu en gangs ledelsen som sætter dagsorden på arbejdspladsen og ikke tillidsmanden og de organiseret ansatte. o

21. januar 2012 kl. 20.13 Henrik Jacobsen

Det er en katastrofe at man kan opleve det som der skrives om af Birgitte og Bent i dagens Danmark. Hvilket ramaskrig det ville give hvis man blev mobbet på samme måde pga. seksuel eller religiøs orientering, og LO-forbundene ville nok råbe højest. Mobning er ALDRIG iorden, uanset hvilken grund man måtte have.

21. januar 2012 kl. 21.51 Anonym

Jeg oplever også de samme ting på min arbejdsplads så det er ikke et særsyn i dagens danmark det som fortælles her på siden så tro ikke at de røde vil gøre det minste for at stope det så der er en kamp som skal kæmpes forsat hilsen bo hjelmager

22. januar 2012 kl. 19.10 Anonym

Til Søren - Jeg oplever jævnligt at bekendte fortæller mig at de udsættes for pres af deres gule kolleger for et skifte til fx. Krifa. (missionærer for bevægelsen - lidt ligesom Jehovas Vidner)- Du nævner tvang flere gange. Lidt hysterisk set i lyser af ar vi taler om voksne mennesker der lever i frit land, hvor vi "presses" til at tage beslutninger dagligt. Som jeg indledte med presses/lokkes der begge veje. Desværre er konklusionen af dit indlæg at du legalisere nasseriet, dine "Medlemmer" udøver. - Tommysmed

23. januar 2012 kl. 18.07 Anonym

Syntes det USELT at du Gorden går ind for ikke at behandle hinanden ordentligt. FØJ sikke et menneske du er!! Det ene er et valg på holdninger meninger og økonomi, du snakker om at fravælge MENNESKER for at at havde deres egen holdning mening og bestemme over sin egen økonomi... du burde skamme dig./ ALf

24. januar 2012 kl. 07.02 Gordon Shumway

Til Anonym - 23. jan. 2012 18.07

Nu vælger vi vel alle vores omgangskreds til og fra bla. pga. deres holdninger.

Jeg ville da havde det meget svært ved IKKE at vælge en Nazist fra, da jeg på ingen måder deler dennes politiske holdninger.

Endvidere mener jeg at du er "for langt ude" når du mener at man behandler menesker dårligt, blot fordi at man ikke ønsker at snakke med eller på anden måde havde omgang med dem privat.

Man behandler vel kun menesker dårligt, hvis man aktivt går noget for at genere dem. Som f.eks. at gemme deres værktøj, nægte at arbejde sammen med osv.

Hvis du læser hvad jeg faktisk skriver - Så skriver jeg netop " Naturligvis skal de arbejde sammen med dig og du skal naturligvis inddrages i div. spørgsmål som omhandler selve arbejdet på arbejdspladsen."

Hvis der er nogle som burde skamme sig så er det dig, når du vil tvinge mig til at omgås menesker privat og i mine pauser som jeg ikke bryder mig om pga. af deres holdninger

Endvidere er det for usselt at man godt vil nyde at de goder som fællesskabet betaler og kæmper for. Men man vil ikke selv yde noget til dette fællesskab.

24. januar 2012 kl. 09.03 Anonym

Fint Gordon du går ind for tvang det har vi fattet / ALF

24. januar 2012 kl. 10.27 Gordon Shumway

@ Anonym 24. jan. 2012 09.03

Hvad er det du mener at jeg vil tvinge folk til - Tvang er noget man ikke kan sige fra overfor

24. januar 2012 kl. 11.19 Anonym

Lige præcis... der beskrev du LO/ ALF

24. januar 2012 kl. 15.28 Anonym

Alf vil tvinge Gordon til at være venner med ham. Det hænger sgu ikke sammen, Alf.

25. januar 2012 kl. 07.39 Anonym

Da jeg er i HK er jeg NETOP en af dem Gordon vil være venner med / ALF

27. januar 2012 kl. 08.56 Anonym

Kan ikke helt forstå hvilke overenskomster, det er Søren Olesen mener at Krifa har lavet for sine medlemmer, da alle de store overenskomster er tegnet af fagforeninger under LO.
Torben Vangsgaard.

28. januar 2012 kl. 09.42 Gordon Shumway

@ Torben vangsgaard

KRIFA her en hovedoverenskomst samt nogle virksomhedes-overenskomster. se nedenfor


Overenskomsten mellem Kristelig Fagforening og Kristelig Arbejdsgiverforening (KA)

Overenskomsten mellem Kristelig Fagforening og Restauratørernes Arbejdsgiverforening (RAF 2000)

Overenskomsten mellem Kristelig Fagforening og Nyhavns Restauratør og Arbejdsgiverforening (NRAF)


Overenskomsterne mellem Kristelig Fagforening og Foreningen af Kristne Friskoler

28. januar 2012 kl. 09.51 Gordon Shumway

@ Torben vangsgaard II

Nu er det heller ikke kun LO som tegner de store Overenskomster

På lønmodtagerside findes fire hovedorganisationer:

LO, Landsorganisationen i Danmark, som er langt den største

FTF Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

AC Akademikernes Centralorganisation, AC

LH Ledernes Hovedorganisation.

På arbejdsgiverside

DA Dansk Arbejdsgiverforening, som er den absolut største hovedorganisation på det private område

SALA Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere

FA Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

På det offentlige arbejdsgiverområde optræder

hovedorganisationerne Kommunernes Landsforening

Danske Regioner.

Endelig har Finansministeriet status som hovedorganisation for staten i dens rolle som arbejdsgiver.

30. januar 2012 kl. 16.14 Anonym

Fælles ansvar -
At især nye medarbejdere føler sig velkommen og hurtigt bliver en del af fællesskabet, samt at alle på arbejdspladsen trives, er noget vi alle kan bidrage til.
Venlighed, hjælpsomhed og interesse koster ikke noget, og min erfaring er at det du giver ud, kommer tilbage igen.
For mig betyder tillidshverv også, at være solidarisk med dem der ikke nødvendigvis tænker som en selv.
Der er ingen udfordring i at klappe hinanden på skulderen og altid være sammen med dem der er enige. Vil man ha´ folk med på sit hold, må man komme med noget ordentligt.
Det der med ikke at drikke kaffe sammen, lyder som en gang tyndbenet tøs.

31. januar 2012 kl. 08.22 Anonym

Anonym 30-01-2012. Musik i mine øre...Godt ord/ ALF

11. februar 2012 kl. 17.25 John M. Hansen

Lige en lille men ikke uvæsentlig bemærkning!

Det handler ikke om "kun" om hvem der forhandler overenskomst på arbejdsmarked. Det handler bestemt også om arbejdsgivers og arbejdstagers måde, at behandle evt. tvivlsspørgsmål på!

Det foregår i LO, FTF mf. regi via en tillidsmand for, at få afklaret spørgsmålene lokalt på arbejdspladsen. Hvis det ikke lykkes går det videre via. den kommunikationsstruktur den pågældende fagforening har (typisk via. en fagklub), for derefter, at blive til en sag for arbejdsretten som er absolut sidste instans. Der sidder højesteretsdommere, med erfaring i arbejdsretten da arbejdsretten er den eneste retsinstans på det forenede arbejdsmarked (altså ikke for "gule" forretningskunder).

Er man ikke en del af det forenede arbejdsmarked bliver kommunikationsstrukturen en noget anden!

Det heder: kontakt din talsmand, som ikke er beskyttet og sikkert ikke tør stille krav pga. frygt for at blive fyret, hvis du har en sådan. Kontakt din "gule" forretning (som sikkert ikke har overenskomsten på arbejdspladsen) for, at få dem til at overtage kontakten til arbejdsgiveren (som sikkert ikke vil bruge tid på en ”gul” forretning de ikke har skrevet overenskomst med).

Derefter herder det ellers en advokat, lokalret, landsret og højesteret! Har man kr. 2500,- tilgode hos en arbejdsgiver skal der betales kr. 25.000,- / kr. 30.000,- for en advokat og retsmøder til at starte med. Lykkes det ikke skal sagen videre til landsret og til sidst højesteret, som i øvrigt nok vil afvise sagen pga. beløbets størrelse! Sager som omhandler fagretslige sager såsom overenskomstbrud kan ikke køres i civilretten men ”kun” i arbejdsretten! Man har altså ikke som ”gul” forretningskunde mulighed for, at kræve overenskomsten overholdt. Som man i øvrigt er så heldig, at arbejde under fordi andre har betalt for, at få en samarbejdsaftale (overenskomst) forhandlet på plads på arbejdspladsen!

Hvad med udviklingen af uddannelserne i vores samfund. De kommer ikke af sig selv. Vores uddannelser og deres indhold kommer i kraft af, at det forenede arbejdsmarked sætter sig sammen og specificere hvilke færdigheder, pt. og i fremtider, der er brug for i de respektive virksomheder. Derefter bliver eksisterende uddannelser tilrettet og evt. nye uddannelser oprettet!

Det er, gud ske tak og lov (for at blive i retorikken), ikke folketinget der udvikler uddannelserne i vores samfund. Det er det forenede arbejdsmarked LO, FTF mf. og AO der i et sammenarbejde udvikler uddannelserne!

Uden et arbejdsmarked hvor arbejdsgiver og arbejdstagere har aftalt, at samarbejde om udviklingen af vores samfunds uddannelser, vil der ikke være nogen til, at betale for udviklingen og uddannelserne vil ikke blive kordineret og ajourført.

Det handler heller ikke ”bare” om man har ret til, at være medlem af den ene eller den anden fagforening/forretning. Det er eksklusivaftalen der styre det. Den kan man så i øvrigt mene om hvad man vil. Det er ikke sagens kerne her! Det det handler om er, at vores samfund bygger på et sammenarbejde mellem arbejdsgiver og arbejdstager og vi betaler begge til sammenarbejdet. Arbejdsgiver får kvalificeret og effektiv arbejdskraft og arbejdstager får en uddannelse/efteruddannelse som gør vores samfund konkurrencedygtigt, rimelige arbejdsvilkår, rimelig betaling og en pensionsordning som gør os istand til, at opretholde en rimelig levestandard når vi ikke kan arbejde mere!

Det er arbejdsmarkeds sammenarbejde man fravælger når man vælger, at blive en ”gul” forretningskunde!

(forsætter i næste indlæg...)

11. februar 2012 kl. 17.26 John M. Hansen

(forsætter fra tidligere indlæg...)

Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at man ikke kan få pengene til, at slå til. Er man en enelig forsørger med f.eks. to hjemmeboende børn skal der tjenes mange penge for, at få det hele til at hænge sammen. Det ved jeg og jeg kan forstå man bliver presset på økonomien. I den situation ville jeg personligt kontakte min fagforeningsklub og forklare dem, at jeg pt. er økonomisk presset og derfor bliver nød til, at skære i mine personlige udgifter men, at jeg stadig ville være tilmeldt a-kassen. I vil blive overasket over hvilken dialog i ville få ud af dét! Det er folketinget der bestemmer om vi skal have fradrag for fagforeningskontingent og i hvilken størrelse fradraget skal være. Jeg ved der arbejdes på løsninger som skal gøre valg af fagforening uafhængig af økonomi.

Det jeg ikke forstår er, at man ikke vil deltage i sammenarbejdet på arbejdsmarked med begrundelsen: jeg har ikke råd, det er for dyrt og samtidig render rundt med dyre mobiltelefoner, ipad, køber sidste nye fladskærm, køber ny bil eller spendere kr. 1000,- på at gå i byen mv.

Det virker som om i ”gule” forretningskunder ikke har haft samfundsfag i skolen eller har haft en dårlig lærer som heller ikke har forstået sammenhængen i vores samfund. I vil gerne have alle goderne vi andre har betalt og forhandlet på plads, men i vil ikke deltage i betalingen. Ja, i betaler skat, forhåbentlig, men det har intet med sammenarbejdet på arbejdsmarked i vores samfund at gøre!

Hvis man vender den om svare til, at i bestiller bord på en restaurant hver dag, sørger for transport til restauranter hver dag, jeg kommer og spiser maden, stikker af for regningen hver dag og i betaler efterfølgende regningen for mad og transport hver dag.
Jeg ved godt hvad jeg selv ville kalde en sådan person. Spørgsmålet er hvad i ”gule” forretningskunder og ikke mindst jeres ”gule” forretning vil kalde en sådan en person... en kammerat?

I betaler til noget der ikke har andet formål end, at tjene penge. Det er en forretning ikke en forening! En forening sender ikke dyre tv reklamer med tilbud på medlemskab og gavekort til dem der kan skaffe flere medlemmer. Nej, det gør en forretning som gerne vil sælge flere vare i form af betalende kunder. I jeres ”gule” forretning er man ikke medlem man er kunde, betalende kunde til en advokat i det civilretlige system!

Det blev vist lidt længere end en lille bemærkning!

12. februar 2012 kl. 12.28 Bjarne R

Når den dag kommer hvor de kollektive overenskomster er brudt ned hvad vil de gule forretninger gøre ? og deres "kunder" begynder at blive sultne på grund af den faldne indtægt:
MVH Bjarne R

15. februar 2012 kl. 20.11 Finn Hansen

@ John M. Hansen

Hvor er det fantatisk skrevet, er så meget ening.

26. marts 2012 kl. 17.05 Jan O. Gregersen

Fuldstændig en med Bjarne og John.

28. marts 2012 kl. 20.59 Anonym

Til Søren.
Der er flot, du starter med at skrive at, er du kunde i KRIFA gælder overenskomsforhandlingerne ikke dig, da det ikke er KRIFA der i denne omgang, skal have fornyet deres overenskomster.
Derefter skriver du, men er du på en arbejdsplads, som er omfatte af en iganværende overenskomst forhandling, ja så gælder det også dig. Det giver da absolut ingen mening, jeg kan ikke lade være med at få et grineflip.
Det ville jo være det samme som, hvis jeg satte naboens hus til salg, mens han var på ferie,:)Altså jeg sælger noget, som jeg ikke har retten til, ligesom i gør i KRIFA, det forklarer jo også prisforskellen, og hvad det er i ikke kan, nemlig gå ind i andres overenskomster, som i ikke ejer,
(altså ingen hjælp at hente)
LO-forbundene, samt alle de tillidsvalgte, og hver enkelt kollega, ude i arbejdsmarken, skal bare blive bedre til at, formidle dette budskab, så er jeg sikker på at alle arbejdstagerne kan se hvor den kæmpe forskel ligger, og det er ikke i prisen, men i hvad de rent faktisk får for deres penge.
Pris og kvalitet, har altid hængt sammen, og sådan vil det altid være.
Du får jo heller ikke en Audi A8,
hvis du kun betaler for en Fiat Punto.
MVH.
Åse Andersen.

31. marts 2012 kl. 15.33 Anonym

Op i røven med med KRIFA, de fatter ikke en brik når de sidder ved bordet, ingen i afdelingerne har begreb om hvad de laver og siger til alle nasserne som vil sparre lidt på kontigentet, forstået hermed at fylder folk med blår i øjene.

26. oktober 2014 kl. 19.21 Anonym

Hvis man vil se dansk tv må man betale licens og vil man nyde godt af overenskomster må man også betale til dem der forhandler dem

26. oktober 2014 kl. 23.50 Anonym

Jeg har lidt svært med, at man bruger argumentet om "Frihed" til, at "nasse" på sine kollegaer. Det da kun rimeligt, at man er medlem af Krifa, hvis man arbejder under en Krifa overenskomst. Men arbejder man under en fx. HK overenskomst og det er HK der forhandler, bruger medlemmernes penge og ressourcer på dette så giver det kun mening, at betale til HK såfremt man kan lide forholdene. Ellers er man vel frit stillet til, at finde sig et andet job.

Ønsker man alligevel, at have sin frihed og vælge en anden fagforening eller slet ikke være organiseret - altså være helt fri - Så vil det rimelige da også være, at gøre sig fri af de goder som overenskomsten (man ikke vil være en del af og betale til). Altså man skal aflevere et kontant beløb hver måned til den fagforening der har forhandlet de ekstra goder man får.

Altså aflevere et beløb svarende til pensionen / 6 ferie uge / aften og weekend tillæg osv. Gør man det så er man naturligvis fri og så skal man ikke høre et ondt ord herfra.

Gør man ikke, så nasser man jo bare på sine kollegaer (og bruger frihed til, at vælge fra som et dårligt argument). Så giver det da kun mening, at kollegaerne ikke synes det er det hyggeligste i verden, at have en siddende på deres skuldre og ikke vil betal men gerne nyde.

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.